Skip to main content
Jagtselskab endte i grøften

Sjældent om overhovedet nogensinde har der været et så stort opbud af redningskøretøjer i Drantum som sidst på eftermiddagen lørdag.
Kort før kl. 17 kørte et jagtselskab på 3 personer galt på Husumvej i en firehjulstrukken Polaris. I et venstresving mistede føreren herredømmet over køretøjet, som endte i grøften med det resultat, at den ene passager blev fastklemt.
Ambulance, lægeambulance, lægehelikopter, redningskøretøjer og politi blev sendt til ulykkesstedet, hvor brandfolkene ret hurtigt fik frigjort den fastklemte mand.

Politi / 11/10/2014

Løbet er kørt

Alle sejl var sat til med bolddrenge, indløb sammen med nogle af klubbens ungdomsspillere og stadionspeaker, da Brande IF lørdag tog imod Skjern til det absolutte bundopgør i serie 1, men lige lidt hjalp det hjemmeholdet.
Indstillingen fejlede for så vidt ikke noget, men kvaliteten i spillet rækker bare ikke til serie 1, hvilket blot 4 scoringer i 11 kampe taler sit tydelige sprog om.

Sport / 11/10/2014

Kvickly knækker cancer

Lørdag fra kl. 11 og en time frem afholder Kvickly Brande et cykelløb for at samle ind til Knæk Cancer-kampagnen. Initiativtager er varehusets souschef Anna-Maria Thomsen.
Cykelløbet afvikles til minde om tidl. varehuschef Ole Rasmussen, der sidste år ved denne tid tabte kampen mod kræften.
Ole Rasmussens efterfølger i embedet, varehuschef Jens Iversen er med i feltet af ryttere, der stiller op i den gode sags tjeneste.
Ruten er på 2 km, og der er mulighed for at sponsere på flere måder, f.eks. et beløb pr. kørt km, et fast beløb eller gaver, der kan sælges eller udloddes.

Lokalnyt / 10/10/2014

200 år med folkeskolen

Torsdag blev folkeskolens 200 års jubilæum fejret med ballonopsendelse og mange andre aktiviteter rundt omkring på skolerne i Ikast-Brande.
Meningen var, at hver folkeskole skulle sende 200 balloner hver indeholdende en hilsen til vejrs præcis kl. 12, men det er som bekendt ikke alle planer, der bliver til virkelighed.
På Dalgasskolen havde man haft så travlt med at "bage for en sag", at der ikke var blevet tid til at skrive hilsener, og på Præstelundskolen havde man udskudt ballonopsendelsen til efter kl. 13 og skåret ned på antallet af balloner.

Lokalnyt / 10/10/2014

Store vanddag i svømmehallen

Har du brug for en kærlig makker når du træner? En som både hjælper og motiverer dig? Så hop i vandet på Store vanddag og prøv kræfter med AquaPunkt på søndag i Brande Svømmecenter.
Her vil svømmehallens Aqua Coaches stå klar og hjælpe dig godt i gang.

Lokalnyt / 09/10/2014

Broen skrider fremad

Mandag blev de 12 tonstunge broelementer, der skal danne fundamentet til Hyvilvej-broen over Brande Å, hejst på plads, og allerede her få dage senere er autoværnet på begge sider af broen på plads.
Dermed ser det fortsat ud til, at planen om at genåbne broen for trafik d. 14. november kan holdes, men broarbejdet er stadig afhængigt af tilstrækkeligt høje temperaturer, når asfaltlaget skal hærde.

Lokalnyt / 09/10/2014

Jakobs forvandling

Torsdag markerer Socialpsykiatrisk Center Syd, af mange bedre kendt som Ørbæklund, Sindets Dag med åbent hus. Her kan man både komme indenfor og se bostedet, høre forskellige foredrag og prøve øreakupunktur, såkaldt Nada.
En af dem, der vil fortælle deres egen historie, er 37-årige Jakob Albøge, som er tidligere beboer på stedet, men i dag er gift, bor i egen lejlighed og få uger fra at blive far for første gang.
Indtil for ganske få år siden så hans situation dog helt, helt anderledes ud.

