Gå til hovedindhold

Røg i kælderen

Med præcis et døgn og otte minutters mellemrum blev brandfolkene fra Falck i Brande tirsdag og onsdag kaldt ud til to vidt forskellige opgaver.

Tirsdag kl. 13.31 lød meldingen på naturbrand i skov/plantage på Greenvej i Arnborg. Her havde der været gang i en afbrænding af noget kvas og nogle trærødder. Efterfølgende var branden blusset op igen og havde bredt sig til skovbunden, fortæller indsatsleder Bjarne Gregersen, der har ros til anmelder for at have reageret hurtigt og ringet 112, da tingene var ved at komme ud af kontrol.

Branden blev hurtigt slukket ned, men den kunne have bredt sig til hele skoven, hvis ikke brandvæsenet var blevet tilkaldt med det samme, vurderer han.

Automatikken virkede

Onsdag kl. 13.39 var det så en automatisk brandmelder på Brandlundparken, der gav arbejde til brandfolkene.

Her var der i forbindelse med gartnerarbejde blevet anvendt en ukrudtsbrænder, som uheldigvis havde fået antændt nogle visne blade i en lyskasse. Fra lyskassen er der forbindelse til et indsugningsrør til plejecenterets ventilationsanlæg, og resultatet var da også, at hele plejecenterets kælder ret hurtigt blev fyldt med røg, hvilket fik aktiveret en sensor og udløst den automatiske brandalarm.

Flammer var der til gengæld ingen af, så kælderen blev ventileret med en overtryksventilator, oplyser Bjarne Gregersen, der også kan fortælle, at ingen af plejecenterets beboere eller personale led overlast på grund af røgen. Derudover glæder han sig over, at det automatiske brandalarmeringssystem endnu engang fik vist sin berettigelse.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • camp43
    camp43
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • AFTRYK
    AFTRYK
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    23 okt.

    AFTRYK - en fejring af fællesskabet

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes kommende Kulturhus, Storegade 30, Brande
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.