Carlos Diaz har nu formelt overtaget stillingen som CEO for BioMar-koncernen. Han benyttede lejligheden til at annoncere en ny ledelsesstruktur, som vil gøre BioMar i stand til yderligere at styrke sit værditilbud til koncernens kunder globalt. Adm. direktør for BioMars baltiske marked og fabrikken i Brande, Ole Christensen, bliver i den ny struktur Vice President for BioMars Continental Europe Region, men fortsætter samtidig som adm. direktør for BioMar A/S i Brande.
Erhverv / 20/11/2014
Runrig-koncerten i forbindelse med markeringen af Brandes 100 års jubilæum som stationsby påførte arrangørerne, musikforeningen branderocker.dk, et underskud på 92.712, endda efter udnyttelse af en underskudsgaranti på 60.000 fra RemisenBrande, hvor koncerten blev afholdt.
Derfor havde musikforeningen ansøgt Kultur- og Fritidsudvalget om et beløb til hel eller delvis dækning af underskuddet, en ansøgning udvalget ikke kunne imødekomme.
Politik / 19/11/2014
Den kendte TV-vært Bubber besøger fredag d. 5. december Brande-Hallerne med Ude og Hjemmes store juleindsamlingsshow i forbindelse med årets sidste omgang Idræt for sjov.
Bubber er Danmarks skøreste auktionarius, når han leder bortauktioneringen af forskellige spændende julegaver. Der er mulighed for at gøre et godt kup og hjælpe med at gøre hverdagen lettere for børn indlagt på landets kræftafdelinger.
Lokalnyt / 19/11/2014
En ændring i Ægteskabsloven har siden 1. juli gjort det muligt at foretage borgerlige vielser udenfor egen kommune, såfremt brudeparret måtte ønske det. Den mulighed har Ikast-Brande Kommune besluttet at gøre det muligt at udnytte under visse betingelser.
Ønsker et brudepar fra Ikast-Brande at blive viet i en anden kommune, må de selv afholde eventuelle ekstraomkostninger forbundet hermed. Et egentligt gebyr vil dog ikke blive opkrævet. Vielsen kan desuden kun foretages af en giftefoged, der har forudgående kendskab til brudeparret.
Politik / 19/11/2014
Regnskabet fra Bestsellers retail-division viser dårligere indtjening. Det vil betyde butikslukninger.
Det nye regnskab for Bestseller Retail Europe A/S viser, at resultatet efter skat blev halveret fra 41 mio. kr. i 2012/13 til 19 mio. kr. i 2013/14. Resultatet af ordinær primær drift blev minus 1,7 mio. kr. Det ordinære resultat før skat blev 20 mio. kr. mod 43 mio. kr. i 2012/2013. Bruttofortjenesten steg fra 33 mio. kr. til 38 mio. kr.
Erhverv / 18/11/2014
Julemessen i Remisen er vel overstået og en lang række gevinster savner nu deres ejermand.
Følgende numre blev trukket på indgangsbilletterne ved Brande Handelsstandsforenings julemesse i RemisenBrande søndag den 16. november:
Nr. 1217: Parfume fra Matas
Nr. 125: Gavepakke fra Nyt Syn
Nr. 923: Pakke fra By Heart
Nr. 613: Pakke fra Handelsbanken
Nr. 1292: Pose fra Rema 1000
Nr. 827: Kurv fra Kvickly
Nr. 916: Ismaskine fra ElPlus
Nr. 823: Gave fra Blåhøj El
Nr. 72: Parfume fra Matas
Nr. 1203.: Gave fra Den Jyske Sparekasse
Lokalnyt / 18/11/2014
Udskiftningen af broen over Hyvildvej har trukket længere ud end oprindeligt planlagt og har efterhånden strakt sig over 5 måneder. Årsagen er først og fremmest, at jordbundsforholdene viste sig ikke at svare til resultaterne af forundersøgelserne, hvilket udover en forsinkelse af projektet også har gjort det dyrere end forventet.
