Skip to main content
Tillid til fagligheden og respekt for dem der bærer hverdagen

LÆSERBREV: I stedet for at love bedre ældrepleje og bruge valgkampen på store ord, hvor vores medarbejdere ender som gidsler i debatten, mener jeg, at vi må begynde med at se på virkeligheden: Hvor mange hænder er der egentlig til opgaven, og hvordan kan vi blive bedre til at rekruttere og fastholde de medarbejdere, der hver dag gør en forskel for vores ældre medborgere.
De fortjener mere end pæne ord. De fortjener respekt.
For uden deres indsats ville velfærden ganske enkelt ikke hænge sammen.

LÆSERBREV / 07/11/2025

Taget for spirituskørsel

En 27-årig mand fra Brande blev torsdag aften standset af politiet på Silkeborgvej i Herning.

En test viste at han var spirituspåvirket og det fik han en sigtelse for.

Politi / 07/11/2025

Emil fra Lønneberg i Remisen Brande

Af Anne-Marie Pedersen

Der er lagt op til grin, ballade og vaskeægte svensk landsbyidyl, når Teaterkompagniet Brande slår dørene op til familieforestillingen Emil fra Lønneberg.

Siden maj måned har Teaterkompagniet øvet på stykket i deres lokaler på Revlingevej. I denne uge rykker de dog i Remisen og det ser formanden Jørgen Lauridsen frem til.

Lokalnyt / 08/11/2025

Karl Erik fejrer guldbryllup med både konen og Rockwool

71-årige Karl Erik Lund fra Give kunne i sensommeren 2025 markere to markante milepæle. Han har netop fejret både 50 års ægteskab med sin kone Birte og 50-års jubilæum for samarbejdet med Rockwool. Allerede i 1975 begyndte han nemlig at arbejde med Rockwool, og siden da har det været det eneste materiale, han har haft i sin isoleringsmaskine.

Lokalnyt / 10/11/2025

Unge skal ikke bare høres – vi skal have reel indflydelse

LÆSERBREV: Jeg er 19 år og stiller op til kommunalvalget for Fælleslisten, fordi jeg vil være med til at gøre en forskel – og fordi Fælleslisten tror på, at demokrati er for alle. De bakker op om, at unge skal have indflydelse på de beslutninger, der former vores hverdag og fremtid. Det er ikke bare noget, vi siger – det er noget, vi gør.

LÆSERBREV / 10/11/2025

Historien i kasser – og de frivillige glemt på vejen

LÆSERBREV: Højderyggens Lokalhistoriske Arkiv har gennem mange år været et stærkt symbol på det engagement, der findes i vores lokalområde.

Frivillige fra Nørre Snede, Ejstrupholm, Klovborg, Hampen og Gludsted har i årtier passet på historien – på billeder, dokumenter, breve og beretninger om livet her, hvor hverdagen og fællesskabet har formet vores egn. 
De har løftet en opgave, som ellers ville have kostet kommunen mange arbejdstimer og store midler.

Men historien om selve arkivet er efterhånden blevet en historie i sig selv – og ikke en køn en af slagsen.

LÆSERBREV / 11/11/2025

En klar anbefaling til socialdemokratiske vælgere

LÆSERBREV: Brande Bladet rejser et rigtigt godt spørgsmål: Er der slet ingen socialdemokrater i Brande mere?

Jo – det er der. Og måske er du som læser endda en af dem?

Jeg har selv været kandidat for Socialdemokratiet ved de to seneste kommunalvalg, men denne gang har jeg valgt at prioritere min tid anderledes. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig ønsker en stærk socialdemokratisk stemme fra syd i byrådet.

LÆSERBREV / 11/11/2025

Brande fortjener et folkebibliotek i hjertet af byen!

LÆSERBREV: Med Gennembruddet har vi en historisk mulighed: at bringe folkebiblioteket til midtbyen – dér hvor borgerne er, og hvor et moderne kulturhus kan blive hele Brandes fælles stue

LÆSERBREV / 12/11/2025

Hærværk mod bil i Ejstrupholm

Tirsdag morgen fik politiet en henvendelse om hærværk begået mod en parkeret bil i Jernbanegade i Ejstrupholm.

