Gå til hovedindhold

Røde tal hos BioMar

Selvom omsætningen er vokset med en tredjedel, endte årets første kvartal med røde tal på bundlinjen for fiskefodervirksomheden BioMar.

Ganske vist voksede omsætningen i årets første kvartal med 33,6 procent til godt 3 milliarder kroner, men omkostningerne løb endnu stærkere med det resultat, at kvartalet ente med et underskud før skat på 35 millioner kroner. Sidste år gav kvartalet et overskud før skat på 29 millioner.

Kombinationen af øgede udgifter til råvarer og energi får sammen med hensættelser til en tabt, men anket retssag i Norge vedrørende immaterielle rettigheder samt til tab på tilgodehavender og andre aktiver i Rusland på 45 millioner, skylden for det forringede resultat.

Fremgangen i omsætningen skyldes primært, at prisstigningerne på råvarerne har kunnet videreføres til kunderne; målt på afsatte mængder har væksten i første kvartal ”kun” været på otte procent fra 266.000 tons til 288.000 tons.

De voldsomme omkostnings- og prisstigninger har i øvrigt fået BioMar til at opjustere forventningerne til årets samlede omsætning fra 14-15 milliarder kroner til nu 16-17 milliarder.

Samtidig nedjusteres forventningerne til årets EBITDA (overskud før finansielle poster, skat, af- og nedskrivninger, red.) på baggrund af usikkerheden omkring udviklingen i energi- og råvarepriser fra intervallet 980-1.040 millioner kroner til 890-940 millioner.

Til gengæld hæver BioMar forventningen til indtjeningen fra de associerede virksomheder Salmones Austral og Let Sea fra 55 millioner kroner til 80 millioner kroner grundet god aktivitet og de aktuelt gunstige vilkår for de to udenlandske selskaber.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Camp35
    Camp35
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • BGU
    BGU
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.