Skip to main content
Svært farvel til livsværket

Den 1. maj 1981 overtog Marianne og Arne Andersen Hotel Dalgas i Brande. Knap 40 år senere, 1. september 2020, solgte de det efter det meste af en menneskealder som hotelejere igen, men de er blevet boende i huset på Præstevænget tæt på deres livsværk.

Erhverv / 09/11/2021

Vores landsbyer skal være bæredygtige

Af Morten Colbert, Rune Lyager og Lotte Stoltenborg, byrådskandidater for Fælleslisten

Valgkampen raser, og heldigvis giver alle lister og partier udtryk for, at man vil arbejde for, at landsbyerne skal have gode kår med udvikling og bosætning for øje.

Det er jo alt sammen godt. På vælgermødet i Ejstrupholm blev der gjort opmærksom på, hvad det er for udfordringer, byen står overfor. Der blev talt om udstykninger, liv i midtbyen og afslutning af det spændende sløjfeprojekt.

LÆSERBREV / 09/11/2021

Handicapområdet i Ikast-Brande kommune skal have et serviceeftersyn

Af Peder Fenger, byrådskandidat for Dansk Folkeparti

Et §17, stk. 4-udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som et byråd kan nedsætte til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende for f.eks. byrådet.

LÆSERBREV / 09/11/2021

Gertrud Sands juleønsker….

Af Helle Mathiasen, byrådskandidat for Venstre

Nu lyder valgtrommerne igen over vores område – vi skal stemme d. 16. november, og lygtepælene er plastret til med billeder af alle os, som ”går til politik”.

Mit billede er også i lygtepælene – primært i mit nærområde, nemlig den sydøstlige del af kommunen. Jeg vænner mig aldrig til at ”hilse” på mig selv 5 gange, når jeg kører til købmanden for at handle, men det er en del af valgkampen, og en måde hvorpå der bliver gjort opmærksom på, at vi nu igen skal hylde demokratiet og sætte vores X.

LÆSERBREV / 09/11/2021

Det er desværre ikke ”kun” ældreplejen, der bør have byrådets fokus…

Af Henrik Overgaard, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

Jeg skrev et læserbrev i sidste uge under overskriften ”Vi skal behandle de ældre, som vi selv ønsker at blive behandlet”, men der er ikke kun ældreplejen, der bør have det kommende byråds fokus.

Vores fremtid afgøres i høj grad af vores børn og unge, og det er vigtigt, at de trives i deres opvækst og kommer godt på vej. Jeg har fundet statistik på området, som gør mig bekymret. Ud af kommunens 18-årige var hele 9,5 % på det, der svarer til kontanthjælp. Til sammenligning er landsgennemsnittet 6,7 %.

LÆSERBREV / 10/11/2021

Siemens Gamesa med nyt milliardunderskud

Vindmøllevirksomhedens omsætning og ordrebeholdning fortsætter med at vokse, men driften giver stadig et drønende underskud. På to år har den spansk-tyske fusionsvirksomhed således tabt næsten 11 milliarder kroner.

Erhverv / 09/11/2021

Vælgermøde kræver corona-pas

Arrangørerne af torsdagens afsluttende vælgermøde i Remisen, Brande City, har besluttet, at det kræver fremvisning af gyldigt corona-pas for at kunne deltage i vælgermødet. Det gælder uanset, om man ønsker at deltage i den forudgående spisning eller kun selve vælgermødet, der starter kl. 19.

"Beslutningen er taget på baggrund af de øgede coronasmittetal i Ikast-Brande Kommune. Man tør ikke løbe nogen risiko, og dette er blot et tegn på rettidig omhu", lyder det i en pressemeddelelse fra Brande City.

Politik / 10/11/2021

Hvor bliver din stemme egentlig af – når du stemmer lokalt?

Af Jan Lorenzen, bestyrelsesmedlem i Fælleslisten

”Jeg vil være lokal - Vi støtter lokalområdet - Stem lokalt”. Det er det man bliver mødt med, når der er byrådsvalg. Alle partierne vil være lokale. Forholder det sig så sådan, at bare man stemmer lokalt, så sikrer vi lokal indflydelse? Ikke helt…

LÆSERBREV / 10/11/2021

Stuevindue brudt op

I løbet af et tidsrum på mindre end to timer har der sidst på eftermiddagen tirsdag været indbrud i et hus på Stampen.

