Gå til hovedindhold

Angående Elværkssøen

Nu synes jeg, det er på tide, at de fiske-, miljø- og naturfolk inkl. Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) begynder at bruge hovedet lidt. Det kunne måske have noget med jeres naturgenopretning i Skjern enge at gøre, da Skjern og Borris fik de voldsomme oversvømmelser i sommer. Der var jo nok en grund til, at man i sin tid rettede Skjern Å ud. Man gjorde det nok ikke for sjov.
I øvrigt tror jeg også vi kan takke og give jer eller dem, der fik den idé med at smide 400 m3 gydegrus ud i Skjern Å ved Brande Camping skylden for, at vi ikke har nogen sø længere, for da man gjorde det, steg vandstanden bag elværket betydeligt, hvilket resulterede i, at man ikke kunne komme af med vandet. Herefter er bygningen stille og roligt blevet undermineret og er til sidst skredet ned.
Førhen skar man grøde i alle åløb hvert år. Det må man heller ikke mere, men det burde være mere påkrævet nu om dage, da man spår større regnmængder, at holde åer og vandløb ryddet.
Hvis vi ikke passer naturen og styrer den lidt, ville DK være skov, krat og sump i løbet af 0,5 og så ville jeg hellere se på oddere og svaner samt alle mulige andre dyr og fugle end se laks, som man kun ser, hvis de hænger i enden af en fiskestang, og de må vel godt gyde i Holtum Å – Brande Å – Goldbækken m.m. Der er gydevand nok, men så er det måske ikke Skjern Å laks mere.
Jeg synes efterhånden I miljø- og naturfolk har kostet samfundet og os alle nok, så lad os få vores sø tilbage, så kan I hygge jer med jeres laks og sump og oversvømmelser derude vestpå.
Med venlig hilsen
Per Lindstrøm
Brande

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.