Skip to main content
Indbrud på Præstelundskolen - igen

Natten til mandag havde Præstelundskolen indbrud for anden gang i løbet af 3 uger.

Alarmen gik klokken 3.23 i nat, da ukendte gerningsmænd brød et vindue op til et kontor, hvorfra de fik adgang til bærbare computere og printere, som de stjal.

Det vides endnu ikke, hvor mange computere og printere det drejer sig om, og værdien er derfor ikke nærmere fastslået.

Politi / 29/08/2016

Ærgerligt pointtab

Hidtil pointløse Herning KFUM var modstanderen, da Brande IF’s førstehold i serie 2 lørdag lagde græs til sæsonens fjerde kamp.

Jonas Møller bragte hjemmeholdet i spidsen fire minutter før pausen, men med 8 minutter tilbage af den ordinære spilletid måtte se Herning KFUM udligne og dermed sikre sig sæsonens første point.

Onsdag gælder det så lokalbraget mod Gives nedrykkere fra serie 1, der har fået en flyvende start på sæsonen.

Læs mere om kampen mod Herning KFUM i Brande Bladet.

Sport / 29/08/2016

Utilfredsstillende overskud i sparekassen

Den Jyske Sparekasse kunne mandag præsentere et overskud på ca. 5 mio. før skat for 1. halvår 2016. Adm. direktør Claus E. Petersen betegner resultatet som ”ikke tilfredsstillende”, og resultatet er da også ca. 38 mio. kr. mindre end forventet ved periodens begyndelse.

Den negative afvigelse skyldes ikke sparekassens indtjeningsevne, men derimod nedskrivninger, som for hovedpartens vedkommende endnu en gang kan henføres til sparekassens udlån til landbrugskunder.

Erhverv / 29/08/2016

Indbrud i Vækstcenteret

I løbet af weekenden har der været indbrud hos Vækstcenteret på Rørbækvej i Nr. Snede.

I tidsrummet fra fredag kl. 15 til mandag morgen kl. 8.30 er et vindue blevet brudt op, og der er rodet rundt på kontoret. Tilsyneladende er det dog ikke lykkedes tyven at finde noget af interesse, eftersom der ikke er stjålet noget fra stedet.

Politi / 30/08/2016

Falck-mand i fire årtier

Torsdag d. 1. september er det 40 år siden, redder Torben Andersen (bill.) blev ansat ved Falck.

Allerede som stor knægt havde den nu 59-årige jubilar sin gang på Falck-stationen på Brandlundvej.

Navne / 30/08/2016

Mange uoverensstemmelser med § 3

I 2014 blev Ikast-Brande Kommune gjort bekendt med en række uoverensstemmelser som følge af bl.a. Naturstyrelsens gennemgang af landets og hermed kommunens § 3-beskyttede naturområder.

Politik / 30/08/2016

Mejeristen fylder rundt

Mandag d. 5. september fylder Frede Mortensen, Stendalvej 3, 70 år.

Frede Mortensen er både født, opvokset og konfirmeret i Skærlund. Efter endt skoletid kom han i lære som mejerist, først i Blåhøj og siden i Assing – to forskellige uddannelsessteder var et krav.

Navne / 31/08/2016

Uønsket besøg på plejecenter

Plejecenteret Solbakken på Smedevænget i Ejstrupholm havde sidst på eftermiddagen mandag uønsket besøg.

En person er gået ind på et kontor, hvor vedkommende først tilegnede sig en nøgle fra en skuffe og derefter et uoplyst kontantbeløb fra en anden.

Mistanken samler sig om en mand, som blev set gående ind på kontoret omkring kl. 16.30. Manden, der ikke har tilknytning til plejecenteret, beskrives som 25-30 år, almindelig af bygning, dansk af udseende (lys i huden med kort, lyst hår). Han var iført korte jeans eller shorts, en t-shirt samt en blå vindjakke.

Politi / 31/08/2016

Traktortræk holder flyttedag

På lørdag d. 3. september er der igen traktortræk i Blåhøj, og i år rykker trækket tilbage på Gammelmarksvej hos Tove og Jens Jørn Rasmussen, som også lagde mark til den mangeårige tradition for to år siden.

Arrangør af traktortrækket er som sædvanligt Blåhøj Festudvalg.

