Skip to main content
Fuhlen er flyvende

Christian Fuhlendorff har mange facetter som entertainer. Han kan hver dag opleves på DR P3 som medvært i programmet Ghandi, han har charmeret sig ind i danskernes hjerte i Rundt på gulvet primetime på TV2, og han er darling hos over 120.000 fans på Facebook samt hos Danmarks kulturanmeldere, der roser ham til skyerne for hans helt enestående talent som komiker.
Christian Fuhlendorff havde den 19. september premiere på sit nye one man show “For at gøre en kort historie lang”, og anmelderne står i kø for at rose ham.

Kultur / 31/10/2014

Nedrykning står ved magt

Brande IF's jyllandsseriekvinder må en tur ned i serie 1. Det står klart efter at DBU Jylland (det tidl. JBU) her til formiddag har afgjort en protestsag.
Protesten havde BIF nedlagt mod Grindsted efter de 2 holds indbyrdes kamp på Brande Stadion d. 6. oktober, en kamp som Grindsted vandt 3-0.
Efterfølgende konstaterede Brande, at Grindsted havde "glemt" at påføre nogle af de benyttede spillere på holdkortet.
Sekretær for DBU Jyllands disciplinærudvalg, Ole Frandsen, forklarer om afgørelsen:

Sport / 31/10/2014

Pris til "Mettes stemme"

Tidligere på måneden deltog dokumentarfilmen "Mettes stemme" ved filmfestivalen "Mad in America" (og nej, der er ikke glemt et "e" i titlen), hvor den blev kåret som bedste udenlandske film.
Filmen er blevet til i samarbejde mellem filminstruktøren Katrine Borre og Mette Askov fra Brande, som filmen følger gennem 4 år.
Siden 8-årsalderen har Mette Askov hørt stemmer, men efter 15 år som psykiatrisk patient lykkedes det hende for præcis et år siden at blive medicinfri.
Du kan læse eller genlæse hele Erik Lauritzens portræt af Mette Askov her.

Lokalnyt / 31/10/2014

Ikke helt skævt

Mandag d. 22. september blev første spadestik til aktivitetsområdet ”De skæve baner” ved ”Landsbyen” på Bøgevænget taget, og i disse dage er man ved at lægge sidste hånd på anlægsarbejdet.
I denne uge er der kommet asfalt på cykelbanen, græsset har allerede fået godt fat på pukkelbanen, og den anden af de 2 broer mellem Landsbyen og Den skæve bane, der passerer området i få meters afstand, en hængebro, er som noget af det sidste ved at blive monteret.
Dermed kan Lejerbos afdelingsbestyrelse for alvor skimte afslutningen på 3 års forarbejde.

Lokalnyt / 31/10/2014

Broen er flyttet i telt

Broarbejdet på Hyvildvej er gået ind i sin sidste fase, men det er ikke for at gøre klar til en fest i den anledning, at broen så at sige er flyttet i telt. Det er derimod for at få den gjort færdig, inden frosten eventuelt sætter ind for alvor.
Entreprenøren er nu gået i gang med at isolere betonen, så den bliver vandtæt.
- Det kræver både en vis temperatur og samtidig lav fugtighed, forklarer Jesper Juel fra CG Jensen, der står for broarbejdet.

Lokalnyt / 30/10/2014

Sportart rykker ind

Storegade 17 har senest huset partiet Venstres lokalafdeling og Luxury for Less, men har stået tom siden sidstnævnte tidligere på året flyttede ind i nabobutikken.
Nu kommer der imidlertid liv i lokalerne igen: 1. december åbner SportArt, som er et træningscenter, der bl.a. tilbyder poledance, kampkunst, pardans, yoga, stretching, ladyfit og MTV Dance.
Kvinden bag det nye træningsstudie er Line Hjorth Nørremark, som overtog nøglerne forleden og nu har kastet sig over renoveringen.

