Skip to main content
Synergien

Hvad skal vores nye skole i Brande kunne?

Dette og mange andre spørgsmål gav 360° Brande svar på meget tidligt i forløbet omkring etableringen af den nye skole i Brande.

Brande City kan med stor glæde se, at en lang, lang række af disse spørgsmål, med den fremlagte plan, er blevet besvaret til UG med kryds og slange.

Virkelig fornøjeligt at høre fagfolkenes fremlægning på Remisen.

Øverst har vi lavet en tjekliste på nogle af de ønsker og forventninger vi har til den nye skole.

Som det ses, er pladen næsten fuld, og der er smil op til begge ører.

LÆSERBREV / 29/04/2019

Ansat frastjålet pung

En 57-årig kvinde fra Brande, der er ansat på plejecenteret Solbakken på Smedevænget i Ejstrupholm, fik natten til søndag stjålet sin pung fra et personalerum på plejecenteret.

Pungen, som er rød, indeholdt udover 150 kr. i kontanter bl.a. købekort til Rema 1000 og Kvickly samt et Dankort fra Danske Bank.

Dankortet er efterfølgende forsøgt benyttet til at hæve på, men det er ikke lykkedes, eftersom kortene ret hurtigt blev spærret.

Politi / 29/04/2019

Skolepræsentation – når udvalgsformanden irettesætter!

Af Henrik Kraglund, byrådsmedlem for Fælleslisten

Ved præsentation af den nye skole i Remisen den 23. april stillede jeg 3 spørgsmål, som jeg nævner nedenfor - og disse spørgsmål supplerer jeg med et par refleksioner i kølvandet på præsentationen:

Valg af skolenavn

Jeg synes, at tanken om at kalde en skole for ”Synergien” er kikset – ordet er umoderne om 5-10 år. Ville det ikke være bedre at udskrive en konkurrence og lade borgerne finde et navn? Lød mit første spørgsmål.

Kunst på skolen

LÆSERBREV / 29/04/2019

Esbjergensere på afveje

Fire personer fra Esbjerg i alderen 18-24 år, alle med tilknytning til rockermiljøet, blev mandag kl. 16.05 antruffet på Statsfængsel Midtjyllands område.

Hvad de fire esbjergensere foretog sig på Nr. Snede-kanten, står hen i det uvisse, men ifølge eget udsagn havde de forvildet sig ind på fængslets område for at træde af på naturens vegne.

Politi / 30/04/2019

Fik foden i klemme

En 45-årig kvindelig ansat på OK Snacks i Ejstrupholm kom galt afsted mandag formiddag, da hun stod af en elstabler. Da hun trådte ned fra stableren, kom hun ved en fejl til at bakke ind i sin ene fod, som kom i klemme mellem trucken og noget afskærmning.

Kvinden, som er fra Hampen, blev kørt til sygehuset i ambulance, men ifølge politiets døgnrapport blev der ikke konstateret brud på foden.

Arbejdstilsynet er rutinemæssigt blevet underrettet om ulykken, der skete kl. 10.54.

Politi / 30/04/2019

I aften løber Blåhøj

Tirsdag den 30. april kl. 18.30 ved Blåhøj Hallen, starter Blåhøj IF i samarbejde med DGI Midtjylland og ”Bevæg dig for livet” (Ikast-Brande kommune) en ny løbeklub op.

I første omgang fokuserer vi på et begynderhold, hvor alle kan være med. Uanset alder og hvilken form man er i, (eller mangel på samme) Vi starter helt fra bunden med skiftevis gang/løb med max 2 min løb ad gangen.

Dette gør vi for, at alle får en god oplevelse.

Lokalnyt / 30/04/2019

Springvandet på Torvet

Da jeg allerede oplever, der florerer forskellige historier vedr. opstart af springvandet på Torvet, vil jeg her lige præcisere, hvad der skal ske med anlægget.

NEJ, til ombygning af springvandet.