Bilen – en Toyota Yaris – havde fået bagruden knust.

Ejeren er en kvinde fra Ejstrupholm.

Der er ikke overvågning og ingen vidner, men politiet er selvfølgelig interesseret hvis der er nogen der har set noget mistænkeligt natten til tirsdag i Jernbanegade i Ejstrupholm.

Politi / 12/11/2025

Håber jeg fortsat kan være med til at gøre en forskel

LÆSERBREV: Kommunalvalg 2025 er lige om hjørnet, og 66 kandidater skal kæmpe om vælgernes stemmer. Jeg er en af de 66, og stiller op fordi jeg mener, at jeg kan gøre en forskel, som jeg har gjort gennem de sidste 8 år.

Hvis I har læst Brande Bladet sidste uge, vil I kunne se, at jeg som den eneste her i den sydlige og østlige del af kommunen har en formandspost, nemlig Børn og Ungeudvalget. Jeg håber at vi også efter valget har en formandspost, og jeg er klar.

LÆSERBREV / 12/11/2025

Nyt eller det gamle igen

LÆSERBREV: Er du tilfreds eller syntes du der trænger til nye kræfter i byrådet de næste 4 år?

Hvis du syntes, at tingene har kørt/ gået som det skulle i kommunen, skal du selvfølge stemme på en fra Venstre, Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet. De tre partier har valgt at forsætte med de samme 3 i spidsen for dem, Ib Lauritsen, Simon Vanggaard og Kasper Pauli Pedersen.

LÆSERBREV / 12/11/2025

Har du husket?

..at deltage i vores store konkurrence om at gætte hvilke 23 politikere der sætter sig i stolene i det nye byråd der skal vælges på tirsdag den 18. november?

Konkurrencen finder du i Brande Bladet - og husk der må kun indleveres et bud pr. person, og det skal indleveres senest søndag den 16. november i vores brevsprække Storegade 25 i Brande. 

Lokalnyt / 12/11/2025

Brande maleriet 2025

Er doneret af billedkunstner Hanne Midtgaard og sælges på auktion fredag den 14. november på Cafe Tankefryd. Pengene doneres videre ubeskåret til Street Art/Lions Club.

Det er det 13. maleri, som sælges på auktion i år. Maleriet er akryl på lærred 90 x 120.

Hanne Midtgaard udstiller p.t. med 12 malerier i Cafe Tankefryd. Motiverne er alle fra vores dejlige by Brande. Hanne har være i lokalhistorisk arkiv og fundet et gavlmaleri, som ikke længere eksisterer i bybilledet; men kan ses i Cafeen. Udstillingen hedder Brande i glimt.

Lokalnyt / 13/11/2025

Falsk 500 kroner seddel

En 19-årig mand brugte en falsk 500 kroner seddel da han onsdag handlede i Rema 1000 i Bording.

Personalet opdagede først at sedlen var falsk efter at den 19-årige havde forladt butikken.

Politiet kunne på overvågningsvideo genkende den 19-årige og aflagde ham et besøg hvor hans bopæl blev ransaget – dog uden at finde flere falske 500 kroner sedler.

Den 19-årige var fra lokalområdet.

Politi / 13/11/2025

Nyudlærte kokke

Følgende kokke har bestået svendeprøve i efteråret 2025:

Bagerst række fra venstre:

Jannick Rønsted Makholm – Comwell Kongebrogaarden, Frederik Jacobsen Buhl – Lyby, Dennis Hjaltelin Andersen – Hotel Harmonien, Abdi Nur Hussein – Comwell Bygholm Park, Benjamin Jakob Thorup – Hotel Svanen, Thor Overgaard Weiler – Severin, Markus Hyltoft Størup – Ruths Hotel, Jakub Waldemar Szalecki – Comwell Kolding.

Faglærer Nicolai Prösch Johansen

Forreste række fra venstre:

Lokalnyt / 13/11/2025

Ja til frit valg – nej til blind udlicitering

LÆSERBREV: Frit valg på velfærdsområderne er godt – også på ældreområdet.
Ældre borgere i Ikast-Brande kan bl.a. vælge mellem kommunale og private udbydere af hjemmehjælp, madservice og plejehjem. Det giver frihed og mulighed for at finde den løsning, der passer bedst til den enkelte.

