Skip to main content
Tysk modstand til Natalie

Når taekwondokæmperen Natalie R. Lauridsen, som her ses yderst til højre efter at have vundet bronze ved sidste års U21-EM i Polen, idag skal i kamp ved VM i Manchester, får hun tysk modstand i sin første kamp.

Lodtrækningen har maget det således, at Brande-kæmperen i sin første kamp i kvindernes sværvægtsklasse (+ 73 kg.) skal op mod tyske Lorena Brandl.

Lykkes det danskeren at besejre tyskeren, venter vinderen af opgøret mellem russeren Olga Muzychka og Megan Lawrence fra Trinidad & Tobago i 2. runde.

Sport / 16/05/2019

Planen for Brande Syd præsenteres i Remisen

Tirsdag d. 4. juni - dagen før folketingsvalget, Grundlovsdag og Fars dag - inviterer Ikast-Brande Kommune til præsentationsmøde i RemisenBrande.

Her vil strukturplanen for Brande Syd blive præsenteret.

Mødet, som kræver forhåndstilmelding, begynder i Remisen, fortsætter i bus i området og slutter tilbage ved Remisen.

Lokalnyt / 16/05/2019

Udvidet lånegaranti til biogasanlægget i Blåhøj

På sit møde i mandags omgjorde byrådet en tidligere beslutning om kun at stille garanti for en del af Blåhøj Energiselskabs låneoptagelse hos KommuneKredit.

På det sidste byrådsmøde i 2018 besluttede byrådet ellers, at man kun ville stille garanti for den del af energiselskabets projekter, som endnu ikke var gennemført. Ved samme lejlighed besluttede byrådet i øvrigt at ophøje dette til et generelt princip ved fremtidige ansøgninger om lånegarantier.

Politik / 17/05/2019

Absolut ikke kun en biting

Af Ejgil Jessen Hansen

Vi mødes ved Den gamle Købmandsgård i Uhre. På grunden, der hører til Købmandsgården, står der nogle bistader. Bierne flyver ind og ud og kredser rundt tæt på os, men jeg har jo mange gange fået at vide, at man bare skal tage det roligt og ikke gå i panik.

Lokalnyt / 18/05/2019

Brevduer – en uddøende fuglerace i Danmark

Af Ejgil Jessen Hansen

På Plantagevej i Brande findes en af de få danskere, som har brevduerne som hobby. Det er Ole Madsen. Mange vil huske ham som en dygtig håndboldtræner, men nu er det ikke håndboldspillere, han træner, men derimod brevduer.

Lokalnyt / 19/05/2019

Gang i Anette Heick og Brande

Lørdag eftermiddag – lidt forsinket som vanligt – nåede Gang i Brande karavanen til torvet, hvor Anette Heick, akkompagneret af en guitarist, tog de mange fremmødte på torvet med på en rejse gennem Melodi Grand Prix´ens lange historie – fra to lys på et bord til Danmarks bidrag i 2019!

En kombination af godt vejr, Anette Heick og indvielsen af springvandet gjorde at Brande denne lørdag eftermiddag kunne fylde torvet med glade mennesker, der nød det gode vejr, musikken og at springvandet igen spiller som det skal.

Kultur / 16/05/2019

Hurtig VM-exit

Det blev kun til en enkelt optræden for Natalie R. Lauridsen fra Brande Taekwondoklub, da hun her til eftermiddag fik sin VM-debut ved verdensmesterskaberne i Manchester.

I sin første kamp i kvindernes sværvægtsklasse (+ 73 kg) skulle hun møde tyske Lorena Brandl, og tyskeren viste sig ikke overraskende som en alt for stor mundfuld for den unge dansker.

Sport / 16/05/2019

Styrk velfærden for vores børn og ældre

Af Anne Paulin, folketingskandidat for Socialdemokratiet Vestjyllands Storkreds, og Frank Heidemann, 2. viceborgmester Ikast-Brande Kommune.

