Skip to main content
Ingen problemer for kanofarten

Da Brandes gamle elværk blev skyllet væk af et dæmningsbrud d. 7. november sidste år, blev Elværkssøen på kort tid tømt for vand. 
En af dem, der fulgte udviklingen med særlig interesse og ikke uden en vis bæven, var indehaver af Skjern Å Kanofart, Palle Jensen, men han melder klart skib til sæsonstart, når kanosejladsen gives fri på mandag d. 16. juni. Faktisk kan dæmningsbruddet isoleret set ende med at vise sig som en fordel for kanosejladsen.

Lokalnyt / 11/06/2014

Varmepumpe stjålet fra Søbyværket

I løbet af forrige weekend er der blevet stjålet en varmepumpe til en værdi af ca. 15.000 kr. fra Søbyværket på Brunkulsvej nord for Fasterholt.
Et vindue til det nedlagte værk, som nu tilhører Naturstyrelsen, er blevet opbrudt, hvorefter tyvene har haft god tid til at fjerne pumpen.

Politi / 11/06/2014

Festlig aften i Remisen

100 års jubilæet for Remisen i Brande blev fejret med en storslået lørdag aften, hvor publikum tog på en tur tilbage ad sporet, til de mange spændende arrangementer Remisen har lagt bygninger til.
Konferencier var Kurt Ravn, som i historieform læste op af Remisens fortællerbog. Afløst af indslag fra bl..a Teaterkompagniet, Teaterspirerne, Ensemble Midtvest, Brande Folkekor, Den Internationale Workshop, Swinging Europe og mange flere.
Læs om festaftenen i Brande Bladet i morgen onsdag...

Kultur / 10/06/2014

Grenå-Pedersens datter

Hendes far var togfører i Brande, derfor var det en selvfølgelighed at hun skulle være med til at fejre Brandes 100 års jubilæum som stationsby.
Vi snakker om 85-årige Annelise Precht Pedersen, der siden 1948 har boet i Canada.
Fredag aften deltog hun i festlighederne i RemisenBrande, hvor ca. halvanden hundrede havde meldt sig til fælles spisning og hyggeaften, hvor mikrofonen var åben for dem der havde lyst til at fortælle historier fra jernbanens tid.
Og Annelise kunne have fortalt om mange oplevelser. Hendes far og mor flyttede til Brande fra Grenå under krigen.

Lokalnyt / 10/06/2014

Strømmen spærret for gennemkørsel

Tirsdag morgen tog Ikast-Brande Spildevand fat på kloakeringsarbejdet i forbindelse med renoveringen af Hyvildvej-broen over Brande Å.
Helt konkret betyder det, at Strømmen er spærret for gennemkørsel ud for Kvicklys parkeringsplads.
Til gengæld er udkørselsforbuddet fra p-pladsen til Storegade midlertidigt ophævet, mens gravearbejdet står på.

Lokalnyt / 10/06/2014

Hvad skal der til for at dæmpe støjgener over Brande by?

Da vi, naboer til KMC og BioMar – og længere ude Siemens, klagede over støjgener fra en af vore nabovirksomheder, fik vi at vide, at vi jo skulle være klar over, at vi boede i et industrikvarter. Og at der gjaldt andre regler for os, end for byområder i almindelighed.
Det var selvfølgelig lodret forkert. Reglerne for almindelig byzone gælder overalt i Brande. Sådan er det. Og det har alle virksomheder selvfølgelig også anerkendt.
Men bemærkningen siger lidt om, hvor vigtigt det er, at vi i Brande og i Ikast-Brande kommune får dette emne på dagsordenen.

LÆSERBREV / 10/06/2014

Starten på en ny pinsetradition?

- Det handler om at blive grebet og at lade sig gribe, når vi holder gudstjeneste, sagde Arne Holst-Larsen i sin prædiken, da ca. 200 mennesker var samlet til friluftsgudstjeneste foran Remisen 2. pinsedag.
Og mens solen bragede ned over deltagerne, så det halve ville have været nok, blev deltagerne netop grebet af at holde gudstjeneste sammen med alt, hvad der hører til af ord og salmer, af Brande Folkekors sang, af Uhre-konfirmandernes altertavle-banner og af selve det, at rammen var anderledes – at vi var flyttet ud under Guds blå himmel.

