Skip to main content
Politiet vil gerne mødes med borgerne i Brande

Mødet med politidirektøren tirsdag gav en god dialog og muligheder, der nu skal undersøges nærmere

Af Astrid Vestergaard

- Det blev et konstruktivt møde. Vi fik en god dialog, og politidirektøren lyttede opmærksomt til vores argumenter. Nu er der forskellige muligheder, der skal undersøges nærmere, og politiet har sagt ja til at møde borgerne i Brande, når Brande Borgerforening holder generalforsamling på Hotel Dalgas 27. februar.

Politi / 26/01/2017

Kvindelig bilist kørte fra uheld

OPDATERET: En 14-årig pige fra Brande blev torsdag aften kl. 20.10 ramt af en bil, da hun kom cyklende i rundkørslen Østre Allé/Ejstrupholmvej/Dørslundvej.

Bilisten kom kørende ind i rundkørslen fra Mylius Erichsensvej og overså tilsyneladende fuldstændig pigen, selvom hendes cykel var fuldt lovligt forsynet med lys, og efter et kortvarigt stop og en snak med pigen genoptog chaufføren sin kørsel.

Politi / 27/01/2017

Kvaliteten af det lokale SSP-arbejde er i fare

Journalist Astrid Vestergaard skriver i et debatindlæg ”Der er så stille i Brande”.

Hun har nok ret, men hvor længe?

SSP-netværket i Brande er på vegne af børnene og de unge mennesker specielt bekymrede med udsigten til, at nærstationen i Brande måske lukker.

Vi har i Brande et velfungerende SSP-samarbejde. SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge. SSP er ofte omdrejningspunktet i det udførende kriminalpræventive arbejde.

LÆSERBREV / 27/01/2017

Brande IF hæver overliggeren

Klubbens to bedste seniorhold i Danmarksserien senest i 2023 og en medlemsfremgang på 50 % i samme periode. Det var nogle af de ambitiøse målsætninger, Brande IF’s formand og klubchef Michael Koch kom med i sin beretning på foreningens generalforsamling i klubhuset torsdag aften.

Sport / 27/01/2017

2 minutter i ringetid...

For en måneds tid siden mødte jeg Henrik Christiansen fra ´Brande-ikast Venstre´ i Aldi. Jeg hilste pænt på ham og spurgte om, hvorfor han på Facebook havde `liked´ en negativ kommentar til et indlæg, jeg havde skrevet.

"Fordi du skaber splid i Brande by med alle dine negative læserbreve," var svaret. "OK, men dét opslag, jeg havde sat på Facebook, handlede nu om forhold i Brande Hallerne, som jeg undrede mig over; så vil det sige, at du ´liker´ et opslag, du ikke har læst?" svarede jeg.

LÆSERBREV / 28/01/2017

Ny butik på vej i Solgården

2016 var hård ved antallet af butiksfacader i Brande, der i løbet af året måtte vinke farvel til 9 butikker, mens kun tre nye kom til, heriblandt to frisører.

Sidst på året begyndte strømmen dog så småt at vende med to nyåbninger, og nu er en tredje på vej i de lokaler i Solgården, der indtil 1. maj sidste år husede Brande Pizza og Isbar, men siden den flyttede på Torvet har stået tomme.

Nu er en ny lejer på vej ind i de tomme lokaler, men hvem det drejer sig om, og hvad der skal forhandles på stedet, må du have fat i næste uges udgave af Brande Bladet for at finde ud af.

Erhverv / 27/01/2017

Skimmelsvamp lukker en del af Præstelundskolen

Fund af skimmelsvamp på en del af Præstelundskolen medfører nu, at en del af skolens ældste elever ikke skal møde i skole i den kommende uge.