Sport / 29/10/2014

Overskudsvarmen er stadig i spil

På et fyraftensmøde hos KMC, som hele fjernvarmebranchen var inviteret til, blev en rapport om muligheden for at udnytte overskudsvarmen fra flere af de store industrivirksomheder i Brande til rumopvarmning præsenteret.
Rapporten er udarbejdet af Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi, og blandt deltagerne i projektet med arbejdstitlen Brande Energicentral finder man udover Brande Fjernvarme KMC, AKM, BioMar, Siemens og Bionaturgas Månsson.

Lokalnyt / 29/10/2014

Oldgammel nyhed

Advarsel: Denne historie er totalt uaktuel – faktisk er den næsten 2000 år gammel!
I 1975 kunne Brande fejre sit 800 års jubilæum som by. Brande Kirke, byens ”dåbsattest”, kan dateres tilbage til 1175, men i hvert fald så meget som 1000 år tidligere har der boet mennesker her i området. Den har arkæologer fra Museum Midtjylland endnu engang fundet bevis for, denne gang ved Overgård på Dørslundvej mellem Arvad Møllevej og Fløvej.

Lokalnyt / 28/10/2014

Radioaktiviteten måles onsdag

Den 29. oktober vil målespecialister fra Beredskabsstyrelsens afdeling i Herning foretage målinger af baggrundsstrålingen forskellige steder i landsdelen.
Målingerne sker som del af en landsdækkende nuklear måleøvelse, hvor Beredskabsstyrelsen træner det mandskab og udstyr, der skal sættes ind, hvis der sker et udslip fra et kernekraftværk i et af Danmarks nabolande.

Info / 28/10/2014

Opbakningen smuldrer

Som den eneste af de 9 ejerkommuner mangler Ikast-Brande at tage stilling til et fornyet økonomisk tilskud til Karup Lufthavn.
I december 2012 bevilgede de 9 kommuner, der ejer Karup Lufthavn, en økonomisk garanti for driften i form af et kapitalindskud på 2 x 5 mio. Første halvdel af beløbet er indbetalt, næste rate står for døren og nu har lufthavnens bestyrelse anmodet om en lignende garanti på 12 mio. for 2016 og 2017.

Politik / 28/10/2014

Nyt navn til eksisterende vej

Brande har for nylig fået en ny vej. Faktisk har vejen ligget der et stykke tid, men vejnavnet er nyt.
Naurvej forbinder Ejstrupholmvej og Dørslundvej, som den indtil navneskiftet delte navn med, men med blot en enkelt husstand på vejen burde det nye vejnavn ikke medføre de helt store forviklinger.

Info / 28/10/2014

Biogasanlæg i Brande "stinker" inden opførelsen

Åbent brev til borgmester Carsten Kissmeyer i Ikast-Brande kommune.
Kære Carsten Kissmeyer,
jeg tillader mig hermed endnu engang at komme tilbage med mine kommentarer til det planlagte biogasanlæg i Brande.
Placering
I princippet forstår jeg ikke, at man vil placere et sådan anlæg så tæt på Goldbæk Å og Skjern Å med risici for at forurene / ødelægge vandmiljøet i begge åer, specielt ikke når man påtænker at Skjern Å var et af Danmarks allerstørste naturgenopretnings projekter og som med støtte fra EU totalt set kostede de danske skatteydere 260 mio. kr.!

LÆSERBREV / 27/10/2014

Flygtningene er på vej videre

Af Per Andreasen
De sidste af de syriske flygtninge, der for tiden er indkvarteret på Uhre Kro og Hampen Sø Camping, rejser tirsdag. 20 af flygtningene fra Uhre er allerede flyttet til mere faste sengepladser i Røde Kors’ Asylcenter i Jelling, og i morgen tirsdag skal de sidste ifølge planen alle være væk fra både Hampen og Uhre.
De resterende flygtninge vil blive flyttet helt til Hvide Sande Camping, hvor de også skal bo i campinghytter.

Lokalnyt / 27/10/2014

Kan selv afgøre det

Træner Jørgen Laursen står for sidste gang i spidsen for Brande IF’s andethold i serie 3, når de zebrastribede på lørdag tager imod Hammerum til en vaskeægte knald eller fald-kamp.
Resultaterne har maget det således, at Brande trods blot 7 point på kontoen stadig har mulighed for at undgå nedrykning. Det kræver dog en sejr over Hammerum, som med minimum uafgjort kan sikre sig endnu en sæson i serie 3.
Trækker Brande det korteste strå, står klubben med to serie 4-hold efter nytår. Hvem der skal træne holdet til den tid er endnu ikke afgjort.

