Skip to main content
Dieseltyve blev afsløret

En flok diesel-tyve blev afsløret søndag 26. december i tidsrummet mellem klokken 16.45 og 17 på en virksomhed på Jyllandsvej i Brande.

Tyveriet gik ud over en virksomhed, der har haft en udendørs dieselolietank til at stå på en industriplads på Jyllandsvej. Tyvene blev opdaget af en ung arbejder, der kunne fortælle, at otte mænd med udenlandsk udseende var i færd med at suge dieselolie op fra tanken.

Politi / 28/12/2021

Julemotionstur blev gennemført

Ikast-Brande Fodslaw kunne glæde deltagerne med at det alligevel lykkes at finde et sted at sælge startkort fra og et sted til at have en rasteplads.

De nye restriktioner gjorde, at foreningen ikke måtte benytte kommunale bygninger og derfor var det meget heldigt at Ikast-Brande Fodslaw kunne komme ind i entreen på FDF Huset på Jyllandsvej i Brande. Rastepladsen blev oprettet hos hr. og fru Jørgensen på Tinghøjvej hvor der blev delt gløgg og solgt æbleskiver ud ad døren i havestuen. De uddelte og købte varer kunne nydes på deres havestole.

Lokalnyt / 29/12/2021

Vaccinestatus uge 52: Spring ny-vaccineret ind i det nye år

Der er ledige tider til vaccination mod COVID-19 på mange vaccinationssteder i Region Midtjylland. Mange steder kan du blive vaccineret inden nytår. 

Hvis du har lyst til at springe ny-vaccineret ind i det nye år, så er der gode muligheder på mange vaccinationssteder i Region Midtjylland. Frem til den 31. december er der knap 50.000 ledige tider i Region Midtjylland.

Lokalnyt / 30/12/2021

Godt nytår

Vi ønsker alle vore læsere og annoncører et godt nytår med tak for året, der snart er gået.

Vi glæder os til 2022, som forhåbentlig bliver et godt år med masser af spændende nyheder og historier fra vores område.

 

Lokalnyt / 31/12/2021

Fra nytår bliver det dyrere at træde hårdt på speederen

Her er de nye love og regler for bilisterne i 2022

Fra årsskiftet træder en række nye love og regler i kraft, som berører bilisterne. Blandt andet en ny købelov. Og så stigerne bøderne for at køre for stærkt. FDM har samlet et overblik over de nye love og regler.

Nytår plejer at være lig med nye love og regler for bilisterne, og 2022 er ingen undtagelse. Fra 1. januar sker der flere ændringer.

Lokalnyt / 01/01/2022

Rolig nytårsaften

Politiassistent Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning melder om en ”ualmindeligt rolig nytårsaften”, den roligste nytårsaften han kan mindes i nyere tid.

Et par containerbrande i henholdsvis Herning og Ikast samt en bilbrand i Ikast, som alle skyldtes fyrværkeri, var sammen med i alt 8 indbrud i døgnene omkring årsskiftet (halvdelen i Ikast) facit af de sidste døgnrapporter for Herning og Ikast-Brande kommune i 2021 og de første i 2022, oplyser han, og det er et pænt stykke under normalen.

Politi / 03/01/2022

Godt nytår branditter!

Af Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten

2022 står på spring, og med udsigt til endnu 4 år i politik vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige mange tak, ikke blot for den flotte opbakning til Fælleslisten, men også en personlig tak til dem af jer, som stemte på mig – det forpligter…

Vi gik til valg på at ville en forandring og lave politik i øjenhøjde. Vi ønsker at være nysgerrige, lyttende og byde op til dialog. Vi vil bestræbe os på at være borgernes talerør. Vi ønsker en gennemsigtig og inddragende proces, hvor borgerne oplever, at de bliver hørt.

Politik / 04/01/2022

Kære læsere!

Endnu et år er gået. 2021 blev endnu et år i coronaens skygge, og desværre kan vi se frem til at starte 2022 i samme skygge med håbet om, at vi snart er på den anden side.

