Høj- og efterskoler lige fra Brande til Bornholm har gennem årtier haft glæde af Yvonne Jessens ekspertise indenfor netop deres regnskabsområde.
I dag mandag er det præcis 40 år siden, den dengang 26-årige Yvonne Jessen (bill.) blev ansat som kontorassistent hos Brandes daværende borgmester E. Rubech Rasmussen på Brande Revisionskontor.
Stillingen var et barselsvikariat, men da vikariatet udløb, var der heldigvis en anden kollega, der skulle på barsel, og efter endnu et vikariat blev Yvonne Jessen fastansat – og det er hun stadig 40 år senere.
Navne / 15/01/2018
Ved starten af det nye år overtog bude omdelingen af Brande Bladet. PostNord ønskede ikke længere at omdele aviser og reklamer. Omdelingen af Brande Bladet starter tirsdag aften og skal være afsluttet senest onsdag aften. For at hjælpe os med at få omdelingen til at "køre" vil vi meget gerne at I, hvis I ikke har modtaget avisen senest onsdag aften, sender en mail med adresse, postnummer og telefonnummer til post@brandebladet.dk.
Så vil vi følge op overfor budene.
Lokalnyt / 16/01/2018
Lørdag d. 20. januar kan Kim S. Mortensen (bill.) fejre 40 års jubilæum hos BTX.
Kim Mortensen startede som 17-årig som bydreng hos det daværende Brandtex, mens han endnu gik i 9. klasse på Dalgasskolen. Som chaufførmedhjælper kørte han i 1½ år rundt med firmaets lastbilchauffører til kunder og ikke mindst systuer over hele Jylland, lige fra Grenå og Horsens i øst til Hurup, Lemvig og Tarm i vest samt Hejnsvig som det sydligste. Jobbet bestod i af- og pålæsning af hængende konfektion samt udkørsel af de tilskårne materialer fra Brande til systuerne.
Navne / 16/01/2018
OPDATERET Det blev en kort fornøjelse for tre unge mænd, som mandag aften stjal nøglerne til en meget dyr Audi fra et omklædningsskab i DGI-huset i Herning: Takket være GPS-udstyr blev biltyvene stoppet ganske kort tid efter.
Af Kathrine Jensen
Politi / 16/01/2018
Tirsdag kl. 20.53 standsede politiet en 25-årig lokal mand på Søndergade i Ejstrupholm på mistanke om spirituskørsel.
Et pust i alkometret godtgjorde, at mistanken var berettiget, så manden blev taget med på politistationen, hvor en narkotest gav udslag for kokain.
Manden måtte derfor afgive to blodprøver og kan formentlig se frem til at miste sit kørekort i en længere periode.
Politi / 17/01/2018
Tirsdag aften kl. 19.45 standsede en politipatrulje en 20-årig mandlig bilist fra Nr. Snede på Brandevej ca. 1 km. vest for Ejstrupholm.
Patruljen mistænkte manden for at være påvirket af euforiserende stoffer, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Til gengæld fandt betjentene ved en visitation den 20-årige mand i besiddelse af et knojern, som blev beslaglagt på stedet med henblik på konfiskation, og den 20-årige kan derfor se frem til en sigtelse for at have overtrådt våbenloven.
Politi / 17/01/2018
I disse dage er Tove Videbæk igen i Nicaragua for at besøge Børnenes Livs projekt for gadebørn og for at samle inspiration til, hvorledes man kan gøre mere - og for endnu flere børn. Derfor skal hun bl.a. mødes med rektor for Nicaraguas landsbrugsuniversitet og direktøren for landarbejder-fagforeningen m.fl. Og naturligvis skal hun også være sammen med Børnenes Livs samarbejdspartner, som i det daglige rent praktisk tager hånd om børnene.
Sidst - men ikke mindst - skal Tove Videbæk være sammen med de tidligere gadebørn.
Lokalnyt / 17/01/2018
Når Ikast-Brande Musikskole inviterer til nytårskoncerter i RemisenBrande fredag d. 19. og lørdag d. 20. januar, bliver det med en ny mand på dirigentpodiet.
Tommy Slot fra Brande er ”den nye dreng i klassen”. Han afløser Manny Skjærbæk, der er rykket til Vejle, men uerfaren kan man på ingen måde kalde ham. I forvejen dirigerer han Herning Koncertorkester, han er i gang med musikprojekter på Præstelundskolen og Uhre Friskole, og derudover underviser han de lokale musikskoleelever i saxofon- og klarinetspil.