Sport / 27/10/2014

Bøde for banderi

At det ikke altid er helt omkostningsfrit at tilsvine ordensmagten verbalt, fik en 19-årig brandit vished for, da han lørdag morgen kl. 04.18 passerede en af Midt- og Vestjyllands Politis patruljer på Østergade i Herning.
Den unge mand råbte blandt andet ”bøsserøve” efter betjentene, hvilket fik dem til at anholde ham og afhøre ham i en lille time, før han blev løsladt sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Der venter nu den unge mand en bøde.

Politi / 27/10/2014

På skudhold

Aktørerne i Teaterkompagniet har sat slutspurten ind for at blive klar til premieren på årets forestilling ”Annie get your gun”.
Travlheden er fremherskende i Teaterkompagniet i disse dage. Søndag er der generalprøve og tirsdag er der premiere på årets forestilling ”Annie get your gun”, så de medvirkendes fritid er i øjeblikket reserveret til en ting: At øve.

Kultur / 27/10/2014

Afgørende søndag

2 fodboldkampe, som begge spilles søndag, kan få stor betydning for, hvor Brande IF's seniorhold skal spille efter nytår, selvom klubben ikke selv er part i nogen af kampene.
I kvindernes Jyllandsserie kan Ry sende Brande ned i serie 1 med en sejr i Grindsted, mens Hammerums serie 3-herrer kan degradere Brandes andethold til serie 4 med en hjemmesejr over Bording.
Falder kampene anderledes ud, få BIF'erne endnu en chance for at undgå nedrykning. Den mulighed har klubbens sejrsløse herrer i serie 1 for længst forpasset, og heller ikke 13. gang var lykkens gang.

Sport / 25/10/2014

Overtrådte vigepligten

OPDATERET En 22-årig mand fra Brande var torsdag morgen kl. 06.45 årsag til et færdselsuheld, da han ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.
Den unge mand kom kørende ad Skerrisvej og drejede til venstre ud på Vejlevej.
Her overså han en cyklist, som kom kørende fra Brande mod sydøst. Sammenstødet var så voldsomt, at cyklisten, en 68-årig mand ligeledes fra Brande brækkede det ene ben og pådrog sig skader på det andet.

Politi / 24/10/2014

Tankstation rives ned snarest

Byggeriet af nye plejeboliger på Vejlevej er udsat, men tankstationen skal ned så snart som muligt.
Af Per Andreasen
Siden slutningen af juni har den tidligere Q8-tank på Vejlevej i været forladt. Ikast-Brande Kommune eksproprierede grunden for at kunne udvide Engparken med nye beskyttede boliger, men siden beslutningen blev taget i 2012, har behovet for den slags været dalende.
De nye boliger skulle efter den oprindelige plan være opført i 2015, men byggeriet er nu udskudt. Det betyder dog ikke, at branditterne skal vænne sig til at se på den gamle tankstation.

Lokalnyt / 24/10/2014

Bestseller-ejer køber op

Gennem et investeringsselskab har Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen købt 25% af den danske dagligvarekæde ’Normal’.
’Normal’ er et dansk detailkæde, der har specialiseret sig i at parallelimportere mærkevarer fra andre EU-lande, hvor varerne oftest sælges til en lavere pris end i Danmark.
Produkterne spænder over en række kategorier såsom personlig plejeprodukter, husholdningsprodukter, kosmetik, dyremad, skriveartikler, helsekost, drikkevarer mm. ’Normal’ blev grundlagt i 2013 og har i dag seks butikker i Danmark, og der er planer om at åbne en ny butik hver måned.

