Af Lene Buhl, formand for HK Kommunal MidtVest

Digitalisering skal være for mennesker – af mennesker. Al erfaring viser, at digitaliseringsprojekter lider skibbrud, hvis man skiller sig af med de medarbejdere, der ved, hvor skoen trykker.

Regeringen lægger i sin nye digitaliseringsstrategi op til, at kunstig intelligens og automatiseret sagsbehandling skal bidrage til at frigøre administrative ressourcer i kommuner og regioner til borgernær velfærd. Men robotter kan ikke erstatte mennesker af kød og blod.

Som formand for HK Kommunal MidtVest mener jeg, at fremtidens offentlige digitalisering bør involvere veluddannede medarbejdere med direkte borgerkontakt, hvis vi vil bevare borgernes tillid til velfærdssamfundet.

Al erfaring viser, at digitaliseringsprojekter lider skibbrud, hvis man skiller sig af med de medarbejdere, der ved, hvor skoen trykker, og som er garanter for, at kommuner, regioner og stat kan fastholde styringen i digitaliseringsprocessen.

Se bare, hvad fyringen af de mange lægesekretærer i forbindelse med etableringen af Sundhedsplatformen i to regioner har ført med sig.

Det giver god mening at frigøre flere hænder til borgernær velfærd. Men det skal ske via en langt bedre arbejdsdeling i den offentlige sektor.

Vi skal blive bedre til at lade de rigtige medarbejdere løse de relevante opgaver. For eksempel sikrer det administrative personale jo blandt andet, at andre faggrupper får mere tid til deres kerneopgave. Det er nemlig en rigtig dårlig idé at vælte administrative opgaver over på andre faggrupper. For opgaverne forsvinder jo ikke, fordi man skærer ned.

Og så skal det administrative personale inddrages i digitaliseringen. HK’erne i kommuner og regioner har om nogen tilegnet sig kompetencer i at forstå de tekniske systemer samtidig med, at de har blik for det borgerrettede element i den offentlige service. Eksempelvis er erfaringerne med at inddrage HK’erne i udvikling og implementering af robot-software rigtigt gode i blandt andet Viborg og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

De kompetencer bliver desværre overset i regeringens digitaliseringsstrategi.

Endelig er det helt afgørende, at det bliver muligt for borgerne at få et fysisk møde med sagsbehandleren. Netop når man ifølge regeringens strategi skal have alle borgere med på digitaliseringsvognen, er det mere påkrævet nu end nogensinde, at borgeren kan få sin sag behandlet og belyst af et rigtigt menneske.

For menneskelige skøn baseret på professionel faglighed kan aldrig erstattes af nok så avancerede maskiner. Fra undersøgelser ved vi også, at borgerne føler mest tillid, når de kan komme i fysisk kontakt med en sagsbehandler. Borgernes oplevelse af deres møde med den offentlige forvaltning er afgørende for hele tilliden til velfærdssamfundet.