Lokalnyt / 31/08/2016

Ingen revanche mod lokalrivalerne

Det var i den grad Brande, der havde revanche til gode, da klubbens serie 2-hold onsdag aften tog imod lokalrivalerne fra Give på Brande Stadion.

De to hold mødtes samme sted forud for sæsonstarten. Dengang kunne Give køre hjem med en sikker 4-1-sejr i sportstaskerne, og da de to hold senest var i samme pulje i foråret 2015, endte begge opgør med 2-1-sejre til Give.

I det hele taget har der været tradition for underholdning og masser af mål i de to naboklubbers indbyrdes opgør, men mens der var masser af intensitet i onsdagens opgør, kneb det med målene.

Sport / 01/09/2016

Klar til Landsmesterskaber for oldboys og -girls

35 hold og dermed i alt ca. 400 deltagere er tilmeldt den kommende weekends Landsmesterskaber for oldgirls og oldboys, som for syvende år i træk afholdes i Brande.

Stævnet er en god kombination af en masse fodbold og hyggeligt socialt samvær, som starter med grill-hygge allerede fredag aften i klubhuset på Brande Stadion. Aftenfesten i hallen lørdag er også noget, mange ser frem til – der er næsten tale om en familiefest, idet rigtig mange af holdene/deltagere har været med i alle årene.

Sport / 01/09/2016

Skolebus fyldt med børn centimeter fra kollision

En bus fyldt med børn på vej til Uhre Friskole var fredag morgen omkring kl. 07.30 centimeter fra at støde sammen med en mindre personbil på Sandfeldvej nordvest for Brande.

Politi / 02/09/2016

Ikast-Brande har fortsat Danmarks bedste erhvervsklima

Dansk Industri har for syvende år i træk offentliggjort deres store analyse af erhvervsklimaet i de danske kommuner. For sjette gang indtager Ikast-Brande undersøgelsens samlede førsteplads.

Undersøgelsen har 11 kategorier og for første gang har Ikast-Brande Kommune opnået 1. pladsen i kategorien ’Kommunens image’. Her bliver virksomhederne spurgt ind til kommunens evne til at tiltrække og fastholde virksomheder og borgere.

Erhverv / 05/09/2016

Brækkede hånden i sammenstød

Fredag kl. 17.06 skete der et færdselsuheld på Velgårdevej øst for Nr. Snede.

En bil ført af en 28-årig lokal mand kom kørende i vestlig retning, da manden af uforklarlige årsager pludselig kom over i den modsatte kørebane. Her ramte han en modkørende bil ført af en 37-årig mand fra Brædstrup, som ifølge politiets oplysninger slap uskadt fra sammenstødet.

Politi / 05/09/2016

Indbrud igen-igen

For tredje gang på mindre end to uger var der mandag morgen indbrud i Brande Jagtforenings klubhus på Risbjergvej.

Tyverialarmen blev udløst kl. 04.18, da klubhusets terrassedør blev brudt op, og som ved de to foregående indbrud var udbyttet beskedent: 26 Carlsberg-øl og 6 flasker cola og Fanta.

Politi / 05/09/2016

Stjålet bil udbrændte

Kort før midnat natten mellem lørdag og søndag udbrændte en Renault Scenic på en rasteplads på Fasterholtvej ved Arnborg.

Brandfolkene fra Falck i Brande blev alarmeret kl. 23.56, men bilen var ved brandfolkenes ankomst totalt omspændt af flammer og stod derfor ikke til at redde.

Den udbrændte Renault tilhørte en kvinde fra Tarm, som havde fået den stjålet.

Politi / 05/09/2016

Kommunen finansierer tv-gulv

Mens hver eneste femogtyveøre bliver vendt forud for de kommende budgetforhandlinger, kan Ikast-Brande Kommune fortsat finde penge til at støtte de danske vicemestre i kvindehåndbold, FCM Håndbold.

Tirsdag orienterer borgmester Carsten Kissmeyer (V) kommunens økonomi- og planudvalg om, at han med hjemmel i den kommunale styrelsesvedtægt egenhændigt har besluttet, at Ikast-Brande Kommune betaler de 250.000 kr., et nyt tv-gulv koster.

Politik / 05/09/2016

Bundholdet blev besejret

Mandag aften havde Brande IF’s serie 2-mandskab besøg af KLG Linds oprykkere, som forud for kampen stadig havde sæsonens første point til gode, og det faktum ændrede mandagens opgør på Brande Stadion ikke på.

