Gå til hovedindhold

Aqua d’Or solgt til Royal Unibrew

Royal Unibrew A/S har i dag indgået aftale med Danone om at overtage af Aqua d'Or Mineral Water A/S i Fasterholt. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse udsendt her til morgen.

Opkøbet styrker Royal Unibrews markedsposition inden for vand i Danmark og giver Royal Unibrew adgang til nye salgskanaler.

Aqua d'Or producerer fortrinsvis kildevand, og virksomhedens fokus på sunde drikkevarer passer strategisk meget godt med Royal Unibrews fokus på drikkevarer med lavt/intet kalorieindhold. Aqua d'Ors produktionsanlæg i Fasterholt medfører samtidig en udvidelse af Royal Unibrews produktionskapacitet.

Aqua d'Or har ca. 75 medarbejdere og omsatte for omkring 180 millioner kroner i 2020. Virksomheden markedsfører sine egne mærker Aqua d'Or, Klar og Denice og leverer desuden private label-produkter til udvalgte kunder.

Administrerende direktør Lars Jensen fra Royal Unibrew er naturligt nok glad for, at aftalen er faldet på plads:

- Vi ser frem til at byde vores nye kolleger velkommen til Royal Unibrew. Aqua d'Or har opbygget et stærkt brand i vandkategorien i Danmark, og det passer strategisk meget godt til vores egen vandforretning i Danmark, samt med vores strategiske fokus på lav/ingen sukkerprodukter, udtaler han i fondsbørsmeddelelsen.

Inden den kan gennemføres endeligt, skal handlen godkendes af Konkurrencestyrelsen, som forventes at træffe en afgørelse i løbet af første halvår af 2022.

 

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • BGU
    BGU
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Camp35
    Camp35
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.