Det gælder eleverne på 7. og 8. årgang, mens eleverne på 9. årgang mandag skal møde i den ene af skolens gymnastiksale, hvor de vil få udleveret en plan for ugen. Det oplyser skoleleder Klaus Toft Høg i et brev til skolens forældre. Han skriver:

Lokalnyt / 27/01/2017

Ikast er ikke fjenden

Det har virkelig været bedrøveligt at opleve den gamle krig mod Ikast blusse op igen den seneste tid. Ikke kun fordi det er en meget ukonstruktiv måde at bruge sine kræfter på, men også fordi jeg ganske enkelt ikke forstår den.

LÆSERBREV / 30/01/2017

Ikke godt for Brande

Jeg mener ikke, at Fælleslisten har været god for Brande. Og hvorfor: Fordi de aldrig kom ind i maskinrummet, hvor politikken har været ført. Det har så givet de resultater, som vi nu har set vedr. Brandes status i fællesskabet. Det har været en al for stor klump at tage ind i samarbejdet, Og man kan jo også spørge sig selv set fra borgmesterens side, hvad ville de egentlig? Betegnelsen sagde jo ikke noget, ud over at al magt skulle være til Brandes fordel. Derfor skyndte han sig med at få et flertal med nogen af dem, han kendte.

LÆSERBREV / 30/01/2017

Svar til Hardy Graversgaard

Man kan jo altid snakke om, hvad der er godt og dårligt for Brande.

Du har en mening om, at Fælleslisten ikke har været god for Brande.

Men det kunne jo også være dig, som bruger nogle helt fordrejede argumenter, som ikke er gode for Brande.

LÆSERBREV / 30/01/2017

Byggelift stjålet

Fra adressen Fynsvej 11 er der stjålet en gul byggelift af mærket Omme.

Byggeliften, som kan spændes efter en bil, har registreringsnummeret UB2464, og der er tale om en byggelift af typen 1830EB2X.

Værdien af liften er ikke opgivet til politiet, som heller ikke ligger inde med oplysninger om, i hvilket tidsrum byggeliften er stjålet.

Politi / 30/01/2017

Mandagsdans - og lidt mere

Traditionen tro sluttes månedens aktiviteter på Brandlundparken af med mandagsdans i caféen, således også i aften, hvor der er lagt op til lidt mere end bare dans og musik.

Birthe Kring Henneberg, flittig debattør der bl.a. står bag facebook-gruppen Urfuglen, opfordrer alle til at komme og vise støtte og solidaritet og give de gamle en svingom.

Man skal selv medbringe kaffe, kopper og kage, og dansen starter kl. 19.

Lokalnyt / 30/01/2017

Uheldsbilist har meldt sig

Den kvinde, som torsdag aften ramte en 14-årig pige i rundkørslen Dørslundvej/Ejstrupholmvej/Østre Allé, har givet sig til kende. Det oplyser politiet i Herning, som fredag opfordrede kvinden til at kontakte ordensmagten.

Bilisten kom kørende ind i rundkørslen fra Mylius Erichsensvej og overså tilsyneladende fuldstændig pigen, selvom hendes cykel var fuldt lovligt forsynet med lys, og efter et kortvarigt stop og en snak med pigen genoptog chaufføren sin kørsel.

Politi / 31/01/2017

Slut på en epoke

Sidst i februar kan Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) fejre 100 års jubilæum, men mandag aften sluttede en epoke, da de sidste kartofler blev vejet ind, ikke bare fra årets kampagne, men fra Herningvej-siden i det hele taget:

Når den næste kampagne starter til august, skal kartoflerne indleveres på den modsatte side af banen.

Inden da skal der bygges i stor stil på den anden side af jernbanesporene, og det gamle vejehus – og det meste af dets inventar – skal vige pladsen for en udvidelse af produktionsarealet.

Erhverv / 31/01/2017

Ny gammel direktør konstitueret hos MES

Bestyrelsen for MES har aftalt med elselskabets tidligere direktør, Jens Høgsberg, at han med øjeblikkelig virkning midlertidigt indtræder i sit tidligere job.

Jens Høgsberg fratrådte som administrerede direktør hos MES med udgangen af 2012, en post han havde beklædt siden 2004.

