Ikast-Brande Spildevand går snart i gang med at separatkloakere Aakjærs Allé og den del af Bjerglide, som ikke allerede er separatkloakeret. Det oplyser spildevandsingeniør Erik Andersen fra Ikast-Brande Spildevand.
Separatkloakering betyder, at regn- og spildevand afledes i hver sin ledning i modsætning til i dag, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning, forklarer han.
Lokalnyt / 26/05/2022
Om lidt bli’r her stille
Om lidt er det forbi
Fik du set det, du ville?
Fik du hørt din melodi?
Ganske vist har Kim Larsens sange aldrig fyldt ret meget på Brande Folkekors repertoire, men om ikke andet passer de første strofer af ”Om lidt” ret nøjagtigt på situationen for Brande Folkekor og Vokalensemblet. Efter to afskedskoncerter i henholdsvis Uhre Kirke 2. juni og Brande Kirke en uge senere er det slut med både Folkekoret og ensemblet, der kom til for 10 år siden som en slags ”overbygning” på koret.
Lokalnyt / 27/05/2022
22 såkaldte ”minikommissorier” skal være med til at sætte retningen for de kommende års politiske arbejde i Ikast-Brande Kommune.
I løbet af de seneste byrådsperioder er der løbende blevet nedsat en række forskellige §17.4-udvalg, som på tværs af de ”stående” politiske udvalg blandt andet har beskæftiget sig med retningslinjer for opsætning af vindmøller, solcelleparker og Buurtzorg-pilotprojektet.
Politik / 29/05/2022
Har du nogensinde oplevet et beskyttelsesrum indefra? Hvis ikke får du chancen i næste uges udgave af Brande Bladet, hvor Brande Bladets udsendte med Ikast-Brande Kommunes velsignelse tager dig med ned under overfladen i et af byens godt gemte og glemte underjordiske rum, beskyttelsesrummet på Mylius-Erichsensvej.
Udover nedfaldne grene og blade vidner en tom pose ostepops og 5-6 fladtrådte øl- og sodavandsdåser om, at beskyttelsesrummet faktisk har været i brug siden afslutningen på den kolde krig, men nok ikke lige til det formål, det oprindeligt var tiltænkt.
Lokalnyt / 28/05/2022
Søndag kl. 18.34 skete der et alvorligt trafikuheld på Sdr. Ommevej syd for Skarrild. Her kom en 20-årig mand fra Hadsund kørende i nordlig retning i sin personbil, da han på en forholdsvis lige del af strækningen pludselig slog et slag over i modsatte kørebane. Her stødte han med stor kraft frontalt sammen med en lastbil med anhænger ført af en 34-årig mand fra Vemb, som var uden chance for at undgå kollisionen, selvom han både forsøgte at bremse og undvige sammenstødet.
Politi / 30/05/2022
I perioden fra onsdag til lørdag i sidste uge blev der stjålet 14 Velux-vinduer, 5-6 pakker Knauff isoleringsmateriale, en uindregistreret Puch Maxi og en ditto ATV samt forskelligt værktøj fra behandlingshjemmet Betesda på Barslundvej mellem Karstoft og Blåhøj. Tyven havde forholdsvis let spil, da han var kommet ind i den ladebygning, hvor tingene blev opbevaret, via en ulåst, åbentstående port.
Politi / 30/05/2022
Mandag fik Give Steel besøg af to folketingsmedlemmer, der bl.a. ville høre mere om virksomhedens erfaringer med at ansætte tidligere straffede personer.
Politik / 30/05/2022
I Kristi himmelfartsferien var eSport Brande inviteret med til slutspillet i Yousee DGI Ligaen.
De 2 bedste hold ville så gå videre sammen med de 2 bedste hold fra alle de andre ligaer og skulle så spille om DM.
Sport / 31/05/2022
- Det er en ren brandfælde, siger vognmand Erik Rahbek og fortsætter:
- Det vil jeg ikke lægge navn til.
Det, han taler om, er ejendommen Storegade 54, som han købte af Brande Museum for snart 2½ år siden.
Nu bliver både selve huset, det lille anneks samt det tilhørende snedkerværksted revet ned, og nedrivningsarbejdet er allerede gået i gang.