I socialdemokraternes nye velfærdsudspil stilles der krav om, at der skal følge penge med fra staten til kommunerne når antallet af ældre og børn vokser.

Det vil mange nok synes er en selvfølge, men det er slet ikke sket i tilstrækkeligt omfang i den nuværende regerings tid ved magten. 

LÆSERBREV / 20/05/2019

Indbrud i fængslet

Normalt forsøger fangerne at slippe ud af et fængsel, men søndag eftermiddag var det den omvendte verden, da fire mænd kl. 15.46 blev opdaget, mens de var ved at forcere hegnet til Statsfængslet Midtjylland i Nr. Snede.

En politipatrulje blev sendt til stedet, og sammen med fængselspersonalet fik de fanget de fire mænd, hvoraf det lykkedes for den ene at komme ind på fængslets område.

Politi / 20/05/2019

Otte 7’erstole stjålet

I tidsrummet fra torsdag kl. 16.15 til fredag kl. 11.25 har der været indbrud på Hyvildvej. Her er en dør blevet brudt op, og der er rodet rundt i huset.

Udbyttet ved indbruddet blev otte Arne Jacobsen-stole, ”7-eren”, med lædersæder til en ikke uanselig værdi.

Politi / 20/05/2019

National Park i Midt og Vestjylland

Af Hanne Ringgaard Møller, folketingskandidat for Radikale Venstre i Vestjyllands Storkreds.

I Danmark er der blevet tradition for at etablere Nationalparker og Skjern Å National Park er måske den næste.

I forbindelse med processen frem mod en mulig etablering af Nationalpark Skjern Å har byrådet i Ringkøbing-Skjern besluttet at nedsætte et Nationalpark udvalg.

LÆSERBREV / 20/05/2019

Madsen, Møller & From vender tilbage

Musikforeningen www.branderocker.dk har offentliggjort efterårets koncertprogram, som byder på et gensyn med en populær trio: Madsen, Møller & From. Trioen med sanger og sangskriver Johnny Madsen i den vokale forgrund spiller i RemisenBrande 18. oktober, men indtil videre er det kun musikforeningens medlemmer, der kan købe billetter til koncerten med de tre herrer. For alle andre starter billetsalget til koncerten i forbindelse med Brande Marked 15. juni.

Kultur / 20/05/2019

Mere hæder til håndboldleder

I starten af marts blev Brande HK’s næstformand, Karina Kjærgaard Jakobsen, kåret til Årets ildsjæl i Jysk Håndboldforbunds kreds 6 i forbindelse med kredsens generalforsamling, og mandag aften var der så mere hæder til den energiske BHK-leder.

Midt i et møde ved havebordet på terrassen med BHK-formand Jan Helleberg dukkede Anni Lyskjær og fotograf fra DGI Midtjylland op med blomster og et diplom, der kundgjorde, at Karina Kjærgaard Jakobsen var udpeget som modtager af månedens buket i DGI Midtjylland.

Sport / 21/05/2019

Triatlon og duatlon som sjov dyst

Arbejdskolleger, naboer, familier og andre har mulighed for en sjov dyst, når Brande Motion lørdag 25. maj for 19. gang arrangerer motionsstævne med triatlon og duatlon.

Sport / 21/05/2019

Viceborgmester vikarierer som valgbestyrelsesformand

Som borgmester er man født formand for valgbestyrelsen i forbindelse med afholdelse af valg, og Ikast-Brande Kommunes borgmester, Ib Lauritsen (V), fungerer da også som sådan, når der på søndag afholdes valg til Europa-Parlamentet. Det gør han til gengæld ikke, når folketingsvalget afholdes 5. juni, eftersom han er forhindret.

