Skip to main content
Skæv kørsel på Mørupvej

Lørdag kl. 21.01 blev en 22-årig kvindelig bilist fra Brande standset af en politipatrulje på Mørupvej i Herning mistænkt for narkokørsel.

Mistanken viste sig at være berettiget: En narkometertest gav udslag for cannabis, så kvinden blev anholdt og taget med på politistationen for at afgive en blodprøve.

En ransagning af kvindens bil bragte desuden 3,22 gram hash for dagens lys, så udover kørsel i narkopåvirket tilstand vil den 22-årige brandit blive sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer.

Politi / 21/02/2022

Velkommen til mine nye naboer på Christiansminde

Hvor må I glæde jer til, at I skal i gang med jeres nye huse på drømmegrunden. Det forstår jeg så udmærket, for det er også et rigtig lækkert område, og projektet bliver så flot.

Jeg ved, I skal betale et sted mellem 800.000 - 1.000.000 kr. for en grund i dette smukke område. Her tænker jeg så, om det ikke var på sin plads, at der kom en adgangsvej, hvor sikkerheden vægtes højt - hvor biler kan passere hinanden uden risiko for påkørsel af cyklister og gående samt motionister, der også benytter dette smukke området, som er en del af hjertestien.

LÆSERBREV / 21/02/2022

Stor kultursommer i vente

I den sidste weekend i juni afholdes der for sjette gang international street art-festival i Brande, men det bliver ikke det eneste store kulturarrangement i byen: Fra d. 3. til d. 17. juli vender den internationale art workshop tilbage til Brande.

Med bl.a. Birgit Vinge som primus motor blev art workshoppen startet i Remisen tilbage i starten af 90’erne, men workshoppen flyttede efter 18 udgaver her – og i forlængelse af den omfattende renovering af den gamle remisebygning – til Gludsted i 2011.

Kultur / 21/02/2022

Biler påkørt af traktor i lyskryds

Mandag eftermiddag kl. 16.17 skete der et mindre færdselsuheld i ”Kvickly-krydset”, dobbelt-lyskrydset der forbinder Vejlevej, Storegade, Hyvildvej og Østre Allé.

Politi / 22/02/2022

Mekanikeren fra Lundfod endte som borgmester og ridder af Dannebrogordenen

Torsdag d. 24. februar fylder Brande Kommunes sidste borgmester, Preben Christensen, 75 år.

Da Preben Christensen kom til verden en februardag mindre end to år efter afslutningen på 2. Verdenskrig, var der næppe nogen, der havde fantasi til at forestille sig, at han godt et halvt århundrede senere som borgmester kunne byde Danmarks monark velkommen på besøg i Brande, eller at han en lille snes år senere kunne smykke sig med titlen ”Ridder af Dannebrogordenen”.

Læs hele portrættet af fødselaren i dagens udgave af Brande Bladet.

Navne / 22/02/2022

Gordisk knude skal løses

Ikast-Brande Kommunes nyetablerede Udviklings- og erhvervsudvalg skal onsdag forsøge at finde en løsning på, hvordan den kommende udstykning Christiansminde skal vejbetjenes.

På sit sidste møde før jul besluttede et flertal i det daværende, nu nedlagte Teknik- og miljøudvalg at overlade beslutningen om placeringen af vejadgangen til det kommende boligområde Christiansminde mellem ”Den skæve bane” og Enkehøj/Feddet til Udviklings- og erhvervsudvalget.

Politik / 22/02/2022

Knivbevæbnet gæst på Ørbæklund

Kl. 00.59 natten til onsdag modtog politiet en anmeldelse fra Socialpsykiatrisk Center Syd (i daglig tale Ørbæklund). Personale havde observeret en besøgende, som var i besiddelse af en knivlignende genstand, hvilket fik politiet til at sende en patrulje til bostedet.

Politi / 23/02/2022

Arbejdsulykke hos DTE

Kort før middag tirsdag skete der en mindre arbejdsulykke hos virksomheden Dansk Træemballage på Fynsvej i Brande.