Lokalnyt / 31/05/2022
Personale i Statsfænglset Midtjylland i Nr. Snede overraskede tirsdag kl. 14.24 to indsatte i den lukkede afdeling, som var i gang med at forberede et flugtforsøg.
De to mandlige indsatte på henholdsvis 25 og 31 år blev opdaget, mens de var i færd med at fjerne nogle fliser under en gårdtur i fængslets rygegård.
Efterfølgende fandt fængselspersonalet desuden forskellige graveredskaber samt nogle sammenbundne lagner, så der var ikke så meget tvivl om, hvad de to indsatte var i gang med.
Begge vil nu blive sigtet for forsøg på fangeflugt.
Politi / 01/06/2022
I løbet af en periode på 6 dage frem til sidste tirsdag formiddag kl. 11 har der været indbrud i en Adria campingvogn, der holdt parkeret på rastepladsen ved Brande Camping på Herningvej.
Campingvognens dør er opbrudt, og der er dels blevet stjålet et komplet fortelt, dels en bærbar Acer-computer fra vognen.
Politi / 01/06/2022
Efter et par hektiske dage slog Sternberg Blomster for første gang dørene op til butikken i Solgården onsdag formiddag, og dermed er flytningen fra Skattekistens lokaler på Storegade 34 til Storegade 18 på plads. Det eneste, der mangler at blive gjort færdigt, er selvbetjeningsområdet ud mod hjørnet af Ågade, som meget passende er blevet døbt ”Mini-Sternberg”.
Indehaver Tine Sternberg ses her flankeret af sine medarbejdere Linnea Lind Pedersen (t.h.) og Helle Tranholm (t.v.).
Erhverv / 01/06/2022
OPDATERET: Gårsdagens folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet resulterede i et rungende ja, men i Ikast-Brande Kommune var ja'et ikke helt så rungende som i resten af landet.
På landsplan stemte to tredjedele af vælgerne (66,9 %) ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens ja-siden i Ikast-Brande Kommune kunne mønstre 63,2 % af vælgerne. Det svarer til 11.781 ja-stemmer.
Politik / 02/06/2022
Tidligt torsdag morgen kørte en 48-årig kvinde fra Brande galt på Brandevej mellem Brande og Ejstrupholm få hundrede meter fra den gamle kommunegrænse.
Omkring kl. 06.30 ville kvinden, som var på vej i vestlig retning, undvige et dyr – formentlig et rådyr - som løb ud på vejbanen foran hendes bil, men manøvren endte med, at hun kørte galt, og bilen endte på taget i grøften.
Den 48-årige brandit blev kørt til kontrol på regionshospitalet i Gødstrup, men blev efterfølgende udskrevet igen.
Politi / 03/06/2022
Der var ikke mange med erfaring fra tidligere koncerter på scenen, da Dalgasskolen torsdag i to omgange afviklede den traditionsrige forårskoncert i Remisen.
De seneste to år har koncerten, som i år var blevet til en sommerkoncert, været lagt i mølposen pga. corona, så det var faktisk kun eleverne på 3. årgang, som havde prøvet det før; dengang gik de i 0. klasse.
Kultur / 03/06/2022
I en samtale på en bænk, som man kan finde på YouTube, slår forhenværende minister Mogens Jensen fast, at man i Danmark skal have lov til at være den, man er. Det komiske og tragiske i situationen er, at han taler med en ung mand, som åbenbart ikke ved, om han er hankøn eller hunkøn og derfor optræder som begge dele samtidig, men mest dog som en grotesk parodi på det kvindelige køn. Se selv efter!
Problemet er et socialt og psykologisk fænomen, og det breder sig i hele den vestlige verden som en mimetisk pandemi.
LÆSERBREV / 06/06/2022
Egentlig var der tale om den første af to afskedskoncerter, da Brande Folkekor og Vokalensemblet torsdag aften indtog Uhre Kirke for sidste gang, men det fremmødte publikum blev også forkælet med en surprise-premiere.
Både Folkekoret og Vokalensemblet nedlægges samtidig med, at organist og korleder Irma Andersen har valgt at gå på pension.