Jens Høgsberg er elektriker, uddannet stærkstrømsingeniør og er merkonom i driftsledelse og blev ansat hos MES i 1984.

Erhverv / 31/01/2017

Kristian Thulesen Dahl til skolevalgsdebat på Nr. Snede Skole

Onsdag formiddag overværer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, debatten forud for skolevalget på hans gamle folkeskole, Nr. Snede Skole.

Han udtaler:

- Det er vigtigt at engagere skoleeleverne i vores folkestyre. For vores fælles demokrati har selvfølgelig også betydning for dem. Hvis man ikke stemmer som ung, så er der større risiko for, at man heller ikke gør det senere i livet, viser undersøgelser. Jeg er overbevist om, at et projekt som skolevalget er med til at styrke eleverne som aktive deltagere i vores folkestyre på mange forskellige niveauer.

Politik / 31/01/2017

PostNord afvikler deres distributionscenter i Brande

Når PostNord i starten af juni tager deres nye pakkecenter i Herning i brug, er det slut med distributionscenteret på Borupvej i Brande

I dag betjenes hele gl. Brande og Nr. Snede Kommune samt postnr. 7323 Give fra distributionscenteret i Brande, men de 32 postbude, som i dag udgår herfra, bliver delt mellem tre distributionscentre i Horsens, Vejle og Herning, når det nyopførte pakkecenter i HI-park efter planen tages i brug 6. juni.

Til gengæld kommer der ikke til at ske afskedigelser som følge af omlægningerne, oplyser PostNord.

Erhverv / 01/02/2017

Mod Strømmen

Tirsdag kl. 14.00 skete der et mindre uheld på parkeringspladsen ved Strømmen.

En bilist kørte langs et træhegn og ville svinge til venstre, da hun overså en mandlig cyklist, som foretog et højresving.

Ved ulykken skete der kun mindre, materiel skade.

Begge de involverede bor i Brande: Bilisten er en 31-årig kvinde; cyklisten en 65-årig mand.

Politi / 01/02/2017

Flere penge til sydlig omfartsvej

Det første stykke af den længe planlagte omfartsvej sydvest om Brande, strækningen fra Brandlundvej til Hyvildvej, rykker nu et skridt nærmere. Tirsdag frigav Ikast-Brande Kommunes økonomi- og planudvalg yderligere 2 mio. kr. til omfartsvejens første etape.

Beløbet fordeler sig med en halv mio. til en arkitektkonkurrence og 1½ mio. til påbegyndelse af vejprojektet. Midt i november godkendte byrådet en udgift på 155.000 til et forprojekt, som på daværende tidspunkt allerede var gennemført.

Politik / 01/02/2017

Voldsomt uheld på motorvejen

Onsdag aften kl. 22.12 skete der et voldsomt færdselsuheld i det nordgående spor på Midtjyske Motorvej mellem Brande og Herning.

En 57-årig kvinde fra Holstebro blev ramt bagfra af en 41-årig mandlig medtrafikant ligeledes fra Holstebro, der undervurderede kvindes hastighed. Ved sammenstødet blev kvindens bil skubbet ud i 2. vognbane, men hun kunne forlade køretøjet ved egen hjælp og gik ind i nødsporet.

Politi / 02/02/2017

Jordskredssejr til Dansk Folkeparti

På Klovborg Friskole endte ugens skolevalg med lidt af en jordskredssejr til Dansk Folkeparti: 33 procent af stemmerne gik til DF, mens Venstre og Alternativet hver fik halvt så mange stemmer.

”Vælgerne” var eleverne fra friskolens ældste klasser (6. klasse og opefter), og i alt blev der afgivet 18 stemmer, hvoraf Dansk Folkeparti altså indkasserede de seks.

Politik / 03/02/2017

Tidligere beredskabschef stopper

Brand & Redning MidtVest har foretaget en mindre organisationsændring pr. 1. februar.