JA, springvandet skal op at køre igen, men der bliver ikke lavet noget om.

Så det betyder, at det vil køre, som det altid har gjort med et vandtæppe, som er, hvad det er (måske ikke tæppe, men noget, der falder oppefra og ned).

LÆSERBREV / 30/04/2019

Hedeløbet - et motionsløb for alle

I aften er det blevet tid til den 34. udgave af Brande Motions ”Hedeløbet”.

Som sædvanlig startes der med 2 børneløb, et på 200 meter og et på 400 meter.

Efter fælles opvarmning er der afgang kl. 18.30. Her kan der vælges mellem distancerne 3,6 km, 6 km eller 12 km.

Der er præmier til de 3 første på hver af ruterne. Det er muligt at eftertilmelde sig frem til en halv time før løbets start.

Sidste år deltog omkring 150 motionsløbere og -gængere i Hedeløbet, hvilket var en lille fremgang i forhold til de to foregående år.

Sport / 01/05/2019

Ikast har overtaget førertrøjen

For andet år i træk er Gludsted den by i Ikast-Brande Kommune, der relativt set er vokset mest, men det er kommunens hovedby, der har fået klart flest nye indbyggere i løbet af 2018.

Med 2012 som undtagelsen, der bekræfter reglen, er Ikast-Brande Kommune målt på indbyggertal vokset støt siden sammenlægningen af Nørre Snede, Ikast og Brande i 2007.

I løbet af 2018 er kommunens befolkningstal vokset med yderligere 0,2 % til 41.282. Dermed har Ikast-Brande overhalet både Gribskov og Assens og er nu Danmarks 55.-største kommune målt på indbyggertal.

Lokalnyt / 01/05/2019

Stor narkofangst på Ikastvej

Der var gevinst, da en politipatrulje onsdag aften kl. 21.30 bankede på hos en 50-årig mand på Ikastvej nord for Ejstrupholm. Ved en ransagning af mandens hus fandt betjentene 32,5 gram kokain, 195,5 gram hash, 92 morfinpiller og 12 viagrapiller, som manden ikke kunne fremvise en gyldig recept på.

Desuden fandt betjentene nogle af de såkaldte pølsemandsposer, der anvendes til at opdele narkoen i mindre portioner, kreatin, som anvendes til at fortynde stofferne med, og en lommebog med regnskab.

Politi / 02/05/2019

Bag duggede ruder

Onsdag kl. 20.26 blev en kvartet bestående af tre 16-årige drenge fra lokalområdet samt en 21-årig mand fra Nr. Snede overrasket under hashrygning i en bil, som holdt parkeret på rastepladsen på Vejlevej ca. 200 meter nord for Statsfængsel Midtjylland ved Hundshoved.

En forbipasserende politipatrulje studsede over bilen, som holdt parkeret med totalt tilduggede ruder, men det viste der sig altså at være en årsag til.

Politi / 02/05/2019

Nyt lavpunkt for Hedeløbet

For første gang begav mindre end 100 løbere sig onsdag aften ud på Brandlund Hede for at løbe Hedeløbet, og arrangørerne erkender, at smertegrænsen for at afvikle motionsløbet er ved at være nået.

Sport / 02/05/2019

Femdobbelt spadestik til dobbelt burgereventyr

Torsdag formiddag blev de første spadestik til det, der inden årets udgang skal blive til Brande Food Stop, taget på hjørnet af Sjællandsvej og Thyregodvej.

Udover de to burgerrestauranter McDonalds og Burger King kommer området til at omfatte en OK selvbetjeningstankstation til både person- og lastbiler samt en vaskehal med to spor.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet, hvor du også kan møde de to franchise-tagere, der skal drive McDonalds-restauranten.

 

Erhverv / 02/05/2019

Hund og kat indebrændte

En hund og en kat mistede livet, da der torsdag eftermiddag udbrød brand i et hus på Storegade i Klovborg. Til gengæld lykkedes det husets beboere selv at få reddet to andre hunde ud af flammerne.