Lokalnyt / 18/11/2014
Der var ikke lutter ros til forløbet, da byrådet mandag besluttede at sende de reviderede planer om et biogasanlæg øst for Brande i høring. Mest kritisk var Venstres Morten Bak, der ligefrem talte om ”rockermetoder”.
Politik / 18/11/2014
”Solidaritet” var et ord, der gik igen flere gange, da Ikast-Brande som den sidste af de 9 ejerkommuner vedtog at stille endnu en milliongaranti for den fortsatte drift af Karup Lufthavn. Stik imod normal sædvane var det dog de borgerlige politikere, der brugte ordet flittigst.
Politik / 18/11/2014
Musikforeningen branderocker igangsatte i forbindelse med fredagens koncert med Oysterband sin egen indsamling for at få dækket underskuddet på 92.172 kr. fra Runrig-koncerten i juni, da Brande markerede 100-året som stationsby.
- Desværre sidder vi nu helt overraskende med dette underskud på 92.712 kr., som vi slet ikke havde fantasi til at forestille os kunne ske, siger formand Jørgen Haahr.
Et af foreningens medlemmer, Jan Svendsen, synes, at det er så uretfærdigt, at den ihærdige indsats, resulterer i et stort underskud, som bremser foreningens arbejde.
Kultur / 17/11/2014
Onsdag fylder Mogens Sommer Madsen 60 år. Han fejrer dagen ved at indvie Brande Højskoles nye bygning, Fyrtårnet - et byggeri, hvor han vanen tro har blandet sig i selv de mindste detaljer.
Af Per Andreasen
Når Mogens Sommer Madsen på sin 60 års fødselsdag står i spidsen for indvielsen af Brande Højskoles nye bygning, Fyrtårnet, er intet overladt til tilfældighederne.
Navne / 17/11/2014
I en nyligt gennemført tilfredshedsanalyse er fakta Brande blevet kåret som butikken med de mest tilfredse kunder.
Baggrunden for prisen er, at butikschef Jesper Pedersen, souschef Tina Lorentsen og medarbejderne i butikken i særlig grad har levet op til kundernes forventninger.
Butikken er ren og ryddelig og nem at handle i, og personalet yder en fantastisk service og er smilende, hjælpsomme og venlige.
Dette har både kunderne og fakta anerkendt.
Prisen blev overrakt af kædedirektør Niels Karstensen og TV2-værten Michelle Bellaiche, der var aftens konferencier.
Erhverv / 17/11/2014
Brande Handelsstandsforening afviklede i går søndag deres julemesse i RemisenBrande med stor succes. Ca. 2300 besøgte messen i løbet af de 7 timer messen holdt åbent. Hovedgevinsten var et Brande-gavekort på 10.000 kr. som blev trukket på indgangsbilletterne.
Vinderne af gavekortet blev nr. 233.
Vinderen kan henvende sig på Brande Bladets kontor med adgangsbilletten og få gevinsten udleveret.
Læs mere om julemessen i Brande Bladet på onsdag.
Lokalnyt / 17/11/2014
Meldingen lød på brand i en bygning, hvor der sandsynligvis befandt sig 2 personer, da de lokale brandfolk lørdag formiddag blev kaldt til Blåhøj Stationsvej 51.
Heldigvis var der kun tale om en røgdykkerøvelse, så for en gangs skyld gik der røg af en brand, helt uden der var ild i den.
Formålet med øvelsen var udover at træne brandfolkene i røgdykning, personredning og radiokommunikation at forberede dem på situationen efter nytår, hvor Ikast-Brande Kommune går fra 6 til 3 indsatsledere.
Politi / 15/11/2014
Med 53 forhåndstilmeldte var sidste års deltagerrekord indenfor rækkevidde, da Brande Motion lørdag for 13. gang afviklede Midtjyllands mest beskidte motionsløb, Griseriløbet.
