Gå til hovedindhold

Seksuel chikane: #IkkeHosOs

Inger Stranddorf

Af Inger Stranddorf, næstformand for HK MidtVest

Seksuelle krænkelser foregår desværre på vores arbejdspladser. Også blandt HK’ere. Det er et arbejdsmiljøproblem, som alt for mange lever med.

Hvert sjette kvindelige medlem af HK/Privat har oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser. Syv procent oplever det som direkte seksuel chikane, viser en ny Epinion-undersøgelse blandt 2104 HK-medlemmer.

Det skal vi altså have gjort noget ved. Og det er et fælles ansvar.

Det er ekstra slemt, når det er chefen, der krænker. Det er en form for magtudnyttelse, som er helt uacceptabel. Den krænkede kan have svært ved at sige fra, fordi frygten for at miste sit job pludselig bliver en del af overvejelsen.

Ofte har vi som kolleger måske set til – uden at få gjort noget ved det, fordi man bliver i tvivl om, hvorvidt man skal blande sig.

Derfor er det et fælles ansvar.

Ledelsen har et særligt ansvar og ikke mindst ansvaret for, at det står lysende klart, at seksuel chikane er uacceptabel i virksomheden. Arbejdsmiljøloven definerer, at arbejdsgiveren har et ansvar for at forhindre mobning. Og seksuel chikane er defineret som en grov form for mobning.

En klar personalepolitik, som tager afstand fra alle former for chikane, er nødvendig, fordi det giver både den krænkede og kolleger et grundlag at reagere ud fra. Ikke, at det af den grund bliver let, men det bliver lettere.

Vi skal i fællesskab arbejde for, at seksuelle krænkelser skal forebygges og stoppes. Så det ikke havner som et ansvar hos enkelte med en bemærkning om, at hun eller han da bare burde have sagt fra.

Alle skal kunne arbejde uden af blive chikaneret. Vi skal hver især gøre vores til, at vi kan sige, at seksuel chikane foregår #IkkeHosOs.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 21
    camp 21
  • MES
    MES

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.