Sport / 06/09/2016

Tvivlsom sommer

Har du tilbragt sommeren herhjemme, og går du rundt med følelsen af, at den vist ikke var helt så fantastisk endda, har du ikke helt uret.

Lokalnyt / 06/09/2016

I stødet i 40 år

18. august 1976 fik Brande en billardklub.

Initiativtager var Brande Kommunes daværende socialinspektør Lindy Rimmer, som var flyttet til byen fra Fyn, hvor han havde spillet keglebillard på højt plan.

I foråret indkaldte han og en lille kreds af ligesindede til et orienteringsmøde, og interessen var tilstrækkelig stor til, at Brande Billardklub nogle måneder senere var en realitet.

Læs hele historien om den jubilerende billardklub i Brande Bladet onsdag.

Sport / 06/09/2016

Snittede fodgænger på motorvejen

Det var ifølge Midt- og Vestjyllands Politi rigtigt tæt på at blive fatalt, da en 56-årig bilist fra Brande sent tirsdag aften ramte en fodgænger på Midtjyske Motorvej ved Lind.

Den 64-årige mand, som blev ramt, havde af uransagelige årsager forvildet sig ud på motorvejen til fods, hvor han ikke holdt sig i nødsporet, men gik i første vognbane.

Politi / 07/09/2016

Mærk suset

På søndag formiddag d. 11. september gæster Silkeborg Rovfugleshow Brande Bibliotek med en fantastisk falkoneropvisning. I samme anledning bliver der mulighed for at prøve kræfter med både krolf og petanque.

Umiddelbart efter showet står repræsentanter for begge klubber klar med alt nødvendigt udstyr ved Brande Hallerne. Alle kan deltage, og det hele er ganske gratis.

Der er ingen tilmelding hverken til krolf, petanque eller showet - bare mød op på plænen bag Brande Bibliotek. Medbring gerne både familie og venner og en picnickurv, hvis vejret er til det.

Lokalnyt / 07/09/2016

Årets ildsjæl i Ikast-Brande kommune

Kultur- og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget i Ikast-Brande kommmune afholdt tirsdag aften deres årligt tilbagevendende kåringsarrangement på Kultur- og Fritidsområdet.
Det foregik i Brande Golf Klubs lokaler på Nordlundvej i Brande.
Udover en mængde hædrende omtale blev årets ungleder, årets ildsjæl og årets forening valgt.
Årets ildsjæl gik til en pige fra Gludsted, Lene Kristensen, der er aktiv i Gludsted Gymnastik & Idrætsforening og blandt andet i klubbens fodboldafdeling har ydet en kæmpe indsats.

Kultur / 07/09/2016

Årets forening i Ikast-Brande kommune

5 foreninger var indstillet til titlen som årets forening i Ikast-Brande kommune.
Team HEG pigefoldbold – der står for Hampen, Ejstrupholm og Nr. Snede. DOF Brande/Nørre Snede, Harrild Hedes venner.
Ikast Karateklub og Ikast-Brande e-Sport.
Her kunne Helle Mathiassen afslørede vinderen af titlen årets forening 2016: Harrild Hedes Venner.

Kultur / 07/09/2016

Skov-børnefestival

Skov- og naturbørnehaver er ikke længere nye begreber, men når RemisenBrande og børnehaver i og omkring Brande på søndag d. 11. september inviterer til den årlige børnefestival, er det for første gang skovens tur til at være omdrejningspunktet.

Lokalnyt / 08/09/2016

Flygtninge skal ikke passe børn i Ikast-Brande

Ikast-Brande Kommunes økonomi- og planudvalg valgte på sit møde tidligere på ugen at følge kommunaldirektør Henning Hansens anbefaling om at indføre midlertidigt stop for ansættelse af flygtninge og indvandrere på områder, hvor det er lovpligtigt at indhente børneattester.

Direktionen besluttede allerede i starten af august at indføre et midlertidigt stop for ansættelse af flygtninge og indvandrere på disse områder.

Politik / 09/09/2016

Mejetærsker i brand

Brandfolkene fra Falck i Brande blev torsdag kl. 18.37 kaldt ud til en brand i en mejetærsker på Engebækvej nordvest for Uhre.

Den brændende mejetærsker befandt sig et godt stykke ude på marken, og da brandkøretøjerne fra Brande ikke ligefrem er terrængående, blev der rekvireret assistance fra kollegerne i Sdr. Felding og Nr. Snede, som begge råder over firhjulstrukne køretøjer.