I 2013 rundede man for første gang 100 deltagere, men da hele 13 af de forhåndstilmeldte valgte at blive hjemme, endte deltagerantallet på 84 fordelt på de 2 distancer 8 og 11 km.
Sport / 15/11/2014
5. B på Dalgasskolen har netop lagt sidste hånd på årets Brande-maleri, som bliver det tredje i rækken.
Forløbet, der har været ganske langvarigt, tog sin start sidste efterår inden Brande-maleriet 2013 fremstillet af Lone Barkholt endnu var solgt.
Billedkunstner Jens Otto Hansen var indledningsvis tilknyttet som ”kunstnerisk konsulent” for at tilføre noget inspiration udefra. Det udmøntede sig bl.a. i, at de daværende 4. klasseselever fik lært at tegne med dobbeltblyant, 2 sammentapede blyanter.
Læs mere om hele tilblivelsesprocessen i Brande Bladet onsdag.
Lokalnyt / 14/11/2014
Cykelladen på Chr. Bergsvej i Brande deltager også i Julemessen på søndag i Remisen. De har ønsket at bortlodde en damecykel til en værdi af 4499,- kr. på indgangsbilletterne.
Cyklen kan ikke byttes til en anden eller ombyttes til kontanter.
Entrebilletterne til messen koster kun kr. 20.- og der er chance for at vinde mange flotte præmier. Bl.a. gavekort på 10.000 kr., damecykel til 4499.- kr. og 42" fladskærm + mange andre gevinster.
Lokalnyt / 14/11/2014
Byrådet gav i marts 2012 tilladelse til at opføre et stuehus og en garage på en landbrugsejendom uden beboelse beliggende Fredborgvej 23 i Blåhøj.
Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og en omboende til Natur- og miljøklagenævnet. Natur- og miljøklagenævnet har den 16. september ændret tilladelsen til et afslag.
Nævnet finder blandt andet, at
· der ikke foreligger nogen driftsmæssig begrundelse for opførelse af en ny bebyggelse med en placering som ansøgt.
Politik / 14/11/2014
Ikast-Brande Kommune er blevet kontaktet af initiativtagerne bag foreningen ”Danmark på Vippen” med henblik på at få Ikast-Brande Kommune som medlem af foreningen.
Initiativet ”Danmark på Vippen” er skabt i et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Danske Andelskassers Bank og Jøp, Ove & Myrthu Vest.
Det fremgår af foreningens hjemmeside, at foreningens mål er som følger:
Politik / 14/11/2014
Ved årets julemesse på søndag i RemisenBrande vil Brande Antenneforening køre en konkurrence med rigtige flotte præmier til 10 heldige vindere. 1. præmien er en flot 42” Panasonic Fladskærm.
Brande Antenneforening glæder sig til at fortælle messegæsterne om foreningens mange tilbud indenfor TV-kanaler og internet.
Lokalnyt / 14/11/2014
Onsdag aften kl. 21.14 måtte Midt- og Vestjyllands Politi og Falck i Nr. Snede for anden gang på mindre end et døgn rykke ud til en brand i en campingvogn på Ikastvej ved St. Nørlund.
Tirsdag kl. 22.31 stod en campingvogn på gårdspladsen i brand og måtte slukkes. I anden omgang lå campingvognen i en container og brændte igen. Branden blev slukket endnu engang, og der kunne ikke konstateres skader på andet end den efterhånden slemt tilredte campingvogn.
Politi / 13/11/2014
Sportmaster Griseriløbet i Brande Motion jagter på lørdag en magisk grænse på 100 gennemførende deltagere.
Sidste år siden stillede 101 løbere til start, men kun 99 gennemførte. I mange år lå løbet på omkring 70 deltagere.
Griseriløbet startede som et internt klubløb i 2001, men har siden 2003 været et officielt og meget populært terrænløb.
