Gå til hovedindhold

Fortsat store udsving i vandprisen

På sit seneste møde fik Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg den årlige gennemgang af vandværkernes priser. Værkernes forskellige produktions- og distributionsforhold anføres som en medvirkende årsag til, at der fortsat er store udsving på prisen værkerne imellem.

Således slipper man fortsat med at betale kroner 1,50 pr. kubikmeter vand, hvis man bor i Gludsted, mens indbyggerne i Engesvang uforandret skal betale fire gange så meget for vandet.

Kommunens to klart største vandværker målt på omsætning, Ikast og Brande, har også holdt prisen i ro men ligger med kubikmeterpriser på henholdsvis 5,25 og 5,50 fortsat i den dyre ende.

Isenvad Vandværk er med en kubikmeterpris på 1,90 kroner næstbilligst, til gengæld har byens borgere måttet sluge en forhøjelse af det faste driftsbidrag på 50 % til 600 kroner årligt. Trods en prisforhøjelse på 25 % til 2,50 pr. kubikmeter er vandet i Bording stadig blandt kommunens billigste, nu på linje med Blåhøj By. Det eneste vandværk udover Bording, der har hævet kubikmeterprisen, er værket i Nr. Snede. Her er vandprisen hævet med 33 % fra 3 til 4 kroner pr. kubikmeter.

Den årlige faste afgift varierer også en hel del med vandværkerne i Bording og Blåhøj Stationsby som de billigste med en pris på 400 kr., mens prisen for samme ydelse i Gl. Hampen er mere end dobbelt så høj: 975 kroner efter en forhøjelse på 25 kroner.

Mange af vandværkerne har valgt at lade tilslutningsbidraget følge den generelle prisudvikling med en indeksregulering, mens andre har holdt prisen for at blive tilsluttet helt i ro. Et enkelt vandværk skiller sig dog ud fra mængden: I Gl. Hampen er prisen for at få lagt vand ind hævet med hele 63,7 % for byboere og 61,3 % på landet så den nu udgør henholdsvis 27.500 og 40.000 kroner. Mens tilslutningsprisen i bymæssig bebyggelse kun overgås af vandværket i Klovborg, ligger tilslutningsprisen på landet dog fortsat i den lave ende i Gl. Hampen sammenlignet med kommunens øvrige vandværker.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar

    Kalender

    08 aug.

    Søby Marked

    Arrangør: Søby Brunkuls Museum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Henring
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.