Her fik en 52-årig mand fra Brande fingrene i klemme i en maskine, hvorved han pådrog sig skader på sin ene hånd. Arbejdstilsynet er rutinemæssigt blevet underrettet om ulykken, der blev anmeldt kl. 11.33.

Politi / 23/02/2022

Stude sendt på forlænget vinterferie

I starten af november flyttede fem stude af racen Galloway ind på Brandlund Hede, hvor de skulle stå for afgræsningen af en af de tre indhegninger, men efter et par måneder som ”levende plæneklippere” er studene blevet hentet hjem igen – dog ikke permanent, men på en forlænget vinterferie. Efter planen vil de igen blive lukket ud på heden i løbet af marts. Det oplyser Heidi Birkmose fra Ikast-Brande Kommunes naturområde.

- Det er meget vigtigt for os, at dyrene har det godt, og derfor er de hjemme på en lille ”vinterpause” i øjeblikket, oplyser Heidi Birkmose.

Lokalnyt / 23/02/2022

Ældrerådet ser fremad

Af Birgit Worm, formand for Ældrerådet og Bernth Bech, næstformand for Ældrerådet i Ikast-Brande Kommune.

Ældrerådet glæder sig over, hvordan der i den grad er taget fat på læring, udvikling og forandringer på Rehabiliteringscenter Dybdalsparken, samt at tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed fortsætter til de er helt i mål og har indarbejdet de krævede tiltag.

LÆSERBREV / 24/02/2022

Fuldt tilskud til street art

År efter år har Lions Brande søgt Ikast-Brande Kommune om et tilskud på 75.000 kr. til gennemførelsen af den internationale street art-festival i Brande, og hver gang har Kultur- og fritidsudvalget (KFU) fulgt forvaltningens indstilling og bevilget 50.000 kr. til festivalen – bare ikke i år.

Ganske vist var indstillingen fra forvaltningen til Børne-, kultur- og fritidsudvalget, der har overtaget KFU’s opgaver, den samme som tidligere, men i år besluttede udvalget ekstraordinært at bevilge det fulde beløb, altså 75.000 kr.

Læs hvorfor i næste uges udgave af Brande Bladet.

Kultur / 24/02/2022

Flertal peger på løsning A

På sit møde onsdag skulle Ikast-Brande Kommunes Udviklings- og erhvervsudvalg forsøge at nå frem til en endelig beslutning med hensyn til vejbetjeningen af det kommende boligområde Christiansminde mellem Enkehøj og ”Den skæve bane”, en sag udvalget har arvet fra det nu nedlagte Teknik- og miljøudvalg (TMU).

TMU havde sagen på dagsordenen i starten af december, men valgte dengang at udsætte sagen for at få en vurdering af endnu et alternativ (”D”) udover de tre, der allerede var på bordet.

Politik / 24/02/2022

Danmark Rundt når til Brande

Ikke siden 2016 har deltagerne i PostNord Danmark Rundt været forbi Brande, men i år bliver der igen lejlighed til at få et glimt af deltagerne i Danmarks største etapeløb.

Det sker på løbets 3. etape 18. august, som går fra Otterup på Fyn til Herning via bl.a. Brande. Etapen er på forhånd udråbt til årets kongeetape.

Her skal deltagerne bl.a. en tur op over den blandt cykelryttere sagnomspundne Gyldne Middelvej, og det er ikke noget tilfælde:

Sport / 25/02/2022

Skattekisten bliver til Sternberg Blomster

Det nye år var dårligt nok begyndt, før Skattekistens indehaver, Lisbeth Boelsgaard, meddelte, at hun af helbredsmæssige årsager havde besluttet sig for at lukke sin butik med udgangen af januar.

Dermed var der udsigt til en halvering af antallet af blomsterbutikker i Brande, men nu er Skattekisten blevet reddet på målstregen: tirsdag d. 8. marts byder Tine Sternberg indenfor hos Sternberg Blomster, som butikken fremover kommer til at hedde.