2021 var et år, hvor vi med stor glæde kunne sende de første elever på skolebænken i Artium. Tidsplanen holdt, og langt de fleste er glade og tilfredse med vores nye kulturhus, hvor flere af de gamle sysler også er vendt tilbage, blandt andet strikkeklub.

Jeg håber, at der også på et tidspunkt bliver fundet et sted, hvor Ældresagen kan genindføre deres fællesspisninger, da det er et stort ønske.

Politik / 04/01/2022

Nytårshilsen

Af Henrik Overgaard, byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti

Kommunevalget har på en god måde fyldt rigtig meget for mig i 2021. Jeg stillede op til valget med et inderligt ønske om at arbejde positivt på at påvirke den kommune og det lokalsamfund, som jeg holder så meget af.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke de mange, som har vist mig den store tillid at stemme på mig – det var lidt overvældende.

Politik / 04/01/2022

Nytårshilsen

Med ønsket om samarbejde og sammenhængskraft i hele Ikast-Brande Kommune.

Af Rune Lyager, byrådsmedlem for Fælleslisten

Jeg vil i den forestående byrådsperiode arbejde for hele Ikast-Brande Kommune. Således at de mindre og lidt større samfund der ligger rundt om Ikast, som kommunes administrative og psykologiske centrum, konkret oplever sig set, hørt og tilgodeset, når der træffes beslutninger i kommunen. Det gælder alle områder fra skole til øvrige institutioner for børn og unge, kultur og fritid, idræt og ældre.

Politik / 04/01/2022

Tablet stjålet fra parkeret bil

I løbet af en times tid nytårsdag er der begået indbrud i en personbil, som holdt parkeret i Torvegade.

Bilen har fået bagruden knust, hvorefter der er stjålet en Lenovo tablet fra bagsædet.

Tyveriet er sket mellem kl. 15.45 og kl. 16.45.

Politi / 05/01/2022

Det går mod lysere tider - også på Ole Bendix Vej

Som omtalt i Brande Bladet mellem jul og nytår har det knebet med gadebelysningen på Ole Bendix Vej, men nu er der tilsyneladende en løsning på vej.

Onsdag vendte skolebørnene tilbage til Artium efter en corona-forlænget juleferie og et par dages hjemmeundervisning, og nu er der udsigt til, at det snart kan ske ad oplyste veje – også hvis de ankommer til skolen ad Ole Bendix Vej.

Lokalnyt / 05/01/2022

Mystisk besøg på Stakrogevej

Onsdag formiddag fik en 29-årig kvinde på Stakrogevej vest for Blåhøj uanmeldt besøg af to kvinder, der udgav sig for at være fra Dyrenes Beskyttelse. Kvinderne påstod, at de var kommet for at tilse nogle hunde, der skulle befinde sig i et bur, men selvom den 29-årige kvinde har to hunde, er der ingen af dem, der er i bur eller lider overlast i øvrigt. Hun bad derfor de to besøgende om at fremvise id, hvilket de ikke var i stand til, så de valgte i stedet at køre fra adressen igen med uforrettet sag.

Politi / 06/01/2022

Borgermøde om Sandfeld-mølle afholdes i Remisen

Før jul godkendte et byrådsflertal det idéoplæg, der på sigt skal gøre det muligt for Uhre Wind og Siemens Gamesa at flytte en 197 meter høj 7 MW-testvindmølle fra Østerild til Sandfeld vest for Brande. Idéoplægget er nu blevet offentliggjort i sin helhed og kan ses på kommunens hjemmeside ved at klikke her

Desuden blev det besluttet at afholde et borgermøde om planerne inden udgangen af januar og dermed inden udgangen af den 4-ugers høringsperiode, der er fastsat for idéoplægget.