Kultur / 18/01/2018
Onsdag i tidsrummet fra kl. 08.45 frem til midnat har der været indbrud i en villa på Lars Nielsensvej.
Her er et soveværelsesvindue blevet opbrudt og huset gennemrodet, men der er formentlig ikke stjålet noget fra stedet.
Politi / 18/01/2018
Endnu et indbrud på Lars Nielsens Vej er blevet anmeldt til politiet.
Også her kom tyven ind via et soveværelsesvindue, som forinden var blevet brudt op.
Indbruddet er her sket i perioden onsdag klokken 02.00-17.30, og det ser heller ikke her ud til, at der er stjålet noget fra villaen.
Politi / 19/01/2018
Af Jens Arne Thomsen, formand for Brande Vandværk AMBA
Lokalnyt / 19/01/2018
Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg skal på tirsdag tage stilling til en eventuel opdeling mellem boligområdet og industriområdet på Mylius Erichsens Vej. I praksis skal det ske ved at spærre vejen på det sted, hvor der i dag er en granitchikane.
Teknisk Område har igennem tiden fået flere henvendelser om, at særligt lastbilchauffører har svært ved at komme frem til virksomhederne på Myl. Erichsens Vej. Vejen er opdelt i en boligdel og erhvervsdel. Erhvervsdelen har adgang via Borupvej, mens boligdelen har adgang fra rundkørslen ved Dørslundvej.
Politik / 20/01/2018
En af de første ting, det delvist nye teknik- og miljøudvalg, som mødes for første gang i den nye byrådsperiode på tirsdag, skal tage stilling til, er, om grusvejen Arvad Tværvej, som forbinder Ejstrupholmvej og Grarupvej, skal opretholdes eller lukkes.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede i august 2016, at der skulle laves et etårigt forsøg med forbud mod gennemkørende lastbiler på grusvejen.
Forsøget blev igangsat november 2016 og skal derfor nu evalueres.
Politik / 21/01/2018
Af: Martinus Markussen, regionsbestyrelsesmedlem for Krifa i Vestjylland.
Et bredt politisk flertal i Folketinget har gjort det muligt for efterlønnere og dagpengemodtagere, at de her fra årsskiftet må bruge flere timer om ugen på frivilligt arbejde i eksempelvis den lokale håndboldklub uden at blive trukket i ydelser. Dagpengemodtagere må nu arbejde 10 timer frivilligt om ugen og efterlønsmodtagere 15 timer om ugen.
LÆSERBREV / 19/01/2018
Fodboldens transfervindue står for øjeblikket pivåbent, og i både hollandske og danske medier rygtes FC Midtjyllands nybagte ligalandsholdsspiller Rasmus Nissen Kristensen med en fortid som ungdomsspiller i Brande IF til den mangedobbelte hollandske mesterklub Ajax, hvor han i givet fald vil blive klubkammerat med to andre danske landsholdsspillere, Lasse Schöne og Kasper Dolberg.
Den 20-årige kantspiller, som debuterede på ligalandsholdet mod Jordan forleden, prissættes på rygtebørsen til 34 mio. kr., hvilket vil sende en pæn sum penge direkte ned i Brande IF's klubkasse.
Sport / 20/01/2018
Hvor er ambitionsniveauet omkring Ikast-Brande kommunes tilflytnings og bosættelses plan?
Jeg læste med interesse vores borgmesters indlæg i diverse medier omkring mængden af byggegrunde i Ikast-Brande kommune.
Jeg håber ikke det er manglende indsigt i hvad der foregår i Ikast-Brande kommune, omkring etablering af virksomheder og mulighed for bosættelse i attraktive områder, eller mangel på samme, der kommer til udtryk her.
LÆSERBREV / 22/01/2018
Siden valget har man uge efter uge kunnet læse mange gode indlæg fra borgerne, som vil noget med Brande.
Peter Gasbjerg og Ebbe Glarborg har haft nogle rammende indlæg om vores gamle sygehus. Hvis vi vil sikre en af de sidste ikoniske perler, vi har i byen, skal vi stå sammen. Vi er nogle, som drømmer om at skabe et borgerhus, som skal danne rammen om vores vandrehjem, foreningsliv og modtage ”new comer” til byen. Hvis vi gør det rigtigt, er det muligt at skabe sådan et hus til os.
