Sidst på formiddagen lørdag, nærmere betegnet i tidsrummet fra kl. 10.30 – 12.40 har der været indbrud i en lejlighed på 1. sal på Godsbanegade.
Døren til lejligheden er blevet brudt op med ukendt værktøj, hvorefter der er stjålet smykker fra stedet.
Politi / 02/05/2022
Ikast-Brande Kommunes teknik- og stabsdirektør, Kenneth Jensen, indstiller, at der fra kommunens side stilles krav til udstykkeren af området vest for Hyvildvej, erhvervsmæglerfirmaet Halberg-Olsen, om at selskabet skal bidrage med 50 % af omkostningerne til etablering af en rundkørsel på Hyvildvej.
Forslaget, som Udviklings- og erhvervsudvalget skal tage stilling til på sit møde onsdag, begrundes med, at det er de to boligområder på hver sin side af Hyvildvej, der er årsag til behovet for at etablere en trafikforanstaltning.
Politik / 02/05/2022
Mandag kl. 8.38 skete der et færdselsuheld i krydset Stakrogevej/Engebækvej vest for Blåhøj.
Her kom en 33-årig mand fra Brande kørende mod øst ad Stakrogevej, men da han skulle krydse Engebækvej, overholdt han ikke sin ubetingede sin ubetingede vigepligt. Det viste sig at være en dårlig ide, eftersom en 79-årig mandlig bilist fra Give i det samme kom kørende ad Engebækvej mod nord, og derfor var et sammenstød uundgåeligt.
Politi / 03/05/2022
I dag, tirsdag d. 3. maj, er det præcis 40 år siden, Jens Jensen startede som postbud, men faktisk går hans tilknytning til postvæsenet endnu længere tilbage.
Som 16-årig kom han i 1980 i erhvervspraktik som postbud – og så var hans arbejdsmæssige skæbne beseglet. Jobbet tiltalte ham så meget, at han med det samme blev skrevet op til et job som post, og da han et par år senere var færdig med skolen – og var fyldt de krævede 18 år – blev han ansat på posthuset i Brande.
Læs hele portrættet af jubilaren i dagens udgave af Brande Bladet.
Navne / 03/05/2022
For efterhånden halvandet år siden principgodkendte det daværende byråd boligselskabet Fruehøjgaards planer om at opføre 20 almennyttige boliger med et samlet boligareal på 1.530 kvadratmeter på Kirkegade på grunden ved siden af Røde Kors-butikken. Samtidig principgodkendte byrådet ønsket fra en privat investor, Jeppesen Byg, om at opføre et tilsvarende boligareal i form af private udlejningsboliger på den samme grund.
Politik / 04/05/2022
Nultimerskontrakter og kontrakter med variabel arbejdstid skaber moderne daglejere, og det er ikke i orden i dagens Danmark at skulle leve på et usikkert indtægtsgrundlag og uden basale rettigheder.
Af Marianne Aaris Andersen, formand for HK Handel MidtVest
I 1800-tallet var mange husmænd i Danmark nødt til at supplere deres indkomst ved at tage arbejde som daglejere på de større bondebrug eller på godserne. Og i store dele af verden er daglejerarbejde stadig udbredt.
LÆSERBREV / 05/05/2022
Mange ting var ikke, som de plejede at være, da Brande Motion onsdag aften genoptog Hedeløbet efter to års corona-pause.
Da den seneste udgave af Hedeløbet, som i 2013 afløste det traditionsrige Brandtex-løb, blev afviklet i 2019, skrabede man bunden med færre end 100 deltagere.
Sport / 05/05/2022
Med præcis et døgn og otte minutters mellemrum blev brandfolkene fra Falck i Brande tirsdag og onsdag kaldt ud til to vidt forskellige opgaver.
Tirsdag kl. 13.31 lød meldingen på naturbrand i skov/plantage på Greenvej i Arnborg. Her havde der været gang i en afbrænding af noget kvas og nogle trærødder. Efterfølgende var branden blusset op igen og havde bredt sig til skovbunden, fortæller indsatsleder Bjarne Gregersen, der har ros til anmelder for at have reageret hurtigt og ringet 112, da tingene var ved at komme ud af kontrol.
Politi / 05/05/2022
Frihedsbudskabet var på flere måder i centrum, da Brande Museum efter mere end 2½ års dvale igen slog dørene op onsdag aften, nu til museets nye lokaler i den tidligere Rema 1000-butik på Nørregade.
