En 91-årig kvinde fra Brande har fået stjålet sit kreditkort, formentlig mandag.
Kreditkortet er meldt stjålet, og kvinden har mistet i alt 13.800 kroner fra sin konto.
Ni gange i træk er der hævet 1.500 kroner på den 91-åriges konto, og bagefter er der hævet 300 kroner.
Politiet i Herning betragter sagen som bedrageri og har derfor overgivet den til central efterforskning.
Politi / 22/02/2017
Lørdag ruller fodbolden atter engang i Brande Hallerne, når de lokale mestre i indendørs firmafodbold skal kåres.
Sport / 22/02/2017
Beslutningen om at lukke Borgerservice i Brande pr. 1. marts 2017 er suspenderet. Det oplyser Ikast-Brande Kommune i en pressemeddelelse.
I stedet vil byrådet på mødet den 13. marts drøfte, om der kan findes alternative løsninger for borgerservicebetjening i Brande, oplyses det.
Det betyder, at Borgerservice i Brande foreløbig forsætter uændret, indtil byrådet har drøftet sagen. Beslutningen om at lukke Borgerservice i Nr. Snede den 1. marts står til gengæld ved magt.
Politik / 23/02/2017
Venstre i Brande har afholdt generalforsamling, som blev kombineret med et virksomhedsbesøg hos Natural Brande i Uhre, hvor medejer Morten Nygaard Olesen viste rundt og orienterede om virksomheden. Resten af generalforsamlingen foregik på Uhre Kro.
Politik / 23/02/2017
Der blev skuet både frem og tilbage i tiden, da Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) onsdag fejrede, at det på denne dag var præcis 100 år siden, fabrikken blev stiftet.
Således vovede Nicolai Hansen, der er direktør for KMC, de tre kartoffelmelsfabrikker i Brande, Karup og Toftlunds fælles salgs- og udviklingsselskab, det ene øje og kom med et par markante spådomme om de næste 100 år – og hvis de ikke gik i opfyldelse, lovede han at give en omgang i 2117!
Erhverv / 23/02/2017
OPDATERET: De telefonproblemer, som ramte Midt- og Vestjyllands Politi sidst på eftermiddagen torsdag, er løst. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Dermed kan man igen kontakte politiet på tlf. 114 som normalt.
Det har hele tiden kunnet lade sig gøre at komme i kontakt med politiet via 112 i tilfælde af akut behov for politiassistance.
Politi / 24/02/2017
Ved det seneste kommunalvalg i 2013 stod Socialdemokratiet helt uden kandidater fra Brande, men den situation kommer ikke til at gentage sig ved efteråret, når vælgerne igen skal til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt byråd.
I en pressemeddelelse oplyser den socialdemokratiske partiforening, at 2 kandidater ved et medlemsmøde i Brande i aftes viste interesse for at stille op til byrådet. Der blev tilmed udpeget en aktiv lokalgruppe, der vil give Brande det socialdemokratiske touch, lyder det videre i pressemeddelelsen.
Politik / 24/02/2017
Som følge af overgangen til nyt bibliotekssystem er biblioteket i Brande ligesom kommunens øvrige biblioteker helt lukket fra og med i dag lørdag frem til og med onsdag den 1. marts.
Brande Bibliotek åbner igen torsdag d. 2. marts kl. 10.
Lokalnyt / 25/02/2017
En politipatrulje på Vejlevej i Brande standsede fredag klokken 11.38 en personbil ført af en 27-årig mand fra Vildbjerg.
Han kørte i narkopåvirket tilstand og sigtes for det.
Politi / 27/02/2017
Fra Hotel Dalgas blev der torsdag aften stjålet to loftslamper af mærket Louis Poulsen. Lamperne, som hang i hotellets festsal, har en værdi af i alt 20.000 kroner.
Lamperne er rykket ned fra loftet, og på hotellets overvågningsfilm kan man se to personer gå ud af hotellet med lamperne. Man kan også se disse personer gå rundt på hotellets parkeringsplads og lyse med lygter ind i de parkerede biler.
