Folkeskolen og lokalsamfundet skal styrkes
Af Mogens Jensen, folketingsmedlem, Socialdemokratiet.
Friskoler er en vigtig del af den danske skoletradition. De skal være der som et alternativ til folkeskolen for de forældre, der ønsker en anden pædagogisk retning eller i områder, hvor der er langt til den nærmeste skole. Derfor skal de også fortsat kunne drives og løbe rundt. Men Socialdemokratiet vil holde fast i, at folkeskolen netop skal være folkets skole. Derfor foreslår Socialdemokratiet at skære i tilskuddet til landets friskoler, så vi kan styrke fællesskabets skole, folkeskolen.
Venstre har hævet tilskuddet til friskoler til et historisk højt niveau. Og alt imens antallet af friskoler fortsætter med at stige, så ser vi at flere folkeskoler lukker. Det er en skæv udvikling, der skal handles på.
Men vi må ikke være blind for at friskoler rundt om i landet er af stor betydning for lokalsamfundene. Derfor mener vi samtidig, at friskoler i yderkommunerne eller i områder, hvor der ikke er en folkeskole i nærheden, kan friholdes fra at få en lavere koblingsprocent. Venstres kommunalreform har gjort stor skade på landets yderområder, der lider stærkt under den store centralisering. Så vi skal naturligvis sikre, at yderområder ikke rammes uhensigtsmæssigt af dette forslag. Derfor mener vi, at vi med dette forslag har fundet en balance mellem både en stærkere folkeskole og et balanceret Danmark.
Kommentarer
Kære Mogens Jensen
Indsendt af Kent Lykke (ikke efterprøvet) den man, 27 maj 2019 - 15:34Kære Mogens Jensen
Du skriver:"Derfor foreslår S. at skære tilskuddet til landets friskoler, så vi kan styrke fælleskabets skole, folkeskolen".
Mange små folkeskoler er lukkede. Dem, som du slår et hult slag for i dit læserbrev. Skoler, der var, hvor folket er. Nu er mange genopstået som friskoler og er dermed i høj grad fællesskabets skole - folkets skole. Et kit og en uundværlig sammenhængskraft i lokalområderne.
Koblingsprocenten er ikke historisk høj, Mogens. Hold nu op! 17 år ud af de sidste 24 år har den været 75%. 2 år ud af de 24 år har den været 71%.
Husk:
Kommunerne kan putte ca. 30.000 kr i kommunekassen pr. friskoleelev. Penge, kommunerne kan vælge at bruge på folkeskolen.
Friskolerne betaler selv for de specialundervisningselever, de måtte have. Penge, der dermed ikke belaster folkeskolerne. Vi taler millionvis af kroner.
Hvis antallet af elever, der går på friskolerne falder fra 18% til 10%, vil det belaste kommunerne med 600 mill. Penge, der ikke pt. belaster folkeskolerne. Mange borgmestre vil blive rigtig bekymrede.
Det anslås, at de frie grundskoler udgør en samfundsmæssig besparelse på ca. 3 milliarder kr. årligt.
Mogens Jensen - dine vælgere benytter også de fie skoler, ja sågar benytter flere af dine kolleger de frie skoler.
Og ved du hvad: Måles der på forældres indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civilstatus samt elevernes udsathed, så er der ingen forskel på elever folkeskolen og friskoler.
I ville differentiere prisen på cigaretter. Nu også på indtægten fra friskolerne. Man undres.
Lad os bevare fornuften. 75% er et rigtig godt tal.