Erhverv / 23/10/2014

Send hunden i dagpleje

Hos Langkær Hundepension på Bøllundvej kan man nu få passet og aktiveret sin hund i dagtimerne, mens man f.eks. selv er på arbejde.
En hund ka’ gå i skole
Og lær’ en masse ting
Shubiduas udødelige linjer om lærenemme hunde var vist mest ment i spøg, men hos Langkær Hundepension har indehaver Tor Zachariassen taget ideen op og tilbyder nu dagpleje for hunde.

Lokalnyt / 22/10/2014

Tusindvis af græskar

En rigtig landmand er normalt lidt tilbageholdende med at glæde sig alt for meget over selv en ualmindelig vellykket høst, men på Mylius Erichsensvej har Finn Qvotrup svært ved at få armene ned. Ikke fordi hans afgrøder hænger specielt højt – nærmere tværtimod - men fordi græskarhøsten i år har slået alle rekorder efter noget nær optimale vækstbetingelser.
På lørdag kan man ved selvsyn se, hvad 2½ hektar med græskarplanter har kastet af sig, og selv om en del af udbyttet allerede er solgt og leveret, får man et godt indtryk af, at det ikke er småting, der er blevet høstet i år.

Erhverv / 22/10/2014

Biogas savner opbakning

De berørte naboer til et kommende biogasanlæg øst for Brande modsætter sig projektet.
Af Per Andreasen
Der måtte bæres et ekstra bord og flere kaffekopper ind, da Hotel Dalgas mandag aften lagde mødelokale til et borgermøde om planerne om et biogasanlæg øst for Brande. Mødet blev indledt med forklaringer om det første forsøg på placering af anlægget, synergieffekter i gartner Axel Månssons produktion og en præsentation af det øvrige forventede udbytte af selskabet.

Politik / 22/10/2014

Lokalt firma overtager BMC-værkstedet

Når Jan Lorenzen den 31. december i år stopper med bilsalg og autoværksted på Herningvej i Brande, står en anden indfødt brandit klar til at tage over.
Ib Møller Pedersen, der siden 1984 har drevet Midtglans på Industrivej, overtager værkstedet og har indgået en lejeaftale med de nye ejere af bygningerne, KMC, om at han kan fortsætte med værkstedet på matriklen.
KMC ønsker ikke at benytte grunden foreløbig.

Lokalnyt / 21/10/2014

- Jeg vil gerne ned på fuld tid

Pr. 1. januar 2015 sætter Jan Lorenzen et punktum for BMC Auto på Herningvej.
- Jeg har opsagt medarbejderne og solgt bygningen, og vil nu koncentrere mig om leasing af biler, fortæller Jan Lorenzen, der angiver en af grundene til beslutningen ønsket om at komme ned i arbejdstid. Gerne ned på fuld tid, som han selv udtrykker det.

Lokalnyt / 21/10/2014

Festen dør ikke

Selvom Lions har meldt ud, at der næppe bliver afholdt flere open air-koncerter eller musikfestivaler, hverken i større eller mindre målestok i deres regi, betyder det ikke, at det er slut med udendørs koncertarrangementer i Brande. Det oplyser formanden for musikforeningen branderocker.dk, Jørgen Haahr, i forlængelse af et hasteindkaldt bestyrelsesmøde mandag aften. Her var der fuld enighed om at tage handsken op, såfremt Lions holder fast i beslutningen om at sige stop.

Kultur / 21/10/2014

Bidende butikstyv truede med HIV

Et butikstyveri mod Kvickly i Brande udviklede sig mandag eftermiddag meget voldsomt. En 40-årig mand fra Esbjerg havde angiveligt stjålet fra butikken, og derfor løb et par andre efter ham. De fik tilbageholdt tyven, som gjorde kraftigt modstand.
Da det lykkedes forfølgerne, at få den 40-årige presset ned mod jorden, bed han den ene - en 59-årig mand - i låret. Efterfølgende råbte tyven advarende, at han er HIV-positiv.
En anden mand fik blod fra den anholdte på sig.