LÆSERBREV / 13/11/2025

Den positive historie

LÆSERBREV: Vi vil gerne skabe bedre trivsel for børn, unge og ældre.

Hvordan hæver vi trivslen? Det gør vi ved at være positive - få fortalt de positive historier.

Vi har mange positive historier at fortælle og vi har rigtig mange ildsjæle i Ikast-Brande kommune.

LÆSERBREV / 13/11/2025

Udannelsesudbud i vest skal styrkes - ikke svækkes

LÆSERBREV: Glæden i det midt og vestjyske var stor, da ledelsen på Aarhus Universitet sagde ja til først 30 og nu 60 årlige 2. dels medicinstudiepladser i Herning. De første studerende starter i Aarhus allerede til september næste år, og i 2029 ser vi det første hold på det nye SUND+ i Herning. Det er næsten ikke til at få armene ned, men mere vil som bekendt have mere.  Næste milestone er selvfølgelig, at få det udvidet til et fullscale studie på seks år, som det også er sket i først Køge og siden Esbjerg. Men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, så vi må væbne os lidt.

LÆSERBREV / 14/11/2025

Jeg trives bedre ved bordet end på scenen

LÆSERBREV: Jeg var til vælgermøde på Midtjysk Efterskole – min egen hjemmebane. Jeg fik slet ikke sagt alt det, jeg gerne ville, men sådan var det vist for flere af os. Politik handler ikke om hurtige salgstaler, men om at lytte, samarbejde og finde løsninger, der faktisk kan lade sig gøre.

Jeg trives bedst rundt om bordet, hvor snakken er ærlig og nærværende. Og jeg er glad for, at mange fik hilst på min kollega i byrådet, Henrik Overgaard, som er vores borgmesterkandidat – det betyder noget at stå sammen om det, vi tror på.

Der sker meget i Ejstrupholm:

LÆSERBREV / 14/11/2025

Et MULIGT fremtidsperspektiv for Brande

LÆSERBREV: Velkommen til Brande.

Jeg er din by-guide. Jeg skal vise dig rundt og fortælle lidt om alt det Brande kan og er. Måske bliver du den næste Brandit?

Brande er en lille provinsby.

I gamle dage sled vores forfædre for at opdyrke heden. Midlerne var få og opfindsomheden stor. Senere blev banen anlagt og byen voksede.

Brandes DNA er stor. Den har en stærk iværksætterånd. Byen har altid været forkælet af mange entreprenante virksomhedsejere, som har haft hjerte for byen og byen er velsignet med ildsjæle, som løfter byens store event år efter år.

LÆSERBREV / 14/11/2025

Støtteforening havde gave til Blåhøj Friskole

Fællesskab og stolthed i Blåhøj: En gave der samler store og små

Der var både glæde, taknemmelighed og fællesskabsfølelse i luften, da støtteforeningen onsdag morgen efter morgensang havde en helt særlig overraskelse med til Blåhøj Friskole og Børnehuset Solstrålen.

Foran elever, børn og personale kunne støtteforeningen afsløre, at de havde en gave til alle – og ikke en lille én af slagsen.

Børnehuset Solstrålen modtog flotte t-shirts og bøllehatte, mens både elever og ansatte på friskolen fik nye t-shirts og varme hoodies med skolens logo.

Lokalnyt / 15/11/2025

Der mangler hænder, men flexjobbere står uden job

LÆSERBREV: Der er noget, der ikke hænger sammen. På den ene side siger vi, at både virksomheder og det offentlige mangler arbejdskraft. På den anden side står tusindvis af mennesker, der er visiteret til fleksjob, uden arbejde, selvom de er klar til at bidrage.

Fleksjobordningen er netop skabt for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan bruge deres kompetencer og være en del af fællesskabet. Alligevel møder alt for mange barrierer i stedet for muligheder.

LÆSERBREV / 15/11/2025

Nu tændes juletræet i Brande

Kl. 16.30 i dag fredag tændes juletræet i Brande. Det sørger selveste julemanden for. Og så er der samtidig mulighed for at vinde et af de ti Brande City gavekort på 300 kroner der udtrækkes på numrene på sangbladene der bliver udleveret på Store Torv i Brande når juletræet tændes og der skal synges nogle af de gode gamle julesalmer.