Fra stedet er der stjålet to bærbare MacBook-computere samt et uoplyst kontantbeløb.

Tyven er kommet ind i huset ved at brække et stuevindue op med et koben.

Indbruddet er sket mellem kl. 16.15 og kl. 18.

Politi / 10/11/2021

Få dobbelt så meget ud af din stemme

Af Palle Høj, byrådsmedlem for Venstre

På næste tirsdag skal du sætte dit kryds på stemmesedlen til kommunal- og regionsvalget. Du skal huske, du kan få dobbelt så meget ud af din stemme. Du skal selvfølgelig have bestemt et parti, du vil stemme på i Ikast-Brande Kommune. Der håber jeg selvfølgelig, du vil stemme på Venstre. Det er det første valg, du skal gøre.  Jeg håber også, du vil stemme personligt, så du også er med til at bestemme, hvem der kommer ind, og hvorfra i kommunen de kommer fra.

Du kan således være med til at sammensætte det nye byråd.

LÆSERBREV / 10/11/2021

Børnehandicapfamilier bliver mere robuste af bedre handicapfaglighed i sagsbehandling

Af Trine Worm Nissen, formand for DH Ikast-Brande

Når man får et barn med handicap, er det en udvidet forældreopgave. Der kan være øget plejebehov, øget pasningsbehov, øget pædagogisk indsats, øget medicinsk behov og øget behov for ledsagelse osv., som forældrene skal løfte.

De er forældre som alle andre, forældre der har socialt liv, et job og måske engageret i lokalsamfundet.  Som forældre til børn med handicap eller funktionsnedsættelse har man ofte brug en særlig indsats/vejledning til forældre og fagpersoner omkring barnet og den unge.

LÆSERBREV / 10/11/2021

Første leverance fra Brande Brint

Høgild-virksomheden Everfuel A/S distribuerer nu grøn brint fra Siemens Gamesas pilotforsøg på Fløvej i Brande.

Brande Brint var først på verdensplan til at producere grøn brint på et anlæg placeret direkte ved vindmøllen. Som næste trin i idriftsættelsesfasen er man nu begyndt at distribuere brinten med tankbiler til Everfuels brinttankstationer, og brinten kommer dermed til at fungere som brændstof til det stadig voksende antal brintdrevne brændselscellekøretøjer over hele landet.

Erhverv / 10/11/2021

Lad os hjælpe vore børn og unge med at tilegne sig gode, sunde bevægelsesvaner

Af Kirsten Hoffmann, byrådskandidat for Socialdemokratiet

Det er bare ikke godt nok, når vi må konstatere, at vore børn ifølge WHO har europæisk bundrekord i fysisk aktivitet, og kun 26 % af de 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter dagligt. Det er jo ikke en nyhed, at al bevægelse gavner vor fysiske og mentale sundhed og trivsel.

LÆSERBREV / 11/11/2021

Spærret inde i fyrrum

Samtlige køretøjer fra Falck-stationen i Brande, såvel slukningskøretøjer som ambulance, blev sendt af sted, da der onsdag kl. 13.33 indløb melding om en brand på Vejlevej.

Her var en 15-årig dreng gået ud i et tilstødende fyrrum for at fylde piller på et pillefyr, men da han åbnede lågen til fyret, slog det tilbage, hvilket medførte en øjeblikkelig, kraftig røgudvikling.

Samtidig var el-rulleporten til fyrrummet, som derudover ikke er forsynet med hverken døre eller vinduer, af uforklarlige årsager gledet i, så den 15-årige var reelt spærret inde i fyrrummet.

Politi / 11/11/2021

Sammenbygningen af Artium og Brande Hallerne

Af Allan Nielsen, Morten Colbert, Rune Lyager og Lotte Stoltenborg, byrådskandidater for Fælleslisten

Fælleslisten gik til budgetforhandlinger med en klar forventning om at sammenbygningen mellem Artium og Brande Hallerne var en formalitet. Vi forventede, at der lå en “gentleman-aftale”på at hvis Brande Hallerne kunne skaffe 50% af midlerne til sammenbygningen, så ville kommunen støtte med resten.