Datoen for genåbningen var ikke tilfældigt valgt: d. 4. maj var det som bekendt præcis 77 år siden, Danmark blev befriet for den tyske besættelse, og forud for genåbningen havde museets formand, Ellen Beck, da også betegnet den længe ventede corona-udsatte genåbning efter flytningen fra de nu nedrevne lokaler i Centerparken som lidt af en befrielse.
Kultur / 05/05/2022
Sidste sommer underkendte Planklagenævnet efter 16 måneders behandlingstid det kommuneplantillæg, der skulle muliggøre en udvidelse af centerområdet (aflastningsområdet) på Vestergårdsvej. Planklagenævnets begrundelse var dengang, at der manglede en redegørelse for behovet. Nu er Ikast-Brande Kommune klar med en ny lokalplan for området.
Lokalplanen blev ellers vedtaget af byrådet 3. februar 2020, men efterfølgende valgte Danmarks Naturfredningsforening (DN) at påklage afgørelsen og endte altså med at få medhold.
Politik / 06/05/2022
Frem til 1. juni er det igen muligt at ansøge om økonomisk støtte fra Bestsellers lokale Brande-pulje.
Hvis du er en ildsjæl eller kender en, der har gang i et spændende, lokalt projekt, så er det nu, der er mulighed for at ansøge om støtte fra Bestseller.
- Fokus for Brande-puljens sponsorater er, at de skal gøre en forskel for lokalområdet i og omkring Brande, udtaler Bestsellers kommunikationschef, Kasper Reggelsen og fortsætter:
Lokalnyt / 08/05/2022
Lokalplanen for det kommende boligområde øst for Enkehøj er nu klar til at blive sendt i offentlig høring.
I juni sidste år besluttede Ikast-Brande Kommunes Økonomi- og planudvalg at igangsætte lokalplanlægningen for et nyt boligområde kaldet Christiansminde øst for Enkehøj. Efterfølgende besluttede et byrådsflertal, at vejadgangen til det nye boligområde skal ske via Enkehøj.
Politik / 07/05/2022
Fredag kl. 13.01 skete der endnu engang et færdselsuheld på Sdr. Ommevej, denne gang hvor vejen krydses af Alkærlundvej/Brogårdvej. En 47-årig kvindelig bilist fra Tarm, der kom kørende ad Alkærlundvej, overholdt ikke sin ubetingede vigepligt med det resultat, at hun kørte ud foran en personbil ført af en 31-årig mand fra Ejstrupholm.
Ifølge politiets døgnrapport kom ingen af de to implicerede til skade, men kvinden vil blive sigtet for sin vigepligtsforseelse.
Politi / 09/05/2022
Søndag eftermiddag kl. 15.40 blev politi og ambulance kaldt ud til et færdselsuheld ved Drantum, hvor banestien ”Den skæve bane” krydser Risbjergvej.
Her var en 32-årig mandlig cyklist fra Brande kommet cyklende mod vest, men da han skulle krydse Risbjergvej, overholdt han ifølge politiets døgnrapport ikke sin ubetingede vigepligt.
Uheldigvis kom en 18-årig kvindelig bilist fra Brande i det samme kørende ad Risbjergvej mod nord med det resultat, at hun påkørte cyklisten – og i forsøget på at undgå sammenstødet påkørte hun desuden et skilt på stedet.
Politi / 09/05/2022
- Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang! Udsagnet bliver afleveret med eftertryk af Brande Fjernvarmes nyansatte driftsleder, 49-årige Ole Henriksen (bill.).
Ole Henriksen kommer fra et job på Skærbækværket, hvor han har været ansat siden 2007 og sideløbende bl.a. har taget en diplomuddannelse i projektledelse.
De seneste 7 år har han boet i Jelling sammen med Vivi og deres sammenbragte børneflok bestående af fire store teenagere i alderen 15-21 år, men oprindeligt er Ole Henriksen fra Ribe, hvor han for snart 30 siden blev udlært som rørlægger.
Navne / 09/05/2022
Mandag kl. 16.15 modtog politiet en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse i Anlægget (Ørbæklund), hvor en 24-årig mand fra Brande, som i forvejen er kendt af politiet for tilsvarende adfærd, havde trukket bukserne ned for at onanere i fuld offentlighed.
Udover den voksne anmelder var der flere børn til stede under episoden, som endte med, at den 24-årige blev anholdt kl. 16.59 og taget med på politistationen i Herning.