Politi / 09/09/2016

Hjælp, nej tak!

En 49-årig mand fra Give kørte søndag eftermiddag galt på Hesselbjergvej ved Svindbæk mellem Give og Brande.

Mandens havarerede bil blev omkring kl. 14 opdaget mellem nogle træer af en forbipasserende, som syntes bilen så ud til at være kørt galt for nylig.

Han kontaktede føreren, som ikke ønskede hjælp, men i stedet bad den pågældende om at forsvinde. Den opfordring valgte personen at overhøre, og da den 49-årige desuden lugtede af spiritus, rekvirerede vidnet politiet.

Politi / 12/09/2016

Folketingsudvalg besøgte Siemens

Mandag besøgte Folketingets erhvervs- vækst- og eksportudvalg bl.a. Siemens Wind Power i Brande som led i en større studietur til Jylland.

Med på turen var bl.a. udvalgets formand, tidl. justitsminister Morten Bødskov (S, i midten), hans partifæller Erik Christensen og Thomas Jensen, Venstres Torsten Schack Pedersen og Rene Gade (Alternativet).

Udvalget ses her flankeret af Jukka Pertola (t.h.), øverste chef for Siemens i Danmark, samt fabrikschef Chris Rowlands (t.v.) inden starten på rundturen på vindmøllefabrikken.

Erhverv / 12/09/2016

Noahs Ark er dukket op – i Blåhøj!

I flere tusinde år har det været et mysterium, hvor Noahs Ark strandede efter oversvømmelsen af Jorden. Bjerget Ararat i Tyrkiet har hidtil været de fleste arkæologers og forskeres bedste bud, men nu er arken ganske overraskende dukket op et helt andet sted: i Blåhøj!

Læs hele den overraskende historie i Brande Bladet onsdag.

Lokalnyt / 13/09/2016

Benzinudslip gav storudrykning

OPDATERET: Meldingen lød på "større forurening", da brandfolkene fra Falck i Brande kl. 10.59 blev kaldt ud til et benzinudslip på OK-tanken på Hyvildvej, men i virkeligheden viste det sig heldigvis at være knap så dramatisk.

Under tankning var der blevet spildt benzin på området omkring benzinstanderne, så området blev først spulet og derefter blev det resterende opsamlet med kattegrus.

Efter mindre end en halv times indsats kunne det store opbud af brandkøretøjer derefter igen forlade tankstationen for at returnere til brandstationen.

Politi / 13/09/2016

Erhvervskontaktudvalget besøgte JYFA

Erhvervskontaktudvalget aflagde i forlængelse af udvalgets seneste møde den 25. august besøg hos JYFA Maskinværksted i Brande.

JYFA Maskinværksted ejes af Preben Tvermose og blev etableret i 1980. Virksomheden har specialiseret sig i fremstillingen af transport og combivogne til kreatur- og svinetransport, foderbokse til landbrug, staldinventar til kreatur og hest. Derudover arbejder JYFA også med løsninger indenfor specialprodukter så som balkoner, gelændere, gangbroer, køreramper, diverse stativer, multibaner mm.

Erhverv / 13/09/2016

Broarbejde udskydes

Siden juni har store skilte forkyndt, at Dørslundvej ville blive lukket fra uge 38 p.g.a. broarbejde. Det er de to broer ved henholdsvis MES og dambruget, der står foran omfattende renoveringer, men selvom uge 38 er lige om hjørnet, bliver Dørslundvej ikke spærret i næste uge.

Det oplyser Ikast-Brande Kommune, som ikke for nuværende har et præcist bud på, hvornår broarbejdet så går i gang. Skiltningen på stedet vil dog blive ændret snarest.

Lokalnyt / 14/09/2016

Hundehvalpe i færdselsuheld

OPDATERET: To personbiler stødte onsdag morgen sammen i krydset Engebækvej/Sønderkærvej ved Uhre.

I bilerne befandt der sig udover 3 personer en hundemor med sine fem hvalpe, som alle slap uskadt fra sammenstødet.

Det samme kunne man ikke med sikkerhed sige om de involverede personer, som derfor blev sendt på skadestuen til check. Her viste det sig, at ingen af dem var kommet alvorligt til skade. Imens måtte brandfolkene fra Falck i Brande i aktion for at fjerne de havarerede køretøjer samt den spildte olie fra vejbanen.