Brande Hallerne har - på flotteste vis - skaffet 50 % af midlerne (10,5 mio.). Der blev afsat 4 mio. i budgetforhandlingen til projektet - og dem måtte vi kæmpe for at få.

LÆSERBREV / 11/11/2021

Held i uheld

En 22-årig kvinde fra Viby var torsdag eftermiddag ualmindelig heldig, da hun slap uskadt fra et voldsomt færdselsuheld ved Ejstrupholm.

Kort efter kl. 13 kom hun kørende i sin lille Smart ad Givevej øst for Ejstrupholm, hvor en blokvognstransport belæsset med et ca. 25 meter langt betonelement var ved at svinge ud fra Brandevej. Selvom blokvognen var flankeret i begge ende af følgebiler med orange blink, overså kvinden tilsyneladende transporten med det resultat, at hendes bil kilede sig fast under betonelementet.

Politi / 12/11/2021

Nu også test om lørdagen

Set i lyset af de stigende smittetal har Region Midtjylland besluttet at udvide testkapaciteten over hele regionen. Det betyder bl.a., at man med virkning fra 20. november også kan blive testet for Covid-19 i Brande om lørdagen.

Info / 14/11/2021

- Vi har sovet i timen

Ca. 100 tilhørere havde fundet corona-passet frem for at kunne deltage i torsdagens vælgermøde i Remisen, som var arrangeret af Brande City.

Vælgermødet var det sidste i rækken i Brande og omegn. Om det var derfor, på grund af de mange tilhørere, fordi der kun var 4½ døgn til valget, eller fordi der var ikke færre end fem borgmesterkandidater i panelet, at debatten fik en ikke tidligere set kant, er svært at vurdere; i hvert fald blev der skudt langt mere med skarpt end ved de tidligere vælgermøder i området.

Politik / 12/11/2021

Har man spurgt indpendlerne?

- Har man spurgt nogle af indpendlerne om, hvad der skal til, før de bosætter sig her, spurgte Mikael Lenz fra tilhørerpladserne ved torsdagens vælgermøde i Remisen; byrådspolitikernes manglende svar på lige præcis det spørgsmål kan vist kun tolkes på en måde.

Til gengæld havde en anden konservativ kandidat, Henrik Overgaard, i sin egenskab af medstifter af og formand for brande.dk været med til at undersøge spørgsmålet.

Politik / 12/11/2021

Hvad skal der ske med Præstelundskolens grund?

Fra salen efterlyste en af de ca. 100 tilhørere ved torsdagens vælgermøde i Remisen, Kent Lykke, at der fra kommunens side blev sat nogle specifikationer på, hvad man ønsker sig på Præstelundskolens grund – hele forløbet omkring Nordlundvej 57 var jo ikke så vellykket, konstaterede han tørt.

Grunden har allerede været udbudt, endda i 2 omgange, og mens de først indkomne tilbud blev forkastet, skal et bedømmelsesudvalg nu i gang med at vurdere de senest indkomne tilbud.

Politik / 12/11/2021

Lyt til borgerne!

- Vi har tonsvis af høringer og tonsvis af borgerinddragelse - det er naivt at tro, at vi kan have et konsensus-demokrati, anførte Simon Vanggaard (DF), da fremtiden for Præstelundskolens grund var til debat på torsdagens vælgermøde i Remisen. Udsagnet fik Enhedslistens Charlotte Kold til at betegne det som ”interessant”, at dialog kan foregå gennem høringssvar.

Politik / 12/11/2021

Fup eller Fakta?

Af Hans-Christoph Paul

Vi nærmer os valget og politikerne lover guld og grønne skove. Alt bliver bedre.

Ja, det havde man også sagt for 4 år siden, men nu bliver det helt sikkert bedre! Nu er det noget helt anden….

Men gør vi det samme som før, få vi det samme som før?