Politik / 06/01/2022

22-årig lastbilchauffør fra Brande involveret i dødsulykke på Messemotorvejen

Torsdag eftermiddag kl. 13.48 skete der en voldsom trafikulykke med dødelig udgang på Messemotorvejen vest for Herning. Her kom en 52-årig mandlig bilist fra Videbæk af uforklarlige årsager over i den modsatte vejbane på den del af strækningen, der er motortrafikvej. Her kørte den 52-årige frontalt ind i en lastbil, som blev ført af en 22-årig mand fra Brande, der ikke havde skyggen af chance for at undgå kollisionen. Den 52-årige mand fra Videbæk blev efterfølgende erklæret død på stedet.

Politi / 07/01/2022

En voldsom tur i grøften

Onsdag d. 24. november startede som en helt almindelig dag for 71-årige Finn Holmark fra Brande. Da hans hustru Ingrid kort før kl. 11 kom hjem til parrets hjem på Lars Nielsens Vej, trak han i cykeltøjet og begav sig ud på sin daglige træningstur, men turen udviklede sig helt anderledes end vanligt.

Lokalnyt / 09/01/2022

Skattekisten smækkes i

Med udgangen af januar er det slut med at købe blomster og brugskunst i butikken på Storegade 34.

- Grundet helbredsmæssige årsager har jeg valgt at lukke Skattekisten pr 1. februar, oplyser Skattekistens indehaver, Lisbeth Boelsgaard, til Brande Bladet. Butikkens sidste åbningsdag vil være den d. 29. januar oplyser hun videre, og i resten af januar vil butikken kun holde åbent torsdag – lørdag.

Erhverv / 08/01/2022

To glatføreuheld på seks minutter

Fredag kort efter middag indtraf der to glatføreuheld på Midtjyske Motorvej ved Brande med få minutters mellemrum.

Politi / 10/01/2022

Overhalende bilist endte på taget

En 42-årig mandlig bilist fra Brande blev tidligt lørdag morgen uforvarende involveret i et færdselsuheld på Midtjyske Motorvej ved Søby Rasteplads.

Omkring kl. 05.30 kom han kørende i nordlig retning i inderste vognbane, da han blev overhalet af en anden bil ført af en 21-årig kvinde fra Tarm.

Politi / 10/01/2022

HedeDanmark går på jagt efter flere kontrakter i det jyske

Pr. 1. april overtager HedeDanmark totalentreprisen på pleje og drift af Ikast-Brandes grønne arealer og veje. Ambitionen er, at Danmarks største grønne servicevirksomhed vil have flere af den slags kontrakter.

HedeDanmark har fredag været i Ikast-Brande for at underskrive en af virksomhedens største kontrakter nogensinde. Om lidt under tre måneder er den grønne virksomhed klar til at stå for al pleje og drift af grønne arealer og veje i den midtjyske kommune – sammen med 45 af kommunens medarbejdere, som fremover vil være ansat i HedeDanmark.

Politik / 10/01/2022

Et blik i bakspejlet – 4 år i politik

Af Henrik Kraglund, fhv. byrådsmedlem for Fælleslisten

Er det overhovedet umagen værd at henslæbe 4 år (ad gangen) som byrådsmedlem?

Dette kunne være spørgsmålet. Mit svar herpå er et ubetinget ”ja”. Det er meget meningsfuldt at være byrådsmedlem. Man pålægges et stort ansvar – og man fornemmer det fra første mødedag. Hvor ville jeg ønske, at langt flere ville påtage sig opgaven, end tilfældet er. Og gerne i en god aldersmæssig spredning. Så fik jeg lige sparket den ambition – og opfordring – ind.

Politik / 11/01/2022

Nytårstanker og nytårshilsen!

Med de konstruktive briller på i dette indlæg – og ikke med tanke på corona-benspænd og andet negativt - vil jeg som tidligere år dele udvalgte nytårstanker.

Hurra - Artium Skole og Kulturhus kom i brug

Med åbningen af Artium Skole og Kulturhus i august 2021 blev en glædelig og længe ventet begivenhed til ikke blot en ny og spændende 1. skoledag for eleverne, men det blev også en festdag for hele Brande med flag i byen. Jeg ser også skoleåbningen som en ny og vigtig platform for at skabe en endnu bedre (overbygnings)skole i Brande.