Efter endt afhøring og afgivelse af fingeraftryk blev han løsladt igen et par timer senere udstyret med (endnu) en sigtelse for blufærdighedskrænkelse.
Politi / 10/05/2022
Der var meget at flage for, da Brandes nye tøjbutik med tøj i store størrelser, Tøjsnedkeren, åbnede på Storegade 24 tirsdag formiddag: ikke alene kan indehaver Frederik Andersen fejre butiksåbningen, han kan også fejre sin fødselsdag, og det samme kan hans nyansatte ekspedient, Flavia-Elena Sandu (t.v.).
De to ses sammen med Frederik Andersens mor, Lis Mona Andersen (t.h.), som tidligere drev en tøjbutik med navnet Mona Lisa i hjembyen Kerteminde.
Erhverv / 10/05/2022
For første gang har Dansk Skoleidræt udpeget årets skoleidrætskommuner. Blandt de 38 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har otte fået titlen "Skoleidrætskommune 2022", heriblandt Ikast-Brande Kommune.
Sport / 11/05/2022
Selvom omsætningen er vokset med en tredjedel, endte årets første kvartal med røde tal på bundlinjen for fiskefodervirksomheden BioMar.
Ganske vist voksede omsætningen i årets første kvartal med 33,6 procent til godt 3 milliarder kroner, men omkostningerne løb endnu stærkere med det resultat, at kvartalet ente med et underskud før skat på 35 millioner kroner. Sidste år gav kvartalet et overskud før skat på 29 millioner.
Erhverv / 11/05/2022
Ejner Hessel A/S leverer rekordregnskab for 2021 og har samtidig skabt mere end 150 nye jobs.
Familievirksomheden Ejner Hessel A/S har med sine 27 forretninger over hele Danmark positioneret sig på bilmarkedet, og nu leverer virksomheden et imponerende årsresultat for 2021 samtidig med, at det er lykkedes at skabe nye arbejdspladser.
Firmaet leverer rekordregnskab for 2021 og har samtidig skabt mere end 150 nye jobs.
Erhverv / 11/05/2022
En tankvogn ligger i øjeblikket på hovedet i grøften og delvist på vejen på Brandvej syd for Ikast..
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Der er politi på stedet.
Trafikken bliver i øjeblikket dirigeret af betjente på stedet.
Man forventer, at det vil vare hele eftermiddagen og derfor opfordrer man til at finde alternative ruter.
Politi / 11/05/2022
Knap 100 Brande-borgere og andre interesserede fik onsdag en status på trappe-projektet, den fremtidige udvikling af Brandes midtby, et projekt som har fået arbejdstitlen ”Gennembruddet”.
Mange kendte navne har i tidens løb optrådt på scenen i Remisen, men det hører til sjældenhederne, at der er tale om en egentlig verdensstjerne.
En sådan kunne de knap 100 fremmødte opleve, da Ikast-Brande Kommune, Brande City og Realdania onsdag havde inviteret Brande-borgerne til informationsmøde i Remisen om status på midtby-projektet.
Politik / 12/05/2022
Planklagenævnet har afvist en omfattende klage over planvedtagelsen og miljøvurderingen fra en række naboer til de tre planlagte vindmøller i Karstoft Ådal for enden af Buelundvej øst for Blåhøj.
Naboerne havde bl.a. stillet spørgsmål ved,
- om planhabitatbekendtgørelsens regler om Natura 2000-områder er overholdt.
- Om planhabitatbekendtgørelsens regler om bilag IV-arter (særligt beskyttede, truede dyrearter, red.) er overholdt.
Politik / 13/05/2022
Arbejdet med at opføre to udendørs padelbaner i forbindelse med Brande Hallerne gik i gang i denne uge.
Klaus Christensen (bill.), der har været medlem af Brande Hallernes bestyrelse siden 2019, oplyser, at idéen om at komme med på padelbølgen ikke er af nyere dato. Den opstod allerede for to år siden, men der er gået en del tid med at indhente de nødvendige tilladelser. Blandt andet gik der ca. otte måneder fra ansøgningen om byggetilladelse blev indsendt, til den forelå, forklarer han, men nu er gravearbejdet endelig gået i gang.
Sport / 14/05/2022
OPDATERET: Både politi, ambulance, lægeambulance og samtlige brandbiler fra Falck-stationen i Brande rykkede ud, da der Bededag kl. 13.26 indløb en melding om gaslugt fra en ejendom på Blåhøj Stationsvej i Blåhøj.
