Gå til hovedindhold

Ny lokalformand for Kræftens Bekæmpelse

Inger-Lise Katballe

Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Ikast-Brande har afholdt generalforsamling. Formand Bjarne Sass-Petersens beretning vidnede om et højt aktivitetsniveau i Lokalforeningen og om et stort fokus på støtte til kræftramte borgere.

Han nævnte blandt meget andet 2 nye aktiviteter, en gruppe for ældre efterladte, og at der i Ejstrupholm er startet en strikke- og hæklecafé, hvor man mødes hver onsdag eftermiddag. Kræftens Bekæmpelse har lige knap 3.000 medlemmer i Ikast-Brande Kommune.

Solveig Jakobsen, Ikast, blev genvalgt til bestyrelsen. Nyvalgt blev Else Eriksen, Ejstrupholm og kommunens fhv. sundhedsdirektør, Inger-Lise Katballe, Brande.

Den nye bestyrelse har efterfølgende konstitueret sig med Inger-Lise Katballe som formand. Else Eriksen og lokalforeningens tidligere mangeårige formand, Henning Busk, er næstformænd med fokus på henholdsvis interne og eksterne forhold i relation til Lokalforeningen. Solveig Jakobsen fortsætter som kasserer og Annette Justesen som sekretær. Med i bestyrelsen er derudover fortsat Jørgen Nygaard og Irma Vase, der også har ansvar for gennemførelse af dele af foreningens aktiviteter.

Konstitueringen er et udtryk for det generationsskifte, som Henning Busk har ønsket efter mange år i spidsen for Lokalforeningens aktiviteter. Bestyrelsen ønsker at fortsætte og udvikle de mange gode aktiviteter, der allerede foregår. I den forbindelse vil bestyrelsen undersøge, om der er behov for at øge aktivitetsmulighederne i Brande-området. Endelig vil bestyrelsen vurdere mulighederne for at optimere den interne kommunikation. Det gælder eksempelvis hjemmesidens opbygning og funktion med henblik på en bedre og lettere kommunikation til deltagere i Lokalforeningens aktiviteter.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Biomar
    Biomar

    Kalender

    08 aug.

    Søby Marked

    Arrangør: Søby Brunkuls Museum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Henring
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.