Kultur / 04/06/2022
Efter det første fald i indbyggertallet i dette årtusinde oplevede Brande igen vækst i befolkningstallet i 2021. Det samme gjorde kommunens største by, Ikast, men det var Nørre Snede, der stod for den største vækst målt i procent. Til gengæld faldt indbyggertallet i nabobyen Klovborg med næsten seks procent.
Lokalnyt / 05/06/2022
Ikke nok med at han har fået sin helt egen sang i årets Uhre-revy - lørdag morgen blev han også kåret til Årets Uhre-borger!
"Vi taler om Mikal - "Blikken"", for nu at citere en linje fra sangen, som revyholdet har komponeret uden forudgående viden om, at det i år var blikkenslager Mikal Zacho Rasmussen, der skulle hædres med titlen som Årets Uhre-borger.
Lokalnyt / 04/06/2022
Mens mange holdt pinseferie, tog indbrudstyvene på arbejde. Tirsdag morgen var der således anmeldt ikke færre end 12 indbrud i Herning og Ikast-Brande Kommuner, bl.a. i Sunds, Ikast, Sdr. Felding, Ejstrupholm og Brande.
Natten til lørdag gik det ud over en villa på Bøgevej i Ejstrupholm, som fik ruden i terrassedøren knust. Her er der dog ikke stjålet noget.
Politi / 07/06/2022
En 3-årig dreng forlod fredag eftermiddag omkring kl. 13 Brande Børnehave på Blichersvej på eget initiativ. Det fik politiet til at efterlyse drengen med signalement på Twitter, hvor det også blev oplyst, at drengen en times tid senere var set i midtbyen.
Kl. 15.27 blev han så fundet igen i god behold, i øvrigt af en politimand, hvorefter han blev genforenet med sine forældre.
Politiassistent Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning oplyser, at drengen var ”undsluppet” børnehaven via et hul i hegnet, der omgiver legepladsen.
Politi / 07/06/2022
Bortset fra et par måneder, hvor den ene af skolens gymnastiksale blev benyttet som Covid-19-lyntestcenter, har Præstelundskolen stået tom siden sidste sommer, og nu går nedrivningen af bygningerne snart i gang.
Politi / 07/06/2022
For første gang rundede Give Steel sidste år en omsætning på 600 mio. kr., men rekordhøje råvarepriser betød, at indtjeningen ikke kunne følge med.
En vækst i omsætningen på 20 % til 609 mio. kr. og et fald i resultatet efter skat fra 13,5 til 10,7 mio. kr. Det er de to helt centrale tal, der stod tilbage, da Give Steel havde opgjort årsregnskabet for 2021.
Tilbagegangen i overskuddet får dog ikke virksomhedens adm. direktør Torben Larsen til at ryste på hånden:
Erhverv / 08/06/2022
Onsdag tages der hul på fire dages Brande Marked, og markedet skydes i gang med manér: Kl. 19 går Kandis-forsanger Johnny Hansen på scenen på Torvet for at give koncert, men allerede kl. 15 bliver Storegade afspærret for kørende trafik fra Matas til Kvickly, og en times tid senere åbner øl- og pølsevognen samt de øvrige aktiviteter på Torvet.
Byens spisesteder sælger takeaway, som kan nydes i forbindelse med koncerten, som er ganske gratis at overvære.
Læs meget mere om de kommende dages Brande Marked i Brande Bladet.
Kultur / 08/06/2022
Onsdag aften vendte Brande Marked tilbage efter to års pause.
Johnny Hansen fra Kandis fik fornøjelsen af at optræde for et fyldt Store Torv i Brande, hvor han tog publikum med på en rejse gennem de mange numre Kandis har udgivet side starten i 1989.
56-årige Johnny Hansen skulle lige forhøre sig om der var gæster på torvet der også havde oplevet La Cabana og Romantica i Herning, hvor gruppen spillede i starten.
- Der var enkelte med grå stænk i håret der kunne huske tiden i Herning!
