Skip to main content

Siemens Gamesa med nyt milliardunderskud

Vindmøllevirksomhedens omsætning og ordrebeholdning fortsætter med at vokse, men driften giver stadig et drønende underskud. På to år har den spansk-tyske fusionsvirksomhed således tabt næsten 11 milliarder kroner.

Forrige årsregnskab (2019-20) udviste et underskud på 918 mio. euro (næsten 7 mia. kroner) og en tilbagegang i omsætningen på 7 procent, men også en historisk høj ordreindgang og –beholdning. Da årsregnskabet blev præsenteret i starten af november sidste år, forventede Siemens Gamesa en omsætning på mellem 10,2 og 11,2 mia. euro (76-83,5 mia. kroner) i 2021 og en EBIT-margin før særlige poster (resultat af den primære drift) på mellem 3-5 procent, og mens det lige præcis er lykkedes at leve op til omsætningsmålet, halter det fortsat med indtjeningen.

Før omstrukturerings- og integrationsomkostninger i forbindelse med fusionen af de to vindmøllevirksomheder udviser årsregnskabet for 2020-21 et underskud på 96 millioner euro (715 millioner kroner), men når disse omkostninger medregnes, lander EBIT (resultatet før skat og finansieringsudgifter) på et minus på 522 millioner euro (knap 3,9 milliarder kroner).

Stigende råvarepriser og transportomkostninger får sammen med højere udviklingsomkostninger til den nye 5.X-platform hovedparten af skylden for underskuddet.

Ordreindgangen det seneste år har været på 12,2 milliarder euro (knap 91 milliarder kroner), hvilket er cirka 2,5 milliarder euro mindre end året før; alligevel var ordrebeholdningen ved udgangen af september vokset yderligere til svimlende 32,5 milliarder euro (242 milliarder kroner). Over halvdelen – 16,8 milliarder euro – udgøres af servicekontrakter, mens den resterende del af ordrebeholdningen fordeler sig med 39,5 procent landvindmøller og 60,5 procent havvindmøller.

Forventningen til det indeværende regnskabsår, som man tog hul på 1. oktober, er, at det vil lykkes at få vendt de seneste års milliardunderskud til et overskud i form af en EBIT-margin på mellem 1-4 procent.

Erhverv

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • sport
    sport
  • Camp
    Camp

    Kalender

    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    07 Jan.

    Suppeaften i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Cafe Tankefryd
    12 Jan.

    Årsmøde i Aktivitetscenter Bavnehøj

    Arrangør: Aktivitetscenter Bavnehøj Nr. Snede
    Sted: Aktivitetscentret Bavnehøj
    14 Jan.

    Generalforsamling i Brande Senior Bowling

    Arrangør: Brande Senior Bowling
    Sted: Big Bowl Center i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.