Brandfolkene fra Falck i Nr. Snede blev alarmeret kl. 15.40, men selvom de var hurtigt fremme på brandstedet, kunne de ikke forhindre, at husets køkken og soveværelse udbrændte, mens resten af huset blev svært sodskadet. Huset er derfor totalt ubeboeligt, men udlejer har sørget for at genhuse husets beboere.

Politi / 03/05/2019

Hessel med nyt rekordregnskab

Kombinationen af et bredt sortiment og et stærkt voksende eftermarked er hovedingredienserne i det seneste regnskab fra bilforhandleren Ejner Hessel, hvor man både målt på omsætning, bundlinje og antal medarbejdere sætter ny rekord.

Den familieejede bilforhandler Ejner Hessel A/S kunne i 2018 fejre sit 50-års jubilæum med ny rekord i både omsætning og overskud. Samtidig er medarbejderstaben vokset fra 957 til 1049 på tværs af virksomhedens 24 afdelinger.

Erhverv / 03/05/2019

Sæsonstart for tractorpullerne

Lørdag bliver der sat gang i tractorpulling-sæsonen, og præcis som de foregående fem år slippes de mange hestekræfter løs ved årets første DM-afdeling på Brande Pulling Arena på Frihedevej.

Det er DTP Midtjylland, der står som arrangør, og der bliver kørt på to baner hele dagen.

Se hele startlisten her.

Sport / 03/05/2019

Teamleder forfremmes til chef

Ikast-Brande Kommune henter sin nye chef for Erhverv, Bosætning og Fritid internt

48-årige Lone Jager Neldeberg (bill.) er udnævnt til chef for Erhverv, Bosætning og Fritid.

Lone Jager Neldeberg har været ansat i Ikast-Brande Kommune siden 2008 og er i dag teamleder for Erhverv og Fritid i Ikast-Brande Kommune.

Erhverv, Bosætning og Fritid en nyetableret afdeling, der samler og styrker en række af de områder, som det nye politiske udvalg, Erhverv, Vækst og Bosætning har.

Navne / 05/05/2019

Biblioteket flytter i Pakhuset

Inden årets udgang – formentlig i løbet af august – skal Brande Bibliotek flyttes til Pakhuset på Stationsvej.

Det oplyser Ikast-Brande Kommunes kultur- og biblioteksleder, Martin Lundsgaard-Leth. Beslutningen er truffet af byrådet på den lukkede del af dagsordenen ved det seneste byrådsmøde, som blev afholdt 8. april.

Lokalnyt / 04/05/2019

Højt sygefravær koster på bundlinjen

Ikast-Brande Kommunes Entreprenørafdeling har offentliggjort årsregnskabet for 2018. Regnskabet udviser et overskud på knap 587.000 kr., det laveste i de seneste fem år.

Omsætningen til entreprenørafdelingens eneste kunde, Ikast-Brande Kommune, faldt i 2018 med 1,5 % til knap 52,7 mio. kr., endda selvom vinteren 2017/18 var hårdere end normalt og derfor medførte en ekstraomsætning på næsten en million kroner. Til gengæld har der været et fald i de opgaver, som skoler og institutioner har fået udført af entreprenørafdelingen.

Erhverv / 06/05/2019

Ulykke spærrer motorvejsspor

OPDATERET: Midtjyske Motorvej er lige nu delvist spærret i det nordgående spor nord for afkørsel Arnborg på grund af et færdselsuheld. Motorvejen har været totalt spærret i nordgående retning i næsten to timer, men for kort tid siden blev den yderste vognbane genåbnet for trafik, så ulykkesstedet nu kan passeres med nedsat hastighed.

Politi / 06/05/2019

Fælleslistens nye tidsregning

Fælleslisten afholdt sidste mandag generalforsamling i Det gamle sygehus (Dok Arends). Formand Lasse Haahr (bill.) kunne byde velkommen til de 16, som var mødt op til det, han betegnede som ”Fælleslistens 2. generalforsamling i ny tidsregning.”