Politiet har ikke fået anmeldelse om tyveri fra disse biler.
Tyveriet af lamperne er sket torsdag 23. februar i tidsrummet fra klokken 21.50 til 22.12.
Politi / 27/02/2017
Kære branditter,
På vort gamle plejehjem Brandlundparken sidder vore mest udsatte pensionister. Det er dem, der er visiteret til at være mest plejekrævende. Måske kniber det ind imellem med hukommelsen, måske går de dårligt, eller har været udsat for en ulykke af forskellig karakter. Men de husker "Bonanza", Mogens Wieth og Ib Schønberg helt fint, så helt glemsomme er de ikke. De kan også teksterne til sange fra 50' erne, 60'erne og 70'erne, dengang der var god musik til, og vi så "Mc Cloud", "Laredo" og "Huset på Christianshavn".
LÆSERBREV / 27/02/2017
Hvis nogen var mødt frem til mandagens borgermøde omkring den bebudede lukning af politistationen i Brande i den tro, at der ville blive rokket ved beslutningen, blev de slemt skuffede.
Politi / 28/02/2017
Der var skiftedag på formandsposten, da Brande Old Boys mandag afholdt generalforsamling i klubhuset på Brande Stadion.
Sport / 28/02/2017
Op mod 30 medlemmer havde tirsdag aften valgt at lægge vejen forbi Socialdemokratiet Ikast-Brande-Bording Partiforenings generalforsamling, hvor debatlysten var i centrum.
Et af emnerne var friplejehjem, som netop er aktuelt i tiden, og her kunne gruppeformand Frank Heidemann Sørensen oplyse, at der i Ikast-Brande kommune gøres en aktiv indsats for, at omkostningerne dertil holdes så lave som muligt.
På generalforsamlingen blev foreningens kandidater til efterårets kommunalvalg præsenteret.
Politik / 01/03/2017
Fredag besøger den succesfulde artist Shaka Loveless RemisenBrande. Med sig tager han sin faste guitarist Carl Riestra, og sammen vil duoen spille akustiske versioner af alle de kendte og elskede hits.
Kultur / 02/03/2017
En graviditet tager som bekendt 9 måneder. Det er et faktum, de færreste kan benægte - også politikere. Desværre kan politikerne godt ændre lovgivningen på kortere tid.
Regeringen besluttede i starten af februar 2016 at nedlægge den ny etablerede barselsfond for selvstændige med virkning fra starten af april 2016. To måneder gik der fra lovændringen blev vedtaget til ikrafttrædelse!
LÆSERBREV / 02/03/2017
Et tip til politiet førte torsdag kl. 11.45 til, at betjente aflagde besøg på en adresse i Storegade, hvor de fandt en 19-årig mand i besiddelse af 47 gram hash og to gram skunk. Det er ikke bevist, at stofferne var beregnet til videresalg.
Den 19-årige vil blive sigtet for at have været i besiddelse af narkotika og for både at have overtrådt våbenloven og loven om farligt fyrværkeri. På adressen fandt betjentene nemlig også en peberspray og et ulovligt kanonslag.
Politi / 03/03/2017
På sit seneste møde fik Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg den årlige gennemgang af vandværkernes priser. Værkernes forskellige produktions- og distributionsforhold anføres som en medvirkende årsag til, at der fortsat er store udsving på prisen værkerne imellem.
Således slipper man fortsat med at betale kroner 1,50 pr. kubikmeter vand, hvis man bor i Gludsted, mens indbyggerne i Engesvang uforandret skal betale fire gange så meget for vandet.
Lokalnyt / 04/03/2017
Det er altid godt, når nogen står frem og vil forklare sig, for så er der andre, der kan få mulighed for at komme til orde og rette op på misforståelser.
I Brande by har vi to ældrecentre, som politikerne har bestemt indretning og drift af, nemlig Engparken og Brandlundparken.
