Mandag skal byrådet tage endeligt stilling til forslaget om at nedlægge Folkeoplysningsudvalget og erstatte det med et nyt organ: Fritidsrådet. Den organiserede idræt får langt større repræsentation i det nye råd, end der var lagt op til fra forvaltningens side.

Allerede forud for kommunalvalget i november var det på tale at nedlægge Folkeoplysningsudvalget (FOU) i sin nuværende form og erstatte det med et nyt organ med lidt andre opgaver. En af årsagerne var, at udvalget efterhånden var blevet reduceret til et ekspeditionskontor uden nævneværdig beslutningskompetence, forklarede den daværende formand for Kultur- og fritidsudvalget, Helle Mathiassen (V) dengang. Der var simpelthen for mange efterretningssager, hvor udfaldet var givet på forhånd, fordi reglerne på området – naturligvis - skal efterleves.

I stedet har man fra politisk side ønsket et organ med mulighed for at fokusere mere på udvikling end regeladministration, hvilket er et af målene med det kommende Fritidsråd.

Det fremgår af Folkeoplysningsloven, at byrådet er forpligtet til at nedsætte et udvalg, der som minimum har udtaleret i forhold til folkeoplysningspolitikken samt budgettet og tilskudsreglerne for området, men hvad udvalget derudover skal beskæftige sig med, defineres af den enkelte kommune.

I forbindelse med konstitueringen efter valget blev det besluttet, at det nye udvalg skal rådgive Børne-, kultur- og fritidsudvalget, men at det ikke har nogen selvstændig beslutningskompetence.

9 blev til 11

Fra forvaltningens side var oplægget, at rådet skulle bestå af 9 medlemmer. Heraf skulle to repræsentere den organiserede idræt, men den politiske behandling i Børne-, kultur- og fritidsudvalget har mere end fordoblet dette antal til fem. Til gengæld ønsker udvalget ikke at reservere en plads til de selvorganiserede initiativtagere som ellers forslået af forvaltningen.

Sammen med en repræsentant for den folkeoplysende voksenundervisning, en repræsentant fra handicapidrætsforeningerne, to repræsentanter for de øvrige foreninger i kommunen og to repræsentanter for byrådet kommer Fritidsrådet til at bestå af 11 medlemmer, fire færre end det nu nedlagte Folkeoplysningsudvalg.

Såfremt en (eller flere) af pladserne ikke kan besættes på grund af manglende kandidater, bortfalder pladsen.

For at sikre den geografiske balance i Fritidsrådet, skal mindst to af repræsentanterne for idrætsforeningerne findes i den nordlige del af kommunen, ligesom mindst to repræsentanter skal vælges fra den sydlige del.

Tilsvarende skal der være en repræsentant fra henholdsvis den nordlige og sydlige del i forhold til øvrige foreninger.

Desuden har Børne-, kultur- og fritidsudvalget ønsket at hæve Fritidsrådets årlige udviklingspulje fra de foreslåede 200.000 kroner til 300.000 kroner; de ekstra penge skal findes indenfor folkeoplysningsområdets eget budget.

Som udgangspunktet er det meningen, at Fritidsrådet skal mødes op til fire gange årligt.