Gå til hovedindhold

Cello & Guitar – En aften med musik, der ånder

Koncert

Tænk på de to instrumenter, du bedst kan lide at lytte til. Tag dig god tid.

Det kunne meget vel være: Cello og Guitar!

Gennem mange år har to af landets førende musikere på netop disse instrumenter opbygget et tæt samarbejde og et vidtfavnende repertoire, som nu præsenteres i koncertform.

Vi er professor emeritus Morten Zeuthen på cello og Jesper Sivebæk, lektor og leder af guitarklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Morten Zeuthen har haft en enestående karriere som solocellist og kammermusiker, blandt andet som første solocellist i DR Symfoniorkester. Han har optrådt i koncertsale som Carnegie Hall i New York, Wigmore Hall i London og Forbidden City Concert Hall i Beijing, modtaget en Grammy og udgivet adskillige albums med både klassisk og ny musik.

Jesper Sivebæk er en prisvindende guitarist, der har studeret hos førende mestre i både Danmark og udlandet, deltaget i internationale konkurrencer og leder i dag guitarklassen ved konservatoriet. Hans repertoire spænder fra klassiske værker til nutidige arrangementer, herunder poetiske versioner af Kim Larsens sange.

Vores musikalske rejse bevæger sig fra Vivaldi og Bach til Schuberts store Arpeggione-sonate, og videre til den farverige verden af spansk musik for cello og guitar.

Undervejs åbner vi også døren til det nordiske tonesprog – med Jesper Sivebæks poetiske guitarversioner af Kim Larsens sange, sat i samtale med J.S. Bachs værker for solocello.

Vi kan love en koncertoplevelse ud over det sædvanlige – fyldt med varme, nærvær og fortællinger, der bringer publikum helt tæt på musikken og dens historier.

Koncerten finder sted i Brande Kirke, torsdag den 20. november kl. 19.00.

Der er fri entré, og alle er hjerteligt velkomne!

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • camp44
    camp44
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    29 okt.

    Halloween og By Night i Brande

    Arrangør: Brande City - Detail
    Sted: Brandes butikker!
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.