Engparken er et plejehjem, hvor kommunens svageste borgere får tilbudt bolig og pleje af veluddannet plejepersonale.
LÆSERBREV / 03/03/2017
På sit møde torsdag besluttede Ikast-Brande Kommunes erhvervskontaktudvalg at godkende planerne om at sælge de bygninger, der rummer og indtil for nylig har rummet Brande Vandrerhjem. Kommunens teknisk område har indtil videre modtaget 6 uopfordrede henvendelse fra forskellige borgere og erhvervsdrivende, der har vist interesse for at overtage hele eller dele af driften og bygningerne omkring Brande Vandrehjem.
Politik / 03/03/2017
Natten til torsdag har der været indbrud i et værksted på Kokmosevej.
En nøddør er blevet opbrudt og karmen er på det nærmeste blevet revet ud.
Fra værkstedet er der stjålet to motorsave, en Jonsered samt en Husqvarna med opvarmet håndtag, en vinkelsliber, en Metabo boremaskine, en bajonet- og en stiksav, en håndlampe samt en laser til byggeri.
Det stjålne har en samlet værdi af ca. 50.000 kr.
Politi / 06/03/2017
Fredag den 28. april gæster Allan Olsen Drantum Forsamlingshus.
Der er lagt op til en særlig intim aften i forsamlingshuset, når Allan Olsen gæster os i Drantum, fortæller Mona Kristiansen fra forsamlingshusets musikudvalg.
- Vi glæder os til en aften med nordjyden, hvis sange kun vokser sig stærkere, når han med enkle midler synger sine fortællinger. Sangene bliver et bredt udsnit fra karrieren, og de bliver oftest omfavnet af sangerens egne bidske anekdoter og hurtige bemærkninger.
Kultur / 06/03/2017
Den endelige rapport om omfanget af skimmelsvamp-angrebet på Præstelundskolen viser, at hele skolen er angrebet, men at det står knap så alvorligt til på resten af skolen som i overbygningsfløjen, der har været lukket siden 27. januar.
Til gengæld kan man på skolen glæde sig over, at Ungdomsskolen og fysiklokalet i den en ende af den lukkede fløj nu er frikendt. Det skete onsdag, og fredag morgen var de tre 9.-klasser tilbage på skolen. Indtil videre fortsætter 7. årgang deres skolegang på Dalgasskolen, mens 8. årgang fremdeles bliver undervist i klubhuset på Brande Stadion.
Lokalnyt / 07/03/2017
En del af det kommunalt ejede areal på Dørslundvej, som før jul blev gennemgået af arkæologer, er nu blevet solgt. Det betyder, at der dels skal etableres en adgangsvej til området, dels et kanaliseringsanlæg på Dørslundvej mellem Kåremagervej og Søvej.
Det solgte areal ligger umiddelbart på den anden side af motorvejen og er på 7.673 kvadratmeter.
Lokalnyt / 07/03/2017
Der er gennem tiden blevet gjort flere behjertede forsøg på at redde pavillonen, som igennem en længere årrække har henslæbt en hensygnende tilværelse på hjørnet af Godsbanegade og Stationsvej.
I forbindelse med Brandes 100 års jubilæum som stationsby i 2014 tilbød brugere fra Socialpsykiatrisk Center Syd (Ørbæklund) således at lægge arbejdskraft til en renovering, og også Uhre Friskoles leder, Kent Lykke, har tidligere tilbudt at tage pavillonen ”i pleje”.
Lokalnyt / 07/03/2017
Han har spillet i Brande mange gange – senest i oktober 2015 – og til efteråret vender Johnny Madsen endnu engang tilbage til Brande for at give koncert i selskab med guitaristen Knud Møller og trommeslageren Henrik From.
Det er musikforeningen branderocker.dk, som end-nu engang har formået at få den vestjyske sanger, sangskriver, maler og meget mere til at sætte Brande på turnéplanen, og ligesom Johnny Madsens seneste optrædener foregår koncerten også denne gang i Remisen.