Lokalnyt / 09/10/2014

Nye guider til naturen

Miljøministeriet vil fortælle de gode historier om naturen – i naturen. Nyt guide-system er både digitalt og i foldere.
Hvad er værd at se i min lokale skov?
Det kan man fremover finde svar på i nye naturguider for Miljøministeriets skove ognaturområder. De kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside og på smartphones, og dertil hører et trykt kort, som kan downloades eller findes i holdere ved indgangen til skoven eller naturområdet. Der er foreløbig udarbejdet ca. 100 guider. Heraf omhandler de 7 guider arealer, der forvaltes af Naturstyrelsen Midtjylland.

Lokalnyt / 09/10/2014

Ikast-Brande fastholder IT-satsning

Superlativerne formelig væltede over hinanden, da byrådet mandag aften skulle tage stilling til en eventuel fortsættelse af den ambitiøse IT-strategi for kommunens folkeskoleelever, som blev vedtaget for 2 år siden, mens en ifølge borgmester Carsten Kissmeyer hemmelig analyse fra Kommunernes Landsforening (KL), der placerer skoleeleverne fra Ikast-Brande helt fremme i feltet på området viste sig ikke at være helt så hemmelig endda – bl.a. har KL offentliggjort den på sin egen hjemmeside.

Politik / 08/10/2014

Get your tickets now

Så er billetsalget til efterårets store forestilling i Teaterkompagniet, Annie Get Your Gun, som spilles i RemisenBrande fra den 4. til den 8. november, gået i gang.
- Vi har glædet os utroligt meget, da det er en forestilling, der har stået højt på vores ønskeliste i snart mange år. Den indeholder meget af det vi elsker ved en musical: humor, farver og masser af dans, sang og musik, fortæller Teaterkompagniets formand, Jørgen Lauridsen, der vanen tro selv spiller en af de bærende roller.

Kultur / 08/10/2014

BGU er i fest-humør

BGU er i højt fest-humør og i fuld gang med at arrangere et brag af en fest i Brande Hallerne.
- Vi vil gerne samle Brande og omegn lokalt, private såvel som foreninger, både hvad angår det praktiske, sammenholdet og det festlige før, under og efter, forklarer Anita Kristensen fra BGU’s eventudvalg, der har fostret ideen om en fest for HELE byen.
Det sker lørdag d. 28. februar 2015, og det overordnede tema er ”retro”.

Lokalnyt / 08/10/2014

Cykelsmed flytter hjem

I sommeren 2013 fik Brande en ny cykelsmed, da Jørgen Jensen fra Give udvidede med en lille filial på Storegade 48. Siden blev cykelforretningen flyttet et husnr. mod nord, men efter et kortvarigt intemezzo med Knud Christensen som bestyrer af forretningen, er butikken nu lukket og lejemålet opsagt. I stedet vil Jørgen Jensen udelukkende koncentrere sig om at betjene sine kunder fra butikken i Give, hvor man også fortsat kan leje fadølsanlæg og tilhørende fustager med Hancock-øl.

Erhverv / 07/10/2014

Biogasanlæg sendes i høring

Ingen stemte imod, da byrådet på sit møde mandag besluttede at sende planerne om opførelse af et biogasanlæg ved Grarupvej øst for Brande i høring.

Oprindeligt var biogasanlægget planlagt opført på hjørnet af Grarupvej/Arvad Tværvej, men massive protester fra især de berørte naboer fik bygherren, Axel Månsson, til at finde en alternativ placering. Løsningen kommer dels til at kræve anlæggelse et kanaliseringsanlæg til trafikken på Ejstrupholmvej, dels en udvidelse af Ågårdsvej, som bliver tilkørselsvej til biogasanlægget.