LÆSERBREV / 22/01/2018
For tredje gang på en uge kan Midt- og Vestjyllands Politi rapportere om et indbrud på Lars Nielsens Vej.
Denne gang er indbruddet sket lørdag i tidsrummet fra klokken 11.50 til 21.38, og gerningsmændene er kommet ind i villaen på samme måde som i de foregående tilfælde, nemlig ved at bryde et vindue op ind til soveværelset.
Da man har installeret alarmer i hele huset, kan man konstatere, at der ikke har været færden i hele huset, da flere alarmer ikke er aktiveret. På nuværende tidspunkt er der ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.
Politi / 22/01/2018
Det kan nok være, at de nye byrådspolitikere er blevet ramt af den politiske virkelighed! Stort set samtlige nye (men også de ”gamle”) byrådspolitikere har fra første færd udtrykt ønske om udstykning af kommunale byggegrunde. Og det hurtigst muligt.
LÆSERBREV / 22/01/2018
En arbejdsgruppe bestående af Dina Blomstrand, Lone Østergaard, Anja Norn og Lotte Stoltenborg er ved at lægge sidste hånd på et spændende projekt. Bygningerne, der gennem årenes løb har rummet det gamle sygehus, demensboliger og vandrerhjem, skal være et centralt samlingssted for byens borgere og dermed genfødes til de fremtidige behov i en by af Brandes størrelse. Det gamle sygehus er en ikonisk bygning i Brande, og det ses bl.a. tydeligt i de læserbreve, der har været i Brande Bladet, at huset ligger branditternes hjerte nært.
Lokalnyt / 22/01/2018
Af Ole Thyrsted Revsgaard Andersen, medlem af Regionsrådet for Dansk Folkeparti
Mange danskere lever i dag med en psykisk lidelse, ifølge psykiatrifonden udgør psykiske lidelser op mod 25% af den totale sygdomsbyrde i Danmark, og udgifterne heraf er enorme op mod 55 milliarder kr. årligt (55.000.000.000 kr.) når man tæller alle de direkte og indirekte omkostninger med.
LÆSERBREV / 22/01/2018
Lørdag havde Brande Taekwondoklub fire deltagere ved de nordiske mesterskaber, som i år blev afholdt i Finland.
Som den eneste gik Natalie R. Lauridsen (t.v.) helt til tops, endda i seniorernes sværvægtsklasse, som udover kæmperen fra Brande bestod af lutter finner. Dem besejrede Natalie så to af klart i henholdsvis kvart- og semifinalen, inden en tredje finsk kæmper ventede i finalen.
Sport / 22/01/2018
I perioden mellem kl. 02.15-04.50 har der natten til tirsdag været indbrud hos virksomheden WTT på Jyllandsvej.
Midt- og Vestjyllands Politi blev først alarmeret omkring klokken fem og kunne ved ankomst til stedet konstatere, at man i bedste Rambo-stil havde sparket ruden ind i en port for at få adgang til virksomhedens kontor, hvorfra man har taget en bærbar computer med sig under armen.
Politi / 23/01/2018
En opsparing på omkring 900 kroner fra et barneværelse blev udbyttet af et indbrud i en villa på Krejbjergvej i Hedegaard ved Ejstrupholm.
Indbruddet er sket mandag i tidsrummet fra klokken 14-23, og tyvene er kommet ind via et vindue, som er blevet brudt op.
Hele huset er blevet gennemrodet, og husets beboere kunne ved hjemkomsten konstatere, at mere end en tyv havde været på spil: Friske fodspor i den nyfaldne sne afslørede fire fodaftryk.
Politi / 23/01/2018
Der var hæder til Urban Street Zone og Uhre Friskoles fhv. leder, Asger Kristensen (bill.), da GF Forsikring forleden uddelte anerkendelser for en særlig indsats i lokalområdet.
I sin nytårstale sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet, at "det giver overskud og håb for fremtiden" at være en del af fællesskabet. Ordene fra Statsministeriet gav genlyd i Hammerum, da GF Forsikring fredag den 19. januar sagde en særlig "tak for dit overskud" til nogle af de mennesker, der går forrest til gavn for fællesskabet.
