Af Dina Raabjerg, byrådsmedlem og folketingskandidat, Det Konservative Folkeparti

Den 19. maj har DF’s gruppeformand Simon Vanggaard et læserbrev på brandebladet.dk om Folkeafstemningen vedr. EU Forbeholdet. Overskriften lyder ”Du ved, hvad du har”. Følgelig anbefaler Simon at stemme nej.

I teksten argumenterer Simon for, at Mette Frederiksen vil bruge frygten hos borgerne i kølvandet på Ukraine-krigen til at fjerne et benspænd for politikerne. Og han argumenterer for, at vi reelt skal vælge mellem NATO og EU, fordi citat: ”krudt kan du kun skyde med én gang”.

Jeg synes, Simons indlæg er voldsomt unuanceret. Derfor vil jeg gerne forsøge at krydre debatten med lidt fakta:

- I EU er der aktuelt 60 samarbejder under udvikling eller i gang, som Danmark ikke er en del af. Det er løsninger indenfor både sikkerhed på land, på søen, i luften, på cyber sikkerhed og i rummet. 3 meget forskellige eksempler er: 1) samarbejde om et multifunktionelt fjernstyret fly system. 2) en løsning om udveksling af klassificerede statslige billeder. 3) fælles træning for de vigtigste kampvogne.

- Det har vi ikke adgang til.

- Forsvarsforbeholdet har været aktiveret 235 gange siden 1993, hvor Danmark har måtte sige nej til militær deltagelse i EU. De seneste 10 år har det været 148 gange. Samarbejde omkring forsvar fylder mere og mere. I 2021 var vi fx afskåret fra 1/3 af alle sager vedr. EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. I 2010 var det kun 1/10, hvor vi var afskåret fra at deltage i sagerne.

- Det følger af EU forsvarspolitik, at oprettelsen af et egentlig fælles EU-forsvar kræver enstemmighed fra alle medlemslande. Og det fremgår af Grundloven, §19, at det er Folketinget - og Folketinget alene - der kan sende danske soldater i krig.

- NATO er en militær alliance. Hvis ét NATO-land bliver angrebet, så har de andre lande lovet at forsvare det land (en for alle – alle for en). EU’s forsvarssamarbejde handler om fælles operationer udenfor EU’s grænser og samarbejde om udvikling af forsvarsudstyr og teknologi.

Det kan godt være, at Simon har ret i, at vi ved, hvad vi har. Men jeg tror, de færreste ved, hvad det er, vi går glip af ved at stå udenfor EU’s forsvarssamarbejde. Og her har der i hvert fald været 235 ting, vi ikke har været er en del af. Og der er altså aktuelt 60 samarbejder, hvor vi står udenfor. Det kan man læse om under European Defence Agency, PESCO.

Jeg tror heller ikke, vi ved, hvad vi kommer til at få brug for i fremtiden. – Her er jeg sådan set enig med Simon i, at det nuværende NEJ er et benspænd for politikerne. Fordi vi som borgere har bundet Folketinget på hænder og fødder af et nej, der indskrænker deres handlerum, når de skal varetage Danmarks sikkerhed og forsvar. Her har Simon formentlig ret i, at det Ukraine-krigen, der har fået Folketinget til at tro, vi som borgere ændrer mening. I modsætning til Simon finder jeg det imidlertid rettidigt. Og man skal kun bruge penge på en folkeafstemning, hvis man tror, det ændrer noget.

Personligt har jeg den modsatte holdning af Simon. Jeg vil nemlig gerne fjerne det benspænd, som vores nuværende nej har givet Folketinget. Og jeg vil gerne deltage i et EU-samarbejde.

Jeg kan ikke se, at NATO har noget som helst med folkeafstemningen at gøre - og det håber jeg, at jeg har gjort synlig i ovenstående. Og jeg håber, at ovenstående har nuanceret debatten lidt mere.

Af de årsager, jeg har nævnt her, anbefaler jeg, at man stemmer JA den 1. juni.