Gå til hovedindhold

Kommunalt krav om coronapas indført i to omgange

Flemming Storgaard

Indtil nu har kravet om, at kommunens ansatte skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, ikke medført problemer, oplyser kommunaldirektør Flemming Storgaard (bill.).

På sit sidste møde i 2021 besluttede det borgerlige flertal i Økonomi- og planudvalget af bemyndige kommunaldirektør Flemming Storgaard til at kræve coronapas af kommunens ansatte, en mulighed kommunaldirektøren efterfølgende har valgt at benytte sig af i to omgange.

Umiddelbart før jul indførte Flemming Storgaard således krav om coronapas for alle ansatte på kommunens plejecentre og bosteder – de steder, hvor pårørende til beboerne også skulle være i besiddelse af et gyldigt coronapas – og 4. januar blev kravet om coronapas udvidet til at omfatte resten af kommunens ansatte.

- Begge gange skete det efter drøftelser i de kommunale samarbejdsfora (MED-udvalget) og sundhedskrisestaben, oplyser Flemming Storgaard.

De to socialdemokratiske medlemmer af det daværende Økonomi- og planudvalg, Kasper Pauli Pedersen og Inge Dinis, ønskede i modsætning til resten af udvalget at gøre det til et ufravigeligt krav med omgående virkning, så længe Covid-19 har status af samfundskritisk sygdom, men det fik altså ikke den store betydning i praksis, at flertallet besluttede noget andet.

I forbindelse med bemyndigelsen til kommunaldirektøren blev det samtidig præciseret, at ansatte uden gyldigt coronapas ville kunne pålægges at tage en kviktest – i arbejdstiden – og at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for den enkelte, hvis man modsatte sig de kommunale retningslinjer.

Ifølge kommunaldirektøren har det indtil videre ikke medført problemer, der ikke har kunnet løses lokalt.

Kravet om coronapas for de kommunalt ansatte gælder foreløbig indtil de nuværende restriktioner udløber 31. januar.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • BGU
    BGU
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Camp35
    Camp35
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.