Erhverv / 27/02/2022

Så går det løs for Emma

I aften er det for alvor alvor, når 14-årige Emma Lihle Thomsen fra Brande træder ind på scenen i Boxen i Herning foran et tusindtalligt publikum og endnu flere tv-seere hjemme i stuerne.

I det 22. MGP har Brande for første gang nogensinde en solist med blandt deltagerne, når Emma synger sang nr. 5, ”Hater”, som hun selv har skrevet både teksten og musikken til.

Kultur / 26/02/2022

Hvad der end sker: Bliv væk fra vort kvarter

Sådan skrev Peter Belli. Og det er jo det, I beboere på Enkehøj og Feddet mener, når I med jeres tvetungede tale står bag Pia Mondrup, som skriver: Velkommen til et lækkert område – velkommen til Christiansminde. For I ønsker ikke dem ikke. Jeres egoisme og selviskhed gør rigtig mange kede af det, fordi I reelt set slukker boligdrømme.

LÆSERBREV / 28/02/2022

Kartoffelmelsfusion vedtaget

Andelshaverne i Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) og Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) har vedtaget at fusionere de to virksomheder til én under navnet Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD).

De to kartoffelmelsfabrikker i henholdsvis Brande og Toftlund afholdt torsdag ekstraordinære generalforsamlinger med ét punkt på dagsordenen: En afstemning om fusion mellem de to fabrikker.

Erhverv / 25/02/2022

Folkekirkens Nødhjælp lukker genbrugsbutikken

Fredag d. 11. marts bliver sidste åbningsdag i Brandes ældste genbrugsbutik. Butikken lukker på grund af mangel på frivillige.

15. januar 2020 kunne Brandes ældste genbrugsbutik fejre 40-års jubilæum, men nu er det snart slut: Fredag d. 11. marts bliver sidste åbningsdag i butikken, som siden 2005 har haft adresse på Storegade 19.

Erhverv / 25/02/2022

Jordskredssejr til Emma

Aftenens MGP - børnenes Melodi Grandprix - endte som et sandt triumftog for 14-årige Emma Lihle Thomsen fra Brande og hendes to dansere, Lea (t.h.) og Casandra  (t.v.) fra henholdsvis Århus og Herning.

For første gang i MGP's 22-årige historie havde Brande en solist med blandt finalisterne, og 14-årige Emma Lihle Thomsen, som til hverdag går i 8. klasse på Artium, lod det ikke blive ved det.

Kultur / 26/02/2022

Komplet våbenskab stjålet

I tidsrummet fra kl. 7.35 til kl. 15.20 er der i fredags blevet stjålet et komplet våbenskab indeholdende 4 geværer fra en adresse på Engebækvej nord for Uhre.

Tyvene er kommet ind i huset ved at knuse en rude i bagdøren, hvorefter de har taget våbenskabet med sig. Derudover er der stjålet smykker, et uoplyst kontantbeløb samt ammunition til både haglgevær og riffel fra stedet, og endelig er et andet våbenskab blevet opbrudt.

Dette våbenskab er dog blevet efterladt sammen med sit indhold.

Politi / 28/02/2022

MGP-vinder modtaget med hyldest

Til tonerne af sin egen vindersang, "Hater" fra en soundbox trillede 14-årige Emma Lihle Thomsen her til morgen ind på parkeringspladsen ved Artium på sit løbehjul fulgt af en fotograf fra DR.

Her blev hun modtaget af skolens elever, som i dagens festlige anledning var blevet udstyret med flag for at fejre den nykårede MGP-vinder på fortjent vis, og en buket blomster fra viceskoleleder Søren Brønniche.

Lokalnyt / 28/02/2022

Appel til fornuften på Enkehøj

Af Jette Harrild, formand for Fælleslisten

Christiansmindes kommende boligejere fortjener en håndsrækning, nemlig en massiv politisk opbakning til realisering af deres boligdrømme.

Sådan vil det nyvalgte konservative byrådsmedlem Henrik Overgaard det desværre ikke.

Hvilken interesse eller binding har mon Henrik Overgaard til beboerne på Enkehøj?