Kultur / 08/03/2017
Brandfolkene fra den lokale Falck-station rykkede tirsdag aften kort før kl. 18 ud med hele styrken. Meldingen lød på olieforurening i Brogaard Bæk ved dambruget på Sdr. Ommevej, og der blev derfor lagt flydespærringer ud, dels ved dambruget, dels ved Alkærlundvej.
Indsatsleder Jan Johnsen oplyser, at han har besigtiget bækken her til formiddag, og da der ikke længere er spor af olie, vil flydespærringerne blive fjernet igen snarest.
Politi / 08/03/2017
Den flytning af Borgerservice fra det tidl. rådhus til biblioteket, der skulle have fundet sted pr. 1. marts, er nu udsat yderligere.
Kort før månedsskiftet meddelte Ikast-Brande Kommune, at flytningen var udskudt, indtil byrådet havde genbehandlet sagen, hvilket skulle være sket på byrådsmødet på mandag. Først skulle flytningen dog en tur gennem økonomi- og planudvalget, som på sit møde tirsdag udbad sig yderligere oplysninger om mulighederne for at udstede pas og kørekort på biblioteket.
Lokalnyt / 09/03/2017
Den 22. marts fra 19-21 på Hotel Dalgas opfører Ikast-Brande Kommune stykket ”Vindmøller langs den midtjyske motorvej”.
Den endelig rolleliste har jeg ikke set endnu, men jeg kan forestille mig, at den er besat af initiativtagere til projektet, veluddannede akademikere, folkevalgte politikere og deslige. Alle med det til fælles, at de er JA-sigere til projektet. Godtfolk af anden mening bliver ikke tilbudt roller i denne opsætning.
LÆSERBREV / 09/03/2017
Torsdag mellem kl. 14-23.30 blev der begået indbrud i en villa på Mosevænget i Brande.
Tyven aflistede vinduet til soveværelset og stjal forskellige smykker i både guld, rødguld og hvidguld, 1.400 EUR og en møntsamling med jubilæumsmønter fra Nationalbanken.
Politi / 10/03/2017
Årets brandit 2014, Helmer Holmgaard, sov stille ind torsdag, 85 år gammel.
I forbindelse med sin udnævnelse til Årets brandit i 2014 blev Helmer Holmgaard betegnet som en stilfærdig person, der uden at gøre det store væsen af sig levende har fulgt med i byens udvikling gennem mange år og har dokumenteret en stor del af den med sit kamera.
Navne / 10/03/2017
Fredag offentliggjorde Schouw & Co. A/S årsregnskabet for 2016, som blandt andet viser indtjeningsfremgang hos fiskefoderproducenten BioMar på trods af en svagt faldende omsætning.
På trods af en marginal tilbagegang i omsætningen på 1,2 % til knap 8,9 mia. kroner udgjorde BioMars omsætning i 2016 62 % af det børsnoterede selskabs samlede omsætning, og overskuddet af den primære drift (EBIT) på 581 mio. kroner bidrager med 55 % af koncernens samlede overskud før renter og skat.
Erhverv / 10/03/2017
Det er almindelig kendt, at Ikast-Brande kommune er en erhvervsvenlig kommune og det er da også blevet anerkendt ved, at vi har modtaget titlen som årets erhvervskommune hele seks gange. Det er der kun positivt at sige om, for i Ikast-Brande kommune lytter vi selvfølgelig til erhvervslivet, det er forudsætningen for fremgang og vækst, men helt ærligt, så mener jeg også, at vi må forvente noget til gengæld - vi vil have arbejdspladser med tryghed for medarbejderne.
LÆSERBREV / 13/03/2017
Det er ikke kun skimmelsvamp, Præstelundskolen er ramt af, bølgen af indbrud på skolen synes heller ingen ende at ville tage.
Omkring midnat natten til søndag blev der således endnu engang begået indbrud på skolen.