Politik / 22/05/2019

Ja til EU's kerneværdier – nej til fælles EU-skatter

Af Mette Bock, spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Liberal Alliance

Det berørte os alle dybt, da den parisiske katedral Notre Dame stod omspændt af flammer. Katedralen er en uerstattelig del af både den franske og den europæiske kulturarv.

LÆSERBREV / 22/05/2019

Urban Street Zone inviterer til Gadeidrættens dag

På lørdag inviterer street sport-foreningen Urban Street Zone til Gadeidrættens dag i skaterhallen på Mylius-Erichsensvej.

Gadeidrættens dag, som afholdes 46 steder over hele landet, er et årligt tilbagevendende arrangement, der har til formål at vise politikere og kommuner, hvilken størrelse gadeidrætten er. Samtidig er målet at få aktiveret endnu flere børn og unge på gadeplan.

Alle events arrangeres af lokale ildsjæle med støtte fra Den Nationale Platform for Gadeidræt.

Sport / 22/05/2019

Tyvetogt på Feddet

En eller flere tyveknægte har benyttet natten til onsdag til at plyndre en håndfuld biler på Feddet, og ikke nok med det: En af bilerne er desuden blevet stjålet.

Politi / 23/05/2019

Frie skoler skaber balance i Danmark og liv i lokalsamfundene

Af Hanne Ringgaard Møller, folketingskandidat i Vestjyllands storkreds for Radikale Venstre.

Igennem de sidste 17 år er antallet af friskoler støt steget. Mange pga. af, at folkeskolerne er lukket ned i de små landdistrikter, hvor forældre og lokale ildsjæle herefter har taget over for at fastholde det lokale nærdemokrati.

LÆSERBREV / 23/05/2019

Storudrykning til Give Steel

OPDATERET: Brandfolkene fra Falck i Brande rykkede ud med fuldt slukningstog, da der kort før middag torsdag indløb melding om brand i industribygning fra Give Steel på Sjællandsvej.

Her var der gået ild i en såkaldt slyngmaskine, som var under reparation.

Ifølge politiets oplysninger havde svejsearbejde antændt nogle gummidele i maskinen, men branden blev begrænset til selve maskinen, og der skete ikke skade på hverken bygninger eller virksomhedens øvrige produktionsapparat.

Politi / 23/05/2019

Golfbag stjålet fra skur

I perioden fra Bededag kl. 12 til tirsdag kl. 19.30 har der været indbrud i et skur ved klubhuset hos Brande Golfklub på Nordlundvej.

Skurets hængelås er blevet brudt op, og fra skuret er der stjålet en Wilson golfbag med indhold: 7 jern, 3 køller, en putter og et sandjern.

Det stjålne har en samlet værdi af ca. 5.000 kroner.

Politi / 24/05/2019

BIF-Cup gennemføres

Selvom antallet af deltagende hold for andet år i træk er dalende, gennemføres ungdomsfodboldturneringen BIF-Cup for 39. gang i dagene 4. -7. juli.

Ved tilmeldingsfristens udløb 15. maj havde et halvt hundrede hold tilmeldt sig ”hovedturneringen”, mens genindførelsen af Mini-BIF-Cup endnu ikke har kastet andre tilmeldinger end fra arrangørklubbens egne U8-, U9- og U10-hold af sig.

Sport / 24/05/2019

De frie skoler er lokalsamfundenes kit

Ikke mange kender ordet ”koblingsprocenten”, men alle kender ordet ”koblingspunktet”, der hvor en bil er i balance og holder stabilt, selv på en stejl bakke. Men koblingspunktet er et ømt punkt, for firer man for meget på det, ja så står bilen af.

Sådan er det også med koblingsprocenten. Presser man den for meget, ja så må friskoler lukke.

Friskolernes koblingspunkt er 75%. Det vil sige, at staten bevilger friskolerne 75% af de 68.300 kr., som en normalelev i de kommunale folkeskoler koster i gennemsnit.