Politik / 07/10/2014

Om igen

Ikast-Brande Kommunes pragmatiske løsning til placering af konfirmationsforberedelsen er blevet underkendt af Undervisningsministeriet.
I Ikast-Brande var man ellers nået frem til, at konfirmationsforberedelsen kunne betegnes som understøttende undervisning til børn eller klasser med helt særlige behov og derved medregnes i undervisningstiden, men den går altså ikke, har ministeriet meddelt. I stedet må præster, skoleledere og skolebestyrelserne tilbage til forhandlingsbordet for at finde en ny løsning, som kan træde i kraft ved næste skoleårs start.

Politik / 07/10/2014

Toves mio. og Martins puljer

Selvom 22 af byrådets 23 medlemmer stod bag budgetforliget, lykkedes det byrådspolitikerne at bruge en hel time på at andenbehandle budgettet på gårsdagens byrådsmøde.

Politik / 07/10/2014

Angående Elværkssøen

Nu synes jeg, det er på tide, at de fiske-, miljø- og naturfolk inkl. Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) begynder at bruge hovedet lidt. Det kunne måske have noget med jeres naturgenopretning i Skjern enge at gøre, da Skjern og Borris fik de voldsomme oversvømmelser i sommer. Der var jo nok en grund til, at man i sin tid rettede Skjern Å ud. Man gjorde det nok ikke for sjov.

LÆSERBREV / 07/10/2014

Tungt arbejde

Det var de helt store puslespilsbrikker, der var kommet i spil, da entreprenøren CG Jensen mandag efter lang tids grundigt forarbejde lagde fundamentet til den nye Hyvildvej-bro over Brande Å.

Lokalnyt / 06/10/2014

Uhre vil gerne hjælpe

Af Inge Kristensen, formand for Røde Kors’ Brande-afdeling

LÆSERBREV / 06/10/2014

Vindmøller på rådhusene

Fra og med i dag kan besøgende på rådhuset i Ikast og administrationsbygningen i Brande blive lidt klogere på den nyere danske og lokale vindmøllehistorie. Siemens Wind Power har foræret Ikast-Brande Kommune to ca. 2 meter høje modelvindmøller, som er blevet placeret de 2 steder sammen med 4 plancher, der fortæller historien om vindmølleindustriens betydning for Ikast-Brande.

Erhverv / 06/10/2014

41.000 kr. i bøsserne

Ved søndagens landsindsamling fik Røde Kors' Brande-afdeling, som også dækker Uhre, Blåhøj og Drantum, det fornemme resultat 41.000 kr. Det er rigtig flot, set i forhold til, at mange indsamlere berettede om, at de traf mindre end halvdelen hjemme på deres rute. Derfor sender lokalafdelingen en stor tak til de borgere, der støttede indsamlingen.

Lokalnyt / 06/10/2014

Vinkelslibere stjålet

Et værksted på Jyllandsvej havde mellem lørdag kl. 15 og søndag kl. 13 ubudne gæster.
En rude til værkstedet blev knust, og mindst tre vinkelslibere er forsvundet fra stedet.

Politi / 06/10/2014

Tandløs offensiv

Brande IF's serie 1-mandskab skulle næsten bruge 4 kampe, før holdet fik gang i målscoringen, og i de seneste 3 kampe har holdet igen ikke formået at sparke bolden i modstandernes netmasker.
Således heller ikke i torsdagens lokalopgør mod Ikast FS, men i modsætning til de 2 seneste kampe lykkedes det ikke denne gang at holde modstanderne fra scoring.
Efter en målløs 1. halvleg indkasserede begge hold et gult kort efter pausen, men først et kvarter før tid fik Ikast gang i scoringen. 5 minutter senere blev det 2-0, og dermed var kampen afgjort.

