Gå til hovedindhold

Velkommen til mine nye naboer på Christiansminde

Hvor må I glæde jer til, at I skal i gang med jeres nye huse på drømmegrunden. Det forstår jeg så udmærket, for det er også et rigtig lækkert område, og projektet bliver så flot.

Jeg ved, I skal betale et sted mellem 800.000 - 1.000.000 kr. for en grund i dette smukke område. Her tænker jeg så, om det ikke var på sin plads, at der kom en adgangsvej, hvor sikkerheden vægtes højt - hvor biler kan passere hinanden uden risiko for påkørsel af cyklister og gående samt motionister, der også benytter dette smukke området, som er en del af hjertestien.

Jeg har boet på Enkehøj i mange år efterhånden, og her skal I og jeres børn være mere end velkommen til at benytte vejen som stisystem til byen og skolen. Vi skal nok passe på jer, men jeg tror desværre, det blive umuligt at undgå påkørsler, hvis adgangsvejen til jeres område skal være ad Enkehøj. Er I klar over, hvor mange byggegrunde der påtænkes i forlængelse af Christiansminde? Og de beboere skal jo også passere “jeres” grunde på et tidspunkt, så idyllen varer desværre ikke ved. Husk også på, at alle byggematerialer, sand, grus, asfalt, mursten mm. skal samme vej ind, som I skal ud... og det er jo i mange år ud i fremtiden. Der er jo ikke byggepligt indenfor 2 år, når det er en privat fællesvej.

Jeg synes, det er på sin plads, at vi sammen forlanger en vej, der fremtidssikrer en evt. udbygning af Christiansminde, og der mener jeg, at adgangsvejen skal være Skerrisvej, som på sigt også ville kunne forbindes til den forbindelsesvej, strukturplanen Brande Syd beskriver. Det ville være en fremtidssikring af hele området og tilgodese alle i en positiv retning.

Det er Enkehøj og Feddets grundejerforening, der har udarbejdet ”Skerrisvej - løsningen” (løsning D) i samarbejde med en del politikere. Her tænker jeg, jo flere der står sammen om en god løsning, og selvfølgelig også i håb om at kunne påvirke hele projektet og fremtidssikre området, vil være til gavn for alle. Skal vi ikke stå sammen om dette ønske i stedet for at modarbejde hinanden? Projektet vil derfor også komme hurtigere i gang, hvilket er til gavn for både jer, der gerne vil hurtigt i gang med drømmehuset, og os her på vores private fællesvej Enkehøj. Hvorfor først vente på diverse indsigelser og klager, som jeg tror kommer.

Tænker I Skerrisvej er langt ude, så tag en tur med udgangspunkt på Torvet i Brande. Kør i begge retninger ud af byen; der er faktisk længst ud på den nye udstykning på Nordlundvej frem for til Christiansminde. Til jer, der skal på motorvejen, gøres det jo også hurtigere, hvis vejen kom den vej ud, frem for at al trafik skal foregå via Enkehøj og ud på Hyvildvej, der i forvejen er meget hårdt belastet af trafik p.g.a den nye skole og derefter op i knudepunktet ved lyskrydset ved Kvickly.

Det er jo så blandt andet også den vej, jeres børn skal færdes på og krydse for at komme i skole.

Mit håb er desuden, at vores politikere og andre interessenter læser med her, inden der fra mit synspunkt vedtages en håbløs vejføring.

 

Med venlig hilsen

Pia Søgaard Mondrup

Enkehøj 20

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Agroland
    Agroland
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Meny
    Meny
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Brande
    Brande
  • Gospel
    Gospel
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • BGU
    BGU
  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • Ophav
    Ophav
  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Drantum
    Drantum

    Kalender

    24 feb.

    Brande Antenneforening afholder generalforsamling

    Arrangør: Brande Antenneforening
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    24 feb.

    Generalforsamling i Brande Antenneforening

    Arrangør: Brande Antenneforening
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    24 feb.

    Generalforsamling Uhre Købmandsgaard og Uhre Udviklingsråd

    Arrangør: Uhre Udviklingsråd og Uhre Købmandsgård
    Sted: Uhre Købmandsgård
    25 feb.

    Røde Kors Brande afholder generalforsamling

    Arrangør: Røde Kors Brande
    Sted: Sognegården i Brande
    26 feb.

    Ekstraordinært generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.