Meget tyder på, at rekorden står for fald, da flere end normalt, nemlig 53, har meldt sig på forhånd,
Sport / 13/11/2014
Når Brande Handelsstandsforening på søndag i RemisenBrande arrangerer årets julemesse, bliver der - udover at komme i god julestemning - mulighed for at vinde et Brande-gavekort på 10.000 kr. til brug i Brandes butikker.
Vinderen trækkes af julemanden blandt entrébilletterne til messen.
Det koster kun 20 kr. at komme ind til messen, og man skal huske at gemme billetten, der har påtrykt et nummer.
Messen åbner kl 10 søndag den 16. november og lukker kl. 17.
Lokalnyt / 13/11/2014
Ikast-Brande Kommunes tekniske direktør, Hans Jørn Laursen, har tidligere oplyst, at den lukkede Q8-tankstation på Vejlevej skulle rives ned "snarest muligt", selvom den planlagte udvidelse af Engparken foreløbig er udskudt i et år.
Nu sætter hans direktørkollega, sundhedsdirektør Inger-Lise Katballe, om ikke ligefrem en dato så i hvert fald en tidsramme for nedrivningen.
Til Focus udtaler hun, at nedrivningen er udskudt til foråret, formentlig først til marts, men hun deler Hans Jørn Laursens ønske om at få tankstationen fjernet hurtigst muligt.
Lokalnyt / 12/11/2014
Tirsdag kl. 17.25 bemærkede beboeren i et hus på Mælkevejen i Ejstrupholm, at det puslede fra hendes soveværelse. I soveværelset fandt hun en fremmed mand med hænderne i kommodeskuffen.
Manden beskrives som dansk af udseende, 20-25 år, 170-175 centimeter høj, spinkel af bygning med kort brunt hår. Han var iført en mellembrun jakke i skind og nylon og blå cowboybukser.
Manden forsvandt fra stedet uden at få noget med sig.
Politi / 12/11/2014
Snevejr bliver det med garanti ikke på søndag, men julestemning bliver der til gengæld masser af i RemisenBrande, hvor Brande Handelsstandsforening afvikler deres traditionsrige julemesse.
Sidste år gæstede omkring 2.000 messen, der efter en tur i Brande Hallerne var flyttet tilbage til Remisen.
I år vil udstillere fra Brande og Ejstrupholm fremvise og sælge deres produkter fra 29 stande.
Udstillingen starter kl. 10 og lukker igen kl. 17. Entréen er en rund tyver for alle over 12 år.
Lokalnyt / 12/11/2014
Torsdag d. 13. november fylder Margrethe Olsen, Buelundvej 7 i Blåhøj 100 år.
Hun er født i Hjarup på Kolding-egnen, hvor forældrene havde en gård, som den næstældste i en søskendeflok på fire, der også talte en storebror og to yngre søstre.
Skoleårene tilbragte hun på Skanderup Friskole, og efter konfirmationen og 7. klasse var hun i huset derhjemme i 2 år, inden hun kom 1 år til Taps ved Christiansfeld.
Navne / 11/11/2014
Det populære engelske folkrock-orkester Oysterband giver koncert i RemisenBrande fredag d. 14. november.
Igen er det musikforeningen branderocker.dk, der i samarbejde med Remisen trækker et af de helt store navne indenfor folkrock til byen.
”Kan De li’ østers?”. Sådan lød titlen på en populær dansk tv-krimiserie af Leif Panduro, der lagde landet øde i 1967.
11 år senere blev Oysterband dannet i England, og lige siden har begejstrede tilhørere verden over kunnet besvare spørgsmålet med et rungende ”ja”.
Kultur / 11/11/2014
Lidt flere end sidste år, helt præcis 724 tilskuere, overværede Teaterkompagniets version af musicalen "Annie Get Your Gun", som blev opført 5 gange i løbet af sidste uge i RemisenBrande.