Ikast-Brande Kommunes tidligere beredskabschef, nuværende viceberedskabschef Niels Christensen, har meddelt, at han ønsker at gå på pension med udgangen af 2017. Indtil da vil han stå for projektopgaver og forhold vedr. indsatsledelse og indsatlederne, mens beredskabsinspektør Lars Stensbjerg fremover vil varetage opgaver vedrørende det operative beredskab.

Navne / 03/02/2017

Ikast-Brande skarpest på indkøb

En rapport viser, at Ikast-Brande har de laveste udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser pr. indbygger.

Ikast-Brande Kommune har på linje med 53 andre kommuner deltaget i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI’s) indkøbsdataprojekt.

Overordnet set viser analysen af tallene, at Ikast-Brande Kommune gør det rigtig godt på indkøb af varer og tjenesteydelser. Det påvises, at Ikast-Brande Kommune sammenlignet med de 53 øvrige kommuner har de laveste udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser pr. indbygger, endda selvom kommunen er med på ret få SKI-aftaler.

Politik / 04/02/2017

Vingerne til møllen i Drantum

Torsdag, søndag ved nitiden kunne man se en lidt speciel transport ankomme til Brande.
Vingerne skulle have været leveret torsdag, fredag og lørdag - men p.g.a. tågen blev de sidste to vinger udskudt til søndag og mandag.
I løbet af de tre aftener ankommer vingerne til den nye mølle i Drantum. Vingerne, der måler 69,3 meter, skulle kantes rundt for at nå endestationen i Drantum.
Vingerne kom fra Lunderskov og blev fragtet via motorvejen til afkørslen nord for Brande, herefter ind mod byen ad Herningvej og via Nordlundvej ud på Brandlundvej og direkte ud mod Drantum.

Lokalnyt / 06/02/2017

Færre firmaskytter

I alt 91 hold deltog i årets firmaskydning. Det var næsten 20 hold færre end sidste år, som jo også var et skudår.

I damerækken var alt ved det gamle: Præcis som i 2016 gik sejren til holdet fra Siemens bestående af Jytte Lund, Helle Olesen, Lene Stephansen og Aase Rask, som sidste år skød det højeste pointtal af samtlige 110 deltagende hold.

I herrerækken var der til gengæld tale om et tronskifte. Sidste år var der pointlighed mellem hele fire hold på førstepladsen, men i år gik sejren til et helt femte, holdet fra Ejner Hessel.

Sport / 06/02/2017

Påkørt i rundkørsel

OPDATERET: Mandag middag skete der endnu engang et mindre færdselsuheld i rundkørslen Østre Allé/Dørslundvej/Ejstrupholmvej, og uheldet var nærmest en tro kopi af det uheld, der skete på stedet 1½ uge tidligere.

Denne gang var det en 15-årig pige, der kom cyklende ind i rundkørslen fra Gl. Arvadvej med retning mod N.J. Fjords Allé, da hun blev påkørt af en kvindelig bilist i en bordeauxrød Mitsubishi.

Politi / 07/02/2017

Vi har modtaget:

Jeg er glad for, at der trods alt sker mere i byrådet, hvor Fælleslisten er med, end jeg umiddelbart troede (svar fra vores viceborgmester i Brande Bladet). Jeg kunne stadig god tænke mig at vide om det, I har fået gennemført er noget, I har presset igennem, eller I har været i flertal med nogen, da det jo er mere sikkert.

LÆSERBREV / 07/02/2017

Tipsmillionær i Brande

Lørdagens tipskupon udløste for første gang i år en million til en både heldig og dygtig tipper, der som den eneste havde ramt alle 13 rigtige, og minsandten om ikke tipperen var fra Brande.

Det tyder meget i hvert fald på, eftersom kuponen var spillet hos Meny.

Hulls hjemmesejr over Liverpool kombineret med ligeså overraskende udesejre til West Ham og Sunderland over henholdsvis Southampton og Crystal Palace satte de fleste tippere af, men altså ikke tipperen fra Brande, som ramte de første ni kampe lige på og havde helgarderet de sidste fire kampe fra Championship.