Enhver plan burde bygge på et faktuelt grundlag – på facts. Ellers er det en drøm.

Lad os se på facts og hvor vi stå med vores kommune.

Uden Erhvervslivet kan Ikast-Brande kommune ikke opretholde velfærd niveau.

Fup eller fakta?

 

Lokalnyt / 13/11/2021

Samarbejde gør mit handicap mindre

Af Trine Worm Nissen, formand for DH Ikast-Brande

Hvilken forælder husker ikke den altopfyldende kærlighed til det nyfødte barn. At vi ikke troede vi kunne elske det lille barn så højt. Som årene går opdager vi, at den kærlighed og de bekymringer der følger med, heller ikke bliver mindre. Den grundfølelse gælder alle forældre, også os forældre der har fået et barn med et handicap.

LÆSERBREV / 15/11/2021

Christensen & Christiansen

Af Henrik Christiansen, byrådskandidat for Venstre, og Henrik Christensen, byrådskandidat for Socialdemokratiet

Valgkampen synger på sidste vers. Alle har haft travlt med at gøre opmærksom på, hvad forskellen er på netop deres politik frem for de andres. Det er sådan, et demokrati virker.

Vi syntes nu også det kunne være rart, hvis vi italesatte, hvad vi er enige om. Samarbejde er trods alt det vigtigste nøgleord når det gælder kommunalpolitik.

LÆSERBREV / 15/11/2021

Fordobling i antallet af brevstemmer

I Ikast-kredsen, der svarer til Ikast-Brande Kommune, er der forud for tirsdagens kommunalvalg afgivet i alt 2.088 brevstemmer. Det er mere end dobbelt så mange som i 2017, hvor der blev afgivet 952 brevstemmer. Det oplyser Lone Jager Neldeberg fra Ikast-Brande Kommunes valgsekretariat mandag morgen.

Politik / 15/11/2021

Kunsten fra Centerparken genplaceres

I forbindelse med nedrivningen af administrationsbygningen (det tidl. rådhus) i Centerparken blev en lang række kunstværker sat i depot. Nu bliver de genplaceret forskellige steder i Brande.

De to nordiske gavle, der senest har hængt på biblioteket, bliver totalrenoveret og opsat henholdsvis på Kvicklys mure ud mod Storegade/Hyvildvej og på muren ved Big Bowl. Det sker i samarbejde med Foreningen Norden, som i sin tid var medinitiativtager til gavlene i 1970.

Kultur / 15/11/2021

Husk lige selvransagelsen

Kære Frede Veng Rasmussen, du bringer den 26.10. en kommentar til ”Fætters klumme” af Arne Mariager den 19.10.

Du skriver, det er en valgkampsklumme, hvilket må stå helt for din egen regning; valg er ikke blevet nævnt en eneste gang.

Desuden skriver du, at han ikke har nævnt coronasmitte og -krise, så må du læse det en gang mere. Du skriver, at det nu er historie, at landets minkerhverv blev udryddet uden lovhjemmel; lev med det, hvem der så har hvisket det i øret på statsministeren.

LÆSERBREV / 15/11/2021

Der kan stemmes!

Præcis kl. 8.00 bød byrådsmedlem Bo Sand Kristensen i sin egenskab af valgstyrer på kommunens næststørste afstemningssted, Brande Hallerne, velkommen til kommunal- og regionsrådsvalget.

Med assistance fra et par af de forreste vælgere i køen, Jytte og Jørgen Johansen, checkede han derefter, at stemmeurnerne - både de stationære og de mobile - var fuldstændig tomme, hvorefter de blev forseglet.

Samtidig kunne Bo Sand erklære valghandlingen for påbegyndt med konstateringen af, at der kan stemmes frem til kl. 20 i aften.

Politik / 16/11/2021

Brande Metalkøbs udflytning til Hastrupvej sendt til hjørnespark

I forrige uge vedtog et flertal i Teknik- og miljøudvalget udenom udvalgets to socialdemokratiske medlemmer, Kirsten Hoffmann og Birthe Sørensen, at sende et debatoplæg vedrørende Brande Metalkøbs ønskede udflytning til Hastrupvej i offentlig forhøring, men nu har Økonomi- og planudvalget trukket i nødbremsen. Udvalget ønsker supplerende oplysninger om naboforhold og trafikforhold, inden sagen eventuelt igangsættes.