LÆSERBREV / 25/05/2019

De første 100 valgplakater er pillet ned

Siden 4. maj kl. 12 har det været lovligt at hænge valgplakater til Europa-Parlamentsvalget op, og præcis en uge senere var det så folketingskandidaternes tur til at indtage lygtepæle m.v.

Politik / 24/05/2019

Forsker: Nedlæggelse af valgsteder skaber demokratisk fattigdom

Ved dagens valg til Europa-Parlamentet er antallet af afstemningssteder i Ikast-Brande Kommune reduceret fra 15 til 10. Det betyder, at vælgerne fra Hampen må køre til Gludsted for at afgive deres stemme, de vælgere, der tidligere har stemt på Uhre Kro eller i Drantum Forsamlingshus må køre til Brande, vælgere fra Pårup må bevæge sig til Engesvang, og fra Munklinde-området gik turen til Bording. Samme model gør sig gældende ved det kommende folketingsvalg samt alle fremtidige valg.

Politik / 26/05/2019

Udsat for vold i sit eget hjem

Kort efter midnat natten mellem fredag og lørdag blev en 33-årig mand fra Brande udsat for vold i sit eget hjem på Mylius-Erichsensvej.

Forud for overfaldet havde manden siddet og drukket nogle øl med to andre mænd fra Brande på henholdsvis 23 og 24 år, men af ukendte årsager endte aftenen med, at de to gæster tildelte deres vært flere slag i ansigtet og på kroppen, bl.a. med en bobkø.

Da politiet nåede frem til adressen, havde de to mænd forladt stedet igen, og de blev derfor ikke anholdt, men politiet kender deres identitet.

Politi / 27/05/2019

Vigepligtsforseelse udløste uheld

En 35-årig mand fra Nr. Snede var lørdag aften kl. 19.02 skyld i et færdselsuheld i t-krydset Søndergade/Ikastvej i Ejstrupholm.

Da den 35-årige svingede fra Søndergade ud på Ikastvej, overholdt han ikke sin ubetingede vigepligt. Det betød, at en 53-årig mandlig medtrafikant fra Ikast, der kom kørende ad Ikastvej i nordlig retning, måtte foretage en undvigemanøvre for at undgå påkørsel af den svingende bil. Derved kom han over i den modsatte vejbane, hvor en 28-årig kvinde fra Vejle kom kørende i den modsatte retning med det resultat, at de to i stedet stødte sammen.

Politi / 27/05/2019

Lottomillionær i Kvickly

Der var ingen vindere af 1. præmien i lørdagens lottotrækning, men selvom ingen vandt førstepræmien, er der alligevel to heldige spillere, der kan kalde sig lottomillionærer efter weekenden. Hver uge trækkes der lod om to gange 1 mio. kr. på alle spillede rækker, så man kan blive millionær uden et eneste rigtigt lottotegn.

Den ene heldige vinder fra Assens Kommune har spillet sin kupon på nettet, mens den anden nybagte millionær har købt sin kupon i Kvickly i Brande. De to vindere er henholdsvis nr. 3.376 og 3.377 i millionærklubben hos Lotto.

Lokalnyt / 27/05/2019

Storsejr til Gade

Som en af de første kommuner har Ikast-Brande opgjort de personlige stemmetal fra søndagens valg til Europa-Parlamentet, og særligt en politiker kan glæde sig over resultatet: Venstres tidligere forsvarsminister, Søren Gade fra Holstebro, har fået ikke færre end 3.525 personlige stemmer i Ikast-kredsen, som valgkredsen hedder. Det svarer til 19 % af de afgivne stemmer, altså næsten hver femte.

Politik / 27/05/2019

Folkeskolen og lokalsamfundet skal styrkes

Af Mogens Jensen, folketingsmedlem, Socialdemokratiet.