Indsatsleder Leon Nielsen fra Brand & Redning MidtVest oplyser, at ambulanceredderne, der var først på stedet, ganske rigtigt observerede en ret kraftig gaslugt ved fremkomsten, samt at der var en person i huset, som brandfolkene fik reddet ud.
Politi / 13/05/2022
Torsdag eftermiddag omkring kl. 15.30 skete der et frontalt sammenstød mellem to personbiler på Vejlevej. Her kom en 25-årig udenlandsk mand med ukendt bopæl i Danmark kørende mod sydøst (væk fra byen), da han af uforklarlige årsager overså en modkørende Ford Max ført af en 49-årig mand fra Brande.
Forden holdt endda stille, alligevel kørte den 25-årige frontalt ind i den.
Ifølge politiets døgnrapport slap begge chauffører nogenlunde uskadte fra episoden, som til gengæld medførte en del materiel skade på de tos køretøjer.
Politi / 16/05/2022
Politiet har masser at gå efter i forbindelse med et tyveri fra Siemens Gamesas lager på Mylius-Erichsensvej søndag aften.
I løbet af ca. 7 minutter fra kl. 21.11 til kl. 21.18 stjal 3 gerningsmænd og en gerningskvinde, som var kommet kørende til stedet i to biler, i forening en større mængde kabler fra lageret.
Politi / 16/05/2022
Af Lene Buhl, formand for HK Kommunal MidtVest
Digitalisering skal være for mennesker – af mennesker. Al erfaring viser, at digitaliseringsprojekter lider skibbrud, hvis man skiller sig af med de medarbejdere, der ved, hvor skoen trykker.
Regeringen lægger i sin nye digitaliseringsstrategi op til, at kunstig intelligens og automatiseret sagsbehandling skal bidrage til at frigøre administrative ressourcer i kommuner og regioner til borgernær velfærd. Men robotter kan ikke erstatte mennesker af kød og blod.
LÆSERBREV / 16/05/2022
På fredag inviterer Rosenbedet til dobbelt 25-års jubilæum for henholdsvis den socioøkonomiske virksomhed selv og dens leder siden starten, Jonna Jensen, men faktisk kan begge fejre 27-års jubilæum (+ en sjat).
Rosenbedet blev nemlig startet d. 1. maj 1995 med Jonna Jensen som leder, men grundet de seneste års skiftende corona-restriktioner har man udskudt fejringen til nu.
Erhverv / 16/05/2022
Ikast-Brande Kommune får nu sin første borgerrådgiver, der skal vejlede borgerne i forhold til spørgsmål om kommunens sagsbehandling.
1. maj tiltrådte Vibeke Hother (bill.) stillingen som borgerrådgiver i Ikast-Brande Kommune.
Vibeke Hother er uddannet jurist og kommer med en bred erfaring fra tidligere ansættelser. Senest har hun været ansat i Herning Kommune, hvor hun har ydet juridisk rådgivning til de forskellige fagforvaltninger. Før det har Vibeke været ansat i socialforvaltningen i Københavns Kommune og i Statsforvaltningens værgemålskontor.
Navne / 17/05/2022
Professionelt fotoudstyr til en samlet værdi af næsten 80.000 kroner blev udbyttet, da der onsdag d. 11. maj i tidsrummet mellem kl. 17.13 – 17.29 var uønsket besøg i modekoncernen Bestsellers hovedkvarter på Fredskovvej i Brande.
På virksomhedens videoovervågning kan man se en indtil videre ukendt gerningsmand skaffe sig adgang til et uaflåst lagerlokale, der anvendes som fotostudie, og politiet skal nu i gang med at granske overvågningsbillederne nærmere for at se, om man ad den vej kan finde frem til tyven.
Politi / 17/05/2022
En 30-årig ukrainsk mand med ukendt adresse i Danmark oplevede nogle ubehagelige timer mandag aften. Omkring kl. 19.40 var han på besøg hos McDonalds på Sjællandsvej, men efterfølgende opdagede han, at han havde efterladt sin skuldetaske i den siddegruppe, hvor han havde siddet og spist – og da han kom tilbage til restauranten, var tasken væk!
Politi / 17/05/2022
Byrådet har godkendt mindstepriserne for etape 1 og 2 i den kommende kommunale udstykning syd for Enkehøj/øst for Hyvildvej. Bliver alle grundene solgt, medfører det en indtægt på 15,7 mio. kr. til kommunekassen.