LÆSERBREV / 28/02/2022

Et særligt sted

Natur, naboskab, fællesskab, venskaber, nye relationer og meget andet. Det er nogle af de ting, vi associerer Christiansminde med, og som vi håber, området vil bringe med sig.

Tanken bag Christiansminde har aldrig været at ødelægge noget for andre, tværtimod. Målet har altid været og er fortsat at bidrage til Brandes byudvikling med et dejligt boligområde, hvor naturen og fællesskabet samtidig er i højsædet.

Området vil forbinde smukke stisystemer med bænke langs åen, skabe biodiversitet i naturen samt være samlingssted for børn, unge og voksne.

LÆSERBREV / 01/03/2022

Brandes leasingkonge kommer ud med kanon regnskab

BMC Leasing A/S, der i 2009 blev grundlagt af Peter Hansen og Jan Lorenzen, er i 2021 kommet ud med et overskud på 22,8 millioner kr. før skat.

Et resultat makkerparret, der sammen har drevet Opel- og Citroën-forretninger siden 1998, er både stolte og glade over. 

- Vi så tidligt mulighederne i leasing og driver i dag virksomheden i forening, fortæller Jan Lorenzen.

Lokalnyt / 01/03/2022

Christiansminde

Af Henrik Overgaard, byrådsmedlem for de konservative

Jeg havde egentligt besluttet mig for ikke at deltage i diskussioner i pressen, da jeg hellere vil dialogen ved personlige møder.

Men jeg har erfaret, at nogle er så venlige at skrive direkte til mig i den lokale avis frem for at søge den personlige dialog. Da jeg føler mig fejlciteret flere gange, gør jeg en undtagelse.

Det er de færreste, der kender mig, der betvivler, at jeg vil byggegrunde og udvikling af Brande - byen som jeg holder så meget af.

LÆSERBREV / 01/03/2022

MitId skaber ventetid i Borgerservice

For øjeblikket oplever mange en ventetid på op til fire uger, hvis de forsøger at bestille en tid i Borgerservice – og om man ønsker at bestille tid på rådhuset i Ikast eller i den ugentlige åbningstid på Artium i Brande gør ikke den store forskel.

Ikast-Brande Kommunes afdelingsleder for Borgerservice og Ydelse, Hanne Myllerup, forklarer, at den lange ventetid særligt skyldes to ting: overgangen til MitId kombineret med lovændringen om, at pas nu skal afhentes personligt.

Info / 01/03/2022

Sælger renovationsdelen fra

Vognmand Knud Sørensen, Brande, har pr. 1. marts 2022 solgt sin renovationsafdeling fra til Marius Pedersen A/S.

Fortsætter med trækker- og vognmandskørsel

Af Villy Guldbrand Jensen - 

- Der er flere grunde til at vi har valgt at frasælge renovationsafdelingen, forklarer Vognmand Knud Sørensen, der for 25 år siden overtog netop den del fra firmaet Søren Eriksen.

Erhverv / 02/03/2022

Lokalplan 415, boliger Christiansminde

Af Lars Lyhne, byrådsmedlem for Venstre

Blot lige et par tilføjelser i forhold til læserbrevene fra Henrik Kraglund og Jette Harrild.

”Pinligt” er det første indtryk, jeg får, når jeg holder dem op mod hinanden. De har travlt med at sætte Konservative i bås, hvilket er helt hen i vejret.

Henrik Overgaard forsøger på saglig vis at redegøre for, at der altså findes - og skal findes - en alternativ løsning, inden byggeriet på Christiansminde kan gå i gang.

Jeg bakker helt op omkring Overgaards indlæg.

LÆSERBREV / 02/03/2022

Kom så i gang Ikast-Brande Kommune!

Jeg har med forundring læst en del indlæg omkring problemstillingen vedr. en vejadgang til det nye byggeområde, Christiansminde i Brande.