Lokalnyt / 09/06/2022
Musikforeningen branderocker.dk har længe haft ønsker om at lave noget i gården bag foreningens klublokaler på OK-tanken på Brandlundvej. 1. juli bliver planerne til virkelighed:
Kultur / 09/06/2022
Regnen ramte Brande fra morgenen af torsdag, og gav bange annelser om aflysning af veteranbiler og motorcykler i gaderne om aftenen.
Men sidst på eftermiddagen klarede det op, og kl. 17.00 trillede de første veteraner ind i byen og hurtigt var Storegade fyldt op med flotte nypolerede biler og motorcykler.
Noget som trak mange til byen - for at få et gensyn med mange af bilerne og motorcyklerne - som sidst var i byen i 2019.
På torvet underholdt Kevin Hartmann Duo de mange markedsgæster.
Lokalnyt / 10/06/2022
Ikast-Brande Kommunes Klima-, natur- og bæredygtighedsudvalg har sat en stopper for Siemens Gamesas ønske om at flytte en allerede nedtaget 7 MW testvindmølle fra Østerild til Sandfeld vest for Brande.
Politik / 10/06/2022
Natten til torsdag har der været indbrud i fire håndværkerbiler forskellige steder i Brande, men der er næppe tvivl om, at det er de samme gerningsmænd m/k, der har været på spil: fremgangsmåden er præcis den samme alle fire steder.
Politi / 10/06/2022
Efter 2 år uden Brande Marked og børneoptoget kunne hundredvis af børn fra byens børnehaver, SFO'er og et par af de private dagplejer fredag endelig begive sig ud på det børneoptog, som for alvor markerer starten på markedet.
Turen gik traditionen tro fra Centerparken ad Strømmen og Storegade, og efter en tur ad Godsbanegade og Nørregade vendte optoget tilbage til Torvet, hvor der ventede is og kildevand fra Rema 1000 samt underholdning ved tryllekunstneren Peter H.
Lokalnyt / 10/06/2022
Af Lotte Stoltenborg og Rune Lyager, byrådsmedlemmer for Fælleslisten
Fælleslisten synes, at den gældende vindmøllepolitik i Ikast-Brande halter. I dag trækker vindmølleprojekterne dybe spor og skaber frustration for mange borgere. Det lader til, at projektudviklere og lodsejerne har deres på det tørre, mens de nærmeste naboer føler, at de kæmper en kamp mod “Goliat”. Som politikere har vi en opgave med at sikre, at den grønne omstilling ikke skævvrides. Kommunens vindmøllepolitik skal sikre rimelige forhold for alle parter - også de nærmeste naboer.
LÆSERBREV / 12/06/2022
"Uden dem, ingen byfest". Sådan lød det i en af indstillingerne til titlen som Årets brandit, som lørdag blev uddelt for første gang siden 2019.
Dengang var det arbejdsgruppen bag Det gamle sygehus (Dok Arends), der løb med prisen, men i år var turen kommet til Louise og Thomas Heiselberg Madsen, som i 20 år har drevet Hosekræmmeren, og næsten lige så længe har stået for den praktiske afvikling af Brande Marked.
Lokalnyt / 11/06/2022
Ildsjæle findes heldigvis stadig, - og de kommer i mange afskygninger. Det kræver sin mand (/person!) at holde styr på en stor, aktiv og interesseret personkreds, som vi alle har set som ”Hosekræmmeren Crew” i fuld sving med at fylde op og ikke mindst rydde af på Torvet. Det kører jo lige så flot og elegant som var det Legoland!
LÆSERBREV / 13/06/2022
I starten af juni gik arbejdet med at opfylde et længe næret ønske om en sansehave ved Engparken i gang, og allerede sidst i denne uge forventes arbejdet at blive færdigt.
Sansehaven var allerede på tale i forbindelse med tilbygningen, oplyser Engparkens leder, Connie Lisby Farsinsen. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for havekredsen, Engparkens Venner, de pårørende og personalet på Engparken, og det er deres tilrettede forslag til havens indretning, der nu er blevet til det (næsten) færdige resultat.
Lokalnyt / 13/06/2022
Efter 3 år i ”landflygtighed” vendte Engparkens vartegn, den majestætiske granitskulptur, i sidste uge tilbage til sit udgangspunkt – næsten.
