Af Frank Heidemann Sørensen, gruppeformand for Socialdemokratiet og 2. viceborgmester.
Socialdemokraterne er medunderskriver på budgetforliget for 2019 – det gør vi, fordi vi vedkender os vores ansvar for kommunens økonomi og anerkender Ikast-Brande Kommunes pressede økonomiske situation. Vi vil samtidig gerne anerkende processen og arbejdet for at opnå et forlig.
Det betyder ikke, at vi er tilfredse med de besparelser og nedskæringer, som nu kommer til at ramme vore borgere og primært de svageste.
Politik / 14/09/2018
Dansk Folkeparti er sammen med de øvrige partier i byrådet en del af det netop indgåede budgetforlig for 2019 i Ikast-Brande Kommune. Det er et budgetforlig med massive besparelser, anerkender partiets 1. viceborgmester og gruppeformand, Simon Vanggaard Nielsen:
Politik / 14/09/2018
Selvom halvdelen af sæsonens kampe endnu mangler at blive afviklet, er Brande IF's serie 2-mandskab allerede godt på vej til at sikre sig en hurtig tilbagevenden til serie 1, som holdet forlod før sommerferien.
Fredag aften blev det til efterårets syvende sejr i syv kampe, da de zebrastribede på udebane besejrede de nærmeste forfølgere Videbæk med 3-2.
Sport / 15/09/2018
Det er ikke mere end 14 dage siden, at politikerne stod og sagde, at de var stolte af den elite, vi har i vores kommune - det var til kåringen af årets idrætsnavn. Med de besparelser, man nu har lavet, vil der nok blive længere mellem, at de kan sige det.
Brande Taekwondo Klub har over de sidste år mistet først 35% og nu yderligere 30% af vores tilskud, så der er nu virkelig skåret ind til benet. Jeg håber ikke, kommunen forventer, at vi i fremtiden får udviklet talenter til elite.
LÆSERBREV / 17/09/2018
Nicheforretning har været nøgleordet for Cecilie Gøllnitz og Mads Danielsen, der privat danner par, men hver for sig har skabt deres egen forretning.
Cecilie med Danmarks største netportal for lagersalg Lagersalg.com og Mads med MD Smede som har specialiseret sig i arbejdet med rustfrit stål.
Læs artiklen om det unge par i Brande Bladet i denne uge. Avisen er tilgængelig på nettet fra tirsdag morgen.
Lokalnyt / 17/09/2018
I sidste uge satte vi i samarbejde med RemisenBrande 2 billetter til koncerten med Ida Corr i Remisen på torsdag d. 20. september på højkant her på www.brandebladet.dk.
Vinderne af billetterne, som desuden inkluderer muligheden for at møde Ida Corr personligt efter koncerten, blev:
Marianne Christiansen, Ørbækvej 35, 2 t.v., Brande og
Cindie Christensen, Åbrinken 4, Brande.
Som begge ganske rigtigt havde svaret, har den århusianske sangerinde rødder i det afrikanske land Gambia.
Konkurrence / 18/09/2018
Bygningerne i Vrads er allerede solgt, og en ny hal på 1750 kvadratmeter er tæt på at stå færdig på Jyllandsvej. Inden årets udgang flytter gulvbelægningsfirmaet Hewikut aktiviteterne over kommunegrænsen fra Silkeborg til Ikast-Brande.
Lasse Christiansen har været indehaver af Hewikut siden 2011. Oprindeligt er han uddannet som VVS-mand hos Rahbek i Brande, hvor han også er født og opvokset, men siden 2003 har han arbejdet med gulve.
I starten som freelance gulvlægger, siden på fuld tid og de seneste syv år altså som ejer af firmaet.
Erhverv / 17/09/2018
Mandag morgen kl. 06.50 skete der en arbejdsulykke på Engebækvej ved Brande. Her var en 38-årig mandlig medarbejder fra et tømrerfirma fra Brande i gang med at lægge lægter til en tagkonstruktion, men da han trådte et skridt baglæns, gled hans fod på stilladset, hvorved manden faldt ca. 2 meter ned og ramte jorden.
Manden blev kørt til sygehuset i Herning med smerter, men hans tilstand blev vurderet som stabil, og ifølge politiets oplysninger er han ikke kommet voldsomt til skade.
