Gå til hovedindhold

Fuldt tryk på stemmeurnerne

Alle forudsigelser om lavere valgdeltagelse ved dagens valg til by- og regionsråd som en konsekvens af corona-situationen ser ud til at blive gjort til skamme: Kl. 12 blev stemmeprocenten i Ikast-Brande således opgjort til 25,6 %, hvilket er mere end 5 procentpoint højere end ved valget i 2017, hvor 20,2 % af vælgerne havde afgivet deres stemme kl. 12.

En del af forklaringen er en fordobling i antallet af brevstemmer, men stigningen i antallet af brevstemmer står "kun" for de 3,4 procentpoint - de resterende 2 procentpoint skyldes en stigning i valgdeltagelsen i løbet af de første fire timer af dagens valghandling.

Kigger man på tværs af de 10 valgsteder i Ikast-Brande Kommune, er der store udsving i stemmeprocenten. Ved middagstid toppes listen af kommunens største valgsted, IBF Arena i Ikast, hvor næsten 27 % af vælgerne har sat deres kryds. I 2017 var andelen 21 %. Ejstrupholm Hallen og Bording Forsamlingshus følger lige efter med henholdsvis 26,9 og 26,6 %, mens vælgerne på et af kommunens mindste valgsteder, Gludsted Sognegård, har været lidt langsommere ude af starthullerne.

Kl. 12 havde blot 17,75 % af vælgerne i Gludsted afgivet deres stemme, men det er der sådan set ikke den helt store overraskelse i: Også i 2017 lå Gludsted helt i bund med en valgdeltagelse på knap 14 % ved middagstid.

Du kan se den aktuelle oversigt over valgdeltagelsen ved at klikke her

 

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • BGU
    BGU
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Camp35
    Camp35
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.