Sport / 03/10/2014

Frikirke i 175 år

Baptistkirken i Danmark har 175 års jubilæum i år. Det fejrer man i Brande Baptistkirke 12.–14. oktober.
Lokalt fejres jubilæet i 3 dage.
- Søndag den 12. arrangerer vi en eftermiddag for hele familien, hvor der er aktiviteter for alle aldre. Der vil specielt være musik-workshop for børn fra 1½ til 5 år og børnegospel for børn 6–11 år med Maj-Lis Hoffer Henriksen, fortæller Erland Grarup fra Brande Baptistkirke, som sidste forår kunne fejre sit eget 150 års jubilæum.

Lokalnyt / 03/10/2014

Overskud luner hos forbrugerne

Blot 21 andelshavere inkl. bestyrelse og medarbejdere var mødt op til sidste torsdags generalforsamling i Brande Fjernvarme på Hotel Dalgas.
Formand Henrik Kraglunds beretning affødte enkelte spørgsmål til projekt Brande Energicentral vedr. anvendelse af overskudsvarme fra industrivirksomheder, et emne der vil blive behandlet mere indgående ved et fyraftensmøde på KMC tirsdag d. 21. oktober.

Lokalnyt / 03/10/2014

Dramatisk weekend for Bak-Racing

Endnu engang beviste Lasse Villert Bak fra Nr. Snede med en flot 2.-plads til Rotax Challenge finalerne i Ikast, at han hører til blandt de absolut bedste Rotax-kørere i Danmark, og det efter en hektisk weekend med mange udfordringer og dramatik.

Sport / 03/10/2014

Lokal smedelærling til DM i Skills

Den 18-årige smedelærling Lennart Albin Laursen fra Blåhøj er blandt de 6 finalister, når DM i Skills afvikles i Bella Center i København d. 8.-10. januar 2015.
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. I alt er omkring 250 unge med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Først på året besøgte 42.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage.

Lokalnyt / 03/10/2014

Vinderne fundet i tegnekonkurrencen

Brande Handelsstandsforening afholdt i forbindelse med Sensommerfesten en stor tegnekonkurrence for børn.
Det gav en masse flotte tegninger, og nu har dommerkomiteen bestående af formanden for Brande Handelsstandsforening Dina Blomstrand og Brandes lokale kunstner og fotograf Lone Barkholt, vurderet tegningerne og fundet frem til de tre vindere.
Simon Grarup havde tegnet fest og fyrværkeri. Det danske, det tyske og det amerikanske flag og Siemens' store bygning med festlige og farverige balloner og en stor Siemens mølle. Simon vinder et Brande-gavekort på 500 kr. TILLYKKE SIMON.

Lokalnyt / 02/10/2014

Skandinavien rundt i havkajak

Hør fortællingen om en kajaktur Skandinavien rundt eller rettere en kajaktur fra Jakobs Elv i Nordøst Norge, ved grænsen mellem Rusland og Norge til grænsen mellem Finland og Rusland i Sognegården onsdag aften.
Erik B. Jørgensen roede i sin kajak hele vejen langs den norske kyst forbi Nordkap, Stad o.s.v. Turen gik videre langs Sveriges kyst op i den Botniske Bugt og herfra langs den finske kyst.
Som den første nogensinde lykkes det Erik at ro de 3 lande i træk. En tur over 175 dage med 136 dage i kajakken og 6443,2 km. i sin kajak.

Kultur / 02/10/2014

Carsten Bang lufter dyret

Carsten Bang er på landevejen med sit fjerde store comedy-show. På onsdag gæster han RemisenBrande.
Første gang Brande stiftede bekendtskab med Carsten Bang, en af stand-up-branchens helt store mestre, var i 2011. Dengang som nu er det musikforeningen branderocker.dk, som trækker de store oplevelser til byen.
I 2011 blev publikum lagt i latterkrampe med showet ”Plukker Kameler”. De foreløbige anmeldelser lover det samme vil ske med showet ”Dyret”, som kører frem til d. 15. november, og her har branderocker.dk altså sikret, at Brande er på turlisten.