Tyven skaffede sig adgang ved at knuse en rude med en sten og stjal it-udstyr - en pc af mærket Lenovo og fem pc´er af mærket Dell. Alle maskiner var mærket og tilhører Ikast-Brande Kommune. Værdien af det stjålne er ikke opgjort.
En vægter på sin rute alarmerede politiet i Herning, som sendte en patrulje.
Politi / 13/03/2017
Søndag eftermiddag var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp over hele landet. Resultatet på landsplan blev på 14 mio. kr., som især vil blive brugt på de allermest udsatte mennesker – bl.a. er en sultkatastrofe under opsejling flere steder i Afrika lige nu.
I Brande blev der også samlet ind. 21 indsamlere gik en tur i det gode forårsvejr og samlede tilsammen 14.922,50 kr. ind. Derudover kom der et beløb ind på mobilepay. Det er stort set det samme som sidste år, hvor der blev samlet 14.987 kr. ind.
Lokalnyt / 13/03/2017
I løbet af weekenden har der været indbrud i en lejlighed på Fuglevænget.
I tidsrummet fra lørdag til mandag er et vindue til lejlighedens stue blevet opbrudt, og alt er blevet gennemrodet.
Fra stedet er der stjålet et uoplyst beløb i EUR samt en iPad.
Politi / 14/03/2017
Fredag afholdt Roligans Brande foreningens årlige generalforsamling i klubhuset på Brande Stadion. Menuen stod som sædvanlig på stegt flæsk med persillesovs, men desserten var anderledes, end den plejer: Udnævnelse af foreningens første æresmedlem.
Til bestyrelsen var der genvalg af Jan Madsbjerg, Kurt Kristensen og Rene Baarts, mens formand Leif "Lundberg" Jensen (bill.) ikke ønskede genvalg. I hans sted valgtes Kaj Duelund Sørensen, som ved den efterfølgende konstituering blev valgt til ny formand.
Sport / 14/03/2017
Pr. 1. april flytter frisørsalonen Cut 31 over på den modsatte side af Storegade til nr. 46, men beholder navnet.
Til juni har indehaver Inger Bjerre haft egen salon i 15 år. Før den tid var hun i 11½ år ansat Hos Mikkelsen. Siden 2009 har hun haft Lisbeth Nielsen til at assistere sig på deltid.
De nye lokaler er noget mindre, men også hyggeligere, så Inger Bjerre glæder sig til den snarlige flytning.
Erhverv / 14/03/2017
En af konsekvenserne af den seneste kommunale sparerunde på skoleområdet bliver, at eleverne på Præstelundskolen ikke fremover kommer på lejrskole.
Det oplyser skoleleder Klaus Toft Høg i et informationsbrev til elevernes forældre.
Han erkender, at en del af skolens udskolingselever i indeværende skoleår ikke har fået den nødvendige støtte, og at støttetimerne i stedet er gået til elever på indskolings- og mellemtrinnet.
- Der har ikke været mulighed for at tilgodese begge dele i nødvendigt omfang. Det skal der rettes op på, udtaler Klaus Toft Høg.
Lokalnyt / 15/03/2017
Af Villy Guldbrand Jensen -
Det røde postbud – som i gamle dage var sort – og heldigvis ikke nåede at blive blå, er ude i stormvejr.
Postbudet har gennem flere menneskealdre været en del af Danmark og en fast del af dagligdagen for mennesker i byen og på landet.
I tiden før TV og internettet, var postbudet nyhedsbringeren til beboerne ude på landet.
Ikke alene bragte han nyheder i form af aviser, blade, breve og postkort.
Lokalnyt / 15/03/2017
Dansk Overflade Teknik A/S i Fasterholt og Herning Varmforzinkning A/S i Vildbjerg bliver til én virksomhed under navnet DOT. Konsolideringen skal sikre kunderne endnu bedre leveringstider, leveringssikkerhed og kvalitet. Dog indgår Herning Varmforzinknings aktiviteter i Letland ikke i handlen.