Erhverv / 16/11/2021

Sammenbygning af Brande Hallerne og Artium - vi gør det og vi tør det!

Lige siden det blev politisk besluttet, at Artium skulle placeres i Centerparken, har vi i bestyrelsen i Brande Hallerne arbejdet på at realisere drømmen om en sammenbygning med Artium. En sammenbygning som vil give stor værdi til Brande og for alle brugere af Brande Hallerne og Artium - rent ud sagt, en mulighed for at skabe noget helt unikt i Brande – Brandes Hus!

LÆSERBREV / 16/11/2021

Aqua d’Or solgt til Royal Unibrew

Royal Unibrew A/S har i dag indgået aftale med Danone om at overtage af Aqua d'Or Mineral Water A/S i Fasterholt. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse udsendt her til morgen.

Opkøbet styrker Royal Unibrews markedsposition inden for vand i Danmark og giver Royal Unibrew adgang til nye salgskanaler.

Erhverv / 16/11/2021

Fuldt tryk på stemmeurnerne

Alle forudsigelser om lavere valgdeltagelse ved dagens valg til by- og regionsråd som en konsekvens af corona-situationen ser ud til at blive gjort til skamme: Kl. 12 blev stemmeprocenten i Ikast-Brande således opgjort til 25,6 %, hvilket er mere end 5 procentpoint højere end ved valget i 2017, hvor 20,2 % af vælgerne havde afgivet deres stemme kl. 12.

Politik / 16/11/2021

Teenagere i demokratiets tjeneste

De piger fra Ikast havde tirsdag taget turen til Brande for at fungere som juniorvalgtilforordnede på kommunens næststørste valgsted.

Hvorfor?

- Jeg syntes, det kunne være spændende, også at opleve stemningen, lød det fra Cecilie, som også kunne fortælle, at hendes mor har været valgtilforordnet ved tidligere valg og havde fortalt sin datter, at det havde været spændende.

Politik / 16/11/2021

Valgdeltagelsen dykker

Stik imod tendensen først på dagen ser det nu ud til, at valgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune tager et dyk i forhold til kommunalvalget i 2017.

Frem til kl. 17 lå valgdeltagelsen ellers over niveauet for fire år siden, men en time før valghandlingen sluttede her kl. 20, var stemmeprocenten 4,4 procentpoint lavere end ved valget i 2017.

Politik / 16/11/2021

Hver tredje vælger blev hjemme

Kl 20 sluttede valghandlingen både på de 10 afstemningsteder i Ikast-Brande Kommune og i resten af Danmarks 98 kommuner, og det første facit, der kan offentliggøres, er valgdeltagelsen.

I lang tid så den ud til at overstige valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2017, men sidst på eftermiddagen gik gassen af ballonen, og istedet for en fremgang endte det med en tilbagegang i valgdeltagelsen.

66,7 % af vælgerne - altså to tredjedele - har afgivet deres stemme, hvilket er markant færre end for fire år siden. Dengang stemte 72,54 % af kommunens borgere.

Politik / 16/11/2021

Første valgsted optalt

Som det første af de 10 valgsteder i Ikast-Brande Kommune er man blevet færdig med optællingen af stemmer i Gludsted Sognegård.

Resultatet er glædelige læsning for især Det konservative Folkeparti med Annette Mosegaard i spidsen, mens både Dansk Folkeparti og især Venstre må indkassere en ordentlig begmand: De konservative går frem fra 28 til 80 stemmer, mens Dansk Folkeparti har sagt farvel til 57 stemmer og Venstre ikke færre end 92.

Politik / 16/11/2021

Konservativ skuffelse i Isenvad

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 blev listen over personlige stemmer toppet af Annette Mosegaard, som bl.a. fik et rigtig flot valg i hjembyen Isenvad.

Helt så flot bliver resultatet ikke i 2021: De konservative har mistet 17 stemmer og går derfor tilbage til 22,6 % af stemmerne. Klart størst i Isenvad er fortsat Venstre, som ganske vist også må notere en mindre tilbagegang, men stadig opnår 52,2 % af stemmerne.

