Gå til hovedindhold

Håber jeg fortsat kan være med til at gøre en forskel

Lars Lyhne

LÆSERBREV: Kommunalvalg 2025 er lige om hjørnet, og 66 kandidater skal kæmpe om vælgernes stemmer. Jeg er en af de 66, og stiller op fordi jeg mener, at jeg kan gøre en forskel, som jeg har gjort gennem de sidste 8 år.

Hvis I har læst Brande Bladet sidste uge, vil I kunne se, at jeg som den eneste her i den sydlige og østlige del af kommunen har en formandspost, nemlig Børn og Ungeudvalget. Jeg håber at vi også efter valget har en formandspost, og jeg er klar.

Jeg har som formand, truffet nogle tunge beslutninger i sager omhandlende anbringelser uden for hjemmet, samt bortadoptioner, hvilket har krævet en stærk psyke, og ikke mindst en tro på sig selv. Jeg er aldrig gået fra et møde med smil på læben, men har kunnet kigge mig selv i spejlet i den overbevisning, at jeg har givet et barn noget, tro, håb og kærlighed, og en tro på en fremtid, hvor også det enkelte barns drømme bliver opfyldt.

Jeg har været formand i alle mine 8 år i byrådet, og håber naturligvis, at jeg fortsat kan være med til at gøre en forskel, også gerne i en formandspost, som vil kræve din stemme. Det ville være en ære for mig.

Mine fokusområder er som tidligere,  børn, unge og ældre, men også psykiatri og handicapområdet, samt et løft til vores plejepersonale som fortjener større anerkendelse for deres ukuelige arbejdsindsats. Herunder skal også vores frivillige nævnes.

Jeg laver ikke om på mig selv selvom  der er valgkamp, jeg er som jeg er, og jeg lover ikke mere end jeg kan honorere, og jeg bliver ikke kyst, hvis “ man trykker mig på maven”, hvilket jeg desværre har oplevet flere andre steder. Hvis man ikke tør træffe beslutninger, også de svære, så lad andre komme til, det kan ikke undgås, at man engang imellem træffer beslutninger som ikke alle er enige i, det er vilkårene, nogle bliver glade, andre føler sig forbigået.

Når det nye byråd er fundet, bliver det vigtigt, at man træffer aftaler, og at disse efterfølgende holdes. Således tilgodeser man flest mulig.

Hvis ærlighed, arbejdsomhed og troværdighed betyder noget, så håber jeg selvfølgelig at du stemmer på mig, således at jeg opnår genvalg. Der er mange om buddet, men jeg  mener stadigvæk, at med ærlighed kommer man længst, og der ved jeg, at jeg er inden for rammen, og det bedste bud på optimal indflydelse, nemlig en formandspost.

Hvis det er mig I peger på får I: en familiefar til 4, morfar til 7, en med over 42 års erfaring fra politiet, 32 år i Ungdomsskolen, 37 år i SSP samarbejdet, samt 4 år i ungdomskriminalitetsnævnet.

Desuden sidder jeg Sundhed og Ældreudvalget, hvor en af fokusområderne har været at introducere Erantis, som især på demensområdet er blevet taget godt imod, og i øvrigt skal indkøres i andre kommuner. I sidste valgperiode var jeg næstformand i Sundhed og Omsorgsudvalget, hvor også psykiatri og handicapområdet var indkluderet.

Med andre ord, hvis du stemmer på mig, får du en med erfaring, både i mit erhverv, men også i det politiske, og en ting tør jeg godt love, jeg brænder stadig for at være med til, at løfte vores dejlige kommune op til et endnu højere niveau. Sammen er vi stærkest.

PS, jeg håber, at vi ser 23 byrødder der i samlet flok løfter kommunen op til endnu større højder efter valget.

Med venlig hilsen

Lars Lyhne

Kandidat til byrådet for Venstre.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Biomar
    Biomar
  • camp 32
    camp 32
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.