Politi / 21/10/2014

Dyr sensommerfest

Helt som ventet var de ca. 600, der gik gennem tælleapparaterne til Lions’ Sensommerfest den første weekend i september ikke nok til at få arrangementet til at hænge sammen økonomisk, så forsøget bliver ikke gentaget.
Sweethearts, Tørfisk og The Beatles Revival var de musikalske trækplastre ved musikfestivalen, der havde fået barberet musikbudgettet ned til ca. en tredjedel af Sensommerrock, som Sensommerfesten skulle erstatte. Men selvom Lions på forhånd havde fået mange positive tilkendegivelser, udeblev publikum.

Kultur / 20/10/2014

Metal stjålet fra Brande Produkt

Ved et indbrud hos Brande Produkt på Fynsvej 18 er der søndag kl. 00.30 blandt andet stjålet messing, kobberkabler, alufælge og en større mængde lastbil- og bil-akkumulatorer til en samlet værdi af cirka 55.000 kroner.

Politi / 20/10/2014

Brandit sigtet for røveriforsøg

En 21-årig mand fra Brande blev fredag aften anholdt for røveriforsøg.
På Valdemarsvej i Herning var en 15-årig pige blevet passet op af en bil med fem unge mænd med arabisk udseende. De forlangte at få hendes mobiltelefon og andre værdigenstande. Det fik de dog ikke noget ud af, da hun løb fra dem og efterfølgende meldte det til politiet.
Politiet fandt en halv time senere bilen med den unge mand fra Brande og en 20-årig mand fra Herning i. De er nu begge sigtet for forholdet.

Politi / 20/10/2014

Laura Mo i forsamlingshuset

På fredag giver Laura Mo og band koncert i Drantum Forsamlingshus.
Laura Mo er sangskriver og sangerinde fra Vendsyssel. Hun debuterede i 2007 med det anmelderroste album "Alkymi", for hvilket hun blev nomineret i kategorien "Årets danske sangskriver" ved DMA Folk. I år kunne hun bl.a. opleves på Tønder Festival, hvor hun gav en fantastisk koncert.
- Vi var ikke i tvivl om, at hvis de små spillesteder - deriblandt Drantum - skal ha' fornøjelsen af Laura Mo, så er det NU, fortæller Anita H. Sørensen fra forsamlingshuset i Drantums musikudvalg.

Kultur / 20/10/2014

Biogasanlægget

Min familie og jeg glædede os over, at det oprindelige biogasprojekt på Grarupvej/Arvad Tværvej med baggrund i massive protester blev taget af bordet.
Nu er projektet så blevet relanceret – om end med en anden placering, men grundlæggende er der for mig at se stadig mange uhensigtsmæssigheder og paradokser ved projektet. Derfor finder jeg anledning til at gentage en del af de kritikpunkter, som jeg indsendte ifm. høringsfasen på projektet ved Grarupvej/Arvad Tværvej.

LÆSERBREV / 20/10/2014

Op- og nedrykning indenfor et døgn

De mørke skyer har længe samlet sig om Brande IF's serie 1-hold, og lørdag blev nedrykningen til serie 2 så definitivt en realitet.
På udebane gjaldt det opgøret mod Silkeborg KFUM, og for 9. gang i 12 kampe måtte Brande forlade banen uden point og scoring, efter en smal hjemmesejr på 1-0.
Dermed kan Brande med 2 spillerunder tilbage ikke længere i den yderste teori redde eksistensen i serie 1.

Sport / 18/10/2014

Gymnasieelever i Ikast giver 3 timer til verdens flygtninge

Når vi tænder fjernsynet eller åbner vores computer, konfronteres vi med voldsomme billeder fra Syrien, Irak og Sydsudan. 51 millioner mennesker i verden er på flugt. Det er det største antal siden Anden Verdenskrig. Og det kan være svært ikke at blive ramt af modløshed, når verden i dén grad står i flammer.
Men der findes ganske konkrete og nærværende måder at gøre en forskel på – også uden at skulle tære på studiebudgettet. Det kan de unge på Ikast-Brande Gymnasium bevidne, når de på tirsdag d. 21. oktober får besøg af Dansk Flygtningehjælp.