Arbejdstilsynet er rutinemæssigt blevet underrettet om ulykken.
Politi / 18/09/2018
OPDATERET: Der var gevinst for en hundepatrulje, som ved midnat natten mellem mandag og tirsdag standsede en personbil på Fasterholtvej øst for Arnborg. Bilen viste sig nemlig at være stjålet af en 46-årig udenlandsk mand, som tidligere er idømt indrejseforbud i Danmark.
Det sidste kunne patruljen dog først konstatere efter en kort jagt: Først forsøge den 46-årige mand at køre fra patruljen, hvorefter han skiftede taktik, ”smed” bilen og forsøgte at løbe fra betjentene.
Politi / 18/09/2018
25. februar 2016 fyldte Rasmus Walter RemisenBrande med både publikum og musik, og 16. februar næste år vender den til den tid 41-årige århusianer tilbage til kulturhuset i Brande for at give endnu en koncert, denne gang som solist.
- Sidst vi havde besøg af Rasmus var i en trio-konstellation. Denne gang drager han for første gang på en solotur, og han har henvendt sig med ønsket om at komme til Brande, fortæller Jørgen Haahr. Han er formand for musikforeningen branderocker.dk, der ligesom sidst står bag Rasmus Walter-koncerten.
Kultur / 18/09/2018
Fra en adresse på Risbjergvej ved Drantum er der i løbet af dagtimerne tirsdag stjålet en cykelholder til en værdi af ca. 2.000 kr.
Holderen, som er af mærket Thule, er beregnet til at montere på et anhængertræk, og på den sad en nummerplade med registreringsnr. AK 67 251.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra kl. 6.30 – 17.30.
Politi / 19/09/2018
Endnu en midlertidigt lukket gesjæft i Brande åbner igen, og præcis som det var tilfældet med Hjørnebageriet, har Michael Brøndum en finger med i spillet.
Han er indehaver af Karens Kaffevogn, som efterhånden har været lukket det meste af et par måneder, men på næste fredag (d. 28/9) er den ufrivillige pause slut: Kl. 11 genåbner pølsevognen på N. I. Møllers Plads med ny bestyrer.
Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.
Erhverv / 19/09/2018
Af Kasper Pauli Pedersen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet er et ansvarligt parti. Det betyder også, at vi selvom det har gjort enormt ondt og har kostet nogle søvnløse nætter for flere medlemmer af vores byrådsgruppe, har valgt at være med i dette års budgetforlig.
LÆSERBREV / 20/09/2018
For godt et år siden tog Asta Mortensen springet fra titlen som lønmodtager til at blive selvstændig med butikken Værkstedet i Brande – og hun har ikke et sekund fortrudt springet
Af Villy Guldbrand Jensen
- Det var en gammel pigedrøm om at få min egen butik, jeg fik realiseret, nu hvor jeg havde fået min økonomiske frihed, og begge børn var fløjet fra reden, og når så manden bakkede op om ideen, var det ikke så svært at tage beslutningen.
Erhverv / 20/09/2018
Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen.
Både virksomheder og boligejere fik tidligere på året vished om, at den populære BoligJob-ordning, også kaldet håndværkerfradraget, nu er blevet permanent, så vi alle ved, hvad vi kan regne med. Det giver bedre muligheder for, at boligejere kan planlægge deres grønne renoveringsprojekter med vished om, at de også længere ud i fremtiden kan trække udgifterne til håndværkerens arbejdsløn fra. Ros til Regeringen og Dansk Folkeparti, som har sikret, at vi også i årene fremover kan regne med, at ordningen eksisterer.
LÆSERBREV / 20/09/2018
3 drenge fra 0. klasse på Ejstrupholm Skole blev tirsdag omkring middagstid mens de opholdt sig på skolen kontaktet af to personer, som tilbød dem slik og kage, hvis de gik med hen til parrets bil. ”Det må vi ikke”, sagde den ene af drengene snusfornuftigt, mens en anden hentede en pædagog.
Politi / 20/09/2018
På baggrund af en byrådsbeslutning 5. februar igangsatte Ikast-Brande Kommunes tekniske område i maj måned en forsøgsordning med modtagelse af ubegrænset asbesttagplader på genbrugspladsen i Ikast samt indkøb af seks nye containere med ”brevsprækkeindkast” til modtagelse af affaldet.