Friskoler er en vigtig del af den danske skoletradition. De skal være der som et alternativ til folkeskolen for de forældre, der ønsker en anden pædagogisk retning eller i områder, hvor der er langt til den nærmeste skole. Derfor skal de også fortsat kunne drives og løbe rundt. Men Socialdemokratiet vil holde fast i, at folkeskolen netop skal være folkets skole. Derfor foreslår Socialdemokratiet at skære i tilskuddet til landets friskoler, så vi kan styrke fællesskabets skole, folkeskolen.

LÆSERBREV / 27/05/2019

Socialdemokratiet og de små friskoler

Fra 2015-2018 er der sparet mere end 1,2 mia. kr. på folkeskolen. Samtidig er cirka det samme beløb blevet tilført privat- og friskolerne. Det statslige tilskud til elever i privatskoler er således blevet hævet fra 71 pct. til 76. pct. af udgiften til en normal folkeskoleelev.

LÆSERBREV / 28/05/2019

Motorvejsløber igen-igen

Den 20-årige kvinde fra Brande, der har gjort det til sit speciale at løbe rundt på motorvejen ved Herning, var på spil igen mandag morgen kl. 9.30, hvor hun endnu engang løb rundt mellem bilerne. Det betød, at politiet kortvarigt måtte afspærre motorvejsstykket ind mod Dronningens Boulevard, indtil kvinden var indfanget.

Hun blev sigtet for at have overtrådt færdselslovens § 44, der omhandler færdsel på motorvej, samt for ikke at have efterkommet politiets anvisninger og blev efterfølgende løsladt igen.

Politi / 28/05/2019

Skummel mand i kælderen

Mandag kl. 15.44 fik politiet anmeldelse af et indbrudslignende hærværksforhold.

Et kvindeligt vidne havde set en ”skummel mand” smadre et vindue til kælderen under danbolig i Jernbanegade, og da en politipatrulje nåede frem til adressen, fandt de ganske rigtigt en 28-årig mand fra Litauen, som forsøgte at gemme sig i kælderen.

Hvad han lavede der, kunne han ikke rigtig redegøre for, så han blev anholdt og taget med på politistationen og løsladt igen fire timer senere med to sigtelser for henholdsvis hærværk og husfredskrænkelse.

Politi / 28/05/2019

Sociale fællesskaber og boformer, som kan fremme livskvaliteten

I Danmark bliver der flere og flere ældre, og i 2040 vil hver 4. dansker være over 60 år. Det er en udvikling, som udfordrer boligmarkedet, fordi udbuddet ikke modsvarer fremtidens krav. Men det kan også betyde, at der bliver flere ensomme. Det er nemlig i alderdommen, at ensomheden stiger mest set over et livsforløb. Ensomhed er et massivt samfundsproblem, der i dag påvirker 104.000 ældre.

LÆSERBREV / 28/05/2019

Store planer på Vestergårdsvej

Det er ikke kun ved motorvejsafkørsel Brande Syd, der er nye indkøbsmuligheder på vej. Også i den modsatte ende af byen – på Vestergårdsvej – er der nye butikker og sågar et hotel i støbeskeen.

I slutningen af oktober sidste år besluttede Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for centerområdet ved Vestergårdsvej, hvor Rema 1000, Jysk, Jem & Fix, Uno X og Euromaster i forvejen har etableret sig.

Erhverv / 28/05/2019

Gludsted glæder sig

Når juli begynder, går også starten på årets Internationale Art Workshop i Gludsted, den niende i rækken. Det bliver to hyggelige uger, hvor alle kan komme og kigge og snakke på kryds og tværs. Mange kan nok få en snak om forskellig smag på kunst og kunstens betydning for mennesker eller få en snak om, hvordan man lever andre steder rundt om i Danmark eller i Verden.

Kultur / 29/05/2019

Marginal resultatforbedring hos Give Steel

Det er fortsat en god forretning at fremstille stålspær. Det viser det netop offentliggjorde årsregnskab for 2018 fra Give Steel A/S (det tidl. Give Stålspær).