Husk også at børnene kan aflevere deres ønskesedler i julemandens postkasse på torvet. 

Lokalnyt / 14/11/2025

Så blev juletræet tændt

På et stuvende fyldt torv i Brande lykkedes det julemanden, men god hjælp fra de mange børn, at få tændt juletræet og få placeret nissen Julius i toppen af træet.

Og Nikole fik afleveret sin ønskeseddel i julemandens postkasse.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Lokalnyt / 14/11/2025

Julemarkedet i Blåhøj er i gang

Kl. 10.00 lørdag åbnede dørene for det store julemarked i Blåhøj. Et marked der har kørt i mere end 25 år og må betegnes som områdets ældste julemarked.

På billedte ses bestyrelsen i Blåhøj IF, der står for det praktiske arbejde, sammen med Lisbeth Boelsgaard, til venstre. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Christan Vestergaard, Camilla Lyager, Rasmus Andersen og Nicolaj K. Hansen. Martin Skjøth var ikke tilstede da billedet blev taget.

 

Lokalnyt / 15/11/2025

Tiden til at skabe en ny retning

LÆSERBREV af Rune Lyager, borgmesterkandidat for Fælleslisten min vision for hele Ikast Brande kommune

I 15 år har vi stræbt efter at blive erhvervskommune nr. 1 – og vi har vundet prisen 13 gange.  Magien er væk. Nu er tiden inde til at skabe en ny retning: Vi skal være borgernes kommune nr. 1.

Som byråd skal vi turde skifte fokus. En kommune er et fællesskab af mennesker, og vores arbejde skal handle om dem, der bor her. Det er dem, vi skal hjælpe, støtte og skabe stærke livsrammer for.

Værdier og aftryk

LÆSERBREV / 16/11/2025

Lav sol over Aarhus

Det var hvad man kunne opleve i smilets by lørdag formiddag. Flere af de politiske kandidater til Regionsrådsvalget havde henlagt lørdag formiddag til den jyske hovedstad, hvor man nød det gode efterårsvejr. Den lokale spidskandidat Bo Jensen, Konservative, havde sammen med sin wingwoman Purnima Erichsen taget opstilling på Clemens Bro på Strøget for at hilse på og tale med de mange vælgere, der defilerede forbi. Og sandelig om ikke også den konservative partiformand Mona Juul med følge lagde vejen forbi og kastede glans over eventen.

Lokalnyt / 16/11/2025

I morgen skal vi i stemmeboksen

Har du styr på hvem du vil stemme på?

For et par uger siden forlød det at næsten halvdelen af de stemmeberettigede ikke vidste hvem de skulle stemme på.

Siden har der været afholdt flere valgmøder og kandidaterne har haft mulighed for at fortælle hvad de står for og ønsker sig af det nye byråd – bl.a. her avisen

Af Villy Guldbrand Jensen

Valget i 2025 ser ud til at blive et spændende valg.

Mange emner har været ”oppe og vende” op til valget den 18. november.

Lokalnyt / 17/11/2025

Når alle lover – hvem har egentlig leveret?

LÆSERBREV: Løfterne er mange her, hvor vi går ind i valgkampens slutspurt.

Det håber jeg er et udtryk for, at kandidaterne er ambitiøse på kommunens vegne – og ikke et tegn på, at der er gået overbudspolitik og valgflæsk i den.

For fire år siden gik Socialdemokratiet til valg med en klar ambition: Vi ville ændre den økonomiske politik, som de borgerlige partier havde vedtaget udenom os i den forrige byrådsperiode.

LÆSERBREV / 17/11/2025

Borgerne er nøglen til løsninger med mere kvalitet!

LÆSERBREV: Lad os være mere visionære sammen

Forskningen om borgerinddragelse viser gang på gang, at det kan forbedre beslutninger i byrådet og også give øget tilfredshed og skabe mere brugerorienterede løsninger, så det vil jeg arbejde målrettet for, at vi bliver bedre til i næste byrådsperiode, hvis jeg får muligheden.