Lokalnyt / 10/06/2014

Bedre udnyttelse af fiskefoder

Det gavner både miljøet og pengepungen, hvis råstofferne i fiskefoder kan udnyttes bedre. InnovationsFonden investerer 7 millioner i projektet ExiPro, der skal bane vejen for foder, som kan gavne miljøet og give besparelser i millionklassen for producenter af fiskefoder og spisefisk. Ud over BioMar deltager AU Food (Aarhus Universitet), DTU Aqua og KU Food (Københavns Universitet) i projektet.

Erhverv / 10/06/2014

Ikke mere at spille for

Med uafgjort 1-1 i 2. pinsedags hjemmekamp mod Varde har Brande IF's serie 1-mandskab reelt ikke mere at spille for i denne sæson.
Inden kampen lå de 2 hold á point midt i rækken, og det ændrede det uafgjorte opgør ikke på.
Et tidligt gult kort til Nicolai Skov slog kortvarigt hjemmeholdets rytme i stykker, men først efter 35 minutters spil faldt kampens første scoring. Det var Varde, der bragte sig i spidsen, og først midt i 2. halvleg lykkedes det Alex Torp med sin første scoring i serie 1 at bringe balance i regnskabet.

Sport / 10/06/2014

Fundament af stål

Mens EU har igangsat handlingsplan for at styrke europæisk stålproduktion, kan Give Stålspær A/S i Brande fejre 10 års jubilæum og en titel som gazellevirksomhed.
EU’s stålproduktion er faldet til det halve siden 2001.  Et højt serviceniveau, teknologiske kompetencer, effektivitet og produkter af høj kvalitet har været vejen til vækst for Give Stålspær A/S i et ellers trængt marked.

Erhverv / 10/06/2014

”Den Skæve Bane” som natursti...

Tilbage i sommeren 1847 rullede det første tog ud på skinnerne i Danmark. Det skete på strækningen København-Roskilde.
Men i årene herefter blev hele landet dækket af skinner, og langs de nye spor voksede byer op. I dag er mange jernbanespor nedlagt, men flere steder har man bevaret de smalle stier til glæde for vandre- og cykelfolket.
Det gælder også en pæn del af ”Den Skæve Bane”, der går gennem Ikast-Brande Kommune, hvor der var stationer i Blåhøj, Drantum, Brande, Lundfod, Ejstrupholm, Hampen og Christianshede

Lokalnyt / 07/06/2014

Museet i jernbanens tegn...

I anledning af 100-året for Brande som jernbaneby fortæller Brande Museum jernbanehistorie i tekst og billeder.

Lokalnyt / 07/06/2014

Dengang der var over 500 ansatte ved DSB i Brande

Formanden for kultur og fritidsudvalget i Ikast-Brande kommune, Helle Mathiassen, kom i sin tale ind på jernbanens historie i Brande og hvilken betydning det har haft for Brandes udvikling.
På et tidspunkt var der over 500 ansatte ved jernbanen i Brande, og når jeg nu ser i programmet for i morgen, hvor Røde fra Matador, alias Kurt Ravn, kommer og underholder, kan jeg ikke lade være med at tænke på om der også i Brande har været et ”Matador-liv” med en bankdirektør Varnæs, Røde, grisehandler Larsen og flere af de kendte figurer fra TV-serien.
Det kunne godt tænkes.

Lokalnyt / 07/06/2014

Nord og syd for banen

Borgmester Carsten Kissmeyer glædede sig i sin tale ved 100 års jubilæet for Brande som jernbaneby,over at lyntoget stadigvæk stoppede i Brande.
Ellers må vi nok erkende at i dag fylder vejene mere og mere og her har vi den glæde at staten har været gode ved os.
For et par uger siden åbnede vi motorvejen omkring Brande, og nu kan vi køre på motorvej direkte til syditalien.
Infrastrukturen spiller en stor rolle, og bl.a. har vi i dag en sikker korridor til Esbjerg, så vi kan transportere vore vindmøller til havnen.

Kultur / 07/06/2014

Bent Hansen ønskede Brande tillykke

Regionsformanden Bent Hansen holdt tale ved åbningen af Brandes 100 års jubilæumsfest for jernbanens indtog i Brande. Han kom bl.a. ind på dengang da Brande kæmpede mod København.
Han mindede om at Brande lige efter krigen var jernbaneknudepunkt i midtjylland og at man på det tidspunkt kæmpede med København om at være landets største godstransport jernbanestation.
Da den skæve bane stoppede, gik energien ikke af Brande. Tværtimod viste borgerne mod og virkelyst. Sidst udmyntet i kulturhuset RemisenBrande.