Jeg fatter ikke, at kommunen ikke med det samme går i gang med at anlægge den vej, som jo i forvejen er tiltænkt i området syd for Enkehøj, hvor kommunen vil udbyde kommunale grunde. Området er også kendt under navnet "Slugten"

LÆSERBREV / 02/03/2022

Bestseller sender 100 mio. til Ukraine

Bestseller har desuden stoppet al samhandel med Rusland, og modekoncernens ansatte kan få fri - med løn - til at deltage i hjælpearbejdet. Det oplyser Bestsellers kommunikationschef, Kasper Reggelsen (bill.), i et oplslag på LinkedIn.

"Som mange andre virksomheder har vi ledt efter måder at støtte på", skriver Kasper Reggelsen bl.a. i opslaget. 

Det er Bestsellers moderselskab, Heartland, der har doneret de 100 mio., som bl.a. skal fordeles med hjælp fra Røde Kors, Unicef og FN's flygtningeorganisation UNHCR.

Erhverv / 02/03/2022

Tredje gang blev Bølle Bobs gang

Efter to år med corona-bespænd har Teaterspirerne fredag premiere på forestillingen Bølle Bob.

”Bob er en rod, han er lærernes skræk, hele byens bølle, han er hurtig og fræk.”

”Han er grov, men han er sjov – han er fræk, og han kan ikke blive flov”.

Mon ikke de fleste kan synge med på titelsangen fra den musical, som Gunner Gertsen skrev tekst og musik til helt tilbage i 1978 – dengang hvor man stadig udgav musik på kassettebånd og vinylplader.

Kultur / 03/03/2022

Opførelse af dobbelthus på Nordlundvej 10

Jeg er en af naboerne, der har givet indsigelse mod et dobbelthus bl.a. pga. grundens størrelse på 823 m2.

Fra kommunes side bliver der sammenlignet med et tilsvarende dobbelthus i området. Men her er grundens størrelse på 1200 m2, og på en hjørnegrund med nabo til en side og vej til 3 sider. På det nye dobbelthus er der nabo til 3 sider og vej til en side. Noget af en forskel.

LÆSERBREV / 03/03/2022

Indbrud i håndværkerbil

Natten til torsdag har der været indbrud i en håndværkerbil, der holdt parkeret på Ågade. Fra bilen, en VW Crafter, er der stjålet en værktøjskuffert indeholdende pladeværktøj.

Tyven har brudt bilens bagdør op efter at have skåret et hul under låsen, en fremgangsmåde som har været anvendt ved utallige andre lignende indbrud i håndværkerbiler over det meste af politikredsen.

Politi / 04/03/2022

Tocifret omsætningsvækst hos BioMar

Mens afsætningen hos fiskefoderproducenten er buldret frem, har det knebet mere for indtjeningen at følge med.

I 2021 steg BioMars omsætning således med 14,2 % til historisk høje 13,3 mia. kr., mens resultatet af den primære drift (EBIT) gik 12,2 % tilbage til et overskud på 559 mio. kr. Det fremgår af den årsrapport, BioMars moderselskab, Schouw & Co. A/S, fremlagde fredag.

Erhverv / 04/03/2022

Byplanlægning i Brande Syd

Åbent brev til byrådet

Jeg følger med interesse, at der snart sker udvikling af byggegrunde i Brande, samt at det desværre sker med 10 – 15 års forsinkelse, men det kan vi hverken laste nuværende eller forrige periodes byråd for.

Jeg kender drøftelserne fra min tid som formand for Brande Borgerforening.

Det er i øjeblikket vejadgang til Christiansminde, der er til drøftelse, herunder om man skal vælge en løsning, der ikke løser de mere langsigtede problemer med vejadgang osv.

LÆSERBREV / 04/03/2022

Folkeoplysningsudvalg bliver til Fritidsråd

Mandag skal byrådet tage endeligt stilling til forslaget om at nedlægge Folkeoplysningsudvalget og erstatte det med et nyt organ: Fritidsrådet. Den organiserede idræt får langt større repræsentation i det nye råd, end der var lagt op til fra forvaltningens side.