Lokalnyt / 07/02/2017

Til Nicaragua for at etablere en landbrugsskole

I den kommende uge drager en mindre delegation bestående af en erfaren landbrugslærer fra Agroskolen i Hammerum, byrådsmedlem Tove Videbæk (formand for Børnenes Liv), fhv. læge Allan Vinge (næstformand i Børnenes Liv) samt en ung kultursociolog fra Aarhus Universitet til Nicaragua for at besøge Børnenes Livs projekt med gadebørn, som har fået et hjem og går på skole, hvor de ud over almindelige skolefag også lærer om landbrug.

Lokalnyt / 08/02/2017

Fastklemt måtte klippes fri

OPDATERET: Kort efter kl. 9 her til morgen skete der endnu engang et voldsomt færdselsuheld, hvor Sdr. Ommevej krydses af Tarpvej.

En 35-årig kvinde fra Brande, der kom kørende ad Tarpvej i østlig retning, overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da hun svingede ud på Sdr. Ommevej for at køre ind mod Brande.

Her kom en anden personbil ført af en 18-årig kvinde ligeledes fra Brande kørende fra Blåhøj-siden, og p.g.a. snefaldet og det deraf følgende glatte føre havde hun ingen chance for at bremse, men stødte ind i den 35-åriges bil.

Politi / 08/02/2017

Thulesen Dahl på hjemmebane

Pensionsalderen var til debat, da Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, torsdag var på rundtur i gl. Nr. Snede Kommune.

Besøget bragte DF’s frontfigur rundt til fire forskellige virksomheder, og i den indlagte frokostpause fik han også lige tid til at besøge filmskolen, som er under opbygning i Boest.

Hos Taasinge Elementer i Hampen, der indtil sidste sommer var en del af Palsgaard-gruppen, tog direktør Frank Henningsen og værkfører Torben Pedersen imod og gav en rundvisning på virksomheden, der fremstiller træspær og andre former for tagkonstruktioner i træ.

Politik / 09/02/2017

Flytter og udvider

Siden Rema 1000 lukkede i slutningen af 2011 for at flytte butikken til Vestergårdsvej i Brandes nordlige udkant har butikslokalet på hjørnet af Nørregade og Jernbanegade, hvor Brande Mejeri i sin tid lå, stået tomt, men det bliver der nu lavet om på: Til maj flytter en af byens eksisterende butikker tættere på stationen og får samtidig markant mere plads.

Hvilken butik, der er tale om, kan du læse i næste uges udgave af Brande Bladet.

Erhverv / 09/02/2017

Siemens igen i plus

Det netop offentliggjorte årsregnskab for Siemens Wind Power viser, at vindmøllekoncernen med hovedsæde i Brande igen tjener penge efter to år med milliardtab

Et overskud før skat på 938 mio. kr. og et nettooverskud på 711 mio. blev facit af regnskabsåret 2015/16, som blev afsluttet 30. september.

Erhverv / 09/02/2017

Så er der hul igennem

Efter flere måneders arbejde med renovering af broerne på Dørslundvej og udsættelse på grund af frostvejr, er vejen mellem Ikast og Brande igen åbent for trafik.

Brande Bladets journalist tog en prøvetur torsdag aften, og kunne ved selvsyn konstatere, at der ikke længere er spærret for gennemkørsel.

Lokalnyt / 10/02/2017

Stak af fra uheld

En tysk indregistreret bil påkørte søndag aften klokken 18.27 en anden bil på Blichersvej, hvorefter chaufføren stak af til fods.
En 78-årig mand fra Holstebro var gæst i et hus på Blichersvej og hørte braget, da bilen med høj fart påkørte en parkeret bil på Blichersvej. Den tysk indregistrerede bil fortsatte efter påkørslen ned for enden af Blichersvej, som er blind, hvor føreren efterlod bilen og stak af. Politiet leder fortsat efter manden, som kan se frem til et forsikringsansvar for skaderne på den påkørte bil.