Tidligere måtte hver enkelt borger maksimalt aflevere fem tagplader pr. dag, men det loft er altså nu blevet fjernet, hvis man vel og mærke begiver sig til Ikast, og det har kunnet mærkes på den indleverede mængde:
Politik / 20/09/2018
Hvordan gik det lige til at det gamle rådhus skulle rives ned og arbejdspladserne flyttes til Ikast?
Og er turistkontoret og børnetandplejen også i fare?
Af Villy Guldbrand Jensen
Disse, og mange andre spørgsmål, optager befolkningen i Brande, og det vil en af de lokal valgte byrådsmedlemmer gerne være med til at belyse.
- Vi vil gerne møde borgerne og få en snak om arbejdet i byrådet og fortælle om de ting vi arbejder med, fortæller Kirsten York Helms, der er valgt for De Konservative i Ikast-Brande.
Politik / 21/09/2018
En 22-årig kvinde fra Horsens kørte først på aftenen torsdag galt på Ejstrupvej ved Fasterholt, da hun forsøgte at undvige et rådyr, som løb ud foran hendes bil.
Resultatet af manøvren blev, at hun ramte autoværnet i den østlige side af vejen, men ifølge politiets oplysninger skete der udelukkende materiel skade i forbindelse med uheldet, som indtraf kl. 19.25.
Politi / 21/09/2018
Efter mindre end et års drift har NGF Nature Energy Månsson A/S informeret Ikast-Brande Kommune om, at man ønsker at udvide biogasanlægget på Grarupvej ved Brande til op imod det tredobbelte.
Eftersom udvidelsen holder sig indenfor den eksisterende lokal- og kommuneplan for området og grænserne for støj og lugt i den oprindelige tilladelse, er det eneste krav, der skal opfyldes, før udvidelsen kan effektueres, at der skal udarbejdes en ny VVM-redegørelse for det større anlæg.
Læs mere om planerne og baggrunden for udvidelsen af biogasanlægget i Focus Ikast-Brande tirsdag.
Erhverv / 21/09/2018
Ambitionen er dog fortsat, at udviklingsplanen for det kommende boligområde skal være klar til politisk behandling i byrådet inden jul.
Siden byrådsmedlemmerne fra Ikast-Brande i slutningen af april deltog i en studietur til Ringkøbing K, har arbejdet med udviklingsplanen for Brande Syd været stillet i bero for at afvente analyser af vandets vej i Brande Syd.
Lokalnyt / 22/09/2018
Som Brande Bladet tidligere har omtalt var Karl Henning Mikkelsen, der driver det biodynamiske landbrug Højbo på Nordlundvej, blandt de otte nominerede til titlen som Årets Økolog 2018.
Førsteprisen endte dog ikke i Brande men på Samsø hos parret Hester Callaghan og Bjarke Jensen på henholdsvis 28 og 23 år, der driver Yduns Have, hvor de producerer økologiske æg og grøntsager.
Mere end 30.000 danskere har afgivet deres stemme på en af de otte finalister.
Erhverv / 21/09/2018
Streetsport-foreningen Urban Street Zone, som i starten af december sidste år indviede skaterhallen på Mylius-Erichsensvej, er gået i gang med at samle penge ind til indretning af endnu en hal.
Foreningen har derfor ansøgt Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalg om et tilskud på 150.000 kr. og er samtidig gået på pengejagt hos en række andre lokale foreninger og erhvervsdrivende.
I alt lyder budgettet for udvidelsen på 650.000 kr. inkl. moms, hvortil kommer en hel masse frivillige arbejdstimer.
Læs mere i Brande Bladet tirsdag.
Sport / 21/09/2018
Midt i august indledte Brande IF's serie 2-mandskab efterårssæsonen med en knusende sikker hjemmesejr over naboerne fra Ikast FC, der ved den lejlighed spillede deres første turneringskamp siden fusionen mellem Ikast FS og Ikast KFUM.
Siden er Brande gået fra sejr til sejr, og fredag aften var det så blevet tid til returopgøret i Ikast, som blev spillet i regn og rusk.