Politik / 05/03/2022

Corona har påvirket mange unges trivsel negativt

I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse angiver 36 % af overbygningseleverne i Ikast-Brande Kommune, at de har haft det dårligere under corona-pandemien. Det samme gør sig gældende for 47 % af eleverne på ungdomsuddannelserne.

Lokalnyt / 06/03/2022

Husk badevinger, når i besøger Grarup

I dette øjeblik kører en forhøringsfase i forbindelse med en evt. udflytning og samling af Brande Metalkøbs aktiviteter på Hastrupvej.

Som repræsentanter for de nærmeste naboer til planområdet er vi selvsagt meget bekymrede. Ikke bare på egne vegne, men på vegne af alle beboere i Brande by.

LÆSERBREV / 07/03/2022

Narkopåvirket spritbilist ramte parkeret bil

En 22-årig mandlig bilist fra Gadbjerg påkørte fredag aften kl. 22.15 en parkeret bil på Stadion Allé i Brande.

Manden kom kørende mod sydøst, da han fuldstændig umotiveret kørte ind i den lovligt parkerede bil, der tilhører en 44-årig lokal mand.

En efterfølgende alkometertest viste, at den 22-årige var påvirket af alkohol, og en narkometertest gav desuden udslag for både kokain og cannabis, så Gadbjergboen måtte med på politistationen i Herning for at afgive en blodprøve – og skal nok ikke forvente at få sit kørekort igen foreløbig.

Politi / 07/03/2022

Husspektakler i campingvogn

Politiet måtte kl. 02.38 natten til lørdag sende en patrulje til Brande Camping på Herningvej, hvor naboer meldte om husspektakler i en campingvogn.

Patruljen tog den 36-årige kvindelige forurettede med til krisecenteret i Herning, mens den mandlige part, en 42-årig mand fra Lind, blev anholdt lørdag eftermiddag.

Efter en times afhøring blev han løsladt igen med en sigtelse for vold i bagagen – en lægeundersøgelse af kvinden viste, at hun havde fået flere skrammer i hovedet og ansigtet.

Politi / 07/03/2022

Brand i carport

Brandfolkene fra Falck i Brande måtte lørdag kl. 16.23 en tur til Multebærvej, hvor der var udbrudt brand i en bil, som stod i en carport.

Her var en 26-årig mand i færd med at reparere sin mors bil, da bilen pludselig brød i brand.

Ifølge politiets døgnrapport skete der ikke skade på fast ejendom.

Politi / 07/03/2022

På rundtur i kunstens by

Fredag var der både indvielse og genindvielse af en lang række kunstværker rundt omkring i Brande. Rundturen blev afsluttet med fernisering og auktion i Remisen.

Fredagens omfattende program startede foran Brandes nye skole og kulturhus, Artium, hvor formanden for Ikast-Brande Kommunes Børne-, kultur- og fritidsudvalg, Annette Mosegaard (C), stod for den officielle indvielse af udendørskunsten ”Fremtidens Fund”, der har den Berlin-baserede dansk/tyske kunstnerduo Anna Borgman og Candy Lenk som ophavsmænd m/k.

Kultur / 07/03/2022

AKM-direktør fritstilles

En enig bestyrelse har udpeget Jens Chr. Jørgensen (bill.) til direktør i det nyetablerede AKD (Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark), der er resultatet af en fusion mellem AKM i Brande og AKS i Toftlund. Samtidig fritstilles AKM’s direktør siden 2019, Jan Andersen.

Jens Chr. Jørgensen er en erfaren direktør med et indgående kendskab til stivelsesbranche. Han har været direktør for den ene af fusionspartnerne (AKS i Toftlund) siden 2011 og har bl.a. stået i spidsen for opførelsen af AKS’ nye fabrik i 2017 og flere solide udvidelser af produktionen.

Erhverv / 07/03/2022

Håber på det snart er ovre

I sidste uge ankom de første ukrainske flygtninge til Troens Ord på Højmarksvej i Brande.