Lad os få nedsat flere paragraf 17.4 (midlertidigt politisk udvalg med de rette personer)

Lad os bruge den viden, som borgerne har

Lad os yderligere kvalificere de beslutninger, der skal tages i byrådet

LÆSERBREV / 17/11/2025

Fra politirapporten

Hærværk mod bil parkeret ved badesø

En bil, der holdt parkeret ved badesøen ved Arnborg, er fredag aften blevet udsat for hærværk og indbrud.

En siderude er knust og bilen rodet igennem. Der er stjålet et højttalersæt fra bilen. Bilen tilhører en ung mand fra Ikast.

Indbruddet er sket i tidsrummet 19.15 til 23.50.

 

Brændte stråtag af der kom ud af kontrol

En 50-årig mand fra Nørre Snede ville lørdag brænde stråtaget fra en ejendom på Frisbækvej.

Politi / 17/11/2025

Vores sikkerhed fylder mere og mere

LÆSERBREV: Når vi her op til kommunalvalget læser artikler om, at efterretningstjenester advarer om risiko for russiske hackerangreb under kommunalvalget, så giver det en usikkerhed og nervøsitet hos en del mennesker. Det gør det også, selvom PET, FET og Styrelsen for Samfundssikkerhed kun ser en lav risiko for, at Rusland vil påvirke valget.

Bare det at det er sandsynligt, at masser af danske hjemmesider vil blive angrebet, og især de, der vedrører valget, er da ikke rart at tænke på.

LÆSERBREV / 17/11/2025

33.264 stemmeberettigede

Når valgstederne i Bording Forsamlingshus, Brande Hallerne, Ejstrupholm Hallen, Engesvang Hallen, Ikast og Nørre Snede Hallen tirsdag morgen kl. 8.00 åbner for stemmeafgivelse til kommunal- og regionsvalget er der 33.264 personer i Ikast-Brande Kommune der har fået et valgkort og dermed kan stemme.

Valget åbner kl. 08.00 og lukker kl. 20.00.

Selve optællingen af stemmer foregår på hvert af de seks afstemningssteder.

Optællingen styres af valgsekretariatet. Al optælling er offentlig, og alle er velkomne til at overvære den.

Politik / 17/11/2025

Vi har sagt tingene som de er

LÆSERBREV: I fire år har vi været tydelige, ærlige og gennemsigtige. Vi har sagt tingene, som de er også når det ikke var populært. Og vi håber, at folk vil stemme på Fælleslisten, ikke på tomme løfter, men på det, vi faktisk har gjort: og på de personer vi faktisk er: kommunal politik handler ikke om farver men om de lokale sager rundt i hele kommunen

Vi har taget de svære sager i hele kommunen det har bl.a. handlet om biogas i Ikast og i Blåhøj 
Vi har kæmpet for gennemsigtighed, for naturen, for børnene, for de ældre og for de borgere, der oplevede at blive overhørt.

LÆSERBREV / 17/11/2025

Økonomiminister besøgte Brande og KMC

Økonomiminister Stephanie Lose aflagde mandag eftermiddag et besøg i Brande hvor hun var inviteret til at se KMC Granules på Borupvej i Brande.

Her fik hun en fortælling om KMC´s store udvidelse og en rundvisning på pulverfabrikken.

Venstre stod som indbyder og mange af deres kandidater til byrådsvalget med borgmester Ib Lauritsen i spidsen var mødt frem for at tage imod økonomiministeren og vise et af kommunens flagskibe på erhvervssiden frem.

KMC i Brande styrker den danske ingrediensbranche og udvikler nye plantebaserede løsninger med stor fokus på bæredygtighed.

Lokalnyt / 17/11/2025

Valget er i gang

Kl. 8.00 kunne Morten Colbert erklære kommunal- og regionsvalget for åbent. Og de første vælgere der ønskede at afgive deres stemme stod klar til at gå til valgbordene i Brande Hallerne. Valghandlingen er åbent til kl. 20 i aften.

Politik / 18/11/2025

Så mange må stemme

I vores del af kommunen er der 7.486 der er stemmeberettiget i Brande. I Ejstrupholm er det 2.829 og i Nørre Snede 2.776.