Politi / 14/09/2016

Steen Jørgensen solo i Drantum

”Sort Sol” er for længst gået ned, men forsanger Steen Jørgensen eksisterer stadig. På lørdag spiller han i Drantum Forsamlingshus

Kultur / 15/09/2016

Dårlig optakt til lokalopgør

Brande IF's serie 2-hold fik ikke ligefrem den bedste optakt til lørdagens lokalopgør i Give, da det tirsdag aften blev til et klart nederlag på 0-3 i Grindsted, som trods sejren stadig ligger bag Brande i tabellen.

Sport / 15/09/2016

Hvor kommer maden fra?

Hældes mælken fra koens patter direkte ned i mælkekartonen? Hvor på grisen sidder flæskestegen? Og får får får? Få svarene og stil dine egne spørgsmål, når hele Danmarks spisekammer åbner stalddørene til Åbent Landbrug på søndag den 18. september.

Her på egnen er der åben gård hos Axel Månsson på Grarupvej. Her kan opleves frilandsgartneri og økologisk ægproduktion.

Se annoncen i denne uges udgave af Brande Bladet.

Erhverv / 16/09/2016

Indbrud i højhuset

Natten til torsdag var der indbrud i højhuset på Gl. Arvadvej, hvor ukendte gerningsmænd brød hoveddøren op.

Tømrervirksomheden Junge Byg fra Grindsted fik stjålet en batteriboremaskine af mærket Dewalt, og Ernst El fra Billund fik fra en anden etage i byggeriet stjålet flere boremaskiner og radioer til en værdi af mindst 15.000 kroner, oplyser politikommissær Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politi / 16/09/2016

Nøgler tabt bag Sportmaster i Brande

En bundt nøgler er fundet bag ved Sportmasters butik i Brande. Er du personen der savner sine nøgler, kan du afhente dem på Brande Bladets kontor, Storegade 25.

Lokalnyt / 16/09/2016

Bestseller-fonden investerer i indiske grøntsager

Bestseller-fonden er blevet aktionær i Lawrencedale Agro Processing (LEAF), som understøtter små landbrug i Indien.

Adm. direktør i Bestseller-fonden, Kristian Sloth Petersen, har store forventninger til de sociale konsekvenser af investeringen i LEAF:

Erhverv / 17/09/2016

Forlig om budgettet

Førstebehandlingen af Ikast-Brande Kommunes budget for de kommende år kastede ikke mange bemærkninger af sig ved mandagens byrådsmøde, formentlig fordi det på daværende tidspunkt endnu ikke var forhandlet helt på plads, men hvis det ikke allerede er sket, må det være tæt på.

I hvert fald har Ikast-Brande Kommune indkaldt til pressemøde om budgetforliget på rådhuset i Ikast på mandag kl. 17.00 - og så må man jo næsten gå ud fra, at der til den tid er et budgetforlig at præsentere.

Politik / 16/09/2016

Vi vil hjælpe hovedstadsområdet

34 borgmestre fra hovedstadsområdet har bedt om hjælp til at stoppe forskellen mellem hovedstadskommunerne og resten af Danmark.

Det vil vi undertegnede organisationer og borgmestre meget gerne hjælpe vores kollegaer med.

Problemet er meget simpelt: Det er for dyrt at bo i hovedstadsområdet, og der er for mange velhavende mennesker i hovedstadsområdet.

LÆSERBREV / 19/09/2016

TV-signalet røg

Søndag kl. 16.41 forsvandt tv-signalet i Gludsted og nærmeste omegn for de tv-seere, der modtager tv via fiberbredbånd, da en ukendt bilist påkørte en fiberbredbåndsboks i krydset Smedebækvej/Hjøllundvej ud for nr. 10.

Bilisten, som forsvandt fra stedet og endnu ikke var fundet mandag morgen, var kørende i en blå Peugeot 405/406, og politiet hører gerne fra eventuelle vidner, eftersom påkørslen må forventes at medføre et erstatningskrav fra Altibox.

Da Brande Bladet kontaktede udbyderen mandag morgen, var tv-signalet i øvrigt endnu ikke genetableret, endsige fejlmeldt.