Lokalnyt / 07/06/2014

100 års jubilæum på Stark

Stark Brande fejrer i disse dage deres 100 års fødselsdag. Det sker med en masse gode tilbud samt forskellige underholdende indsalg. Lørdag formiddag var butikken fuld af kunder og i gårdhaven blev der serveret pølser, øl, is og meget andet godt.
Kl. 11.00 blev Stark fødselsdagskagen skåret for.

Lokalnyt / 07/06/2014

Årets Uhre borger blev til borgere

Uhre Udviklingsråd og Uhre GIF holde ri denne weekend stort marked og byfest i Uhre. Sidste år startede man en tradition op med at kåre årets Uhre borger. Denne tradition blev fulgt op lørdag morgen, hvor formanden Dorthe Zacho kunne fortælle de mange morgenfriske gæster, at i år havde man valgt to Uhre-borgere, nemlig Esther Olsen og Anne Grethe Utoft, for deres kæmpe indsats for 4H arbejdet i Uhre. I snart over 30 år har de to år efter år givet glæden ved havearbejdet videre til de næste generationer.
Læs mere i Brande Bladet i den kommende uge...

Lokalnyt / 07/06/2014

Festen er i gang

Kl. 13.00 i dag fredag kunne Pia Stræde Palmelund, projektleder af 100 års jubilæet for Brande som stationsby, byde de mange gæster velkommen i RemisenBrande. Gæster som var kommet for at være med til at markere jubilæet og høre regionsformand Bent Hansen, borgmester Carsten Kissmeyer og formand for kultur og fritidsudvalget Helle Mathiassen lykønske Brande med jubilæet og fortælle træk fra Brandes historie fra tiden før jernbanen holdt sit indtog og frem til i dag.

Kultur / 06/06/2014

"Destillat Brande"

Turistforeningen Ikast-Brande markerede Brandes 100 års fest som stationsby ved at indvie nye kunstværker på bygningen i Jernbanegade, der tidligere har huset butikken Rema 1000.
Turistchef Jytte Nielsen sagde i sin tale ved indvielsen at Turistforeningen i Ikast-Brande kommune også gerne ville give deres bidrag til festlighederne.
Vi havde kunstneren Kim Grønborg, som vi havde mødt på arrangementet Landsby i Bevægelse, hvor vi faldt for hans spændende værker, der er lavet på computer.

Kultur / 06/06/2014

Vi havde pionerånden i os...

Siger Edith Nielsen, Storegade 31 D, som den 10. juni kan fejre sin 90-års fødselsdag. Hun kan se tilbage på et spændende liv fyldt med udfordringer.
For snart 90 år siden blev Edith Nielsen født på en lille ejendom i Skovlund mellem Grindsted og Varde, her mødte hun også sin kommende mand, Thomas. For sagen er nemlig den, at de mødte hinanden i 1. klasse og fulgtes ad siden. I 1946 blev de gift og samtidig købte de et lille husmandssted i Blåhøj. for som Edith siger: - Vi var begge født og opvokset på landet, så det var naturligt, at vores liv skulle leves her.

Navne / 06/06/2014

Brande blev endestation

Familien Lenz kom til Brande i 1951 for at drive Jernbanerestauranten. Fru Helga var en fremragende kok, Ludvig Lenz snakkede Fanden et øre af og blev turistchef i byen. Men den 17-årige datter var rystet over den lille stationsby og lovede sig selv at komme væk i en fart. Men så var der ham der ”Basse” i den sort-hvidstribede fodboldtrøje….
Af Arne Mariager
- Jeg stod og kiggede ned gennem hovedgaden i Brande. Jeg var 17 år og skulle begynde i 1. g på gymnasiet i Herning. Jeg var lettere rystet. – Uha, uha, tænkt jeg – lad mig få skolen overstået og komme væk i en fart….