Politik / 18/11/2025

Valgkort ikke delt rundt

Af Villy Guldbrand Jensen

Mange borgere har ikke modtaget deres valgkort og det giver problemer på valgstederne.

Britta og Jørn Overgaard, Sdr. Ommevej i Brande, er to af de personer der ikke har modtaget deres valgkort.

- Vi undrede os dybt over at de ikke dukkede op og da vi mødte frem i Brande Hallerne tirsdag morgen viste det sig at der var flere der ikke havde fået deres valgkort tilsendt, fortæller Jørn Overgaard.

Bl.a. havde et af byrådets nuværende medlemmer ikke modtaget noget kort hvorimod hans kone havde fået.

Politik / 18/11/2025

Vi er bagud....!

Stemmeafgivelsen kl. 12.00 i Brande, Ejstrupholm og Nørre Snede kan ikke hamle op med valget i 2021.

I Brande var der 21,75% der havde stemt mod 25,26 ved kommunalvalget i 2021.

I Ejstrupholm er tallet 19,19 mod 24,1 i 2021 og i Nørre Snede er tallet 19,06 mod 23,76 for fire år siden.

 

Politik / 18/11/2025

Brande havde næstmindste stemmetal

Ved kommunalvalget i 2021 måtte Brande se at stemmetallet var det næstmindste i kommunen. Kun Nørre Snede havde en lavere valgdeltagelse.

Brande endte på 63,77 procent med Nørre Snede på sidstepladsen med 63,26, hvorimod Engesvang kunne fremvise flotte 73,77 procent stemmeafgivelse.

Spændende bliver det at se om forskellen på syd og nord når man snakker valgdeltagelse er på samme niveau som i 2021.

Foreløbig tyder det ikke på at stemmeafgivelsen bliver højere i år, men måske kommer der en slutspurt.

Der er stadig lang tid til kl. 20.00.

Politik / 18/11/2025

Nu vender det!

Det var en lidt sløv start på valgdagen med stemmeafgivelser der lå noget under valget i 2021, men nu ser det ud til at vende.

I Brande er man nu over 21-niveauet. 54,42 mod 54,35 i 2021 og i Ejstrupholm er man tæt på. 55,14 mod 57,60 i 2021, og i Nørre Snede har man også passeret tallene for fire år siden. Kl. 18.00 var stemmeprocenten 54,76 mod 53,76 sidst.

Lokalnyt / 18/11/2025

3% højere valgdeltagelse i Brande

Da klokken blev 20 og valghandlingerne blev afsluttet nåede Brande op på 66,99% i valgdeltagelse. Ca. 3% mere end i 2021.

Total for Ikast-Brande kommunen blev 67,21% - en halv procent mere end i 2021.

Nu er man i fuld gang med at tælle stemmerne op og senere i aften - eller nat - kender vi navnene på de 23 der skal sidde i Ikast-Brande byråd de næste fire år.

Politik / 18/11/2025

Nyvalg til byrådet

Stemmerne til Ikast-Brande byråd er nu talt op.

Venstre fik igen 7 pladser med borgmester Ib Lauritsen i spidsen. Henrik Engedahl, Palle Høj, Andreas Würtz og Thomas Østergaard blev genvalgt og Katri Berg og Søren Christiansen blev nyvalgt.

Socialdemokratiet kom ind med fire mand. Her var der genvalg til Kasper Pauli, H. C. Jørgensen, Mustafa Arslan og Søs Philipsen.

Konservative kom ind med 3 mandater.

Her var der genvalg til Henrik Overgaard, Anette Mosegaard og Anette Øgaard.

Dansk Folkeparti fik tre valgt.

Politik / 19/11/2025

De blev nyvalgt

Henrik Christiansen, Liberal Alliance

Bo Sand Kristensen, Danmarksdemokraterne

Martin Arvad, Danmarksdemokraterne

Katri Berg, Venstre

Søren Christiansen, Venstre

Tina Ostersen, Dansk Folkeparti

Morten Colbert, Fælleslisten

 

De blev ikke genvalgt:

Lars Lyhne, Venstre

Kirsten York Helms, Konservative

Inge Dinis, Socialdemokratiet

Bruno Ostenfeld, Fælleslisten

Hanne Bang Petersen, Konservative

Helle Mathiassen, Venstre, genopstillede ikke.