- Vi håber, det er ovre snart – helst i løbet af en uge.  Det sidste bliver sagt på engelsk - lidt genert med et skævt smil, da jeg spørger 18-årige Lisa Hubareva om, hvad hendes håb og forventninger til fremtiden er. Sammen med sine to yngre søskende Tanya og Vladimir på henholdsvis 11 og 13 år, sin jævnaldrende veninde Olesyi og moderen Alyona er Lisa flygtet fra den ukrainske by Kryvyi Rih.

Lokalnyt / 08/03/2022

Valget til Velliv angår dig

Af Kurt H. Jørgensen, lokalhistoriker og medlem af repræsentantskabet af Velliv Foreningen

Midtjyder med police i Velliv Pension har fået besked om, at de kan stemme på kandidater til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Mange aner måske ikke, at de er medlem af den forening - derfor en kort forklaring om, hvorfor det er vigtigt at interesse sig for.

LÆSERBREV / 08/03/2022

BioMar har indstillet al samhandel med Rusland

Efter invasionen af Ukraine lukker BioMar Group ned for alle handelsaktiviteter med Rusland på ubestemt tid. Beslutningen omfatter såvel salg af færdige produkter som indkøb af råvarer.

Beslutningen gælder for alle BioMar-enheder over hele verden. Forbuddet er et stort skridt for virksomheden, da udskiftning af råvareleverandører og det mistede salg vil få betydelig indvirkning på resultatet.

Erhverv / 08/03/2022

Løsning A blev stemt igennem

På byrådsmødet mandag aften var forbindelsesvejen til den nye udstykning – kaldet Christiansminde – på dagsordenen.

Konservative havde bedt om at få sagen i byrådet, og punktet førte til en til tider heftig debat, hvor argumenterne for de fire forslag, kaldet A, B, C og D blev fremført.

Lars Lyhne (V) og Henrik Overgård (C) kæmpede for at få A løsningen taget af bordet – løsningen der indebærer at den nuværende vej forbi Feddet og Enkehøj forlænges til udstykningen ved Christiansminde.

Men lige meget hjalp det.

Politik / 08/03/2022

Twenty One bliver til sushi-restaurant

8. maj sidste år åbnede de syriske brødre Abdul og Muhammed Chbabo spisestedet Twenty One i Solgården på Storegade 18, men mindre end et år senere har brødrene lukket deres restaurant igen. Abdul Chbabo angiver personlige årsager som grunden til lukningen.

Antallet af spisesteder i Brande forbliver trods lukningen af Twenty One uændret: I lokalerne kommer der i stedet en sushi-restaurant. Det er Liting Mu fra Grindsted, der rykker ind med Fuyu Sushi.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet. 

Erhverv / 08/03/2022

Natligt fugearbejde på Vejlefjordbroen

En fuge på Vejlefjordbroen er blevet beskadiget. Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at reparere den. Det sker natten mellem onsdag den 9. og torsdag d. 10. marts.

Onsdag aften tager Vejdirektoratet fat på at reparere en beskadiget fuge på den nordlige del af Vejlefjordbroen. Fugerne er en vigtig del af brodækket, da de sikrer, at broen kan bevæge sig i forbindelse med de temperatursvingninger, der får brodækket til at udvide sig om sommeren og trække sig sammen om vinteren.

Info / 08/03/2022

Slut med PCR-test i Brande Hallerne

Søndag d. 20. februar var sidste åbningsdag i Falcks midlertidige lyntestcenter i gymnastiksalen på Præstelundskolen, og fra på fredag er det ikke længere muligt at blive testet for Covid-19 i Brande.

Torsdag er nemlig sidste åbningsdag i testcenteret i Brande Hallerne, hvor man har kunnet få foretaget en PCR-test (skrab fra halsen).

Hvis man efter torsdag har behov for at blive testet for Covid-19, er de nærmeste testmuligheder Administration Vest (den tidl. Vestre Skole) i Ikast, Holingknuden i Herning, Billund Lufthavn eller Grindsted Sygehus.

Info / 09/03/2022

Annoncer

Annoncer

  • Menu
    Menu
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.