Sport / 21/09/2018
Søndag kl. 18.37 blev en 78-årig mand fra Kjellerup påkørt, da han kom kørende i sin bil i nordlig retning på Dørslundvej. Hvor vejen krydses af Fløvej, blev han ramt af en medtrafikant, der kørte ud fra Fløvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt og ramte den 78-åriges bil i siden. Herefter undkørte bilisten fra stedet i vestlig retning.
Det er meget sparsomt med oplysninger om flugtbilistens bil, der beskrives som gulligt lysegrå, muligvis en firehjulstrækker, så politiet vil meget gerne kontaktes, hvis man kan bidrage med oplysninger i sagen.
Politi / 24/09/2018
Af Anders Mortensen, medlem af byggeriudvalget i Arbejdsgiverne
Arbejdsgiverne har intet imod abonnementsordninger for varmepumper. De bidrager til at landområderne i højere grad kan være en del af den grønne omstilling. Ikke mindst når man har in mente, at egenfinansieringen er svært for mange, da en varmepumpe typisk koster over 100.000 kr.
LÆSERBREV / 24/09/2018
Sommeren 1968 er af mange årsager gået over i historien. Også i Brande skete der noget, for det var den sommer, at en flok kunstnere arbejdede med at udsmykke en række gavle og vægge i byen til det første projekt af sin art i Danmark. Det vil blive fejret fredag d. 12. oktober
Det er Gavlmaleriforeningen Muren, der er stiftet blandt andet med det formål at værne om gavlkunsten i Brande, der står for fejringen, som placeres i RemisenBrande, oplyser foreningens formand Jytte Gottlieb
Kultur / 24/09/2018
I sidste uges avis kunne vi fortælle, at det lysnede for trafikken på Brandlundvej, og dårligt var avisen udkommet, før den midlertidige lysregulering i krydset ved Ørbækvej blev fjernet. Det samme gjorde skiltene, der siden slutningen af august havde annonceret asfaltarbejde på Brandlundvej i den sidste uge af september, og det er den en god grund til – men ikke at asfaltarbejdet er afsluttet eller droppet.
Lokalnyt / 24/09/2018
Af Anders Udengaard, folketingskandidat for SF.
Det føles som om, skandalen om Danske Bank har kørt i årevis nu. Det føles som om, hele historien bare bliver værre og værre, hver eneste gang man åbner en avis. Det føles som om, man bliver holdt for nar, når den øverste chef bliver belønnet med over 20 mio. kr. for allernådigst at holde op med at stå i spidsen for foretagendet. Det føles også som at slå i en dyne, som om man intet kan stille op, fordi den slags banker simpelthen bare er for store, for stærke til, at vi kan udøve nogen magt over dem.
LÆSERBREV / 25/09/2018
Af Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten.
Brande, I ryster på hovedet - synes vi har sviget jer, at vi har solgt byens sjæl - Men det er faktisk lige tværtimod - Vi er i gang med at løfte, booste og modernisere Brandes DNA – så byen igen kommer til at fremstå attraktiv og klar til at møde fremtidens krav.
LÆSERBREV / 25/09/2018
En arbejdsgruppe på fire personer har gennem længere tid arbejdet på at få rejst kapital til en overtagelse af den gamle sygehusbygning og Brande Vandrerhjem, men her få dage før fristens udløb 1. oktober er gruppen endnu et stykke fra målet.
Ca. 180.000 kr. lyder status på her og nu, og da udbetalingen er på 300.000 kr., bliver gruppen nødt til at bede Ikast-Brande Kommune om udsættelse i foreløbig to uger. Det oplyser den ene af de fire, Dina Blomstrand.
Lokalnyt / 25/09/2018
Når der på søndag ringes ind til strikkefestival i RemisenBrande vil man møde engle i mange afskygninger.
- Vi har valgt engle-temaet som et skulderklap til "hverdagens engle" – nemlig de mennesker, der vælger at give en hånd til andre, som ikke altid formår at klare sig godt i hverdagen. Vi har efter hver strikkefestival valgt at støtte personer eller projekter, der hjælper andre. Sidste år var det ”Støt Brysterne”, ”HomeStart” Ikast-Brande og bogkasse-projekt i Afrika, der nød godt af donationer fra strikke og hæklefestivalen, fortæller arrangørerne.