Kultur / 02/10/2014

Brande IF blev årets samarbejdsklub

I søndags blev der afholdt repræsentantskabsmøde i FCM Klubsamarbejdet på Sønderagerskolen i Herning - en skole, der danner rammerne for flere BIF-spillere, der har valgt fodbold som en primær del af deres levevej.
Titlen som årets samarbejdsklub mellem de mere end 150 klubber i klubsamarbejdet tilfaldt i år Brande IF, men det var uden den fungerende formand for Fodboldudvalget samt klubbernes repræsentant i FC Midtjyllands bestyrelses viden, at denne beslutning blev truffet.

Sport / 02/10/2014

Den helt store fangst

Jonas Frandsen og Jesper Frederiksen, som her ses sammen med holdkaptajn Willem Romeijn, var i weekenden i Rotterdam for at deltage i en af Europas største fiskekonkurrencer, 24 timers konkurrencen Gunki Iron Tournament.
Ingen af de øvrige 42 deltagende hold overgik trioens fangst på 15 fangede fisk med en samlet længde på 671 cm., og dermed kunne det hollandsk/danske Team WR Baits kåres som vindere af konkurrencen.

Sport / 02/10/2014

Sammenstød ved Fakta

Onsdag kl. 18.23 skete der et mindre færdselsuheld på Østre Allé.
En 22-årig mand fra Brande ville dreje til venstre ud fra Lærkevej, men overså en 33-årig kvinde ligeledes fra Brande, der kom kørende ad Østre Allé.
Sammenstødet mellem de 2 personbiler medførte ifølge politiets oplysninger ingen personskade og kun ringe materiel skade.

Politi / 02/10/2014

Øko-æbler i kassevis

Onsdag var der øko-æbler i kassevis til eleverne i indskolingen på Præstelundskolen. Den glade giver var Marlene Fl. Larsen (bagest t.v.), en af de 35 deltagere i årets økoløb.
Konceptet, som efterhånden har nogle år på bagen, går ud på, at man forpligter sig til at løbe minimum 100 km. i løbet af august. Derudover gælder det om at finde sponsorer, som vil honorere indsatsen med kontanter, som efterfølgende bliver omsat til æbler til skoler og institutioner i området.

Lokalnyt / 01/10/2014

Tættere på kunderne

I al stilfærdighed har Brande fået en ny virksomhed. Navnet er Studio 9 (udtales på engelsk), og kontoret er placeret på hjørnet af Østre Allé og Vejlevej/Storegade, hvor nærpolitiet i Brande havde hjemme, indtil man flyttede til den kommunale administrationsbygning (det tidligere rådhus) i Centerparken.

Erhverv / 01/10/2014

Løb for brysterne

Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på kampen mod brystkræft i oktober måned med kampagnen Støt Brysterne.
Lyserød lørdag er en del af denne landsdækkende kampagne, og den er i flere år blevet markeret i Ikast-Brande Kommune. De sidste 3 år bl.a. med et motionsløb i Ikast. Det har været en succes, og det er fantastisk, at der kan samles penge ind, samtidig med at folk får en god oplevelse med motion og fællesskab.

Lokalnyt / 30/09/2014

Vindere af koncert-billetter

De heldige vindere af 2 x 2 billetter til fredagens koncert med Poul Halberg & Friends i RemisenBrande blev:
Mikael Lenz, Nordlundvej 99, Brande og
Lone Julin Bjørklund, Sønderholm Allé 26, Kastrup.
Som begge havde svaret, var det Mona Larsen, der i sin tid i flere år dannede duo med Poul Halberg og bl.a. oprindeligt sang vokal på nummeret ”Magi i luften”.
De 2 vindere kan afhente deres billetter på RemisenBrandes kontor.
Du kan læse mere om koncerten i sidste uges udgave af Focus Ikast-Brande eller på RemisenBrandes hjemmeside.