Granitskulpturen, som havde stået foran Engparken siden indvielsen i 1999, blev i overskud i forbindelse med den udvidelse af plejecenteret, som blev påbegyndt i sommeren 2019.
Kultur / 14/06/2022
BM Invests planer om at opføre 8 boliger i den nordlige ende af Solskrænten overfor Borupvejs udmunding i Herningvej sendes nu i offentlig høring.
Politik / 14/06/2022
Vi har modtaget følgende udtalelse fra Ældrerådet:
Der sker meget indenfor ældreområdet i kommunen. Ældreplejen skal omlægges til mindre tværfaglige teams, hvor man som et af elementerne vil øge fokus på inddragelse af borgerne - og de pårørendes erfaringer.
LÆSERBREV / 14/06/2022
En 81-årig kvinde blev omkring kl. 11.30 tirsdag udsat for tricktyveri i sit hjem på Tværvej i Ejstrupholm.
Kvinden var i færd med at tilberede sin frokost og havde i den forbindelse tændt for sin emhætte, og da hun vendte sig om, stod der pludselig en østeuropæisk udseende kvinde bag hende. Kommunikationen mellem de to var temmelig sparsom, da de ikke talte samme sprog; den uventede gæst stod og gestikulerede med nogle grå kort, hun havde trukket frem fra sin håndtaske, men hvad hun forsøgte at forklare, fandt den 81-årige aldrig ud af.
Politi / 15/06/2022
Tirsdag afholdt Stald Artium for første gang ridestævne. Deltagerne skulle ride på de kæpheste, de selv havde været med til at lave i SFO’en.
- Hvad fodrer man egentlig sådan en kæphest med, forsøgte Brande Bladets udsendte sportsreporter sig med og fik hurtigt svar på tiltale:
- Gulerødder, lød det fra Lærke.
- Og græs, tilføjede hendes klassekammerat Malene. Som de ældste deltagere var pigerne fra 4B placeret sidst i startrækken af de i alt 23 deltagere, der først skulle en tur rundt på dressurbanen og derefter videre til springbanen.
Lokalnyt / 15/06/2022
På lørdag fra kl. 10-13 kan man for uigenkaldeligt sidste gang aflægge besøg på den nedrivningsdømte Præstelundskole.
Da det helt tilbage i januar 2017 blev konstateret, af store dele af skolen var ramt af et omfattende skimmelsvamp-angreb, blev det samtidig startskuddet til en proces, der sidste sommer kulminerede med indvielsen af Artium, Brande nye skole og kulturhus.
Lokalnyt / 16/06/2022
Bestseller betegner selv investeringen i det nye logistikcenter som den største i virksomhedens historie.
Allerede i oktober sidste år meldte Bestseller ud om planerne om at opføre logistikcenteret, som med underskrivelsen af kontrakten er rykket et stort skridt nærmere.
Logistikcenteret vil få cirka 500 ansatte, når det er i fuld drift og betegnes af Bestseller som afgørende for virksomhedens fortsatte vækst. Samtidig bringer det Bestseller tættere på virksomhedens største grossister og Europas største detailmarkeder.
Erhverv / 16/06/2022
På sit første møde, som blev afholdt mandag d. 13. juni, valgte Ikast-Brande Kommunes nyetablerede Fritidsråd Bjarne Raabjerg (bill.) fra Ikast som sin første formand. Fritidsrådet erstatter det nu nedlagte Folkeoplysningsudvalg.
Bjarne Raabjerg er valgt til Fritidsrådet som repræsentant for børnefilmklubben Popcorner og repræsenterer dermed kategorien ”øvrige foreninger”. Som næstformand valgte Fritidsrådet en af de fem repræsentanter for idrætsforeningerne, Louise Kjærsgaard Bertelsen fra Ikast KFUM volley.
Politik / 16/06/2022
To forskellige projekter i Uhre udløser begge et tilskud på 100.000 kr. fra Ikast-Brande Kommune. Ikke alle ansøgere var ligeså heldige.