Trods fremgangen i forhold til sidste års jubilæumsforestilling "Himmelsk", som trak knap 700 tilskuere, er Teaterkompagniets formand Jørgen Lauridsen, der selv spillede rollen som Buffalo Bill, både overrasket og en smule skuffet, da forventningerne var højere:
Kultur / 11/11/2014
Skolereformen har medført et mindre fald i antallet af de yngste elever i skolefritidsordningen end forventet, mens tilbuddet om betalt pasning i efterårsferien ikke just var noget hit.
Da skolereformen med længere skoledage trådte i kraft, var der trods en prisnedsættelse en forventning om et fald i antallet af børn i skolefritidsordningerne, der samtidig fik navneforandring til DUF (den udvidede fællesskole, red.). Hvor stort faldet ville blive, var det af indlysende årsager svært at spå om.
Lokalnyt / 11/11/2014
Dansk Taekwondo Forbunds officielle sommerlejr vender tilbage til Brande i 2015. Det oplyser næstformand og træner i Brande Taekwondoklub, Hans Pedersen.
Sommerlejren skal som tidligere afholdes i uge 29. Sommerlejren blev så sent som i 2012 afholdt i Brande og samlede dengang 8-900 danske og udenlandske kæmpere.
Foruden danske trænere kan deltagerne se frem til at blive undervist af toptrænere fra både Spanien, Norge og Sverige, som Hans Pedersen allerede har indgået aftaler med.
Sport / 10/11/2014
Lørdag dannede Brande Hallerne for anden gang ramme om en bierfest arrangeret i samarbejde mellem Brande Atlet Klub og Brande Old Boys.
På menuen stod Madam Blau & die Poprocker, Wienerschnitzel mit Bratkartoffeln und fadøl i stride strømme.
Langt de fleste af de ca. 600 deltagere mødte udklædte op, og ret hurtigt blev både borde og bænke taget i brug som dansegulv.
Og meget passende dagen før 25 års-dagen for murens fald blev Berlin i kamp med 14 andre tyske delstater en meget suveræn vinder af titlen som årets biermeistere, mens der var mere kamp om andenpladsen.
Lokalnyt / 10/11/2014
I september fik musikforeningen branderocker.dk afslag på en ansøgning om tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget til dækning af det underskud på 92.712 kr., som open air-koncerten med bl.a. Runrig og Michael Falch i forbindelse med Brandes 100 års jubilæum som stationsby resulterede i.
Nu har foreningen i stedet ansøgt Ikast-Brande Kommune om et rentefrit lån på 90.000 kr., som skal afdrages over 4 år, og kommunens økonomidirektør, Flemming Storgård, indstiller til Økonomi- og Planudvalget, at lånet bevilges.
Kultur / 07/11/2014
Da revisionsfirmaet Ernst & Young og Jyske Bank for 18. gang afholdt kåring af ”EY Entrepreneur Of The Year”, var Fasterholt Maskinfabrik blandt de få virksomheder, som formåede at leve op til de strenge vækstkrav, der stilles for at kunne komme i betragtning til den eftertragtede pris.
For at komme i betragtning til prisen er kravene, at man først og fremmest skal være et aktie- eller anpartsselskab. Derudover skal man det seneste år have øget sin omsætning eller bruttoavance med minimum 15%.
Erhverv / 07/11/2014
Ingen gik forgæves, da Lions Club Brande og Banko Poul torsdag aften for 21. gang inviterede til banko-show i Brande Hallerne.
De første 20 gange foregik det i samarbejde med Brande Old Boys, som i år har valgt at koncentrere kræfterne om lørdagens Bierfest samme sted. Dermed går hele overskuddet fra aftenens bankospil til Lions’ humanitære arbejde.
Da de første numre blev råbt op kl. 19.30 havde mange allerede været på plads i en time eller mere, og kort tid efter skiftede de første af præmierne til en samlet værdi på den gode side af 75.000 kr. hænder.