Brande-virksomhedens driftsresultat voksede i 2018 med 3,2 % til 19,2 mio. kr., og resultatet før skat voksede 400.000 kr. til 13,4 mio. Endvidere steg det gennemsnitlige antal medarbejdere i årets løb fra 263 til 298, og her stopper væksten i antallet af medarbejdere ikke: I løbet af efteråret udvider virksomheden med eget ingeniørkontor i Århus.

Erhverv / 29/05/2019

Vindere af billetter til Kings of Rock

I denne uges avis satte vi i samarbejde med musikforeningen www.branderocker.dk 3 x 2 fribilletter til fredagens koncert i RemisenBrande med Kings of Rock, på højkant.

De heldige vindere af billetterne blev:

Rene Christensen, Lars Nielsens Vej 64, Brande,

Heine Kristensen, Skovbrynet 52, Brande og

Bettina Birkemose, Gunvorsvej Syd 16, Brande.

Konkurrence / 30/05/2019

Vi holder ferielukket på fredag

Fredag den 31. maj holder vi ferielukket på kontoret og i trykkeriet.

Vi åbner igen mandag den 3. juni kl. 7.00.

God Kr. Himmelfartsferie!

Lokalnyt / 29/05/2019

Sammenstød på Nordlundvej

En person måtte transporteres væk i ambulance, da to personbiler kort efter kl. 17.30 stødte sammen på Nordlundvej.

Sammenstødet skete, da en mindre varebil svingede fra Nørremarken ud på Nordlundvej, hvor en anden bil, en Ciroën C4 Cactus, kom kørende i nordvestlig retning og ikke kunne undgå at ramme frontalt ind i den svingende bil.

Samtlige udrykningskøretøjer fra den lokale Falck-station, som er beliggende ca. 600 meter fra ulykkesstedet, var hurtigt fremme for at frigøre passsageren i Citroënen, og den pågældende blev taget med på skadestuen til nærmere undersøgelse.

Politi / 30/05/2019

KD har de gode kandidater

Af Jens Ove Kjeldsen, Herning

Formand for Kristendemokraterne i Region Midtjylland

 

Tøm din postkasse, inden du sætter dit kryds på onsdag. Mange ihærdige hjælpere har uddelt storkredsens 132.000 flotte foldere inden valgdagen. Da alle i hele storkredsen kan stemme på alle vores kandidater, har vi valgt overalt at præsentere alle 10 kandidater i folderen. Den lokale kandidat er på forsiden og derefter alle de øvrige 9 kandidater med Kristian Andersen prioriteret øverst i hele Vestjylland.

LÆSERBREV / 03/06/2019

KD’s ord og handlinger

Af Erik Poulsen, EP-kandidat for Venstre

Til dig, der overvejer at stemme på Kristendemokraterne: Kender du egentlig deres politik? Partiet har ikke været i Folketinget siden 2005, og sammenhængen mellem dets ord og handlinger kan derfor bedst bedømmes i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er Kristian Andersen & co. især kendt for gratis parterapi til ægtepar og en lunken holdning til vindmøller. 

LÆSERBREV / 03/06/2019

Sundhed for alle

Af Hanne Ringgaard Møller, folketingskandidat for Radikale Venstre

LÆSERBREV / 03/06/2019

Skal børn og unge ryge?

De fleste vil vel svare nej på det spørgsmål. Blandt andet fordi statistikkerne tydeligt viser, at rygning er farligt - faktisk er det den væsentligste årsag til dødsfald i Danmark - ca. 13.000 hvert år. Målt på en anden måde er det aktuelt sådan, at 2 elever i hver skoleklasse vil komme til af dø af rygning. Hvilke andre tilsvarende skadeligt stoffer tolerer vi i Danmark? Er der ingen, der vil ændre på den situation?