Politik / 11/01/2022

Ikke den store fan af nethandel

Tirsdag den 4. januar startede Mai Egebjerg hos Blåhøj El efter mange år i isenkrambranchen. Når hun får ønskesedler, vil hun ikke se links til netbutikker.

Af Villy Guldbrand Jensen

- Jeg er absolut ikke til nethandel og har kun prøvet at handle på nettet en gang, hvor jeg ikke kunne finde det, jeg skulle bruge, i en fysisk butik, fortæller Mai Egebjerg, der efter 17 år i isenkrambranchen i sidste uge skiftede arbejdsplads fra Imerco i Brande til butikken hos Blåhøj El.

Derimod brænder hun for de fysiske butikker.

Navne / 11/01/2022

Bilist rullede rundt efter sammenstød

Tirsdag eftermiddag omkring kl. 15 skete der et færdselsuheld i krydset Klinkhøjvej/Voulundgårdvej nord for Fasterholt. Her kom en 57-årig mandlig bilist fra Brande kørende ad Klinkhøjvej i sydlig retning, da en anden bil ført af en 23-årig mand fra Kølkær, pludselig drejede ud foran ham. Et sammenstød mellem de to var uundgåeligt, og kollisionen var så voldsom, at den 57-åriges mand rullede rundt, ligesom flere vejskilte på stedet blev ødelagt.

Politi / 12/01/2022

Kommunalt afslag stadfæstet

Planklagenævnet har blåstemplet Ikast-Brande Kommunes afvisning af at give Midt & Vestjylland Ressourcepark tilladelse til at nedknuse og oplagre ikke-forurenet bygnings- og træaffald på en nedlagt maskinstation ved Gludsted.

Erhverv / 12/01/2022

Brand i trailer

Brandfolkene fra Falck i Nr. Snede kom på natarbejde, da der kort før midnat onsdag aften indløb melding om en brand på Lindbjerg Allé i den sydvestlige del af byen.

Her var der gået ild i en bil og en trailer med ukendt indhold, der stod parkeret i en carport, og alle tre ting udbrændte.

Ifølge politiets døgnrapport formodes branden at være startet i traileren, men der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at den skulle være påsat.

Politi / 13/01/2022

Artium-elev klar til finalen ved Landsmesterskaberne i tysk

- Jeg er meget overrasket – tysk er ikke lige mit favoritfag. Tysk grammatik er ikke så meget mig, lyder det ærligt fra Thilde Eriksen, der først fandt ud af, at hun havde kvalificeret sig til finalen efter at være vendt tilbage til skolen efter en forlænget juleferie med et par dages hjemmeundervisning.

Lokalnyt / 13/01/2022

"Smørrebrød i det grønne køkken" hos Månsson

Smagfuld og farverig inspiration til det moderne smørrebrød og tilbehør, herunder et lynkursus i fermentering, lyder det i invitationen fra Månsson Gårdbutikken i Brande.

Her kan du komme på inspirationsaften tirsdag den 8. februar, hvor kokkene Grønning & Kjærgaard vil tage dig med ind i det grønne univers, og give dig fif, ideer og praktisk viden til fornyelse af dit grønne frokostbord, buffet mm, samt få en god og effektiv indførsel i fermenteringsuniverset.

Lokalnyt / 13/01/2022

Museet markerer dronningens regeringsjubilæum

Netop i dag er det præcis 50 år siden, prinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning af Danmark.

Det skulle også have være markeret lokalt med en særudstilling på Brande Museum, men museets formand, Ellen Beck, oplyser, at den planlagte genåbning af museet har måttet udskydes endnu engang. Årsagen er naturligvis den aktuelle udvikling i corona-smittetallene.

I stedet er det blevet til en plancheudstilling i museets vindue ud mod Nørregade, hvor man kan se udvalgte billeder fra dronningens første 50 år på tronen.