Lokalnyt / 26/09/2018
”Blå, blå, blå” lød det taktfast på parkeringspladsen foran Børnehuset på Gl. Thyregodvej onsdag formiddag.
Anledningen var, at børnehaven efter en årrække med Friluftsrådets grønne flag for første gang kunne hale det blå flag til tops i flagstangen foran daginstitutionen. Ikke som et bevis på et nyerhvervet medlemskab af Søspejdernes Sikkerhedsråd eller badevandets høje kvalitet i børnehaven eller for den sags skyld den nærliggende hundesø, men fordi Børnehuset udover natur også har arbejdet målrettet med sundhed, motion og bevægelse – i naturen.
Lokalnyt / 26/09/2018
En kvinde på Skadevej nord for Klovborg fik onsdag en brat opvågning fra sin middagslur, da en sten omkring kl. 13.30 blev kastet ind igennem en rude til hendes hus.
Kvinden sprang ud af sengen og så en mand, som hun anråbte, hvilket omgående fik manden til at tage flugten.
Han blev umiddelbart efter samlet op af en personbil, der beskrives som grå og almindelig, mens manden beskrives som yngre, 175 – 190 cm. høj og iført mørkt tøj med en hætte over hovedet.
Politi / 27/09/2018
Som bekendt har byrådet besluttet at nedrive bygningerne i Centerparken, der bl.a. rummer børne- og ungdomstandplejen for at gøre plads for en ny skole. I forbindelse med byggeriet flytter børne- og ungdomstandplejen midlertidigt til Nørre Sende i en fuldt udstyret klinik, som indtil for nyligt har været drevet som privat tandklinik. Den midlertidige løsning træder i kraft i marts næste år og fortsætter, indtil det nye skolebyggeri står færdigt.
Politik / 27/09/2018
Af Anne Ravn Bach, byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Med henvisning til pressemeddelelse fra Ikast-Brande Kommune af 27. september 2018 med titlen ”Tandplejen i Brande flytter midlertidigt til Nørre Snede” ønsker jeg at knytte en kommentar eller to hertil.
LÆSERBREV / 28/09/2018
I eftermiddag og især aften er det atter tid til kulturnat i Brande.
Et af indslagene skulle have været syv arbejdende kunstnere på Torvet, men p.g.a. den temmelig tvivlsomme vejrudsigt har de syv valgt at flytte i læ hos Urban Street Zone på Mylius-Erichsensvej, hvor fire mandlige kunstnere i forvejen afholder åben workshop fra kl. 13.
Kultur / 28/09/2018
Af 1. viceborgmester Simon Vanggaard, Dansk Folkeparti.
Et enigt byråd har nu skrevet under på et budgetforlig for 2019. Et budgetforlig med de største besparelser, jeg har været med til. Besparelser der vil forringe servicen for vores borgere, på alle vores velfærdsområder.
LÆSERBREV / 28/09/2018
Da Ikast-Brande Kommunes Økonomi- og planudvalg og siden det samlede byråd i starten af september behandlede spørgsmålet om placeringen af børne- og ungetandplejen, skete det på den del af dagsordenen, der er lukket for offentligheden. Pressen har derfor ikke tidligere haft mulighed for at referere, hvilke argumenter der er blevet fremført i debatten endsige hvilke alternative muligheder og de økonomiske konsekvenser heraf, politikerne er blevet stillet overfor, men efter politisk ønske blev referatet fredag gjort tilgængeligt for offentligheden.
Politik / 28/09/2018
På sit møde i tirsdags skulle Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalg bl.a. tage stilling til en ansøgning fra streetsport-foreningen Urban Street Zone fra Brande, som ønsker at udvide med endnu en hal.
Til det formål havde foreningen ansøgt kommunen om et tilskud på 150.000 kr., men i første omgang må skaterne væbne sig med tålmodighed: Udvalget besluttede at udsætte afgørelsen til dets næste møde 30. oktober. Ved den lejlighed vil udvalget foretage en samlet behandling af de indkomne ønsker til anlægspuljen.
Lokalnyt / 29/09/2018
Efter forrige fredags svipser i Ikast kom Brande IF's serie 2-mandskab tilbage på sejrssporet i lørdagens hjemmekamp mod bundholdet Faster/Hanning, der blev kørt over med tenniscifrene 6-0.