Konkurrence / 30/09/2014

Langt fremme med entreprenørskab

Det er ikke kun målt på erhvervsklima, at Ikast-Brande Kommune ligger langt fremme i feltet. Også når det gælder entreprenørskab i undervisningen, en af hjørnestenene i den seneste skolereform, ligger kommunen helt fremme blandt de førende kommuner i Danmark. Det viser en analyse foretaget af Fonden for Entreprenørskab.
Således har eleverne på 2 ud af 3 grundskoler i Ikast-Brande i større eller mindre grad stiftet bekendtskab med den entreprenante undervisning i løbet af det seneste skoleår. På landsplan er andelen lidt over det halve, 37,3%.

Lokalnyt / 30/09/2014

Dialogmøde aflyst

Dalgasskolens, Præstelundskolens og Blåhøj Skoles annoncerede dialogmøde med det lokale forenings- og erhvervsliv på Dalgasskolen onsdag d. 1. oktober er aflyst p.g.a. for få tilmeldinger.
Kun 7 havde meldt sig ved fristens udløb, og det fandt arrangørerne for få til at gennemføre mødet.
Her skulle man ellers have diskuteret de nye muligheder i skolereformen for at lave en skoledag, som er markant anderledes end hidtil – ikke mindst nye aktiviteter og samarbejdsflader under overskriften ”den åbne skole”.

Lokalnyt / 30/09/2014

DF tilfredse med udfordrende budgetforlig

Dansk Folkeparti blev sammen med Venstre, Fælleslisten og Socialdemokratiet torsdag aften enige om budget 2015.
- Vi er tilfredse med at deltage i denne svære, men brede budgetaftale. Den økonomiske udfordring Ikast-Brande kommune står overfor, er massiv. Ikke fordi at udgifterne eller serviceniveauet er højt, men simpelthen fordi at vores indtægter hænger bagefter. Derfor kunne vi sammen med de øvrige forligspartier, ikke se os uden om en skattestigning for 2015. Det er dog med den betingelse, at den skal sættes ned igen i 2016!

Politik / 29/09/2014

Konservative er uden for budgetforliget i Ikast-Brande

Af Tove Videbæk, byrådsmedlem (C)
Konservative i Ikast-Brande er godt tilfreds med det indgåede budgetforlig og mener, at der er rigtig mange gode emner, både på drift- og på anlægssiden.
Byrådsmedlem Tove Videbæk har sat flere konservative fingeraftryk på budgettet. Det gælder både Parterapi / Familiekurser, Home-start og Filmskolen i Boest m.v. Konservative fokuserer meget på familien som det bærende element i samfundet, og derfor mener de, at det er vigtigt at give familierne en hjælpende hånd, hvis de ønsker det.

Politik / 29/09/2014

Ja til natur/Ja til sø

Hvilken natur har mest ret til at eksistere. Den oprindelige natur eller den menneskeskabte natur?? 

LÆSERBREV / 29/09/2014

Almene boliger trues af kollaps

Lemvig, Holstebro, Ringkjøbing-Skjern, Struer, Herning og Ikast-Brande kommuner opfordrer Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, til hurtigt at finde en løsning på en alvorlig problematik, som truer med at slå bunden ud af store dele af det almene boligmarked. Tusindvis af lejere risikerer, at huslejen stiger brat og i værste fald, at afdelingen i deres almene boligselskab går konkurs.

Politik / 29/09/2014

Ubrugelig nulløsning

For anden weekend i træk spillede Brande IF's serie 1-hold uafgjort 0-0, men hvor forrige weekends ene point mod topholdet Ringkøbing føltes som en halv sejr, var søndagens uafgjorte kamp i Skanderborg det stik modsatte.
Trods en beskeden pointhøst på blot 2 point efter 8 kampe kunne Brande med en sejr have formindsket afstanden til FC Skanderborg, der ligger på den rigtige side af nedrykningsstregen, til 2 point, men trods en god holdindsats lykkedes det ikke at hente den første sejr siden d. 3. juni.