Uhre Udviklingsråd havde ansøgt kommunen om et tilskud på 146.250 kr. til udskiftning af bålhytten i Naturparken. Den eksisterende bålhytte er over 20 år gammel, medtaget og slidt, og Udviklingsrådet har uden held forsøgt at sætte den i stand. I stedet ønsker man nu at udskifte den med en ny bålhytte med et flademål på 70 kvadratmeter, hvilket samlet set vil koste 211.250 kr.
Politik / 17/06/2022
På mandagens byrådsmøde skal byrådet tage stilling til, om man vil gå videre med forarbejdet til en udflytning af Brande Metalkøbs aktiviteter til Hastrupvej. På forhånd tegnede der sig et flertal for at imødekomme genanvendelsesvirksomhedens ønske.
- Der er vi slet ikke endnu, replicerede den socialdemokratiske formand for Klima-, natur- og bæredygtighedsudvalget, viceborgmester Kasper Pauli Pedersen, da byrådet 31. januar senest behandlede Brande Metalkøbs ønske om at flytte virksomheden til en landejendom på Hastrupvej.
Erhverv / 17/06/2022
Ikast-Brande Kommunes Udviklings- og erhvervsudvalg har godkendt planerne om en omlægning af trafikforholdene på Elme Allé.
For øjeblikket er der gang i et større ledningsarbejde på Elme Allé. Alle ledningsejere skal have udskiftet eller renoveret deres ledninger, og derfor er hele vejen er gravet op.
Politik / 19/06/2022
Kære Kasper, Thomas, Andreas, Dina og Inge.
Ikast-Brande Kommune vil placere en tung industrivirksomhed i åbent land umiddelbart syd for Brande.
I Grarup og Omegns Grundejerforening har vi respekt for, at politikerne kan stemme og beslutte, som de vil. Men vi er helt uforstående overfor, hvorfor politikerne i denne sag, ser bort fra miljø- og nabohensyn. Hvad er det, der gør, at virksomheden med vold og magt skal placeres helt op til naboers skel i landzone, når der i kommunen er masser af velegnet jord, der i forvejen er udlagt til industri af denne type?
LÆSERBREV / 18/06/2022
Om få dage er det præcis et år siden, de sidste elever forlod Præstelundskolen, men lørdag formiddag kunne alle interesserede i et par timer opleve skolen indefra en sidste gang, inden den rives ned for at gøre plads til ”Det grønne plus”.
Lokalnyt / 20/06/2022
Jeg har altid været glad for at bo i kommunen og har gjort det i mere end halvdelen af mit liv, og har ikke personligt haft grund til andet før nu. Her taler jeg om administration, byråd m.m. og ikke om den enkelte borger i Brande. Det er vigtigt for mig at få det sagt.
Pludselig oplevede jeg en side af forvaltningen, som har rystet mig i det inderste. Magen til hjerteløshed, afstumpethed, ufølsomhed, nærighed og mangel på medmenneskelighed har jeg ikke mødt noget andet sted, jeg har været i mit 75 år lange liv, og jeg skammer mig i dag over vores kommunes lederskab.
LÆSERBREV / 21/06/2022
- En god dag – det er min første tanke, lyder det fra Handelsbankens filialdirektør i Brande, Henrik Overgaard (bill.), i forlængelse af, at sidste uges forlydender om, at banken stod til at blive overtaget af Jyske Bank, mandag gik fra at være rygter til realiteter.
- Jeg er generelt glad for, at der er fundet en aftale med Jyske Bank og en afklaring af ejerskabet, fortsætter Henrik Overgaard, der ligesom sine kolleger i den danske del af Handelsbanken fik hængt et ”til salg”-skilt om halsen i oktober sidste år.
Erhverv / 20/06/2022
Politiet har modtaget anmeldelse af endnu et tricktyveri på Tværvej i Ejstrupholm, og ligesom det først anmeldte er det foregået kort før middag tirsdag d. 14. juni.
Her blev en 75-årig kvinde opmærksom på, at der stod en rumænsk udseende kvinde udenfor hendes yderdør. Kvinden forsøgte ved hjælp af fagter at sælge nogle kort til den 75-årige, som imidlertid ikke var i indkøbshumør.
Politi / 21/06/2022
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.