Af formand for Bedre Psykiatri, Knud Aarup.

”Kræft siger du? Kom indenfor – her er dit behandlingsprogram, du skal nok klare dig. Nå skizofreni? Uha den var værre. Her er lidt medicin, og skynd dig så at blive rask – vi giver nok din seng til en anden i morgen."

OK, det er sat på spidsen, men oplevelsen af forskel mellem behandlingen af fysisk og psykisk sygdom er desværre smerteligt velkendt for alt for mange pårørende. Det blev tydeligt i en rundspørge, vi lavede i vinter. Mere end 9 ud af 10 havde oplevet, at det var lettere at få adgang til behandling for en fysisk sygdom end for en psykisk. For nu bare at tage et enkelt resultat. 

Den ulige adgang til behandling, er bare en af de former for ulighed, der rammer mennesker med psykisk sygdom. Levetiden er en anden. Dårlig behandling og ressourcemangel stjæler i gennemsnit 20 år af en skizofrenipatients levetid. Og ser man på psykiatriens udvikling de seneste 20-30 år, er det tydeligt, at uligheden gennemsyrer selve måden sundhedsvæsenet bliver styret på. Mens der årligt er afsat flere penge på finansloven til kræft, hjertesygdomme og andre fysiske sygdomme, har psykiatrien måttet humpe afsted med pinligt små beløb fra satspuljen. Beløbene har været så små, at de ikke en gang har dækket stigningen i antallet af patienter.

Det lykkedes fx for min familie at få bostøtte og anden støtte til min steddatter blev syg. Det er godt, men det lykkedes kun, fordi vi kendte systemet indefra. Den ulighed er jo ikke rimelig. Det skal vi ikke acceptere.

Det er derfor, vi op til det kommende valg smøger ærmerne op og blæser til kamp for psykiatrien. Hvem der end sætter sig i regeringskontorernes bløde stole efter valget, vil vi have dem til at sikre bedre behandling og et længere liv for mennesker med psykisk sygdom. Vi vil ikke længere lade os nøje med forblommede ord om lighed og tomme løfter om gyldne psykiatriplaner. Vi vil ikke længere finde os i den sindssyge forskel.