Politi / 19/09/2016

Fra Nephew og ”Drengene fra Angora” til Brande Højskole

Fredag d. 7. oktober kommer Simon Kvamm på besøg på Brande Højskole med sit nye soloshow ”Vandmand” for at give en eksklusiv intim-koncert.

Roserne hagler ned over ham efter turnestarten i Aalborg for nylig, så der er ikke nogen grund til ikke at sætte forventningerne højt.

Pressen gav bl.a. fem stjerner til helt ”nøgen” storyteller.

Billetter kan købes på billetlugen.dk fra onsdag den 21. september, og der er kun et begrænset antal pladser, så det gælder om at være hurtigt ude.

Kultur / 19/09/2016

Åbent landbrug hos Axel Månsson igen et tilløbsstykke

Søndagens åbent landbrug hos Axel Månsson gartneri og ægproduktion blev igen i år det store udflugstmål.
I alt 3493 gæster besøgte det imponerende gartneri med ægproduktion og gårdbutik, hvor virksomhedens mange ansatte tog imod gæsterne og viste dem rundt på gartneriet
På ladvogne trukket af traktorer blev folk kørt en tur rundt i markerne og fik fortalt hvordan økologisk grøntsags produktion foregår i dag. Turene var meget populære og folk stod i en lang kø for at komme med rundt.
Samtidig var der rundvisning i grøntsagspakkeriet og løgpakkeriet.

Erhverv / 19/09/2016

Løsgængere står udenfor budgettet

Kl. 17 offentliggøres budgetforliget for de kommende år på et pressemøde på rådhuset i Ikast. Forliget er indgået mellem de fem partier/lister, der er repræsenteret i byrådet, men Brande Bladet erfarer, at de to løsgængere Ismail Yalcin, der blev ekskluderet fra Fælleslisten før sommerferien, og den tidligere Venstremand Morten Bak som de eneste står udenfor forliget.

Overfor Brande Bladet begrunder Morten Bak sin beslutning om at stå udenfor budgetforliget med flere ting, men helt grundlæggende finder han, at Brande endnu engang er blevet tilsidesat.

Politik / 19/09/2016

Æblekaster på motorvejsbro

Mandag formiddag kl. 10.30 blev en lastbil, der kom kørende ad Herningmotorvejen ved Ikast, ramt på taget af en genstand, da den passerede den kombinerede cykel-/gangbro, der krydser motorvejen ved Skelhøjevej i den sydøstlige ende af byen. Mens lastbilen trak ind i nødsporet, fik årvågne vidner kontaktet politiet, som kort efter anholdt en 16-årig dreng fra Brande, der stod bag kastet.

Politi / 20/09/2016

Borgerservice lukker i Brande

Lukning af Borgerservice i Brande og Nr. Snede, 400.000 kr. ekstra til en kunstgræsbane på Brande Stadion - men først i 2018 - og en igangsætning af forbindelsesvejen sydvest om Brande. Det er bare nogle af de elementer, der indgår i det budgetforlig, som 22 af de 23 medlemmer af byrådet i Ikast-Brande i går præsenterede.

Politik / 20/09/2016

Operasanger og organist fylder 50

Søndag den 25. september fylder operasangeren og organisten Mette Østergaard, Silkeborg, 50 år.

Mette blev sammen med sin tvillingebroder Niels, født på Sct. Lukas Stiftelsen i Hellerup.

Tvillingerne voksede op i Ørholm ved Mølleåen, men i 1970 flyttede forældrene, Manne og Erik Østergaard til Boest ved Nr. Snede.

Det blev til gode år i landlige omgivelser. 16 år gamle tog begge jagtprøven, afsluttede skolegangen på Nr. Snede Centralskole og blev senere studenter fra Tørring Gymnasium.

Navne / 20/09/2016

Ny vej i Ejstrupholm

Midtjysk Efterskole tager det med dialogen meget bogstaveligt. Så bogstaveligt, at skolen nu har givet vejen op til skolen et vejskilt med teksten ’Dialogens Vej’. På søndag holder skolen åbent hus på Efterskolernes Dag.

Normalt er et nyt vejskilt ikke noget, der kan trække de store overskrifter. Men det nye vejskilt på Midtjysk Efterskole, som er sat op i forbindelse med Efterskolernes Dag 25. september, skal også mere vække til eftertanke, end det skal være en praktisk foranstaltning.

Lokalnyt / 20/09/2016

Annoncer

Annoncer

  • Camping 31
    Camping 31
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.