Lokalnyt / 06/06/2014

25 års jubilarer i Ikast-Brande kommune

Den 4. juni 2014 blev der fejret seks 25 års jubilarer i Ikast-Brande Kommune.
Borgmester Carsten Kissmeyer og kommunaldirektør Henning Hansen ønskede personligt tillykke.
På billedet ses jubilarerne flankeret af borgmesteren og kommunaldirektøren.
Jubilarer Ikast-Brande Kommune. Fra venstre Carsten Kissmeyer - Britta Christensen - Anne-Marie Jensen - Annette Guldahl Lauritsen - Anna Margrethe Høi Fodgaard - Edmund Fromm Pedersen - Doris Hansen - Henning Hansen

Lokalnyt / 06/06/2014

Mulige kobbertyve på spil i Brande

Torsdag aften var der indbrud hos Brande Produkt
Af Ole Bitsch
journalist, redaktør
Torsdag aften lykkedes det fire mænd at bryde ind hos Brande Produkts bygning på Fynsvej.
Videoovervågning fra bygningen viser, at indbruddet fandt sted mellem klokken 21.49 og 22.21.
Ved hjælp af en skovl knuste de fire gerningsmænd en rude i en dør. Derefter var der fri adgang til en stor lagerhal hos Brande Produkt.

Politi / 06/06/2014

Fængsel til knivstikker

Knivstikkeriet på Ørbækvej i julen 2013 har nu været for retten og den tiltalte 42-årige mand fra Herning skal et år og ni måneder i fængsel. Den 42-årige opsøgte den 44-årige offer i dennes hjem 2. juledag, hvor han stak offeret to gange inden det lykkedes kærestens datter at lægge sig imellem og gerningsmanden tog flugten.
Han meldte sig senere til politiet efter at have været eftersøgt.

Politi / 06/06/2014

Pressen var stadigvæk på jagt

Fælleslisten i Ikast-Brande kommune havde valgt at invitere Venstres næstformand Kristian Jensen til at holde talen ved deres Grundlovsfest hos gartner Axel Månsson i Grarup.
Da de lavede aftalen vidste de ikke hvilke dramatiske begivenheder der skulle udspinde sig i dagene op til Grundlovsfestdagen.
Balladen i Venstre på grund af bilagssagen med Lars Løkke i dagene op til, havde fået rygterne til at køre om formands skifte i Venstre, og den lokale Venstre forening havde undsagt Lars Løkke og peget på netop Kristian Jensen som ny formand, og dermed også statsministerkandidat.

Politik / 05/06/2014

Jernbane-børsten og husmands-datteren

I anledning af Brandes 100 års jubilæum som stationsby, har Brande Bladet udgivet en specialavis om Brandes jubilæum.
Blandt artiklerne kan man læse følgende artikel:
Historien om den jyske jernbane er meget mere end historien om tog, byer, transport, gods, sveller og spor – det er i høj grad også historien om mennesker. Wilhelm var ærkekøbenhavner, men kom til Jylland for at lægge jernbane-skinner. Så mødte han Thomasine, og sporet endte i et lille hus på heden – og med 17 børn. En dramatisk beretning, men alligevel typisk for sin tid – en love story anno 1915.

Kultur / 05/06/2014

Luft til bunden

Med en udesejr over rækkens bundprop, Ikast KFUM, fik Brande IF's serie 1-mandskab tirsdag aften lagt afgørende afstand til den nedrykningsstreg, der efter 3 kampe i træk uden sejr var rykket lidt for tæt på.
Efter en god halv times spil lynede Jonas Østergaard 2 gange for gæsterne med få minutters mellemrum, og selvom hjemmeholdets farligste mand, Martin Jungbloot, fik reduceret i starten af 2. halvleg, blev der ikke scoret yderligere i kampen.
Dermed kunne Brande sætte 3 tiltrængte point ind på kontoen og kan nu nøjes med at kigge opad i sæsonens sidste 3 kampe.

Sport / 04/06/2014

Så er der fest!

Fra på fredag og 8 dage frem fejrer Brande sit 100 års jubilæum som stationsby.
Regionsrådsformand Bent Hansen (A), borgmester Carsten Kissmeyer (V) og formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Helle Mathiasen (Å), står for den officielle åbning af festugen i RemisenBrande, hvor Jernbaneorkestret fra DSB Ålborg og Brande Bys Jubilæumskor under ledelse af Irma Andersen giver koncert
Lørdag er Kurt Ravn konferencier ved en "Best of Remisen"-kavalkade, og festugen fortsætter på museet, modelflyvepladsen og Torvet.