Lokalnyt / 23/01/2018
Ikast-Brande Kommunes nyvalgte Ældreråd har konstitueret sig med Birgit Worm fra Bording som formand og Tove Jensen, Brande som næstformand. De afløser henholdsvis Søren Frank Sørensen fra Brande og Birgit Kristensen fra Bording.
På sit første møde vedtog Ældrerådet en ny forretningsorden og fremsendte forslag til vedtægtsændringer til politisk godkendelse i byrådet.
Politik / 23/01/2018
På sit seneste bestyrelsesmøde har Brande Borgerforening diskuteret et par vigtige punkter for byen, som foreningen opfordrer byrådet i Ikast-Brande Kommune til at gøre noget ved.
I hverdagene - især i morgentimerne og hen på eftermiddagen – er det en stor udfordring af være trafikant i Brande – både som cyklist og som bilist. Trafikken er så tæt, at den ofte går i stå, og risikoen for trafikuheld er meget stor – ikke mindst som her i vintertiden med mørke og ofte glatte veje.
Lokalnyt / 23/01/2018
Natten til tirsdag har der været indbrud på Ikast-Brande Kommunes materielgård på Jyllandsvej i Brande.
Udbyttet ved indbruddet var temmelig usædvanligt: Udover en bærbar computer er der stjålet 40 bananer og 7 poser kaffe (4 poser Merrild og 3 poser specialkaffe) fra stedet.
Tyven er kommet ind ved at opbryde et vindue til kontoret.
Politi / 24/01/2018
Den ene af Ikast-Brande Kommunes private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, Svane Service, har opsagt sin kontrakt med udgangen af januar 2018.
Svane Service kom hos 13 borgere, der alle er blevet tilbudt og har valgt en anden leverandør. Adm. direktør for Svane Service, Poul Erik Petersen, forklarer, at antallet af kunder simpelthen var for lille til få forretningen til at løbe rundt.
– Vi har trukket følehornene til os. Ikast-Brande er geografisk en meget stor kommune, så til sidst brugte vi mere tid på landevejen end hos kunderne, forklarer direktøren.
Erhverv / 24/01/2018
Efter at jeg har læst de kommentarer, der har været om det gamle sygehus, så vil jeg komme med min.
Jeg synes da også, at det er en flot bygning, men så er det også sagt, da jeg vil holde med i, at der skal nøje overvejes, om der er grundlag for at bevare den, men det kan da lade sig gøre at bygge nyt i samme stil og måske en etage mere på og en vinkel langs med Brandlundvej, så kan der blive en gårdhave sammen men Åcenteret.
LÆSERBREV / 25/01/2018
I løbet af dagtimerne onsdag har der været indbrud i en landejendom på Risbjergvej.
I tidsrummet mellem kl. 7.30 og 17.00 er en rude i en terrassedør blevet knust, hvorefter tyven har kunnet række ind og åbne døren. Fremgangsmåden minder meget om den, der er blevet benyttet ved flere indbrud i Bording-området i samme tidsrum.
Udbyttet ved indbruddet på ejendommen på Risbjergvej var et ikke nærmere oplyst antal smykker.
Politi / 25/01/2018
Torsdag mellem kl. 10 – 13 blev en grå Chevrolet Avero årgang 2011 med reg.nr. AD 48 166 stjålet på kirkegården på Skovvej.
Det var en af de ansatte på kirkegården, der havde efterladt nøglerne til bilen i sin taske i mandskabsrummet, hvilket tyven åbenbart havde luret; i hvert fald var både bilnøgler og bil forsvundet, da den pågældende medarbejder returnerede til huset.
Politi / 26/01/2018
Teknik- og miljøudvalget havde på forhånd fem forskellige modeller at vælge imellem, da trafikforholdene på Arvad Tværvej skulle evalueres, i stedet valgte udvalget en helt sjette model.
Siden november 2016 har der været forbud mod gennemkørende lastbiler på grusvejen, der forbinder Ejstrupholmvej og Grarupvej.
I august 2017 viste en trafiktælling, at der kører ca. 100 køretøjer om dagen på Arvad Tværvej. Knap hver fjerde var dengang en lastbil, mens en fornyet trafiktælling i november viste, at andelen af lastbiler var faldet til 13,5 %.