Sport / 29/09/2014

Stor tilstrømning til strikkefestival

Søndagens strikke- og hæklefestival i RemisenBrande ser ud til at blive lidt af et tilløbsstykke.
Allerede inden middag var man tæt på at runde de 800 gæster, som besøgte premieren på festivalen i 2012, og tilstrømningen så ikke ud til at være for aftagende.
I Remisen kan man udover at besøge de ca. 40 stande med strik-, sy- og hækletilbehør deltage i forskellige workshops, høre foredrag om strik - eller købe sig en pølse hos trioen Arne Ørtved, Allan Vinge og Benny Jørgensen, der betjener Danmarks så vidt vides mindste pølsevogn, musikforeningen branderocker.dk's pølsecykel.

Lokalnyt / 28/09/2014

Borgerkrigen i Syrien er nået til Uhre

Indbyggerne i Uhre vågnede lørdag morgen op til noget af en overraskelse: I løbet af natten var ca. 90 syriske flygtninge flyttet ind på den lokale kro, som i flere år har været til salg. Dermed har hver fjerde indbygger i byen med et slag syrisk oprindelse.
Det er det øjeblikkelige pres på det danske asylsystem, der har tvunget Dansk Røde Kors, som bl.a. driver asylcentrene i Sandholm, Jelling og Thyregod, til at tænke i alternative baner, herunder altså indkvartering på Uhre Kro.

Lokalnyt / 28/09/2014

Lad pindene tale!

Søndag er det for anden gang blevet tid til strikke- og hæklefestival i RemisenBrande.
Festivalen byder foruden workshops og foredrag på op imod 40 stande, og desuden har arrangørerne i år udvidet med et "herreværelse".
Læs mere om festivalen her.

Lokalnyt / 27/09/2014

Beredskabssamarbejde med Herning og Ringkøbing-Skjern

Direktøren for Ikast-Brande Kommunes tekniske område, Hans Jørn Laursen, indstiller, at Ikast-Brande kommune indgår i et tværkommunalt samarbejde med Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommuner om et fremtidigt beredskab.
Baggrunden skal findes i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om, at antallet af beredskaber på landsplan skal reduceres til maksimalt 20.

Politik / 26/09/2014

Nye toiletter til Præstelundskolen

Økonomi- og Planudvalget skal på sit møde på mandag tage stilling til en anbefaling fra Børne- og Undervisningsudvalget om en udvidelse af antallet af toiletter på Præstelundskolen.
Grundet øget elevtal i indskolingen (lille torv) er der behov for udvidelse af toiletforholdene.
Der er i dag 5 eksisterende toiletter, og ved udvidelsen kræves der 10 toiletter i alt. Lovkravet er 1 toilet pr. 15 personer. Dette medfører en fordobling af antallet af toiletter. Ombygningen kommer til at foregå inden for de eksisterende rammer.

Lokalnyt / 26/09/2014

Filmskole ved Nr. Snede

Igennem de seneste 2½ år har en arbejdsgruppe målrettet arbejdet på at starte en filmskole i Boest ved Nørre-Snede. Det er nu kommet et skridt nærmere. Arbejdsgruppen har ved et stiftende møde den 28. august dannet ”Foreningen FILM JYLLAND”, som skal arbejde frem imod dannelsen af et driftsselskab.

Kultur / 26/09/2014

Uhre Friskole gjorde rent bord

Onsdag afviklede man for 7. gang det kommunale mesterskab i orienteringsløb for friskoleelever, ”Kampen om det gyldne kompas” i og omkring Centerparken i Brande, som for tiden er delvist opgravet i forbindelse med broarbejde og oprensningen af Brande Å. Det gav lidt ekstra udfordringer for banelægger Asger Kristensen, der dog kunne trøste sig med, at forholdene var ens for alle.

Sport / 26/09/2014

Annoncer

Annoncer

  • Menu
    Menu
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Sommerfest
    Sommerfest

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.