LÆSERBREV / 03/06/2019

EM-klar med en ”double” i tasken

Der er sket en del, siden jeg for 3½ år siden første gang interviewede dengang 18-årige Rasmus Nissen Kristensen (bill.) i en sparsomt oplyst lounge i IBF Arena i Ikast. Dengang havde han trods status af U19-landsholdsspiller stadig både sit kørekort og sin superligadebut til gode, men begge dele er for længst vinget af, og siden januar sidste år har han kunnet kalde sig Ajax-spiller.

Sport / 03/06/2019

Færre brevstemmer

Onsdag skal danskerne som bekendt til valgurnerne igen for anden gang på halvanden uge.

5. juni gælder det valget til Folketinget, og mens der ved Europa-Parlamentsvalget søndag d. 26. maj var ti partier og lister at vælge imellem, er der onsdag ”13 til bords”.

Nye på stemmesedlen i forhold til EP-valget er Nye Borgerlige, Stram Kurs, partiet Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne, mens Folkebevægelsen mod EU ikke stiller op ved folketingsvalget.

Politik / 03/06/2019

Falkemanden fortæller i Skærlund

I aften får Skærlund Forsamlingshus besøg af en mand, der om nogen ved hvad det indebærer at skulle klare sig alene gennem lang tid.

"Falkemanden" alias Flemming Sanggaard stod tidligere på året tilbage som vinder af den tredje sæson af DR-programmet Alene i vildmarken efter at have tilbragt to måneder i sit eget selskab ved den vestnorske sø Salsvatnet.

Han står desuden bag Silkeborg Ørnereservat og rovfugleshow, men i aften er det beretningen om hans oplevelser i vildmarken, der er på tapetet.

Billetter til foredraget, der starter kl. 19, kan købes ved indgangen.

Kultur / 04/06/2019

Kommunale jubilarer fejret

Onsdag d. 29. maj blev flg. fem jubilarer ved Ikast-Brande Kommune fejret på rådhuset i Ikast (set fra venstre): Aase Andersen, Hjemmeplejen Distrikt Nord (40 år), Finn Hansen, Leder Østbyens SFO (40 år), Ulla Gunhild Nissen,  køkkenområdet (25 år), Kurt Petersen, Entreprenørafdelingen (25 år) og Birgit Rimmerhus Vestergaard, Socialpsykiatrisk Center Syd (Ørbæklund - 25 år).

Jubilarerne ses her sammen med borgmester Ib Lauritsen (til og fra Venstre) og kommunaldirektør Flemming Storgaard (t.h.).

Navne / 04/06/2019

Bestseller-tårnet sat på pause

Dagbladet Børsen kan i dag fortælle, at Bestsellers planer om at opføre Nordeuropas højeste bygning er udsat på ubestemt tid. Til avisen udtaler projektleder Anders Krogh Vogdrup, at det tårnhøje byggeprojet ikke er opgivet, men kører videre som hidtil.

- I den kommende tid fokuserer vi primært på interne overvejelser. Det medfører helt naturligt, at der dedikeres færre eksterne ressourcer til den specifikke udvikling i denne periode, udtaler projektlederen til Børsen.

Erhverv / 04/06/2019

Halvanden længe fortæret af flammer

Hverken dyr eller mennesker kom til skade, da der her til eftermiddag udbrød brand på Engebækvej 27 ved Uhre. Til gengæld nedbrændte den ene af gårdens fire længer, og en anden blev voldsomt brandskadet.

Ejendommen, som ejes af Mikal Zacho Rasmussen, har været til salg et stykke tid og har været ubeboet de seneste par måneder. Den var ikke forsikret.

Branden blev anmeldt af en forbipasserende kort før kl. 16, og først efter lidt mere end fire timers slukningsarbejde kunne brandfolkene returnere til Falck-stationen i Brande.

 

Politi / 04/06/2019

Annoncer

Annoncer

  • Menu
    Menu
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Camping 25
    Camping 25

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.