Lokalnyt / 04/06/2014

Nu starter broarbejdet på Hyvildvej

Som man kunne læse på forsiden af Brande Bladet i slutningen af november sidste år, er broen over Brande Å ved Hyvildvej blevet undersøgt, og det er konstateret, at broen har nogle skader, der kræver etablering af en ny bro.
Fornyelse af broen gør, at lednings- og kabelføringer i og ved broen skal flyttes enten midlertidigt eller permanent.
Derfor påbegynder Ikast-Brande Spildevand omlægninger af kloakledningen i vejene i uge 24 og frem til og med uge 28, oplyser ingeniør Birgit Schou Hansen fra Ikast-Brande Kommune.

Lokalnyt / 03/06/2014

Brande Trælast fylder 100 år

Der er løbet meget vand i Brande Å, siden købmand Søren Jakob Nielsen, Tarm, købmand Julius Bødker Nielsen, Tarm og lærer Severin Zielsdorff, Esbjerg, startede Brande Trælast i 1914.
Oprindeligt havde firmaet til huse midt i Brande by, men tilbage i halvfjerdserne flyttede de i nybyggede lokaler på Højmarksvej (nu Bonusvej) i Brande og var dermed meget forudseende, idet trenden i dag netop er, at butikkerne placerer sig i udkanten af byerne.

Erhverv / 03/06/2014

Danmarks kommende statsminister?

Fælleslisten har gjort lidt af et scoop til torsdagens Grundlovsarrangement, som afholdes hos listens næstformand Axel Månsson på Grarupvej.
Blandt talerne er Venstres gruppe- og næstformand Kristian Jensen, der lige nu nævnes af mange Venstrefolk (heriblandt Ikast-Brande Kommunes Venstrevælgerforening) som afløser for Lars Løkke Rasmussen som formand og statsministerkandidat.
Udover Kristian Jensen er viceborgmester Preben Christensen og BioMars tidligere direktør Lars Rahbæk, som nu er direktør for Frea Aqua Solutions i Kibæk, på talerlisten.

Politik / 03/06/2014

Fernisering på nyt kunstværk i Brande

Brande har gennem mange år sat flotte og markante aftryk som en by med fokus på spændende kunstværker – bl.a. de berømte gavlmalerier. Som lejere i stationsbygningen vil VisitIkast-Brande gerne være med til at fejre byens 100-års jubilæum som stationsby med afsløringen af et nyt moderne kunstværk.

Kultur / 02/06/2014

Rekordsalg gav faldende overskud

På MES A.m.b.a.’s repræsentantskabsmøde på Diagonalkroen i Give den 27. maj kunne formand Svend Mathiassen fortælle, at selskabet i 2013 realiserede et overskud efter skat på 15 mio., en tilbagegang på 7 mio. i forhold til året før.

Erhverv / 02/06/2014

Bølle Bob indtager Herning

Grundlovsdag har teaterforeningen Splyf premiere på musicalen Bølle Bob på Team Teatret i Herning.
For at det kan lade sig gøre, er Splyf, som er en børne- og ungdomsforening drevet styret af unge ildsjæle, dybt afhængige af 4 helt specielle og meget dygtige branditter.
Familien Meldgaard/Søgaard er allerede godt kendt i Brande: Bente Meldgaard har ansvaret for Teaterspirerne i Teaterkompagniet. Hun har i Splyfs opsætning det fulde ansvar for sangene, korsatserne og de mange soloer.

Kultur / 02/06/2014

Hærværk på Brande Stadion

Sagen er anmeldt til politiet, som har kikkerten rettet mod Brande Stadion
Hærværk er altid meningsløst og træls - og det er meget svært at se hvad formålet er. Derfor er det ekstra træls, at der nu er begået hærværk mod speakerboksen på Brande Stadion to gange inden for 10 dage. Første gang var der brændt hul i plexiglasset i døren ind til speakerboksen - og torsdag aften/fredag formiddag var ruden igen smadret - denne gang ikke bare et lille hul.

Politi / 02/06/2014

MC-kører pådrog sig kraniebrud

En 53-årig mandlig motorcyklist fra Brande-området pådrog sig åbent kraniebrud, da han natten til søndag var involveret i en soloulykke i Ikast.
Omkring klokken 02.30 kørte den 53-årige galt på sin motorcykel i krydset ved Eli Christensens Vej og Steensbjerg Allé i Ikasts vestlige bydel.
Den 53-årige brandit blev efterfølgende fundet af en forbipasserende, der ringede efter hjælp. Efterfølgende blev motorcyklisten overført til Traumecentret i Aarhus.