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Fælleslisten har haft et vanskeligt år – både i byrådet og i lokalområdet, indledte formanden, der også skosede de øvrige lokale medlemmer af byrådet for ikke at have udvist noget særligt synligt engagement.

Læs mere om generalforsamlingen i Brande Bladet tirsdag.

Politik / 06/05/2019

Motorvejen genåbnet

Oprydningen efter formiddagens voldsomme trafikuheld i det nordgående spor på Midtjyske Motorvej er nu afsluttet, og motorvejen er fuldt farbar igen.

Uheldet skete kort efter kl. 9, hvor en personbil, hvori der sad en kvinde og en mand, begge på 49 år, kørte op bag i en forankørende lastbils anhænger. Alt disponibelt redningsmandskab blev sendt til ulykkesstedet, men først omkring kl. 11 kunne yderste vognbane igen åbnes for passage med nedsat hastighed.

Politi / 06/05/2019

Kunstværker ryger i depotet

De mange kunstværker i Centerparken bliver nu fjernet. Størstedelen bliver i første omgang sat på depot. Det oplyser Ikast-Brande Kommunes kulturkonsulent, Carsten Jensen.

De nordiske gavlværker af Jorma Karden, Holger Bäckström og Bo Ljungberg på musikskolen og biblioteket tages ned og gemmes på depot indtil videre. Erik Poulsens skulptur ”Mor og barn”, der hidtil har stået placeret mellem det tidligere rådhus og biblioteket, sættes ligeledes i depot indtil videre.

Kultur / 06/05/2019

Hagl og uopmærksomhed udløste uheld

Gårsdagens færdselsuheld på Midtjyske Motorvej mellem Herning og Brande blev udløst af en kombination af hagl på kørebanen og en uopmærksom chauffør.

En 47-årig mand fra Sønderborg, som kom kørende i 2. vognbane i nordgående retning, var ikke opmærksom på, at der var sket et mindre uheld længere fremme, som havde blokeret trafikken. Det lykkedes ikke manden at bremse p.g.a. hagl på kørebanen, så han kørte op bag i en anden bil ført af en udenlandsk chauffør, derefter ramte han autoværnet og til sidst en tredje bil, en varebil ført af en 49-årig kvinde fra Åbenrå.

Politi / 07/05/2019

Over 44 år som Falckredder udløste kongelig belønningsmedalje

Forhenværende Falckredder Jens Jørn Skjærris blev mandag tildelt Den Kongelige Belønningsmedalje i sølv for lang og tro tjeneste.

Det skete ved en lille sammenkomst på Falck-stationen i Brande, og det var områdeleder Henrik Byskov (t.v.), der agerede majestætens forlængede arm, da han fæstnede den kongelige medalje på Jens Jørn Skjærris’ jakkerevers.

Navne / 07/05/2019

Siemens Gamesa-overskud på en halv mia.

Vindmøllekoncernen Siemens Gamesa har d.d. offentliggjort halvårsregnskab for perioden fra oktober 2018 - marts 2019. Halvårsregnskabet udviser et nettooverskud på 67 millioner euro svarende til en halv milliard danske kroner. For samme periode sidste år rapporterede virksomheden et rundt nul.

Halvårets omsætning svarede til 34,7 mia. kr., hvoraf service på møllerne udgjorde knap 15 %. Resultatet af den primære drift (EBIT) steg med 46 % til 130 mio. euro (ca. 970 mio. kr.), hvoraf de 90 mio. euro blev hentet i årets første kvartal (som er regnskabsårets andet).

Erhverv / 07/05/2019

Vi finder os ikke i den sindssyge forskel

Af formand for Bedre Psykiatri, Knud Aarup.

”Kræft siger du? Kom indenfor – her er dit behandlingsprogram, du skal nok klare dig. Nå skizofreni? Uha den var værre. Her er lidt medicin, og skynd dig så at blive rask – vi giver nok din seng til en anden i morgen."