Erhverv / 16/03/2017
Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Ikast-Brande har afholdt generalforsamling. Formand Bjarne Sass-Petersens beretning vidnede om et højt aktivitetsniveau i Lokalforeningen og om et stort fokus på støtte til kræftramte borgere.
Han nævnte blandt meget andet 2 nye aktiviteter, en gruppe for ældre efterladte, og at der i Ejstrupholm er startet en strikke- og hæklecafé, hvor man mødes hver onsdag eftermiddag. Kræftens Bekæmpelse har lige knap 3.000 medlemmer i Ikast-Brande Kommune.
Lokalnyt / 16/03/2017
En 67-årig kvinde fra Brande blev torsdag formiddag omkring kl. 10 frastjålet sin pung under indkøb i Kvickly. I pungen opbevarede kvinden bl.a. sit Dankort, Mastercard, hævekort og sundhedskort.
Kl. 11.36 blev hun kontaktet af sit pengeinstitut, som havde registreret et uautoriseret forsøg på at benytte Dankortet, så det lykkedes ikke tyven eller tyvene at få udbytte af anstrengelserne.
Politi / 17/03/2017
I forbindelse med generalforsamlingen i februar forlod Kirstine Meldgård Olesen posten som kasserer i Røde Kors’ lokalafdeling i Brande efter 21 år, men fortsatte som menigt medlem af bestyrelsen.
Som tak for indsatsen havde lokalformand Inge Kristensen indstillet hende til at modtage ”Månedens buket”, en hæder der uddeles i Røde Kors-regi en gang om måneden 10 gange årligt – vel og mærke på landsplan, og blandt de mange indstillede var Kirstine Meldgård Olesen blevet udpeget som modtager af marts måneds buket.
I sin indstilling anførte Inge Kristensen bl.a.:
Lokalnyt / 17/03/2017
Som Brande Bladet kunne fortælle for små to uger siden, skal der nu bygges på Dørslundvejs vestside umiddelbart nord for motorvejen.
Det er firmaet Skandinavisk Textil Kemi A/S, som i en årrække har haft kontor på hjørnet af Uhrevej og Brandlundvej, der har købt 8.000 kvadratmeter for at samle aktiviteterne – både administration, produktion og lager - i et nybygget domicil.
Erhverv / 18/03/2017
Gymnastikopvisninger i Brande Hallerne både lørdag og søndag, stort springstævne med næsten 400 starter på rideskolen og en oprykningskamp i håndbold - der har været fuldt tryk på den lokale sport de seneste par dage.
Søndag eftermiddag kunne Brande HK's serie 2-herrer sikre sig en hurtig tilbagevenden til serie 1, som holdet blev degraderet fra inden jul. Modstanderen i Brande Hallerne var det eneste hold, der kunne forpurre Brandes oprykning, Riis-Tebstrup IF, men BHK'erne skulle blot bruge et enkelt point for at snuppe oprykningen.
Sport / 19/03/2017
En 32-årig mand fra Brande slap ikke så heldigt fra et natligt besøg i Herning.
Kl. 04.25 natten til lørdag svingede han fra Møllegade ind på Møllevænget, hvor han påkørte en parkeret personbil.
En politipatrulje var hurtigt fremme på stedet og tog manden med på stationen for at få udtaget en blodprøve, der skulle fastslå, hvor høj hans promille var.
Politi / 20/03/2017
I tidsrummet fra i torsdags til lørdag middag har der været indbrud i en bolig på Mosevænget.
Et soveværelsesvindue er opbrudt, men det er foreløbig uvist, om og i givet fald hvad, der er stjålet fra stedet.
Politi / 20/03/2017
I forbindelse med kulturfestivalen Off Road 2017 præsenteres lydkunst i Brandes tidligere renseanlæg.
Ét af kulturfestivalens projekter hedder Forladte Huse. Her har en række kulturaktører været på udkig efter forladte huse og bygninger, som kan danne ramme om nye og revitaliserede fortællinger. Gerne steder hvor et begyndende forfald, forladthed og historisk glemsel har taget over.
Kultur / 20/03/2017
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.