Gå til hovedindhold

Erhvervskontaktudvalget besøgte JYFA

Erhvervskontaktudvalget aflagde i forlængelse af udvalgets seneste møde den 25. august besøg hos JYFA Maskinværksted i Brande.

JYFA Maskinværksted ejes af Preben Tvermose og blev etableret i 1980. Virksomheden har specialiseret sig i fremstillingen af transport og combivogne til kreatur- og svinetransport, foderbokse til landbrug, staldinventar til kreatur og hest. Derudover arbejder JYFA også med løsninger indenfor specialprodukter så som balkoner, gelændere, gangbroer, køreramper, diverse stativer, multibaner mm.

Flere lokale virksomheder er kunder hos JYFA, når det drejer sig om specialløsninger til f.eks. butiksindretning eller messer.

90 % af produktionen eksporteres, hvor Norge er den største aftager, men også salget til lande som Tyskland og Schweiz er stigende.

JYFA består i dag af 16 ansatte i produktionen samt kontorpersonale.

- Vi har aldrig været bange for at ansætte folk, som måske ikke har passet helt ind i det etablerede system. Det er en fornøjelse at se unge mennesker vokse med opgaven og ikke mindst se glæden, når de er færdige med deres uddannelse. Vi er en mindre virksomhed, men det betyder samtidig at opgaverne er varierede, og at vores medarbejdere hurtigt får et stort ansvar, udtaler direktør Preben Tvermose.

JYFA Maskinværksted har et tæt samarbejde med Færdselsstyrelsen i forhold til de til stadighed øgede krav til transportvognene.

- Jeg har kendt Preben i mange år og set den positive udvikling, som virksomheden har gennemgået. Her i Brande er Preben kendt for at være ham, der kan finde løsninger til de lidt anderledes opgaver, og jeg er ikke i tvivl om, at det er ham, der går ude i produktionen hver dag og løser opgaverne sammen med medarbejderne. Men udvikling kommer ikke af sig selv, og derfor er jeg glad for at høre, at JYFA blandt andet har haft glæde af et samarbejde med Væksthus Midtjylland i forhold til at øge markedsandelene i Tyskland, siger formand for erhvervskontaktudvalget, Preben Christensen (L).

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande
    Brande
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Cut 31
    Cut 31

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.