Lokalnyt / 17/10/2014

Friskbagt støtte til trængende børn

Elever på Dalgasskolen brugte deres skemafri uge på at bage til fordel for dårligere stillede børn.
Hele sidste uge var eleverne fra Dalgasskolens 6.-klasser fordelt mellem hjemkundskabslokalet, klasseværelset og parkeringspladsen ved Rema 1000 i den anden ende af byen. Skemaet i uge 41 var på forhånd ryddet, så eleverne selv skulle fylde det ud med noget, og det fik de hurtigt opnået med velgørenhedsprojektet Bag for en Sag.

Lokalnyt / 17/10/2014

Fornem hæder til danske ældreråd

HÆDERSPRIS Statsminister Helle Thorning-Schmidt overrakte ved en officiel ceremoni i FN-bygningen i New York, hvor USA´s præsident Barack Obama også var blandt talerne, førsteprisen ”Open Goverment Award” til sekretariatsleder Marianne Lundsgaard, Danske Ældreråd.

Lokalnyt / 16/10/2014

Litauer civilt anholdt efter butikstyveri

Klokken 14.15 onsdag forsøgte en 39-årig litauer at stikke af med varer til en værdi af 7500 kroner fra Kvickly på Storegade. Butikschef Jens Iversen satte efter manden i bil og fandt ham kort efter overmandet af fire borgere. Manden blev beskrevet som ustyrlig og bankede flere gange hovedet i asfalten under sine ivrige forsøg på at slippe fri.

Politi / 16/10/2014

Tidligere Rema 1000 bygning på tvangsauktion

Bygningen i Jernbanegade, der tidligere rummede Rema 1000 butikken, kommer i november måned på tvangsauktion ved retten i Herning. Rema 1000 havde butik i ejendommen indtil 2011, hvor butikken flyttede ud på Vestergårdsvej i nybyggede lokaler. Nu kommer bygningen på Jernbanegade under hammeren. Bygningen indeholder ud over butikslokalet forneden, 12 beboelseslejligheder. Det samlede bygningsareal udgør 2.115 kvm. og opførelsen skete i 2002 på grunden hvor der tidligere lå en stor mejeribygning.

Lokalnyt / 16/10/2014

Voldsmand meldte sig selv

Natten til søndag blev en 23-årig mand fra Brande slået og sparket foran Crazy Daisy i Smallegade i Herning. Hans overfaldsmand har siden været efterlyst, men tirsdag formiddag meldte han sig selv hos politiet i Herning.
Han indrømmer at det var ham der stod bag volden mod den unge brandit, der brækkede næsen, begge kindben og muligvis har brud på kraniet.
Offeret er udskrevet og går nu til undersøgelser for eventuelle brud på kraniet.

Politi / 15/10/2014

Indbrud i villa

En villa på Ørbækvej i Brande har mellem mandag aften og tirsdag morgen haft ubudne gæster. Et vindue er blevet brudt op, og hele villaen er gennemrodet. Der er stjålet nogle kontanter, men ejeren har endnu ikke overblik over, om andre ting også er væk.
Smykker stjålet
Mellem tirsdag eftermiddag og aften er et vindue til en lejlighed på Skolestien opbrudt. Lejligheden er gennemrodet, og der er stjålet smykker.

Politi / 15/10/2014

Hvem skal have forskønnelsesprisen?

Du kan være med til at finde kandidaterne til årets forskønnelsespris, der hvert år uddeles til personer, firmaer, forretninger eller institutioner, der på særlig vis har bidraget til forskønnelse af Ikast-Brande kommune. Prisen uddeles af Focus Ikast-Brande, der er et samarbejde mellem Brande Bladet og Ikast Avis, og Ikast-Brande kommune. Sidste år var det KMC i Brande der vandt prisen for deres flotte tilbygning til de eksisterende bygninger på Herningvej i Brande.

Lokalnyt / 15/10/2014

Nu går vi fra sommertid til reflekstid

Natten mellem den 25. og 26. oktober stiller vi urene om til normaltid, og det betyder, at de mørke morgener er lige om hjørnet. Derfor er synlighed i trafikken igen ekstra vigtigt. En undersøgelse fra Børneulykkesfonden og Codan viser, at danskene gerne vil være sikre, men at glemsomhed er skyld i, at vi er så dårlige til at gå med reflekser. Årets Refleksdag den 23. oktober er derfor en god mulighed for at friske hukommelsen op.

