Gå til hovedindhold

Brande Marked ramte plet

Vinderen af Fiskeræs, Gideon Bender, sammen med børnene Francois og Isak og Kent Thomsen fra Brande Old Boys. Foto Villy Jensen

Sidste år regnede det stort set alle dage under Brande Markedet, men i år ramte arrangørerne plet med hensyn til vejret.

Sol fra morgen til aften

Af Villy Guldbrand Jensen

Et marked i solskin og godt vejr er altid en god cocktail og i år ramte arrangørerne plet

Efter regn og blæsende vejr i en uge lettede skyerne onsdag, da markedet startede, og da Johnny Hansen fra Kandis indtog scenen kl. 19 onsdag aften var der højt sol og varmegrader på vej opad.

Og det fortsatte torsdag hvor det var de gamle biler og motorcykler der blev vist frem i midtbyen garneret med open by night i butikkerne og live musik på torvet.

Igen var Brandes gader fyldte – både med biler og motorcykler og med glade mennesker – der nød synet af de mange køretøjer og den gode stemning i Brande.

Fredag var det børnenes tur til at fejre Brande Marked med deres store optog fra plænen ved Artium op gennem byen og tilbage igen.

Igen var der fyldt i gaderne – ikke mindst af forældre og bedsteforældre – der kæmpede om at få de bedste fotos og film af de små, der alle var udklædte og med skilte viste hvor de kom fra.

Det var også fredag at årets Brande mester i hot dog spisning skulle findes.

Jens Olsen løb for tredje gang med sejren.

Lørdag var det den store markedsdag, hvor midtbyen igen var spærret af for kørende trafik, og de morgenfriske blev trakteret med rundstykker og kaffe på torvet.

Senere på dagen skulle Årets Brandit kåres og vinderne af fiskeræs blev udråbt fra scenen på torvet.

Her var det Gideon Bender med sønnerne Francois og Isak der havde loddet med nummeret på vinderen af fiskeræset.

Senere var det de bedste tippere der blev kaldt op på scenen.

Brande Old Boys har gennem mange år udfordret byens virksomheder til at dyste om at blive Brandes dygtigste tipper.

I 2025 var det revisionsfirmaet Peder Holt der vandt suverænt med 180 rigtige.

Andenpladsen havde 153 rigtige.

I Torvegade var der et kæmpe loppemarked. Et marked der bliver større og større for hvert år.

Og igen var der livemusik på torvet inden Thomas Madsen og hans mange hjælpere kl. 19.00 lørdag aften kunne sælge den sidste øl og sige tak for i år.

Og så begyndte det at blæse op igen og natten til søndag væltede regnen ned over Brande.

Hvor heldig kan man være?

 

 

Enkelte børn var så heldige at de blev kørt af de voksne. Andre måtte gå på deres ben gennem byen fredag eftermiddag. Foto Susanne Jensen.
Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Biomar
    Biomar
  • camp 33
    camp 33
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.