LÆSERBREV / 07/05/2019

Sammenstød på Sjællandsvej

Kort efter middag tirsdag skete der et mindre færdselsuheld på Sjællandsvej.

Uvist af hvilken årsag undlod en 25-årig mandlig bilist fra Grindsted at overholde sin ubetingede vigepligt. Det resulterede i, at han kørte ud foran en anden bil ført af en 30-årig kvinde fra Brande.

Ifølge politiets oplysninger kom ingen af de to involverede alvorligt til skade ved sammenstødet.

Politi / 08/05/2019

Vind en Toyota Corolla 1,8 hybrid i en uge

Kan du svare på spørgsmålet ”Er kvinder mere miljøbevidste end mænd? ja eller nej?"

Send dit svar til post@brandebladet.dk - og vind brugsretten til en miljørigtig bil fra Toyota Give i en uge – kvit og frit!

Husk at oplyse dit navn, og telefonnummer!

Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger og kontakter vinderen direkte.

Vinderen får brugsretten i 8 dage til en ny Toyota Corolla 1,8 hybrid

Konkurrence / 08/05/2019

Jeg mister med et slag 20% af mine kunder

Tæt på jul modtog vognmand Knud Sørensen, Brande, et brev fra Ikast-Brande kommune, der kunne fortælle at de pr. 1. juni 2019 overtog hans kunder på landet, når det gjaldt renovation fra husholdningerne

Af Villy Guldbrand Jensen -

En ting er hvis de er bedre eller billigere, det kunne jeg forholde mig til, men her får jeg ikke lov at være med, siger en tydelig skuffet vognmand Knud Sørensen i Brande, der gennem de sidste tyve år har hentet affald hos private kunder, der typisk bor i de mindre landsbyer eller ude på landet.

Politik / 09/05/2019

Ukendt brandårsag

Politiets teknikere har sammen med en elsagkyndig undersøgt det hus på Storegade i Klovborg, der brændte forrige torsdag, men det lykkedes ikke for fagfolkene at få klarlagt brandårsagen.

Det nærmeste, teknikerne kunne komme det, var at bekræfte antagelsen om, at branden var opstået i husets soveværelse. Her havde man i første omgang mistanke til en petroleumsovn samt nogle mobilopladere, men om det er en af disse eller noget helt tredje, der var skyld i branden, bliver altså aldrig opklaret.

At branden kan have været påsat, er der derimod intet, der tyder på.

Politi / 09/05/2019

Mangler du dine nøgler?

Dette nøglebundt, som er fundet i Borgergade her til formiddag, kan afhentes på Brande Bladets kontor, Storegade 25, inden kl. 15.00

Lokalnyt / 09/05/2019

Indbrud i håndværkerbil

Kl. 03.24 natten til fredag har der været indbrud i en varebil, som holdt parkeret på Lindevænget i Ejstrupholm.

Bilens bagdør er brudt op med en skruetrækker, og fra bilen, som tilhører et byggefirma, er der stjålet tre vinkelslibere og en elhammer af mærket Makita samt en kuffert med laseropmålingsudstyr.

Politi / 10/05/2019

Tilbagegang i sparekassen

Den Jyske Sparekasse offentliggjorde torsdag periodemeddelelse for 1. kvartal 2019 med et resultat før skat på 15,0 mio. kr. mod 23,1 for samme periode sidste år. Resultatet er påvirket af nedskrivninger på et enkelt erhvervsengagement, som har udviklet sig negativt - men også af nedskrivninger på engagementer med minkavlere, der generelt er pressede efter en dårlig pelsauktion i januar 2019.

Erhverv / 10/05/2019

Lørdag genoplives springvandet på Torvet

Lørdag kl. 14 - umiddelbart efter Anette Heicks optræden - genindvies springvandet på Torvet.

