Gå til hovedindhold

Vores sikkerhed fylder mere og mere

Palle Høj

LÆSERBREV: Når vi her op til kommunalvalget læser artikler om, at efterretningstjenester advarer om risiko for russiske hackerangreb under kommunalvalget, så giver det en usikkerhed og nervøsitet hos en del mennesker. Det gør det også, selvom PET, FET og Styrelsen for Samfundssikkerhed kun ser en lav risiko for, at Rusland vil påvirke valget.

Bare det at det er sandsynligt, at masser af danske hjemmesider vil blive angrebet, og især de, der vedrører valget, er da ikke rart at tænke på.

Vi så det også sidste år op til EU valget, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside blev ramt den 9. juni 2024.

Jeg skal selv være valgstyrer i Ikast Hallen, og vi har fået en god introduktion, og myndighederne melder, at angrebene kan være forstyrrende, men de vil ikke påvirke valgets gennemførelse eller resultat.

Det er rart at vide, at risikoen for sabotage er lav, selv om det skaber en usikkerhed og kan føre til en mistillid, om myndighederne kan håndtere situationen.

Beskyttelsesrum og sikringsrum

Truslen fra Rusland om russiske hackerangreb under kommunalvalget har også givet mig henvendelser fra bekymrede borgere, om vi nu har beskyttelsesrum eller sikringsrum. Det har Laila Kempel også skrevet en fin artikel om i Herning Folkeblad lørdag den 8. november side 19.

Meldingen er klar, at der ikke er en militærtrussel mod Danmark lige nu. Med den usikre verden, hvor vi er begyndt at ”preppe” i større stil, og krigen i Ukraine fortsætter, der er myndighederne begyndt at se på beskyttelses- og sikringsrum.

Mange af de gamle beskyttelsesrum er gået til på grund af fugt og er ganske utidssvarende, og mange steder er de helt fjernet.

Det giver også en usikkerhed og utryghed hos en del borgere. Det er et stort arbejde at få et overblik over hele dette område, og det er kommunen og myndighederne i fuld gang med.

Jeg vil meget gerne, at vi fra Ikast-Brande Kommune informerer endnu mere om dette og skaber en større tryghed hos borgerne via en god information. Hvis jeg bliver valgt, vil jeg følge op på dette arbejde, da vi skal fjerne så meget utryghed som muligt.

Palle Høj

Genopstiller for Venstre i Ikast-Brande Kommune 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Biomar
    Biomar
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • camp 32
    camp 32
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.