Lokalnyt / 14/01/2022

Tredje gang skal være lykkens gang

Efter corona-aflysninger i både 2020 og 2021 satser Lions Brande benhårdt på at gennemføre den 6. internationale Street Art-festival i den sidste weekend i juni.

Som bekendt har det været nødvendigt at corona-aflyse Street Art-festivalen de seneste to år. Arrangørerne, Lions Brande, har for nylig drøftet mulighederne for at gennemføre festivalen i 2022, og de er fast besluttede på, at der bliver en festival i år.

Kultur / 15/01/2022

Grandville skal styre midtby-processen

Det bliver byplantegnestuen Grandville, der skal forestå næste del af vejen frem mod realiseringen af planerne for Brande midtby, herunder etableringen af en ”Brande-trappe” mellem Torvet og Strømmen/Brande Å.

Allerede i den kommende uge tages der hul på forprojektet, som finansieres ligeligt af RealDania og Ikast-Brande Kommune.

Lokalnyt / 16/01/2022

Solouheld på Kåremagervej

Kort efter kl. 7 lørdag morgen skete der et solouheld på Kåremagervej øst for Brande. Her kom en 22-årig mandlig bilist fra Ejstrupholm kørende mod sydøst, men i t-krydset, hvor Kåremagervej munder ud i Ejstrupholmvej, undlod han af uforklarlige årsager at bremse.

Derfor fortsatte han direkte gennem krydset, heldigvis uden at ramme andre trafikanter. Til gengæld kørte den 22-årige ind i nogle af vejskiltene på den modsatte side af vejen.

Politi / 17/01/2022

Lokalplan 3 contra lokalplan 420

I de næste uger skal diverse udvalg og byråd tage stilling til lokalplan 420, som er BM Invests store byggeplan på Nordlundvej 57.

Heri kan man læse, at det bliver delt op i forskellige zoner, hvad der må bygges.

I delområde 1 må der kun bygges åben-lav boliger (fritliggende enfamiliehuse).

I delområde 2 må der kun bygges tæt-lav boliger (dobbelthuse mm.).

I delområde 3 må der kun bygges åben-lav boliger

I delområde 4 må der kun bygges åben-lav boliger

I delområde 5 må der bygges åben-lav eller tæt-lav boliger.

Hvorfor denne opdeling?

LÆSERBREV / 17/01/2022

Cyklist i alvorligt færdselsuheld

OPDATERET: En 65-årig kvindelig cyklist fra Brande måtte mandag formiddag flyves til Århus Universitetshospital i bevidstløs tilstand efter et alvorligt færdselsuheld på Vejlevej ud for nr. 66.

Kvinden kom cyklende ad Vejlevej i samme retning som en 75-årig mandlig bilist ligeledes fra Brande. Kl. 9.42 blev kvinden ramt af den 75-åriges bil med det resultat, at hun røg direkte i asfalten med bl.a. alvorlige hovedskader til følge.

Politi / 17/01/2022

Engparkens ønske om en sansehave går i opfyldelse

I forlængelse af opførelsen af tilbygningen til Engparken – en tilbygning der blev taget i brug i august 2020, men først indviet officielt i slutningen af oktober sidste år – opstod der et ønske om en sansehave i tilknytning til plejecenteret på Vejlevej, og ønsket ser nu ud til at blive til virkelighed.

I hvert fald skal Ikast-Brande Kommunes Sundheds- og ældreudvalg på sit møde onsdag behandle en indstilling fra kommunens på tværs-direktør, Karen Heebøll, om at igangsætte etableringen af en sansehave.

Lokalnyt / 18/01/2022

Kommunalt krav om coronapas indført i to omgange

Indtil nu har kravet om, at kommunens ansatte skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, ikke medført problemer, oplyser kommunaldirektør Flemming Storgaard (bill.).