Lokalnyt / 07/11/2014
www.branderocker.dk er ved at have programmet klar for foråret 2015. Det bliver til tre spændende besøg. Den 30. januar spiller Young Flowers. Den 20. februar kommer Zididada på visit i Remisen og den 13. marts får Brande besøg af Poul Krebs og Henning Kvitnes. Tre spændende koncerter der bør kunne fylde Remisen.
Kultur / 06/11/2014
Torsdag d. 18. september var banerne ved Thyregod Idrætscenter skueplads for en af danmarkshistoriens korteste fodboldkampe i U15 B-rækken. Da dommeren fløjtede kampen i gang, valgte hjemmeholdets spillere at blive stående, mens Brande fik lov at score et hurtigt mål. Derefter fløjtede dommeren kampen af.
Baggrunden for den noget alternative kampafvikling, som skete i fuld forståelse med Thyregods træner og spillere, var, at en af hjemmeholdets spillere var blevet truet både på Facebook og via SMS af en af Brande-spillerne og derfor ikke følte sig tryg ved at spille kampen.
Sport / 06/11/2014
Natten til onsdag blev en Citroën Jumper varebil parkeret på Jens Provsts Vej i Arnborg tømt for forskelligt værktøj til en samlet værdi af ca. 36.000 kr.
Der var bl.a. tale om en kabelsøger, en generator samt forskelligt skrue- og boreværktøj. Tyveriet fra varebilen er sket i tidsrummet mellem tirsdag kl. 23 og onsdag kl. 9.
Politi / 06/11/2014
Post Danmark åbner 150 nye postbutikker på tankstationer og supermarkeder over hele landet. Dermed når det samlede antal posthuse op på 950.
75 af de nye postbutikker vil blive åbnet på OK Plus-stationer, en af dem på OK Plus i Blåhøj. Det bekræfter Vickie Faartoft, som oplyser, at postbutikken åbner d. 3. december - så vi kan få julehandlen med, som hun udtrykker det.
Postbutikken skal først og fremmest håndtere ind- og udlevering af pakker, mens der f.eks. ikke bliver mulighed for at betale girokort på tankstationen i Blåhøj.
Erhverv / 05/11/2014
I august sidste år fuldendte Lasse Rehde et glidende generationsskifte, da han overtog Boie’s herretøjsforretning på Torvet.
Butikken fik ved samme lejlighed navneforandring til Unikum, men nu har han besluttet sig for at lukke butikken og er derfor startet på ophørsudsalg.
Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.
Erhverv / 04/11/2014
Torsdag er Banko Poul sammen med Lions Club Brande klar til at fyre det helt store og populære Banko Show af i Brande Hallerne.
Dørene åbnes kl. 18.00, hvor de første, hvis det går, som det plejer, allerede har stået i kø i mere end en halv time for komme ind for at få de bedste pladser og de helt rigtige kort. For garvede bankospillere er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan nummersammensætningen er på kortet, og det gælder jo også om at have en god spredning i tallene.
Lokalnyt / 04/11/2014
Ikast-Brande Kommunes tekniske afdeling har ved indsigelsesfristens udløb modtaget 8 indsigelser mod det planlagte biogasanlæg på Ågårdsvej. Det oplyser Lindy Tanvig, der er sagsbehandler på projektet.
Den eneste indsigelse fra offentligt hold stammer fra Herning Museum, mens de øvrige 7 er fra privatpersoner, heriblandt en kreds af lodsejere i området. Derimod har Bestseller, som udtrykte stor bekymring i forbindelse med det oprindelige projekt, ikke gjort indsigelse mod de reviderede planer.
Lokalnyt / 04/11/2014
Siden ShopSport flyttede til Ikast 1. maj har butikslokalet på Storegade 29 stået tomt, men ligesom i 2 andre butikslokaler længere oppe ad gaden er der også her nye varer på vej på hylderne.
Det er Bente og Per Jørgensen, indehavere af Brande Produkt, der har overtaget lejemålet, og lørdag d. 15. november er de klar til at åbne deres nye marskandiser-butik i lokalerne. Lige nu har de travlt med at gøre klar og finde varer frem, men de starter bestemt ikke helt tomhændede.
