Gå til hovedindhold

DF tilfredse med udfordrende budgetforlig

Dansk Folkeparti blev sammen med Venstre, Fælleslisten og Socialdemokratiet torsdag aften enige om budget 2015.
- Vi er tilfredse med at deltage i denne svære, men brede budgetaftale. Den økonomiske udfordring Ikast-Brande kommune står overfor, er massiv. Ikke fordi at udgifterne eller serviceniveauet er højt, men simpelthen fordi at vores indtægter hænger bagefter. Derfor kunne vi sammen med de øvrige forligspartier, ikke se os uden om en skattestigning for 2015. Det er dog med den betingelse, at den skal sættes ned igen i 2016!
- Det er en nationalskævvridning der gør, at de rige kommuner bliver rigere, og de fattige kommuner fattigere. Dette skal løses på nationalt plan, og den kamp er allerede i gang. I mellemtiden er vi dog nød på at se på vores økonomiske perspektiver nu og her, og det er en barsk omgang. Derfor er vi glade for at vi har nået en bred løsning, hvor alle forligspartierne har givet og taget, udtaler partiets gruppeformand, Simon Vanggaard.
- Vi havde på forhånd prioriteret skolebyggeriet i Nr. Snede, som bliver renoveret for 60 mio. Med hensyn til plejeboligbyggeriet, er de tomme pladser, ligesom det er for de øvrige partier, en overraskelse. Derfor er det i vores øjne den rigtige beslutning vi truffet, ved at udskyde det et år. Det er stadig vores holdning at de to byggerier skal følges ad. Det var et stort ønske for os, at finde penge til drift af homestart projektet, og til parterapi som vi er sikre på vil blive en investering der tjener sig ind. Derudover var det et kardinalpunkt, at få løst trafikproblemet i Tulstrup. Vi havde håbet at finde penge til en forlængelse af Ndr. Hestlundvej uden om Tulstrup by, men vi er tilfredse med at der nu bliver fremskyndet en midlertidig løsning vedrørende rundkørslen, og at planarbejdet omkring Ikast nord hurtigst muligt bliver igangsat. Alt i alt er vi tilfredse i forhold til vores mærkesager, og ligeledes for andre gode initiativer så som frivillighedscentret, handelsstandstilskuddet, idrætstalentklasser, flere penge til vedligeholdelse af naturstier m.m.
- Langt hen i forhandlingerne var et tilskud til Karup Lufthavn med i budgettet. Dette ville vi på ingen måde kunne acceptere, da vi sidst lufthavnen var i problemer sagde, at det var sidste gang vi kunne være med til at understøtte den. Derfor er vi glad for at det lykkedes os, at få den skrevet ud af aftalen, lyder det afsluttende fra Simon Vanggaard.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Cut 31
    Cut 31
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Brande
    Brande

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.