Birthe Sørensen, Socialdemokratiet, genopstillede ikke.

Politik / 19/11/2025

Godt valg til Venstre

Af Villy Guldbrand Jensen

Gårsdagens kommunalvalg blev et godt valg til borgmesterpartiet Venstre.

Godt nok gik man tilbage med 1,6%, men det tror jeg man føler er billigt sluppet i lyset af at Danmarksdemokraterne stillede op for første gang.

Inger Støjbergs parti har, specielt i Jylland, gået på strandhugst blandt Venstres stemmer men i Ikast-Brande blev det ikke kun Venstre der måtte give stemmer til partiet.

Det betyder også at Ib Lauritsen kan sætte sig i borgmesterstolen og tage fire år mere.

Politik / 19/11/2025

Han blev topscorer

Rune Lyager, Fælleslisten, blev dagens topscorer ved kommunalvalget den 18. november 2025.

1277 satte et kryds ud for Runes navn og dermed kunne han fremvise bedre resultat end den siddende borgmester Ib Lauritsen.

Med en fremgang for listen på 4,5% kunne de også for første gang siden 2005 notere sig for en fremgang.

I 2021 fik man total 1.536 stemmer.

Fremgangen i år betød at Fælleslisten fik en mand mere med ind i byrådet.

Det blev listens formand Morten Colbert der fik pladsen.

Dermed har Fællelisten tre i det kommende byråd.

Politik / 19/11/2025

Region Midtjylland får ny regionsrådsformand

Onsdag morgen er der indgået en konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Aftalen betyder, at Anders G. Christensen (V) 1. januar 2026 overtager posten som regionsrådsformand.

Partierne er enige om, at de øvrige partier kan tilslutte sig konstitueringsaftalen senest mandag 24. november 2025.

 

Personlige stemmetal

I løbet af onsdag 19. november bliver de personlige stemmer talt op.

Politik / 19/11/2025

Vi er meget tilfredse og takker ydmygt

Martin Arvad er en af de nyvalgte til Ikast-Brande byråd.

Han har tidligere siddet i Nørre Snede byråd for Venstre i 5 år inden kommunesammenlægningen men i går kunne han sammen med Bo Sand Kristensen bestille nye visitkort med titlen: Byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne!

- Vi er meget tilfredse i Danmarksdemokraterne og takker ydmygt for de mange stemmer vi fik, fortæller Martin Arvad, der ved at det forpligter.

Vi vil gøre alt for at leve op til tilliden. 

Politik / 19/11/2025

Cello & Guitar – En aften med musik, der ånder

Tænk på de to instrumenter, du bedst kan lide at lytte til. Tag dig god tid.

Det kunne meget vel være: Cello og Guitar!

Gennem mange år har to af landets førende musikere på netop disse instrumenter opbygget et tæt samarbejde og et vidtfavnende repertoire, som nu præsenteres i koncertform.

Vi er professor emeritus Morten Zeuthen på cello og Jesper Sivebæk, lektor og leder af guitarklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Kultur / 19/11/2025

Har klippet med udsigten til Torvet siden 1969

Lørdag den 22. november fylder frisør Eilif Andersen 80 år.

Siden 1969 har han stået i sin salon på ”Strygejernet” i Brande og klippet folk, men til nytåret lukker han salonen og flytter frisørstolen hjem på privaten på Lars Nielsens Vej i Brande

Som 23-årig blev han selvstændig frisør i Brande.

Nu – 56 år senere – er han på vej til at lukke salonen ned.

Det er en mærkelig følelse og jeg er lidt bange for at komme til at gå derhjemme, lyder det fra Eilif Andersen.

Lokalnyt / 20/11/2025

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • sport
    sport
  • Camp
    Camp
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    07 Jan.

    Suppeaften i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Cafe Tankefryd
    12 Jan.

    Årsmøde i Aktivitetscenter Bavnehøj

    Arrangør: Aktivitetscenter Bavnehøj Nr. Snede
    Sted: Aktivitetscentret Bavnehøj
    14 Jan.

    Generalforsamling i Brande Senior Bowling

    Arrangør: Brande Senior Bowling
    Sted: Big Bowl Center i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.