Skip to main content

Udannelsesudbud i vest skal styrkes - ikke svækkes

Bo Jensen

LÆSERBREV: Glæden i det midt og vestjyske var stor, da ledelsen på Aarhus Universitet sagde ja til først 30 og nu 60 årlige 2. dels medicinstudiepladser i Herning. De første studerende starter i Aarhus allerede til september næste år, og i 2029 ser vi det første hold på det nye SUND+ i Herning. Det er næsten ikke til at få armene ned, men mere vil som bekendt have mere.  Næste milestone er selvfølgelig, at få det udvidet til et fullscale studie på seks år, som det også er sket i først Køge og siden Esbjerg. Men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, så vi må væbne os lidt.

Men bedst som glæden er allerstørst konstaterer man så, at dekanen på et andet fakultet på Aarhus Universitet har besluttet, at man fra september i år ikke længere optog civiløkonomstuderende på en dansk udgave af HA, som det ellers har været tilfældet siden 1977. Jeg ved godt at søgningen har været vigende de seneste år, og jeg ved også, at man kan tage en international HA. Men en international HA med ca. 80% udlændinge på et hold er nu en gang ikke det samme, som et kendt dansk handelshøjskolestudie, som forberedelse til cand merc. Og selvom det kun var mellem 30 og 40, der blev optaget til sidst, så har produktionsdanmark i midt- og vestjylland altså brug for unge håbefulde civiløkonomer – både som studentermedhjælpere på 4.-5. semester, og når de er færdige som HA’ere eller cand. merc. Der er altså et eller andet forkert, når en universitetsledelse nærmest med et pennestrøg, kan fjerne en uddannelse man har kunnet tage i Herning i næsten 50 år. Jeg havde i hvert fald ikke hørt om det, og vil råbe op om den forkerte beslutning på alle platforme, hvor der er mulighed for at blive hørt. De merkantile uddannelser hører ganske vist ikke direkte under regionernes ”pensum” ej heller i den nye struktur, men vi har da stadigvæk et udvalg, der hedder regional udvikling, og her vil jeg gøre en indsats for, at sagen bliver forfulgt.

Vi skal turde både at drømme og stille krav, selvom vi lever i den lidt ydmyge del af landet. Gødstrup har nu 5 universitetsklinikker – hvorfor skal dette pragtfulde supersygehus ikke en liga op og gøres til Universitetshospital? Både i Syddanmark og i hovedstaden har man flere sygehuse, der benævnes universitetshospitaler. Det kræver, at der sker forskning og uddannelse og det kræver noget økonomi. Til gengæld giver det også en blåstempling, som man ikke skal undervurdere, når det drejer sig om at rekruttere de dygtigste personalekræfter inden for sundhed. Og med Gødstrup og forskningscentret NIDO lige ved siden af, så er casen jo næsten teet på. Så der bliver noget at arbejde i Regionsrådet de kommende 4 år, hvis man opnår genvalg…

Det bliver der også i samarbejdsudvalgene for gymnasieuddannelser, hvor det med kapacitetsfastsættelsen nu heldigvis kommer tilbage til regionerne efter et par år i uhensigtsmæssig eksil i Undervisningsministeriet. Regionerne får også en central rolle med høringssvar for det uddannelsesmæssige landkort, der skal tegnes for fremtidens ungdomsuddannelser efter 2030, hvor 10. klasse og HF forsvinder, og erstattes med det nye EPX. Jeg håber ikke, det kommer til at gå ud over uddannelsesudbuddet i de tyndere befolkede områder, så de unge mennesker får for langt til deres uddannelse. Så ved vi af erfaring, at for mange falder fra. Og så håber jeg heller ikke, at det nye landkort bliver med nogle mastodonter, der gør at afstanden fra den enkelte elev til rektor eller direktør bliver for stor. Det passer nemlig ikke til den måde, vi er indrettet på i vores del af landet. Her foretrækker vi nemlig nærheden med den tætte kontakt.

Venlig hilsen

 

B. Bo Jensen

Regionsrådsmedlem -  Region Midtjylland

Gruppeformand Liste C

Medlem af Forretningsudvalget

Medlem af Hospitalsudvalget

Fmd. for særl. udv. til fremme af nære sundhedstilbud

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • camping
    camping
  • Slotsfrue
    Slotsfrue
  • Udsalg
    Udsalg
  • Nytår
    Nytår

    Kalender

    12 Jan.

    Årsmøde i Aktivitetscenter Bavnehøj

    Arrangør: Aktivitetscenter Bavnehøj Nr. Snede
    Sted: Aktivitetscentret Bavnehøj
    14 Jan.

    Generalforsamling i Brande Senior Bowling

    Arrangør: Brande Senior Bowling
    Sted: Big Bowl Center i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    27 Jan.

    Baby salmesang i Brande Kirke

    Arrangør: Helle Søgaard
    Sted: Brande Kirke
    30 Jan.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Arne Holst-Larsen
    Sted: Sognegården i Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.