På sit sidste møde i 2021 besluttede det borgerlige flertal i Økonomi- og planudvalget af bemyndige kommunaldirektør Flemming Storgaard til at kræve coronapas af kommunens ansatte, en mulighed kommunaldirektøren efterfølgende har valgt at benytte sig af i to omgange.

Politik / 18/01/2022

Affaldsaftaler er faldet på plads

Det bliver også Meldgaard Miljø, der skal stå for indsamlingen af det genanvendelige affald, når husstandsaffaldet fra sidst på året skal sorteres i 10 fraktioner.

I samarbejde med Rambøll har Ikast-Brande Kommunes område for Teknik og Miljø haft to opgaver sendt i EU-udbud i løbet af efteråret 2021.

Det ene udbud omhandlede indkøb af nye affaldsbeholdere til genanvendeligt affald, det andet udbud omhandlede selve indsamlingen af det genanvendelige affald.

Lokalnyt / 19/01/2022

Beslutningen om MES-søens fremtid udskydes

Som omtalt i Brande Bladet i flere omgange arbejdes der på fire forskellige modeller for etablering af en faunapassage i Skjern Å ved MES Sø, men selvom forundersøgelserne blev afsluttet sidste år, er der ikke udsigt til, at der bliver truffet en endelig beslutning foreløbig.

Politik / 19/01/2022

Kvinde påkørte fodgænger i Herning

En 51-årig kvindelig bilist fra Brande var onsdag kl. 16.48 skyld i et færdselsuheld i det centrale Herning.

Kvinden holdt i krydset ved Kousgaard Plads ved DGI Huset med front mod syd, men da hun kørte frem i krydset for at svinge til venstre, overså hun tilsyneladende en 63-årig mand fra Herning, som kom gående i fodgængerfeltet.

Ifølge politiets døgnrapport pådrog den 63-årige herningenser sig så alvorlige skader ved påkørslen, at han måtte en tur på den nærliggende skadestue, men skaderne skulle dog ikke være livstruende.

Politi / 20/01/2022

Udvalg anbefaler ny skolestruktur i Brande-området

Fælles ledelse og en fælles skolebestyrelse for Artium, Dalgasskolen og Blåhøj Skole. Sådan kommer virkeligheden til at se efter sommerferien, hvis resten af byrådet tilslutter sig anbefalingen fra Børne-, kultur- og fritidsudvalget.

Muligheden for en ny skolestruktur er opstået i kølvandet på opførelsen af Artium og afskeden med Præstelundskolen daværende skoleleder, Klaus Toft Høg.

Politik / 20/01/2022

Knas med morgenafgangene

OPDATERET: Af en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at morgentoget mod Herning torsdag afgik planmæssigt fra Brande 07.13. Oplysningen, som stammede fra Arrivas kommunikationschef, viste sig imidlertid ikke at være korrekt, og morgenafgangen fredag blev også aflyst. Her blev der dog indsat busser til erstatning, men det samlede facit for uge 3 er, at 5 ud af 5 morgenafgange af forskellige årsager er blevet aflyst. Brande Bladet har naturligvis forsøgt at få en supplerende kommentar vedrørende dette, men Arrivas kommunikationschef er endnu ikke vendt tilbage.

Lokalnyt / 20/01/2022

DOT køber op i Sverige

Overfladekoncernen med hovedsæde i Fasterholt har pr. 20. januar overtaget alle aktiviteter i Pohlinvest med varmforzinkningsfabrikker på fire lokationer i Sverige.

Erhverv / 21/01/2022

Kommunekassen på vej til at løbe tør

Når Ikast-Brande Kommunes Økonomi- og planudvalg på tirsdag mødes for første gang i 2022, er første punkt på dagsordenen en temadrøftelse om kommunens økonomiske situation.

Et meget naturligt sted at starte for det delvist nysammensatte udvalg, og drøftelsen er da også ment som første skridt på vejen mod en budgetprocedure og en økonomisk politik for de kommende 4 år, men særligt en sætning fra teksten til dagsordenpunktet springer i øjnene: "Specielt henledes opmærksomheden på at med det vedtagne budget 2022-2025 vil kassebeholdningen være tømt ved udgangen af perioden."