Socialdemokratiet kan notere sig for en beskeden fremgang på 1,2 procentpoint til 9,7 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti går tilsvarende tilbage til 6,6 %.

Politik / 16/11/2021

Venstre udraderet i Blåhøj

Ved kommunalvalget i 2017 opnåede Venstre 61,9 % af stemmerne i Blåhøj - denne gang må partiet nøjes med 11,7 %. Tilbagegangen må dog betegnes som forventet: Partiets stemmesluger, Carl Jensen, genopstiller ikke i år.

I stedet ser Henrik Boelsgaard ud til at taget mange af Carl Jensens vælgere med tilbage til Fælleslisten, som går fra 6,4 % til 43,4 % af stemmerne og dermed igen er størst i Blåhøj.

Næststørst er Det konservative Folkeparti, som tordner frem fra sølle 2,3 % af stemmerne i 2017 til nu 25,9 %.

Politik / 16/11/2021

Fælleslisten udslettet i Klovborg

Fra 230 stemmer i 2017 til 3 stemmer i 2021: Sådan er facit for Fælleslisten i Klovborg. Præcis som med Venstres tilbagegang i Blåhøj er der dog en meget klar årsag til tilbagegangen: Ved valget i 2017 var formanden for byens borgerforening, Hanne Pedersen, opstillet for Fælleslisten, i øvrigt uden at opnå valg til byrådet; i år stiller hun op for Det konservative Folkeparti.

Politik / 16/11/2021

Socialdemokratisk lussing i Engesvang

Engesvang har i mange år været en socialdemokratisk højborg, ikke mindst takket være Frank Heidemann Sørensen, som ved det seneste valg i alt opnåede 1.499 personlige stemmer.

Han genopstiller imidlertid ikke denne gang, og det koster partiet dyrt i Frank Heidemanns hjemby: Partiet har mistet hver tredje vælger i byen og går tilbage fra 52,8 til 35,8 % af stemmerne. 

Der er dog stadig et godt stykke ned til de nærmeste udfordrere til tronen, Venstre og Dansk Folkeparti. 

Politik / 16/11/2021

Beskedne udsving i Bording

Mens der er flyttet mange stemmer mellem partier og lister på mange af kommunens øvrige valgsteder, er der ikke sket de store ændringer i Bording.

Med 51,4 % af stemmerne er Venstre med borgmester Ib Lauritsen og formanden for Teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl, i spidsen fortsat det ubestridt største parti i Bording efterfulgt af Socialdemokratiet, som har opnået 23,3 % af stemmerne.

For begge partiers vedkommende er der tale om en marginal tilbagegang i forhold til valget i 2017.

Politik / 16/11/2021

Konservativ fremgang i Ejstrupholm - Dansk Folkeparti halveret

I Ejstrupholm Hallen er billedet det samme som flere andre steder i kommunen: Det konservative Folkeparti går frem, mens Venstre og Dansk Folkeparti går tilbage.

Med 32,2 % er Venstre ganske vist stadig det største parti i Ejstrupholm, men partiet har mistet næsten hver tredje vælger siden 2017, hvor 47,6 af vælgerne i Ejstrupholm satte kryds ved liste V.

Politik / 16/11/2021

Konservativ sejr i Nr. Snede

Mønsteret har været det samme på de fleste af kommunens valgsteder, og også i Nr. Snede Hallen er de konservative valgets store sejrherrer.

Partiet er gået fra 2,8 % i 2017 til 16,4 % i 2021, men er dog fortsat kun fjerdestørst i byen.

Det største parti er fortsat Venstre, trods en tilbagegang fra 37,8 til 24,4 %, mens Socialdemokratiet kan notere en fremgang fra 18,8 til 23,2 %.

Ved valget i 2017 opnåede Dansk Folkeparti med 24,6 % næsten hver fjerde afgivne stemme i Nr. Snede; denne gang må partiet nøjes med 19,1 %.

