Gå til hovedindhold

Om igen

Ikast-Brande Kommunes pragmatiske løsning til placering af konfirmationsforberedelsen er blevet underkendt af Undervisningsministeriet.
I Ikast-Brande var man ellers nået frem til, at konfirmationsforberedelsen kunne betegnes som understøttende undervisning til børn eller klasser med helt særlige behov og derved medregnes i undervisningstiden, men den går altså ikke, har ministeriet meddelt. I stedet må præster, skoleledere og skolebestyrelserne tilbage til forhandlingsbordet for at finde en ny løsning, som kan træde i kraft ved næste skoleårs start.
Det ærgrede flere af byrådsmedlemmerne, bl.a. formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Annette Mosegaard:
- Der er åbenbart noget, der hedder civil ulydighed og noget, der hedder kommunal ulydighed. Vi må erkende, at rammerne ikke holdt vand og lægger det ud til skoler og præster at finde en ny løsning, sagde hun.
- Selvfølgelig skal vi følge loven, men det ærgrer os, at loven er så ufleksibel. Vi syntes, vi lokalt havde fundet en god løsning, sagde Dansk Folkepartis Simon Vanggaard og blev bakket op af Brian Bøge Christensen (V), der ærgrede sig over styringen ovenfra.
– Vi ønsker ikke skolegang til klokken 4. Vi må bøje os for det og se, om vi kan finde en løsning, sagde han.
Tove Videbæk (K) var helt enig:
- Det virker lidt underligt, at konfirmationsforberedelse nu skal placeres, så elever med konfirmationsforberedelse vil få længere skoledage i en periode af skoleåret. Som jeg husker en henstilling fra ministeriet tidligere på året, så frarådede man netop at lægge konfirmationsundervisningen i slutningen af dagen, hvor eleverne var trætte.
Udover at sende placeringen af konfirmationsforberedelsen retur til præsterne og skolerne vedtog byrådet også, at en arbejdsgruppe skal kigge på den såkaldte tilbagefaldsregel, der tages i anvendelse, hvis man ikke kan blive enige lokalt. Af den fremgår det, at konfirmationsforberedelsen skal placeres i de 2 første lektioner i 8 på hinanden følgende uger i efterårssemesteret, mens den resterende undervisning skal veksle mellem 5 temadage og 5 ydertimer om eftermiddagen.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.