Gå til hovedindhold

Tocifret omsætningsvækst hos BioMar

Mens afsætningen hos fiskefoderproducenten er buldret frem, har det knebet mere for indtjeningen at følge med.

I 2021 steg BioMars omsætning således med 14,2 % til historisk høje 13,3 mia. kr., mens resultatet af den primære drift (EBIT) gik 12,2 % tilbage til et overskud på 559 mio. kr. Det fremgår af den årsrapport, BioMars moderselskab, Schouw & Co. A/S, fremlagde fredag.

En resultatforbedring i tilknyttede virksomheder på 81 mio. kr. og et fald i de finansielle poster på 10 mio. betyder imidlertid, at årets resultat før skat bliver et plus på 546 mio. kr., hvilket er 12 mio. bedre end i 2020.

Ganske vist er de afsatte mængder ”kun” vokset med 8 % til knap 1,5 mio. tons, men en del af regningen for de stigende råvarepriser er sendt videre til BioMars kunder i form af prisstigninger på foderet.

Særligt i årets 4. og sidste kvartal er denne effekt slået igennem med en vækst i omsætningen på 1 mia. kr. (32,8 %), mens væksten i de afsatte mængder har været mere beskedne 14,4 %.

For året som helhed har ændrede valutakurser påvirket omsætningen positivt med ca. 140 mio. kr.

Mest markant har fremgangen været i BioMars laksedivision samt LatAm-divisionen, der dækker aktiviteterne i Latinamerika (udover laks). Til gengæld har udviklingen i Europa været mere afdæmpet, hvilket bl.a. skyldes, at afsætningen i Grækenland i 2020 var ekstraordinært høj.

Forventer fortsat vækst

For 2022 forventer BioMar at realisere yderligere fremgang i både afsætning på ikke under 5 % og i omsætningen, som forventes at lande mellem 14 og 15 mia. kr. En mindre del af fremgangen skal komme fra en udvidelse af fabrikken i Ecuador, som producerer rejefoder. Når udvidelsen med fire produktionslinjer er fuldt indfaset, vil den øge kapaciteten med ca. 200.000 tons rejefoder årligt. Første halvdel af udvidelsen, som forventes afsluttet i løbet af 4. kvartal i år, kommer til at kræve en investering i omegnen af 125 mio. kr.

Med de usikkerheder, der er omkring valutakurser, råvare- og energipriser, forventer BioMar et EBITDA (overskud før af- og nedskrivninger, finansielle udgifter og skat) i intervallet 980-1.040 mio. kr.

For 2021 udgjorde EBITDA 911 mio. kr., mens det i 2020 udgjorde 972 mio. kr.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • BGU
    BGU
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.