Politik / 17/05/2022
Kort før kl. 02.00 har der natten til onsdag været indbrud i Dagli’Brugsen på Greenvej i Arnborg.
Kl. 01.57 kørte en sort Seat Altea med tre personer i op foran butikkens indgangsparti, hvorefter man på overvågningsbillederne kan se glasdøren blive smadret med en mukkert.
Trioen, som bestod af to mænd og en kvinde, forsynede sig herefter med dåseøl og -sodavand samt chips, hvorefter de forsvandt ad Skjernvej mod vest.
Politi / 18/05/2022
174 cykelryttere fordelt på 29 hold forventes til start, når Herning Cykle Klub på lørdag for 28. gang afvikler Grand Prix Herning, der også går under navnet "en forårsdag på heden".
Traditionen tro udgør Den Gyldne Middelvej i Brande en af de mest frygtede stykker på den 180 km. lange rute, der slutter med opløb på Kousgaards Plads i Herning omkring kl. 17.30.
Sport / 18/05/2022
Byrådet har formelt godkendt sammensætningen af det nye Fritidsråd, der skal erstatte det nedlagte Folkeoplysningsudvalg.
Formålet med Fritidsrådet er at sikre rammerne og vilkårene for, at børn, unge og voksne kan etablere sig og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed.
Rådet skal fungere som et såkaldt advisory board i forhold til Børne-, kultur og fritidsudvalget, det vil sige at rådet skal rådgive og vejlede udvalget i forhold til sager på det folkeoplysende område.
Politik / 19/05/2022
Af Simon Vanggaard, gruppeformand for Dansk Folkeparti Ikast-Brande
Lige om lidt skal vi i stemmeboksen. Spørgsmålet vi skal tage stilling til, burde være simpelt:
Vil du afskaffe forsvarsforbeholdet – ja eller nej?
I stedet for at stille danskerne det simple og let forståelige spørgsmål, så er det i stedet endt med en 23-ords lang sætning om deltagelse, samarbejde og sikkerhed.
Måske er det den kringlede formulering, der gør, at vi så tæt på valgdagen stadig har en tredjedel af befolkningen, der er i tvivl?
LÆSERBREV / 19/05/2022
Et sandt festfyrværkeri af Street Art-kunst venter i Brandes gader!
Alle sejl sættes endnu engang til, når topprofessionelle, internationale Street Art-kunstnere sammen sætter midtjyske Brande på den anden ende og skaber unikke og farvestrålende kunstværker i byens gader. Det sker til International Street Art Festival i weekenden den 25. - 26. juni 2022.
Lokalnyt / 19/05/2022
Af Kasper Pauli Pedersen (S), viceborgmester i Ikast-Brande kommune
Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti hævder igen og igen, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde, at vi risikerer oprettelsen af en EU-hær, og at EU kan sende danske soldater i krig udenom Folketinget.
Det er bevidst vildledning, ja slet og ret er det faktisk en klokkeklar løgn, det er slået fast af alle eksperter på området, men altså devisen ser desværre ud til at være, at går den så går den og sandheden omgås ligeså lemfældigt som forvaltningen af EU støttekroner.
LÆSERBREV / 20/05/2022
Både i dag, fredag, samt mandag, tirsdag og onsdag frem til omkring kl. 18, kan man besøge den kommunale campingvogn, som er blevet stillet op på Torvet.
Her kan man høre mere om planerne for midtbyen, Brande-trappen og ”Gennembruddet” og samtidig komme med sine egne input til udviklingsplanerne.
Her er det Birthe Kring Henneberg, der har taget plads i ”den varme stol” hos Jeanette Ishi Lihn fra Ikast-Brande Kommune (t.h.) og Mia Nørlund, fra Grandville, der står for forprojektet, som skal munde i et grundlag for at afholde en arkitektkonkurrence.
Lokalnyt / 20/05/2022
Tillad mig at spørge om I politikere går ind for ejendomsrettens ukrænkelighed?
Hvis ja, hvori beståre det rimelige i, at det er os naboer til vindmøller, der skal betale for den grønne omstilling? Nuværende regler for erstatning ved opsætning af vindmøller krænker os borgeres rettigheder, når vi ikke kompenseres rimeligt.