Politi / 02/06/2014

Gassen er gået af ballonen

Brande IF's serie 1-mandskab løb Kr. Himmelfartsdag ind i en ny skuffelse, da det på hjemmebane blev til et nederlag på 1-2 til lokalrivalerne fra Ikast FS.
Efter en målløs første halvleg bragte gæsterne sig foran 10 minutter efter pausen, og det blev også 0-2 20 minutter før tid, inden Christian Gasbjerg flot flugtede debuterende Alex Torps oplæg i kassen til 1-2 i kampens sidste minut.
Søren Antonsen var bedste mand hos hjemmeholdet, for hvem målmand Jonas Fløe Sørensen spillede sin kamp nr. 100.

Sport / 30/05/2014

Gadefodbolden aflyst

2014-udgaven af Brandemesterskaberne i gadefodbold er aflyst p.g.a. for få tilmeldinger. Det oplyser Brande IF her til morgen på klubbens hjemmeside.
- Det er med beklagelse, at vi må melde ud, at gadefodbold er aflyst på grund af for få tilmeldte hold. Vi har muligvis ramt den forkerte dag; det vælger vi ihvertfald at tro. Oven på den fantastiske dag vi havde i 2013, har vi valgt at give det en chance i 2015, så sæt kryds i kalenderen første lørdag i juni 2015, lyder det på hjemmesiden.

Sport / 30/05/2014

Positive toner fra BTX

OPDATERET BTX Group A/S forbedrede resultatet af den primære drift (EBITDA) med 24 mio. kr. i regnskabsåret 2013.
Efter nogle år med strukturelle forandringer har BTX (det tidl. Brandtex) haft fokus på kerneforretningen, som udvikler sig positivt. Resultat af den primære drift blev forbedret med kr. 24 mio. fra kr. 23 mio. i 2012 til kr. 47 mio. i 2013.

Erhverv / 28/05/2014

- Vi skal nå bussen!

Din Smykkebutik/Nyt Syn på Torvet var tirsdag kl. 13 udsat for tyveri.
2 asiatisk udseende mænd udså sig hver 5 Pandora-smykker, og den ene betalte for sit indkøb. Da den anden mand skulle betale sine 5 smykker til en samlet pris på 880 kr., blev døren til butikken revet op af en tredje mand, som beskrives som afrikansk af udseende.
Han råbte noget i retning af "skynd jer, vi skal nå bussen", hvorefter alle 3 forlod butikken i retning mod Storegade, inden den sidste havde betalt for sine varer.

Politi / 28/05/2014

Far til fire vil på Borgen

Dansk Folkepartis lokalforening i Ikast-Brande valgte mandag den 26. maj Alex Uhrskov Rosenbæk til Folketingskandidat i Ikastkredsen.
- Sport- og arbejdsmarkedspolitik er mine politiske mærkesager, siger DF’s nye folketingskandidat i Ikastkredsen.
- Interessen for politik har været der i mange år, men det er først på det seneste, jeg har valgt at være top-aktiv, i øvrigt på adskillige opfordringer, siger han, der er gift og far til fire.

Politik / 28/05/2014

Motorvejen er åben

Saksen var tilsyneladende mere spids end skarp, da transportminister Magnus Heunicke (S) tirsdag foretog den officielle indvielse af den sidste del af Den midtjyske motorvej, den tidligere omfartsvej øst for Brande, men til slut lykkedes det ham at få gnavet sig igennem den hæklede snor.
Forinden havde Vejdirektoratets direktør, Per Jacobsen, og projektleder Shahriar Honar haft ordet for at fortælle lidt om projektforløbet, og borgmester Carsten Kissmeyer (V) fik lejlighed til at understrege motorvejens betydning både for Ikast-Brande Kommune i almindelighed og Brande i særdeleshed.

Lokalnyt / 27/05/2014

10 år med tanken

Tirsdag kunne søstrene Vickie og Karina Faartoft fejre deres 10 års jubilæum på OK+-tanken i Blåhøj, men faktisk var der hele 2 jubilæer, der skulle fejres: Bygningen på hjørnet af Sdr. Ommevej og Buelundvej blev bygget som tankstation i 1964 og runder dermed 50 i år.
Til at fejre den runde dag havde søstrene dels inviteret medlemmerne af seniorklubben, dels alt hvad der kunne krybe og gå af børn fra Blåhøj Skole, Kernehuset samt private og kommunale dagplejere.