Inden der var spillet 10 minutter, havde Jonas Østergaard og Mikkel Skovbjerg bragt hjemmeholdet på 2-0, og i halvlegens sidste minut nettede Mikkel Skovbjerg endnu engang til pausestillingen 4-0 - ind imellem havde Nikolaj Jakobsen, der lagde op til de to første scoringer, gjort det til 3-0.
Sport / 29/09/2018
Jeg er virkelig skuffet over den strudsepolitik, som vores politikere udøver. I kan i det mindste give et svar på mine spørgsmål og tage ansvar for jeres beslutninger.
Brande Taekwondo Klub har været dygtige og igen fået en elev udtaget til EM U-21. Fra den 6. til 12. november i Polen.
LÆSERBREV / 01/10/2018
En 22-årig mand fra Brande valgte kort efter midnat natten til lørdag at vise sin fremstrakte langfinger til de helt forkerte.
Manden kom gående på gågaden i Herning, da en patruljevogn kom kørende bagfra i langsom fart. Ifølge politiets oplysninger gjorde mande et udfald ind foran politibilen, som måtte bremse ned, hvorefter manden gav ordensmagten fingeren.
Det er forbudt, så han blev standset og visiteret, hvilket bragte 0,8 gram hash for dagen.
Politi / 01/10/2018
En 33-årig mand fra Brande kom søndag galt af sted, da han var ude at køre på motorcykel.
På Klinkhøjvej mellem Ikast og Brande væltede manden, og en tilkaldt politipatrulje kunne konstatere, at han var påvirket af spiritus.
Desuden er han i forvejen frakendt kørekortet, og da han tilmed ikke havde fået lov til at benytte motorcyklen, vil han oveni de to sigtelser for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden også blive sigtet for brugstyveri af motorcyklen.
Politi / 01/10/2018
Af Henrik Kraglund, byrådsmedlem for Fælleslisten
Et flertal i byrådet har besluttet, at skoletandplejen i Brande skal flyttes til Nørre Snede i de år, hvor der skal bygges ny skole i Centerparken. Denne beslutning var Fælleslisten lodret uenig i – derfor stemte vi imod med adskillige tungtvejende argumenter.
LÆSERBREV / 01/10/2018
Fredag var udnævnt til kulturnat i hele Ikast-Brande Kommune. I Brande var aktiviteterne centreret omkring skaterhallen på Mylius-Erichsensvej, hvor man fra først på eftermiddagen til henunder midnat bl.a. kunne opleve arbejdende billedkunstnere, skønsang, jonglering med ild, løbehjulskørsel på internationalt topniveau, brætspil, højtlæsning og det lokale band Resonans.
Kultur / 01/10/2018
Tirsdag d. 25. september mellem kl. 13-15 har der været indbrud i et hus på Blåhøj Kirkevej. Det er ukendt, hvordan tyven er kommet ind i huset.
Fra stedet er der stjålet forskellige mønter og smykker.
Indbruddet er først anmeldt mandag.
Politi / 02/10/2018
Fra kl. 15 mandag eftermiddag til kl. 01.00 natten til tirsdag har der været indbrud i et hus på Lærkevej, hvor en rude er blevet brudt op.
Fra huset er der stjålet noget ikke nærmere specificeret dataudstyr.
Politi / 02/10/2018
Af Erik Ravn, landsformand Bedre Psykiatri
Forestil dig at din datter bliver fastspændt til en hospitalsseng, uden at nogen på sygehuset fortæller dig om det. Eller at din kone bliver alvorligt syg, og ingen på afdelingen giver sig tid til at fortælle dig om sygdommen og hvordan du bedst hjælper hende. Lyder det lidt overdrevet? Det er det desværre ikke.
LÆSERBREV / 03/10/2018
Uafhængigt af hinanden modtog politiet tirsdag anmeldelse af to mistænkelige biler, der var efterladt i den vestlige del af Brande – og begge biler viste sig at være stjålet.
Den første anmeldelse kom fra Landlyst kl. 05.45, hvor en sort varebil var blevet efterladt med åbne døre. Bilen viste sig bl.a. at indeholde forskellige madvarer og nogle højttalere, som politiet formoder er tyvekoster.
Politi / 03/10/2018
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.