Info / 14/10/2014

Kartoflens rejse

I disse måneder skal man ikke bevæge sig ret meget rundt på landevejene i kommunen for at støde på en kartoffeltransport. De fleste har kurs mod Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) i Brande eller naboen KMC, der fremstiller ingredienser til madvarer af kartoffelpulver.

Erhverv / 14/10/2014

Bestseller bygger bro

Tingene står sjældent stille hos modevirksomheden Bestseller. Heller ikke på hovedkvarteret i Brande, hvor man netop nu har gang i flere anlægsarbejder.
For et års tid siden opkøbte Bestseller et stort stykke af Fredskovvej med henblik på nedlæggelse af vejen som offentlig vej, og det er bl.a. de planer, man nu er ved at føre ud i livet. Indkørslen fra Ejstrupholmvej har været spærret siden sidste uge, og de 2 hjørner er blevet ryddet for bevoksning for at gøre plads til noget, der bedst kan betegnes som en indgangsportal.

Erhverv / 14/10/2014

Hjertestarterdag

I dag er det for anden gang Hjertestarterdag i Danmark og resten af EU.

Info / 14/10/2014

10.000 besøgte Duedagen

Arrangørerne af søndagens Duedag i Ejstrupholm har opgjort omsætningen til omkring 280.000 kr., hvilket er 40.000 kr. mere end sidste år. De forventer et overskud på godt 100.000 kr., som går til byens foreningsliv.
Duedagen tjener pengene på stadepladser, parkering, pølsesalg og ølsalg. Alt forløb stille og roligt og humøret var højt. Der blev givet mange gode håndslag, og der var mange gode sager at vælge imellem.
Udover kræmmerne vurderer arrangørerne, at der har været omkring 10.000 besøgende. Efter en fugtig start på dagen fik de en flot dag også rent vejrmæssigt.

Lokalnyt / 14/10/2014

Lokal vinder af Hubertusjagt

Stinna Thiele Nielsen fra Brande Sportsrideklub deltog søndag i Hubertusjagten ved Midtjydsk Jagtrideklub, som foregik på Harrild Hede.
Hun deltog på ponyen Agerhøjsgaard Charlie og vandt ponyopløbet og blev dermed kåret som Hubertusvinder 2014.

Sport / 14/10/2014

Efterårsferie på Harrild Hede

Den nystiftede forening Harrild Hedes Venner inviterer lokale børnehavebørn på heden i efterårsferien
110 børn fra Brande, Uhre, Ikast, Ejstrupholm og Bording er sammen med deres pædagoger inviteret på Naturcenter Harrild Hede torsdag den 16. oktober. Her vil medlemmer af foreningens bestyrelse sammen med 2 af Naturstyrelsens naturvejledere sørge for, at de mange børn får en anderledes og uforglemmelig dag.

Lokalnyt / 13/10/2014

Cyklist kørt ned på Storegade

Klokken 9.10 lørdag morgen overholdt en 45-årig mandlig bilist fra Brande ikke sin vigepligt ved indkørslen til parkeringspladsen ved Brande Kirke overfor Hotel Dalgas.
Derved ramte han en 64-årig mandlig cyklist fra Nr. Snede, som blev kastet op på bilens forrude og derefter en tur i asfalten, men slap uden store skader.
Bilisten er nu sigtet for at overtræde sin vigepligt.

Politi / 13/10/2014

Canceren fik et knæk

Ikke mindre end 50.000 kr. til kampen mod kræft blev resultatet, da 17 Kvickly-ansatte lørdag gav deres bidrag til at knække cancer.
Med Mads Mondrup i spidsen bevægede de sikkerhedsvest-klædte cyklister sig kl. 11 ud på en 2 km. lang rundstrækning, og i løbet af den næste time blev der trampet i pedalerne for den gode sag.

Lokalnyt / 13/10/2014

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Menu
    Menu
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    02 Aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    03 Aug.

    Musik på scenen i Søby

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Brunkulsvej 29, 7400 Herning
    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.