Gå til hovedindhold

Affaldsaftaler er faldet på plads

Det bliver også Meldgaard Miljø, der skal stå for indsamlingen af det genanvendelige affald, når husstandsaffaldet fra sidst på året skal sorteres i 10 fraktioner.

I samarbejde med Rambøll har Ikast-Brande Kommunes område for Teknik og Miljø haft to opgaver sendt i EU-udbud i løbet af efteråret 2021.

Det ene udbud omhandlede indkøb af nye affaldsbeholdere til genanvendeligt affald, det andet udbud omhandlede selve indsamlingen af det genanvendelige affald.

Affaldsbeholderen, som skal leveres af AVK Plast A/S, er en rumopdelt beholder til papir og pap i det ene rum og til plast, metal samt mad- og drikkevarekartonner i det andet rum. Den nye affaldsbeholder skal efter planen køres ud til borgerne i løbet af november.

Den samlede udgift til indkøb af nye affaldsbeholdere bliver 7,9 millioner kroner + moms.

Indsamlingen af det genanvendelige affald begynder så i december; den opgave blev vundet af Meldgaard Miljø A/S, som allerede står for dagrenovationen i Ikast-Brande Kommune. I modsætning til dagrenovationen, som bliver afhentet hver anden uge, vil beholderen med det genanvendelige affald blive tømt hver tredje uge.

Den samlede årlige udgift til indsamling af affald i den nye genbrugsbeholder beløber sig til godt 7 millioner kroner + moms. Tømmeprisen pr. beholder udgør 21,12 kroner pr. tømning for en almindelig 240-liters beholder, hvilket svarer til den nuværende tømmepris for dagrenovation.

Det er endnu ikke beregnet, hvad prisen bliver for borgerne for indkøb og tømning af den nye affaldsbeholder, men at den kommer til at stige, kommer man ikke udenom.

I alt skal der indkøbes cirka 18.000 240-liters affaldsbeholdere til genanvendeligt affald.

Beholderen har et stort bøjlehåndtag, som gør kørslen med beholderen lettere. Den har desuden et sidehængslet låg, og begge dele er med til at forbedre arbejdsmiljøet for skraldemanden.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Cut 31
    Cut 31
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande
    Brande

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.