Politik / 26/01/2018
På sit møde i tirsdags skulle Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg vælge mellem tre forskellige modeller for at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Myl. Erichsens Vej. Udvalget valgte imidlertid at udsætte beslutningen til senere.
Det er de relativt mange lastbilchauffører, der typisk af deres GPS bliver ledt ad Myl. Erichsens Vej for at nå frem til industrivirksomhederne i området, der har udløst behovet for en anden løsning end den 2,1 meter brede granitchikane, der i årevis har adskilt boligdelen af Myl. Erichsens Vej fra industridelen.
Politik / 26/01/2018
Uden at være til stede som andet end en fotostat i pap kom en tidligere ungdomsspiller i klubben til at fylde en hel del, da Brande IF torsdag afholdt ordinær generalforsamling i klubhuset.
Få dage før generalforsamlingen havde samarbejdsklubben FC Midtjylland gennemført et af klubbens dyreste salg nogensinde, da den tidligere ungdomsspiller i BIF, Rasmus Nissen Kristensen, blev solgt til den hollandske topklub Ajax for et beløb i omegnen af 40 mio. kr.
Sport / 26/01/2018
I forbindelse med lørdagens foreningsmarked i RemisenBrande tog initiativgruppen, som kæmper for at bevare Brandes gamle sygehus i skikkelse af et Borgernes Hus, i samarbejde med Brande Borgerforening hul på salget af folkeaktier, og salget gik over al forventning: Første oplag blev revet væk, og da foreningsmarkedet lukkede, havde mere end 75 borgere til sammen tegnet aktier for over 40.000 kr.
Lokalnyt / 27/01/2018
På vej ud fra Kvickly i Brande blev man her sidst på ugen overfaldet med tilbud om ”fordelagtige? ” elpriser fra SEAS-NVE, som åbenbart havde bragt sig selv i ledtog med COOP.
De 2 energiske unge mennesker havde en fin brochure til os alle; - men faktiske priser på kWh-leverancerne kniber det mere med at få på tryk!
Dog fik jeg nedskrevet et tilbud på min brochure, så jeg kunne gå hjem og undersøge, hvordan mit eget kWh-time køb rent faktisk så ud:
Prisen pr. kWh blev oplyst til: 43,50 øre, og den ville være fast i 3 år.
LÆSERBREV / 29/01/2018
Fredag aften mellem kl. 17 – 22.50 har der været indbrud i en villa på Ågade.
Tyven er kommet ind i huset ved at opbryde en terrassedør med en skruetrækker og et koben og har derefter taget for sig af retterne: en iPad, en iPhone, en MacBook, en Playstation med tilhørende spil, nogle gavekort, et Olympia kamera, smykker samt et uoplyst kontantbeløb i henholdsvis amerikanske dollars og danske kroner blev udbyttet ved indbruddet.
Den samlede værdi af det stjålne er ikke endeligt opgjort.
Politi / 29/01/2018
Fredag kl. 15.15 skete der et færdselsuheld i t-krydset Nordlundvej/Brandlundvej.
En 89-årig mand fra Brande, der kom kørende ad Nordlundvej, overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da han svingede ud på Brandlundvej, hvor en 30-årig mand ligeledes fra Brande kom kørende fra bysiden.
Det resulterede i et sammenstød mellem de to biler, men ifølge politiet skete der udelukkende materiel skade.
Politi / 29/01/2018
Først vil vi sige tak for det gode fortov, vi endelig har fået i Ågade - om end det tog meget lang tid. Dog skal det siges, fortovene blev ”færdige” lige op til jul - men desværre må vi konstatere, at fortovene alligevel ikke er færdiggjorte. Således er opkørslen til P-pladsen ved Matas, der også er opkørsel til vore garager, ikke gjort færdig. Niveauforskellen mellem kørebanen og opkørslen alt for stor, hvilket allerede har medført skader på flere biler. Skaderne er opstået på bilernes undervogn og skærme, når de kører ud over den høje kantsten.
LÆSERBREV / 29/01/2018
Tidligere på måneden var det præcis 2 år siden, Cykelladen lukkede butikken på hjørnet af Chr. Bergsvej. Siden har Brande været uden cykelforretning.
Det bliver der lavet om på, når Cykelcenter Midtjylland i slutningen af marts åbner på Storegade 17 i de lokaler, som seneste husede træningsstudiet SportArt.