Politik / 16/11/2021

Konservativ fordobling i Brande

Det konservative Folkeparti mere end fordobler deres stemmetal på kommunens næststørste stemmested, Brande Hallerne.

Liste C går fra 8,1 % af stemmerne i 2017 til hele 22,3 % af stemmerne i 2021 og bliver dermed næsten ligeså store som Venstre, der går tilbage fra 32,0 % af stemmerne i 2017 til 22,9 %.

Størst i Brande er fortsat Fælleslisten, som dog også må indkassere en - omend noget mindre - tilbagegang, der kan ende med at koste listen sit andet mandat. Meget afhænger dog af valgforbundet med de konservative og Kristendemokraterne.

Politik / 16/11/2021

Konservativ sejr i Ikast-Brande

Med offentliggørelsen af stemmetallene fra kommunens største afstemningssted, IBF Arena i Ikast, kan regnebrættet for kommunalvalget i Ikast-Brande gøres endeligt op.

Valgets helt store sejrherre blev Det konservative Folkeparti med Annette Mosegaard i spidsen. Partiet opnåede i alt 19,6 % af stemmerne, men en marginal tilbagegang i Ikast fra 21,7 til 21,5 % af stemmerne betød, at fremgangen ikke blev helt så stor, som der ellers længe var udsigt til.

Politik / 16/11/2021

Nye Borgerlige i byrådet

Antallet af partier og lister i byrådssalen i Ikast-Brande Kommune vokser ved årsskiftet fra fem til seks. Det blev et af resultaterne af tirsdagens kommunalvalg.

Den "nye dreng i klassen" er Nye Borgerlige, som profiterer af det valgforbund, partiet før valget indgik med Dansk Folkeparti.

Politik / 16/11/2021

Ib Lauritsen fortsætter på borgmesterposten

Ib Lauritsen fortsætter som borgmester i Ikast-Brande Kommune.

Det står klart efter nattens forhandlinger.

Byrådet kom til at bestå af følgende 23 politikere.

Ib Lauritsen (V), Palle Høj (V), Lars Lyhne (V), Thomas Østergaard (V), Henrik Engedahl (V), Helle Mathiasen (V) og Andreas Würtz (V).

Annette Mosegaard (K), Henrik Overgaard (K), Kirsten York Helms (K), Dina Raabjerg (K) ogAnnette Øgaard (K).

Politik / 17/11/2021

Ti røg ud - 13 blev genvalgt

Det var på forhånd givet, at der skulle ske udskiftning af mindst 5 af medlemmerne af byrådet i Ikast-Brande kommune, eftersom hverken socialdemokraterne Frank Heidemann Sørensen og Anne Ravn, Venstres Brian Sigtenbjerggaard og Carl Jensen eller Fælleslistens Henrik Kraglund genopstillede, men de er ikke de eneste, der må forlade byrådet ved årsskiftet.

Hos Dansk Folkeparti, som mistede det ene af partiets tre mandater, opnåede hverken Bo Sand Kristensen eller Trine M. Kristensen stemmer nok til et genvalg, og heller ikke Venstres Gert Bækgaard fik forlænget sit mandat.

Politik / 17/11/2021

Fra syv til fem

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 blev Brande-området usædvanlig godt repræsenteret i byrådet. Hele syv kandidater fra den del af kommunen, der indtil 1. januar 2007 udgjorde Brande Kommune, blev valgt ind, og faktisk havde Brande - som den eneste by i kommunen - byrådsmedlemmer i alle fem partier/lister.

Politik / 17/11/2021

Ib Lauritsen blev valgets topscorer

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 toppede de konservatives Annette Mosegaard (bill.) listen over personlige stemmer foran Venstres Ib Lauritsen, men denne gang er rollerne - trods fremgang til de konservative og tilbagegang til Venstre - byttet om.

Således kan Ib Lauritsen notere sig for en - ganske vist beskeden - fremgang i sit personlige stemmetal fra 1.604 i 2017 til nu 1.625; til gengæld går Annette Mosegaard tilbage fra 1.850 personlige stemmer i 2017 til nu 1.444.

Politik / 17/11/2021

Annoncer

Annoncer

  • Camping 25
    Camping 25
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.