Politik / 21/01/2022

Trine er oppe på (jern-)hesten igen

Næsten seks år efter at have pådraget sig en invaliderende hjernerystelse er Trine Gasbjerg Jørgensen (bill.) endelig ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen, nu som underviser på Social & Sundhedsskolen i Herning.

Lokalnyt / 22/01/2022

Lokalplan for Filskovvej godkendt med mindre ændringer

Ikast-Brande Kommunes Udviklings- og erhvervsudvalg har godkendt den lokalplan for et område på Filskovvej i Blåhøj, hvor Silstrup Montage ønsker at opføre flere haller til opbevaring af virksomhedens varer.

Byrådet godkendte allerede 11. oktober sidste år lokalplanforslaget, som derefter blev sendt i offentlig høring frem til den 8. december.

Det udløste kun en enkelt bemærkning, og den kom ovenikøbet fra ejeren selv!

Læs mere om sagen i Brande Bladet tirsdag.

Politik / 23/01/2022

Særpræget tak for mad

En af politiet efterhånden velkendt 36-årig mandlig biltyv fra Vildbjerg blev lørdag kl. 18.45 anholdt på Sønderkær i Gjellerup efter en daglang turné rundt i politikredsen.

Turnéen tog sin start lørdag morgen, hvor manden stjal en Skoda ved sygehuset i Herning. Herfra kørte han til Søby, hvor han skiftede Skodaen ud med en Fiat Punto, som han ligeledes stjal.

Fra Søby kørte han videre til Ejstrupholm, hvor han opsøgte et for ham indtil da ukendt ældre ægtepar på deres privatadresse. Her klagede han sin nød over, at han var sulten, så ægteparret gav ham noget at spise.

Politi / 24/01/2022

Sprit- og narkobilist mistede bilen

Da en 27-årig mandlig bilist fra Ejstrupholm blev standset på Bordingvej ved Bording kl. 02.27 natten til søndag, endte det med at koste ham bilen.

Manden var dels påvirket at alkohol langt udover det tilladte, dels gav en narkometertest udslag for kokain, og endelig var den 27-årige i forvejen frakendt kørekortet.

Politi / 24/01/2022

Udflytning af Brande Metalkøb rykker nærmere

Ikast-Brande Kommunes nyetablerede Klima-, natur- og bæredygtighedsudvalg har godkendt et debatoplæg, der på sigt skal bane vejen for en udflytning af Brande Metalkøb til Hastrupvej. Oplægget skal nu i såkaldt forhøring.

Brande Metalkøbs planer om en udflytning af virksomheden til Hastrupvej har trods protester fra en stor del af beboerne i området efterhånden rumsteret et stykke tid, og nu er der blevet udarbejdet et debatoplæg, der skal udgøre næste trin i processen.

Erhverv / 24/01/2022

Ingrid Husum er død

Ingrid Husum havde en fantastisk evne til at se poesien i hverdagen, et skarpt blik for menneskers særheder og en evne til at omsætte selv de mindste begivenheder til fortællinger. En evne hun brugte helt fra barnsben i Alkærlund, hvor hun voksede op som nr. to af en søskendeflok på seks.

Samme evne brugte hun, da hun som voksen begyndte at skrive festsange. Utallige mennesker er gennem årene kommet til Ingrid for at få skrevet en sang – og her hjalp evnen til at få meget ud af lidt, når det ind imellem var sparsomt med oplysninger om konfirmanden eller fødselaren.

Lokalnyt / 24/01/2022

Lokalplan godkendt med marginale ændringer

I sidste uge godkendte Ikast-Brande Kommunes Udviklings- og erhvervsudvalg den tilrettede udgave af den lokalplan, der skal muliggøre byggeriet af ca. 110 boliger på Nordlundvej vest for rideskolen.

Politik / 25/01/2022

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Menu
    Menu
  • Camping 25
    Camping 25
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.