Politi / 13/02/2017

Røde Kors er flyttet ind

Sidste onsdag markerede Røde Kors’ lokalafdeling i Brande, at foreningen har fået egne lokaler på Revlingevej
Af Mikael Lund -
Lokalerne, som tidligere husede Køkkenmesteren, deler Røde Kors med Teaterkompagniet, som blev husvilde, da Rosenbedet sidste år blev rømmet og solgt til nedrivning.

Lokalnyt / 13/02/2017

91-årig snydt af hjælpsom tricktyv

En 91-årig kvinde bosat på Storegade blev mandag klokken 10.15 snydt af en ung østeuropæisk mand, der tilbød hende at hjælpe med at køre hendes skraldespand på plads, efter at den var blevet tømt. Det blev den 91-årige kvinde så glad for, at hun tilbød ham at give ham lidt penge, men da hun gik ind i huset for at hente sin pung, var den væk.

Politi / 14/02/2017

Aktiviteter for børn – af børn

Hele ugen går det løs med vinterferieaktiviteter i byens butikker

Af Mikael Lund

Lokalnyt / 14/02/2017

Overvågning viste indbrudstyv

Tirsdag klokken 12.23 gik alarmen på en landejendom på Tykskovvej ved Ejstrupholm. Videoovervågning fra stedet viste, at en indbrudstyv med fullface hue var brudt ind. Da alarmselskabet G4S, og politiet kom frem, var der ingen personer på stedet. Der så umiddelbart ikke ud til at være stjålet noget.

Politi / 15/02/2017

De fik den kolde skulder

Af Villy Guldbrand Jensen -

Vi har været frygtprocessen igennem, og er nu helt afklaret omkring at vi fortsætter som selvstændige frivillige tandlæger, siger Toren Lillie, dinTANDLÆGE i Brande, der for nylig blev valgt som ny formand i den frivillige kæde dinTandlæge

Erhverv / 15/02/2017

Thorkild Kjær død

Tdligere bibliotikar i det daværende Brande kommune, Thorkild Kjær, er død 90 år gammel.
Læs nekrologen i Brande Bladet i næste uge.
Begravelsen foregår tirsdag den 21. februar fra Brande kirke kl. 11.00.

Lokalnyt / 15/02/2017

Kagehuset flytter og udvider

Siden Rema 1000 lukkede i slutningen af 2011 for at flytte butikken til Vestergårdsvej i Brandes nordlige udkant har butikslokalet på hjørnet af Nørregade og Jernbanegade, hvor Brande Mejeri i sin tid lå, stået tomt, men det bliver der nu lavet om på: Til maj flytter Kagehuset 100 meter tættere på stationen og får samtidig tredoblet arealet.

Af Mikael Lund -

Lokalnyt / 15/02/2017

Cykler stjålet fra efterskole

Midtjysk Efterskole på Vestergade i Ejstrupholm havde natten til onsdag indbrud i en aflåst garage fyldt med cykler. Her blev en hængelås klippet over med en boltsaks, hvorefter to indbrudstyve har kørt minimum otte cykler ud på parkeringspladsen og ind i en bil. Det viser spor i sneen, som også afslører, at der har været to personer om indbruddet.

Politi / 16/02/2017

Skolegården skal have et løft

Det er prøvet før uden resultat, men nu har tre mødre til børn i 5. klasse på Præstelundskolen sat sig for, at der skal ske noget

Skolens skolegård har længe trængt til en alvorlig opgradering, noget der ikke er blevet mindre aktuelt efter den seneste skolereform, der har mere bevægelse som et centralt element.

Lokalnyt / 17/02/2017

Kørte rundt i stjålet bil

Fredag klokken 13.15 standsede en politipatrulje en fører af en Mercedes Vito, som kørte i Kirkegade i Brande.

