Gå til hovedindhold

Når alle lover – hvem har egentlig leveret?

Kasper Pauli

LÆSERBREV: Løfterne er mange her, hvor vi går ind i valgkampens slutspurt.

Det håber jeg er et udtryk for, at kandidaterne er ambitiøse på kommunens vegne – og ikke et tegn på, at der er gået overbudspolitik og valgflæsk i den.

For fire år siden gik Socialdemokratiet til valg med en klar ambition: Vi ville ændre den økonomiske politik, som de borgerlige partier havde vedtaget udenom os i den forrige byrådsperiode.

Den gamle økonomiske politik betød, at budgetterne kun blev fremskrevet med 50 procent af udgifterne, når der kom flere børn og ældre. Samtidig blev der pålagt en årlig effektivisering – reelt en besparelse – på 1 procent på alle kernevelfærdsområder.

Det ønskede vi et opgør med. Og det lykkedes.

I dag fremskrives budgetterne med 100 procent, så ressourcerne følger med, når der bliver flere børn og ældre. Samtidig er den årlige sparekravspolitik afskaffet.

Det er vi stolte af. Men ansvarlig økonomisk politik kræver også, at man tør prioritere, når det er nødvendigt – og det har vi gjort.

Når alle i valgkampen lover lidt af hvert, er det værd at spørge: Hvem har faktisk leveret resultater?

Vi ønsker at fastholde den økonomiske politik, vi har i dag – for den har vist sin styrke.

Men vi vil også bygge videre. Socialdemokratiet har gennem de seneste fire år arbejdet for at styrke velfærden, give naturen bedre vilkår og tage ansvar for klimaet. Det arbejde skal fortsætte – med fokus på handling og resultater frem for symbolpolitik.

De opgaver, vi står overfor, kræver samarbejde. Vi har stærke værdier og klare holdninger, men vi ved også, at resultaterne kun skabes i fællesskab. Derfor vil vi – som i denne byrådsperiode – søge dialog, være pragmatiske og finde løsninger sammen med andre.

Hvis du ønsker en tydelig stemme for velfærd, natur, klima og en ansvarlig økonomi, der går hånd i hånd – så sæt dit kryds ved Socialdemokratiet.

For historien viser, at vi ikke kun lover – vi samarbejde og leverer.

Af Kasper Pauli Pedersen, viceborgmester (S) og borgmesterkandidat

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • camp 32
    camp 32
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Biomar
    Biomar
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.