Det er den lokale virksomhed Wintec, der ved Brande Citys mellemkonst har fået springvandet gjort funktionsdygtigt igen, og som det måske kan anes på billedet, blev vandtæppet så småt prøvekørt allerede fredag.

Lokalnyt / 10/05/2019

Stærkt udlæg af BioMar

Fiskefoderproducenten BioMar har haft en god start på 2019. Det fremgår af den kvartalsrapport, BioMars moderselskab, børsnoterede Schouw & Co. A/S, udsendte torsdag.

Kvartalets omsætning er steget med 13 % til 2,137 mia. kr. Tilsvarende er den afsatte mængde steget med 12 % til 250.000 tons, og overskuddet før skat er næsten fordoblet fra 33 til 59 mio.

Erhverv / 11/05/2019

Trafikprojekter puttes i mølposen

Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg har besluttet at fjerne to projekter fra den prioriteringsliste, der blev udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens trafikplan i 2015.

Listen omfatter større projekter, typisk med en anlægssum over 1 million kroner.

Der er dels tale om en ombygning af krydset Brandevej/Østergade i Ejstrupholm, dels en sideudvidelse samt anlæg af cykelstier på Dørslundvej.

Politik / 12/05/2019

Turismeindsatsen samles i Herning

Ikast-Brande Kommunes Erhvervs-, vækst- og bosætningsudvalg har besluttet at indgå en samarbejdsaftale med VisitHerning om den fremtidige turismeindsats. Det sker i direkte forlængelse af nedlæggelsen af Ikast-Brande Turistforening.

Som en af sine sidste opgaver inden sin fratræden har turistchef Jette Nielsen fået færdiggjort destinationsbrochuren for 2019, og i løbet af den kommende uge giver hun så stafetten videre ved tre arrangementer i henholdsvis Nr. Snede, Brande og Ikast. Her bliver der samtidig mulighed for at hilse på VisitHernings direktør, Mette Gottlieb.

Erhverv / 10/05/2019

Så springer springvandet igen

Lørdag kl. 14.20 kunne Alberte med hjælp fra Rosa klippe den røde snor over ved springvandet på torvet i Brande og straks rislede vandet igen efter flere års pause.

Formanden for Brande City, Preben Christensen, kunne fortælle de mange fremmødte, at der til dato var indbetalt 16.000 kroner af glade givere, der alle ønskede at der igen kom gang i springvandet, men at der der stadigvæk var mulighed for at give et bidrag.

Lokalnyt / 11/05/2019

Hyppeplov bortført

En gårdejer har mistet en Bumford hyppeplov til kartofler fra en lejet mark på Usseltoftvej.

Ploven stod parkeret sammen med en traktor, men tyven eller tyvene har ganske enkelt spændt ploven, der har en værdi af ca. 9.500 kr., fra og er derefter kørt væk med den.

Politi / 13/05/2019

Udlejningsselskab med akut vokseværk

Til oktober næste år er det 10 år siden, Erik Møller og Jacob Brun købte det tidligere værtshus Rio Brande på Storegade 27. Da de gik i gang med at gennemrenovere bygningen året efter, anede de ikke, at de små 10 år senere ville nærme sig 100 lejemål.

Det runde tal når de, når BM Invest, som deres fælles udlejningsselskab hedder, er færdig med at opføre i alt 24 huse på Dørslundvej 18-22.

Erhverv / 13/05/2019

Vindere af billetter til Sko/Torp

I sidste uges avis satte vi i samarbejde med Remisen 2 fribilletter til koncerten med den århusianske duo Sko/Torp, der bl.a. har pophits som ”On a Long Lonely Night”, ”Loser’s Game” og ”Get Ready” på samvittigheden, på højkant.

De to heldige vindere af billetterne blev:

Ejvind Jensen, Hyldevang 56, Give og

Lene Sørensen, Hyvildparken 21, 1. tv., Brande.

Som begge ganske korrekt havde svaret, er de to herrers fornavne henholdsvis Søren (Sko) og Palle (Torp).