Erhverv / 27/05/2014

BioMar investerer stort i Norge

Fiskefodervirksomheden BioMar har besluttet sig for en investering i størrelsesordenen 400 millioner danske kroner i en ny produktionslinje, der skal udvide virksomhedens kapacitet med 30% i Norge. Herved befæster BioMar sin fremtrædende position i verdens mest avancerede opdrætsland.
BioMar, der er ejet af det danske industrikonglomerat Schouw & Co., har nu besluttet sig for en kapacitetsudvidelse på 140.000 tons fiskefoder om året i Norge.

Erhverv / 27/05/2014

Campister bestjålet

2 campister på Rørbæk Sø Camping har været udsat for tyveri. I tidsrummet mellem torsdag kl. 14 og fredag morgen fik den ene stjålet et Prosonic fladskærms-tv og et par lamper, og der skete desuden betydelig skade på campingvognens fortelt.
En anden campist konstaterede, at vedkommende ligeledes havde haft indbrud i sin campingvogn, som havde fået døren opbrudt med en skruetrækker.
Her var udbyttet 2 lagner og en kniv, som er blevet stjålet i perioden fra d. 6. maj frem til i fredags.

Politi / 27/05/2014

Motorvejen indvies i dag

Tirsdag kl. 14 foretager transportminister Magnus Heunicke (S) den officielle indvielse af den sidste motorvejsstrækning mellem Herning og Vejle, de 7 km. omfartsvej øst for Brande.
Udover ministeren og et par andre talere kommer Brande X-Factorfinalist Henriette Haubjerg Nielsen forbi og synger 3 numre, og elever fra Ikast-Brande Musikskole giver ligeledes deres musikalske bidrag til åbningen, som foregår på samkøringspladsen ved Thyregodvej.
Læs alt om motorvejsåbningen i det 20 siders tillæg, der ligger i denne uges udgave af Brande Bladet (kan også læses online her).

Lokalnyt / 27/05/2014

Messerschmidt toppede i Ikast-Brande

Præcis som i resten af landet fik Dansk Folkeparti et kanonvalg i Ikast-Brande Kommune. Hver tredje vælger satte kryds ved liste O, og ikke færre end 3.819 krydser blev sat ud for partiets spidskandidat, Morten Messerschmidts navn. Det svarer til 24% af de afgivne stemmer.
Næstflest personlige stemmer opnåede Venstres spidskandidat Ulla Tørnæs med 1.379 skarpt forfulgt af Socialdemokraten Jeppe Kofod (1.148) og De Konservatives Bendt Bendtsen (1.128).

Politik / 26/05/2014

Tanketorsk

- Kaare Graversen begik en tanketorsk.
Det mener byrådsmedlem og gruppeformand for Dansk Folkeparti Simon Vanggaard Nielsen, der dermed er på linje med formand for valgbestyrelsen, borgmester Carsten Kissmeyer (V). Ikke desto mindre har en enig valgbestyrelse besluttet at politianmelde Dansk Folkepartis tidligere byrådsmedlem, muligvis for at undgå en gentagelse af farcen omkring Ismail Yalcins påståede kommunikation på tyrkisk med vælgere af tyrkisk afstamning i forbindelse med efterårets kommunalvalg.

Politik / 26/05/2014

Valgstyrer politianmeldt

En enig valgbestyrelse for Ikast-kredsen har på sit møde mandag formiddag besluttet at politianmelde valgstyrer Kaare G. Graversen (DF) på baggrund af en episode ved optællingen af Europa-Parlamentsvalget søndag 25. maj 2014 på afstemningsstedet i Brande.
Under optællingen af stemmerne noterede Kaare G. Graversen på to brevstemmesedler to kandidatnavne. De administrative hjælpere opdagede det og stoppede ham.

Politik / 26/05/2014

Røvet på Brandevej

En 53-årig kvinde fra Ejstrupholm var søndag eftermiddag ude at gå en tur på Brandevej sammen med sin 24-årige datter, da de kl. 14.22 blev antastet af en østeuropæisk udseende mand, som kom kørende i et matsort, 4-dørs personbil med åbentstående bagklap, men uden nummerplader.
Manden spurgte de 2 kvinder om vej til Herning, men pludselig sprang han ud af bilen, skubbede moderen væk og flåede en guldkæde af datterens hals, hvorefter han satte sig ind i bilen igen og forsvandt i retning mod Nr. Snede.

Politi / 26/05/2014

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25
  • Menu
    Menu

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.