Jeg er en af naboerne, der har givet indsigelse mod et dobbelthus bl.a. pga. grundens størrelse på 823 m2.

Fra kommunes side bliver der sammenlignet med et tilsvarende dobbelthus i området. Men her er grundens størrelse på 1200 m2, og på en hjørnegrund med nabo til en side og vej til 3 sider. På det nye dobbelthus er der nabo til 3 sider og vej til en side. Noget af en forskel.

Hver bolig er på 120 m2 med overdækket areal på 25 m2 oveni. Det giver en bebyggelsesprocent på 29,16 - da overdækkede arealer ikke tæller med her. Vil her gøre opmærksom på at det burde hedde beboelsesprocent. For her er det et langt hus, hvor det hele er under samme tagflade, så giver det jo nogle andre tal, nemlig 35,23 % under samme tag.

Køberen af grunden ved, at der skal søges en dispensation hos kommunen, inden de kan opføre det ønskede, også inden købet. De ved også, at der skal være nabohøring. Men som nabo føler jeg ikke, at vi bliver hørt. Ordene er vendt om i ordsproget, så nu lyder det: Det er nemmere at få tilladelse end tilgivelse. Det er så op til os naboer at tilgive. Kommunen, føler jeg, er på ”byggematadorernes” side. Ikast-Brande Kommune er jo også blevet valgt til årets erhvervskommune rigtig mange gange, nok ikke uden grund. I det netop overståede kommunalvalg var flere opstillede inde på, at nu var det borgernes tur til at blive hørt. Men det er jo nok kun i valgkampen, man tænker på det.

Dobbelthuset her bliver opført i et etableret parcelhuskvarter, ligesom det er sket andre steder i byen. Ordet integration gælder vel også for nye boliger, der opføres. Altså at tilpasse sig, men her er det modsat, hvor de som bor her skal indordne sig og tage imod overbebyggede grunde, som slet ikke passer ind.

Hvorfor er det, at der næsten altid skal bygges over det tilladte og dermed dispenseres gang på gang, i stedet for at bygge det, der er tilladt? De etablerede huse her i området er opført efter gældende tilladelser uden nabohøringer (tror jeg).

Er det en udvikling, kommunen vil med mange udlejningsrækkehuse med en dispensation, hvor naboer, der bor i området, ikke vil blive hørt/tilgodeset? Er det hvad Brandes indbyggere vil?

Jeg er bekymret for vores område, ja for Brande som helhed. Der er nok, der gerne vil opføre et parcelhus. Lad dog dem komme til uden dispensationer.

Har ikke noget imod rækkehuse, men de passer bare ikke ind alle steder. Her må vi som naboer så have lov til at gøre opmærksom på det.

Nu er der planer for Solskrænten. I den nyligt reviderede kommuneplan for området er der fastsat en maksimal bebyggelsesprocent på 30. Men det er åbenbart ikke nok, så der ønskes 40 %; læg så hertil overdækkede carporte og terrasser. Hvornår er nok nok, og hvem bestemmer egentlig her i kommunen? Er det neutrale folk, der træffer afgørelserne, eller findes der ”kammerateri” i Plan- og Udviklingsafdelingen?

Jens Christensen

Nordlundvej 12