Mød manden bag Cykelcenter Midtjylland, John G. Pedersen, og læs om hans planer for butikken i næste uges udgave af Brande Bladet.
Erhverv / 30/01/2018
Tirsdag formiddag var det igen blevet tid til at gentage en efterhånden mangeårig tradition på Uhre Friskole, 5. klasses indsamling til Danmarksindsamlingen.
Klassen startede med arbejdet omkring Danmarksindsamlingen lige efter nytår, hvor de igennem entreprenant undervisning har lavet brainstorm og er kommet med ideer til, hvordan deres Danmarksindsamling skulle være.
Lokalnyt / 30/01/2018
Af Inger Stranddorf, næstformand for HK MidtVest
Seksuelle krænkelser foregår desværre på vores arbejdspladser. Også blandt HK’ere. Det er et arbejdsmiljøproblem, som alt for mange lever med.
Hvert sjette kvindelige medlem af HK/Privat har oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser. Syv procent oplever det som direkte seksuel chikane, viser en ny Epinion-undersøgelse blandt 2104 HK-medlemmer.
Det skal vi altså have gjort noget ved. Og det er et fælles ansvar.
LÆSERBREV / 30/01/2018
Et af de tiltag, der blev gjort tilbage i 2005 for at rette op på den kuldsejlede konstituering af det første fælles byråd i Ikast-Brande Kommune, var oprettelsen af et helt nyt udvalg, Erhvervskontaktudvalget.
Lige siden har udvalget haft viceborgmester Preben Christensen som formand, men med Fællelistens frontfigurs udtræden af byrådet, har udvalget – i lighed med byrådets øvrige underudvalg – oplevet en stor udskiftning blandt medlemmerne. Således også på formandsposten, og i modsætning til de øvrige udvalg er arbejdsopgaverne blevet udvidet.
Politik / 31/01/2018
Onsdag aften indfandt en 38-årig kvinde fra området og hendes søn, som bor i Holstebro, sig på en adresse på Stationsvej i Brande.
Her befandt en 41-årig kvinde fra Brande sammen med to mænd fra Brande og Herning på henholdsvis 37 og 38 år.
Ifølge sønnen skyldte den 41-årige kvinde ham 1000 kr., og situationen udviklede sig til det, politiassistent Bent Smedegaard betegner som ”kvalificeret vold”:
Politi / 01/02/2018
Til midnat smækkede fodboldens transfervindue i, og umiddelbart før det skete, smadrede FC Midtjylland alle transferrekorder i superligaen, da de solgte norske Alexander Sørloth til den engelske Premier League-klub Crystal Palace for et beløb, der efter alt at dømme overstiger 100 mio. kroner.
Sport / 01/02/2018
To hunde og en kat døde, da der her til morgen udbrød brand i en villa på Skovbrynet. Dyrene er døde af røgforgiftning.
Indsatsleder Jan Sørensen vurderer, at branden er startet i husets køkken, hvor loftet er brændt igennem. Han har endnu ikke noget bud på brandårsagen.
Brandvæsnet blev alarmeret kl. 09.04, og efter en lille times slukningsarbejde valgte indsatslederen at rekvirere assistance fra kollegerne på Falck-stationen i Nr. Snede.
Politi / 01/02/2018
I tidsrummet fra tirsdag kl. 15 til torsdag kl. 10.45 har en 100-årig kvinde haft uønsket besøg i sin lejlighed på Nørregade.
Kvinden opdagede på et tidspunkt en ca. 35-årig slank mand i sin entré, og torsdag formiddag opdagede hun, at hun manglede 1200 kroner i kontanter.
Mistanken samler sig naturligt nok om den ca. 35-årige mand, men der foreligger ikke yderligere signalement af ham.
Politi / 02/02/2018
I løbet af dagtimerne torsdag har der været indbrud i en villa på Bøllundvej.
Mellem kl. 7.30 – 16.20 er ruden i husets terrassedør blevet knust, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget fra stedet.
Politi / 02/02/2018
OPDATERET: Torsdag formiddag antraf en politipatrulje en mand, der kom spadserende med en benzindunk på Midtjyske Motorvej mellem Herning og Brande. Nu er en motorvej jo i sagens natur ikke beregnet til fodgængere, så patruljen gav manden et lift tilbage til hans bil, som var kørt tør for benzin.
Politi / 02/02/2018
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.