Læs mere i Brande Bladet onsdag.
Erhverv / 04/11/2014
Fem unge mænd må i øjeblikket ærgre sig over fremgangsmetoden ved et biltyveri fra BK Automobiler på Dørslundvej i Brande.
Mellem torsdag aften og fredag eftermiddag lykkedes det dem at stjæle 5 biler til en anslået værdi af én million kroner. Herefter benyttede de registreringspapirerne til at omregistrere bilerne til sig selv, hvilket gjorde det meget let for politiet at finde frem til dem.
Politi / 04/11/2014
Fiskefoderproducenten BioMar, der er ejet af det børsnoterede selskab Schouw & Co. A/S, oplevede en faldende omsætning i 3. kvartal p.g.a. faldende salgspriser, der igen er en følge af faldende råvarepriser. Den afsatte mængde er til gengæld uændret sammenlignet med samme periode sidste år takket være betydelig fremgang i Chile, som modvirker faldende salg til det kontinentale Europa og Nordsø-regionen.
Erhverv / 04/11/2014
"Fuldtræffer" var en anden og lige så oplagt overskrift til denne artikel, og uanset at begge måske virker en anelse letkøbte, når det drejer sig om en anmeldelse af musicalen "Annie Get Your Gun", er begge dele nogenlunde lige rammende.
Det er Teaterkompagniet, som efter sidste års jubilæums-potpourri "Himmelsk" har valgt at prøve kræfter med en af de absolutte klassikere indenfor branchen, Irving Berlins historie om bondepigen Annie Oakley, der er knivskarp med riflen, men knap så træfsikker, når det gælder det modsatte køn.
Kultur / 03/11/2014
I forbindelse med fredagens "Idræt for sjov" havde Ditte Knudsen sidste arbejdsdag som cafeterialeder i Brande Hallerne.
Ditte Knudsen overtog stillingen i august 2012. Dengang boede hun i Herning, men hun er siden flyttet til Billund, hvor hun nu har fået job.
Hun afløses af Majbritt Ehlert Kristensen, der allerede er tiltrådt.
Mød den nye cafeterialeder i Brande Bladet onsdag.
Navne / 03/11/2014
Brande får endnu en frisørsalon; denne gang er kunderne dog ikke to- men firbenede.
Det er Diana Clare Bentley, som fredag d. 14. november slår dørene op til salon ”Den logrende hale” på Storegade, hvor Vejle Amts Folkeblad tidligere havde lokalredaktion.
Udover vask og klip af hunde kommer salonen også til at forhandle dyreartikler fra OnlyPets.
Mød den nybagte frisørsalonejer i Brande Bladet onsdag.
Erhverv / 03/11/2014
Fredag mellem kl. 8 og kl. 18 er der blevet opbrudt et soveværelsesvindue i en villa på Anlægsvej i Nr. Snede. Hele huset er gennemrodet, men der er umiddelbart ikke stjålet noget.
Samme procedure er fulgt under et indbrud i en anden villa på Anlægsvej mellem kl. 15.30 og 23.20. Her havde tyvene mere held med sig: De slap afsted med smykker til en samlet værdi af omkring 100.000 kroner.
Politi / 03/11/2014
Forud for weekendens sidste spillerunde var 2 af Brande IF's 4 seniorhold allerede rykket ned, mens klubbens andethold i serie 3 selv kunne afgøre deres skæbne.
Kravet for at undgå at blive sendt retur til serie 4 var en sejr over Hammerum, der før kampen lå et enkelt point foran Brande på den rigtige side af nedrykningsstregen.
I træner Jørgen Laursens sidste kamp i spidsen for holdet lykkedes det imidlertid ikke at hente den påkrævede sejr: Hammerum vandt 2-1 og beholder dermed pladsen i serie 3, mens Brande må ned i serie 4.
Sport / 03/11/2014
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.