De heldige vindere kan afhente deres billetter i Remisen.

Konkurrence / 13/05/2019

Aftale om automatisk fordeling af asylansøgere vil ødelægge EU

Af Dina Myrup Raabjerg, konservativ kandidat til EU, Ikast-Brande.

Er der noget, der kan få os til at gå i selvsving, så er det, når talen falder på flygtninge og migranter. Om det så er i Danmark eller i EU, så er det ved at splitte os ad, fordi vi graver os ned i hver sin grøft.

LÆSERBREV / 13/05/2019

Rideudstyr stjålet fra Blue Hills

I tidsrummet fra søndag aften til mandag morgen kl. 8 har der været indbrud hos westernridning-centret Blue Hills på Birkehegnet i Blåhøj.

Her er en stalddør blevet brækket op, hvorefter der er stjålet forskelligt rideudstyr mærket ”Kiefer” til en samlet værdi af ca. 16.000 kr. fra stedet, blandt andet grimer og stigbøjler.

Politi / 14/05/2019

Salget af kolonihaver slår alle rekorder

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Der er godt gang i ejendomssalget i Brande, men kolonihaveforeningen Nordlund vil ikke står tilbage.

I år er der blevet solgt hele 6 kolonihaver med bygninger.

- Og det mest positive er at det er til unge branditter, fortæller Poul Erik Pedersen fra kolonihaveforeningen.

I øjeblikket er der to haver til salg!

Lokalnyt / 14/05/2019

Entreprenørafdelingens fremtid til eftersyn

Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg har besluttet at se nærmere på, om en større del af entreprenørafdelingens arbejdsopgaver skal udliciteres.

På udvalgets møde i februar blev aftalen vedrørende de driftsopgaver, entreprenørafdelingen varetager, drøftet, og i den forbindelse fremkom der et ønske om, at udvalget skulle drøfte graden af udlicitering af kommunens driftsopgaver.

Politik / 14/05/2019

Tryllefløjten på 40 minutter

Gymnastiksalen på Præstelundskolen var tirsdag formiddag i et par timer omdannet til operahus, da Det Lille Operakompagni lagde vejen forbi Brande for at give to skolekoncerter.

Kultur / 15/05/2019

Motorvejsløber anholdt

En 20-årig kvinde, som er bosat i Brande, blev kort før middag tirsdag anholdt på motorvejen ved Herning, hvor hun havde bevæget sig ud til fods.

Det er langtfra første gang, det sker, og politiet er af den opfattelse, at kvinden, som tidligere har været indlagt på psykiatrisk afdeling, er fuldt bevidst om sine handlinger og de mulige konsekvenser heraf.

Politi / 15/05/2019

Navnet er: VisitHerning

Ikast-Brande kommer ikke til at indgå som en del af navnet på det nye turistsamarbejde med nabokommunen.

Ganske vist skiftede turistforeningen i Herning i forbindelse med generalforsamlingen i marts navn til Turistforeningen for Herning, Ikast-Brande og Omegn, men det navn, turister i området vil blive mødt med fremover, bliver altså VisitHerning. Det oplyste VisitHernings nyansatte direktør, Mette Gottlieb, ved et ”goddag og farvel-møde” tirsdag på turistkontoret i Brande, der lukker ved månedens udgang.

Erhverv / 15/05/2019

Kai og stjernerne

Onsdag var der for 11. gang festival for udviklingshæmmede på Brande Åcenter.

Sansefestivalen tiltrak foruden hjælpere og ledsagere over 600 gæster fra bo- og dagtilbud fra det meste af Jylland samt Fyn. Antallet af aktiviteter er efterhånden nået op omkring 50, og mange af dem bemandes af pædagogstuderende fra UCL Jelling, VIA Ikast og Sosu Skolen Herning som en del af deres uddannelse.

Kultur / 16/05/2019

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Menu
    Menu
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Sommerfest
    Sommerfest

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.