Gå til hovedindhold

HedeDanmark går på jagt efter flere kontrakter i det jyske

Pr. 1. april overtager HedeDanmark totalentreprisen på pleje og drift af Ikast-Brandes grønne arealer og veje. Ambitionen er, at Danmarks største grønne servicevirksomhed vil have flere af den slags kontrakter.

HedeDanmark har fredag været i Ikast-Brande for at underskrive en af virksomhedens største kontrakter nogensinde. Om lidt under tre måneder er den grønne virksomhed klar til at stå for al pleje og drift af grønne arealer og veje i den midtjyske kommune – sammen med 45 af kommunens medarbejdere, som fremover vil være ansat i HedeDanmark.

Aftalen faldt på plads lige før jul efter en udbudsrunde, hvor HedeDanmarks tilbud var det bedste, og nu er Danmarks største grønne servicevirksomhed klar til at tage sig af Ikast-Brandes veje og grønne områder herunder sportsanlæg og vintersikring.

Ambitionen for HedeDanmark er, at man fremover vil gå benhårdt efter flere kommunekontrakter – gerne i de omkringliggende kommuner.

- At have entreprisen på en hel kommunes grønne områder og veje giver fordele for både os og kommunen. Når vi har det store overblik over al vej og park-drift, kan vi skabe synergier, der både sparer tid og penge for vores kommunale kunder. Samtidig kan vi gennem planlægning optimere driften, så der også spares kørsel og dermed reducere CO2-udledningen til gavn for klimaet, siger HedeDanmarks adm. direktør Torben Friis Lange.

Det er selvfølgelig også en fordel for HedeDanmark at drive de store entrepriser, hvor man bedre kan strømline driften af mange områder.

- Vi er glade for, at vi nu bliver repræsenteret så stærkt i med midt- og vestjyske område med den store kommunekontrakt i Ikast-Brande. Det er vores klare målsætning, at vi skal have flere totalaftaler i kommunerne omkring Ikast-Brande, siger Torben Friis Lange.

Han understreger, at ambitionen om flere jyske kunder ikke er begrænset til kommunerne:

- Vi vil også meget gerne byde flere virksomheder velkomne som kunder. Her er der bestemt også fordele ved at samle poster som grøn pleje, vintersikring, skadedyrsbekæmpelse og ejendomsservice hos én entreprenør, siger den adm. direktør.

Kontrakten med Ikast-Brande Kommune løber i fire år med mulighed for forlængelse i yderligere to.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • MES
    MES
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • camp 19
    camp 19
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Agroland
    Agroland
  • Årets Brandit
    Årets Brandit

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.