LÆSERBREV / 22/05/2022
8. marts i år overtog Tine Sternberg, som i 7 år har haft en blomsterbutik i Give, det meste af Skattekistens butikslokale på Storegade 34. Formålet var at se, om der var basis for også at drive en blomsterbutik i Brande, og konklusionen stod ret hurtigt klar: Det er der!
På sigt er det meningen, at Storegade 34 skal lade livet for at gøre plads til ”Gennembruddet” og Brande-trappen, og lejemålet er derfor blevet opsagt med udgangen af juni.
Erhverv / 21/05/2022
Af Dina Raabjerg, byrådsmedlem og folketingskandidat, Det Konservative Folkeparti
Den 19. maj har DF’s gruppeformand Simon Vanggaard et læserbrev på brandebladet.dk om Folkeafstemningen vedr. EU Forbeholdet. Overskriften lyder ”Du ved, hvad du har”. Følgelig anbefaler Simon at stemme nej.
I teksten argumenterer Simon for, at Mette Frederiksen vil bruge frygten hos borgerne i kølvandet på Ukraine-krigen til at fjerne et benspænd for politikerne. Og han argumenterer for, at vi reelt skal vælge mellem NATO og EU, fordi citat: ”krudt kan du kun skyde med én gang”.
LÆSERBREV / 23/05/2022
Kl. 14.45 fredag skete der et færdselsuheld i krydset Fredskovvej/Ejstrupholmvej ved Bestsellers hovedkvarter i den østlige udkant af Brande.
Her svingede en 20-årig mandlig bilist fra Bolderslev ud på Ejstrupholmvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt med det resultat, at han ramlede sammen med en anden bil ført af en 90-årig mand fra Brande.
Ingen af de to implicerede kom ifølge politiets døgnrapport alvorligt til skade ved sammenstødet, som udelukkende medførte materiel skade på de to biler.
Politi / 23/05/2022
Det blev kun til en enkelt optræden for Brande Taekwondoklubs Natalie R. Lauridsen (t.h.), da hun fredag repræsenterede Danmark ved EM i taekwondo i Manchester.
I første runde i sværvægtsklassen skulle hun møde den østrigske kæmper Marlene Jahl, men bagud 2-3 måtte Natalie opgive på grund af en alvorlig knæskade.
Hun blev straks fløjet hjem til Danmark, hvor hun i første omgang blev afvist på skadestuen, fortæller hendes træner, Hans Pedersen, der var med på turen til Manchester.
Sport / 23/05/2022
Usikker kørsel var angiveligt årsagen til, at en politipatrulje mandag aften kl. 19.22 standsede en 37-årig kvindelig knallertkører fra Brande på Vestergade i den vestlige udkant af Ikast. Der viste sig at være en god grund til den usikre knallertkørsel: kvinden var både påvirket af spiritus og narkotika og desuden så utilfreds med at blive standset af politiet, at hun sparkede ud efter den ene betjent og kastede sin styrthjelm efter den anden.
Politi / 24/05/2022
Ikast-Brande Kommunes bosætningsguide siden 2019, Lene Møller Fløe (bill.), fratrådte sin stilling med udgangen af april for at vende hjem til Silkeborg for at arbejde som udviklingskonsulent i den kommune, hvor hun selv er bosat.
Politik / 24/05/2022
Kr. Himmelfartsdag (torsdag d. 26. maj) starter Danmarksmesterskabet i svæveflyvning 2022.
De danske svæveflyveklubber er igen i år flot repræsenteret ved mesterskabet, som afvikles frem til pinsedag (søndag d. 5. juni).
Konkurrencen gennemføres som distanceflyvninger, hvor det er bedste hastighed, som er afgørende for, hvem der vinder den enkelte dag. Dagsresultaterne lægges derefter sammen for at finde det endelige resultat.
Sport / 24/05/2022
For 10. gang kårer firmaet Nohrcon årets skolebyggeri. Blandt de fem nominerede til prisen finder man i år Brandes nybyggede skole og kulturhus Artium.
Fagjuryen betegner i deres nominering Artium således:
"Et levende læringslandskab, hvor by, park og bygning skaber hele byens nye lære- og værested."
De øvrige nominerede til prisen er:
- Læringshuset Nærheden i Hedehusene (Høje-Taastrup Kommune)
- Islands Brygge Skole – Udskolingen på Amager (Københavns Kommune)
- TEC H.C. Ørsted Gymnasium i Kgs. Lyngby (Lyngby-Taarbæk Kommune)
Lokalnyt / 25/05/2022
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.