Bilen var brugsstjålet og kørte med stjålne nummerplader. Nummerpladerne var stjålet i Brande samme dag.

I bilen var der to personer - en 47-årig mand med ukendt adresse og en 35-årig mand fra Vandel.

Den 47-årige var bilens chauffør. Ham tog politiet en blodprøve fra, og den vil nu afsløre, om manden var påvirket af spiritus og/eller narko.

Politi / 20/02/2017

Bus kapret i Nr. Snede

En 49-årig mand fra Nr. Sundby steg søndag aften klokken 19.36 på en bus i Nr. Snede. Han tvang både buschaufføren og de to passagerer, der var i bussen, til at stige ud ved at true dem med en kniv. Bagefter stjal han bussen og kørte mod syd.

På en rasteplads ved motorvejen nær Åbenrå blev manden efter en større busjagt standset af politiet og taget med til byens politistation.

Forinden var motorvejen blevet spærret, og der blev lagt sømmåtter ud.

Politi / 20/02/2017

Trist buskaprer

Den 49-årige nordjyske mand, som søndag aften kaprede en bus i Nr. Snede, vil dels blive sigtet for ulovlig tvang, dels for brugstyveri af bussen og endelig for spirituskørsel. Derimod vil han ikke blive sigtet for røveri, da politi og anklagemyndighed i fællesskab har vurderet, at der ikke lå et berigelsesmotiv bag buskapringen. Det underbygges af, at manden ikke har rørt en taske, som var efterladt i bussen.

Politi / 21/02/2017

Skimmelsvampen spøger endnu

Planerne om af få 9. årgang tilbage på Præstelundskolen har måttet udskydes på ubestemt tid, da der trods grundig rengøring stadig er spor af skimmelsvamp i flere af skolens lokaler.

Resultaterne af den første runde af prøver frikendte skolens mellemtorv (4. – 6. årgang) for skadelige skimmelsvampe, men resten af prøverne fra skolen gav anledning til at få foretaget mere dybdegående prøvetagninger.

Sidste tirsdag blev der derfor taget ekstra prøver, hvor der blev ”åbnet op” i konstruktionerne til prøvetagninger på utilgængelige steder.

Lokalnyt / 21/02/2017

Preben Christensen fylder 70 år

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

Af Villy Guldbrand Jensen

Mange borgere har i tidens løb ringet til viceborgmesteren og har hørt stemmen i røret sige: Det er Preben.

Siden 1990 har han været en usædvanlig afholdt politiker, der altid har været på fornavn med folk, og har formået at kunne tale med alle og gerne villet i dialog med sine borgere.

Lokalnyt / 21/02/2017

Ny butik fik kort levetid

Det blev blot til fire måneders levetid for Brandes nyeste butik, samarbejdet mellem Marianne Kring, der sælger musikinstrumenter og trælegetøj m.m., og Karen Marie Lundager, der driver Eriksminde Gaardbutik.

Et skilt i butiksruden meddeler, at butikken er flyttet, og at man fremover kan handle på de to butikkers respektive hjemmesider.

Erhverv / 22/02/2017

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Camping 31
    Camping 31

    Kalender

    12 Aug.

    Brande kirkes børnekor

    Arrangør: Eunjin Dey
    Sted: Brande kirke
    18 Aug.

    Brandekoret starter

    Arrangør: Korleder Jesper Rahbæk Jespersen
    Sted: Brande Sognegård
    20 Aug.

    Ældregudstjeneste og kaffebord

    Arrangør: Præsterne i Brande
    Sted: Brande kirke
    20 Aug.

    Pilgrimsvandring fra Skærlund til Uhre

    Arrangør: Rie Mortensen
    Sted: Skærlund kirke
    21 Aug.

    Brande Jubilæumskor øver til jubilæumskoncert den 31. august i Remisen

    Arrangør: Jan Glud Østergård og Jesper Rahbæk Jespersen
    Sted: Brande Sognegård

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.