Skip to main content
Vinterferie på museerne

Fastelavnsbollerne er allerede landet i butikkerne, og inden længe vil der være udklædte børn og fastelavnstønder overalt. Men i gamle dage var festlighederne endnu vildere og i høj grad en fest for voksne!

På Klosterlund Museum og Vester Palsgaard Skovmuseum er det dog børnene, der er i centrum til fastelavn – selvfølgelig med en historisk twist på løjerne. Vinterferien byder derfor på hyggelige familieaktiviteter som at lave fastelavnsris, pynte masker og rulle vokslys til at lyse op i den mørke tid.

Lokalnyt / 09/02/2019

Socialdemokratisk uenighed om banepleje

To socialdemokrater stemte imod deres gruppe, da byrådet mandag skulle tage stilling til muligheden for at lade kommunens mange foreninger overtage pasningen af egne baner.

- Jeg er ked af at bryde ind i Socialdemokratiets åbne gruppemøde, lød det til almindelig moro for de tilstedeværende fra Venstres Henrik Engedahl, da byrådet mandag diskuterede muligheden for at overdrage pasningen af de kommunale baneanlæg mod at lade 75 procent af de hidtidige udgifter følge med.

Politik / 07/02/2019

Nøgletyv på H.C Andersensvej

I timerne op til midnat torsdag aften har der været en tyv på spil ved en villa på H.C. Andersensvej.

Mellem kl. 22 og 23.50 har vedkommende stjålet en Ruko-nøgle til huset samt en bilnøgle til en Audi fra et skur.

Tyven, der blev fanget af et overvågningskamera, beskrives som en mand på 20-30 år. Han var iført en dynejakke med sort logo, en hættetrøje samt kondisko med et hvidt bånd.

Politiet hører som altid gerne fra eventuelle vidner, der kan bidrage med oplysninger i sagen, på tlf. 114.

Politi / 08/02/2019

Tagbrand hos Kelsen

Torsdag kl. 11.14 blev brandfolkene fra Falck-stationen i Nr. Snede kaldt ud til en tagbrand hos Kelsen Group på Bredgade.

Under påbrænding af tagpap var der gået ild i taget, men ifølge politiets oplysninger begrænsede branden sig til en mindre del af tagkonstruktionen samt en melbeholder.

For alle eventualiteters skyld blev kollegerne fra Brande også tilkaldt med fuldt slukningstog, men de kunne returnere uden at være kommet i aktion.

Politi / 08/02/2019

Skattejagt, moderne kunst og perleplader på biblioteket

I den kommende uge er der som bekendt dømt vinterferie for alle skolebørn. Mangler man noget at tage sig til, er biblioteket klar med tre tilbud:

Tirsdag skal der laves perleplader i den helt store stil. Det er ikke bare hyggeligt at lave perleplader, det er også en rigtig god finmotorisk øvelse, der samtidig styrker koncentrationsevne og fantasi.

Alle skal have en voksen med til at stryge perlepladerne, som man selvfølgelig må tage med hjem - og biblioteket har bøger med ideer til at fylde pladerne!

Lokalnyt / 10/02/2019

Forsøgte at stjæle våben

Fredag aften havde en husejer på Lars Nielsens Vej i Brande ubudne gæster. Da husets beboer kom hjem fredag aften var huset gennemrodet og et jagtskab var forsøgt opbrudt, dog uden held.

Politi / 11/02/2019

Skaterne indviede deres hal nummer to

Unikke rammer i Brande for skaterne blev indviet i lørdags

Af Ejgil Jessen Hansen

For skaterne og for Brande var lørdag en stor dag. Hal nr. 2 i Urban Street Zone stod klar til indvielse, og rigtig mange var mødt op for at se de imponerende forhold, der på kort tid er skabt af en flok engagerede frivillige. Repræsentanter fra Byrådet var mødt op med borgmester Ib Lauritsen i spidsen og han fik lov til at afprøve sit skatertalent. Det forløb fint, men var dog ikke helt på niveau med de børn, som senere overtog banerne. 

Læs mere i Brande Bladet i denne uge.

Lokalnyt / 11/02/2019

Indbrud på Enkehøj

 

Fredag aften var der indbrud i to villaer på Enkehøj.

Det ene sted blev et vindue brudt op, og der blev stjålet fire bærbare computere. To af dem var forsynet med påskriften Ikast-Brande.

Ud over computerne forsvandt også to iPad, medicin, kontanter samt nogle smykker.

I den anden villa blev et vindue til køkken-alrummet brudt op, men her blev der formentlig intet stjålet.

 

Politi / 11/02/2019

Talentpris til Nikolaj

Niels Poulsens Talentpris, Ungdom 2018, blev uddelt for anden gang til talenter i Brande IF. Talentprisen blev i år givet til Nikolaj Kristensen.

Sportslig leder Stefan Laursen, Brande IF, begrunder udnævnelsen med at Nikolaj er en god kammerat på og udenfor banen. Ligeledes har han udviklet sig meget gennem det sidste år, og i de tests, der er kørt gennem Futuretræning har han lagt klar i top. Så en værdig modtager!

Han ses her sammen med sidste års modtager Laura Helms York og sportslig leder Stefan Laursen.

Sport / 11/02/2019

Nyt indbrud i Brande

Et vindue til kontoret i en villa på Skovbrynet i Brande blev brudt op, og dermed havde tyvene fri adgang til det indre af huset..

Der blev bl.a. stjålet kontanter, en rygsæk med svømme motionsudstyr, TomTom GPS, Bose bluetooth højttalere og Boose høretelefoner og Canon rejsescanner samt parfumer.

Indbrudstyveriet fandt sted i weekenden.

Politi / 12/02/2019

Lille klub med højt aktivitetsniveau

Af Ejgil Jessen Hansen - 

Brande Y´s Mens Club er en lille klub med kun 12 medlemmer. Navnet klinger ikke særlig dansk (Y´s Mens udtales på dansk ”vaismænd”), og bevægelsen er da også startet i USA i 1922.  Klubben i Brande blev etableret i 1978. Der er i dag i Danmark ca. 140 klubber med i alt ca. 3400 medlemmer.

Lokalnyt / 12/02/2019

At redde redderne

Af Arne Mariager - Falck-skandalen er til at tude over. Gennem generationer har Falcks Redningskorps været en helt integreret del af det danske samfund. En privat virksomhed, Ja vist. Men alligevel en institution som vi mere eller mindre betragtede som en del af det danske samfund. Falck var en helt naturlig ”del af holdet”.

Lokalnyt / 13/02/2019

En aktiv klub uden medlemmer

Af Ejgil Jessen Hansen

Guldalderklubben har arrangementer en gang om måneden, men det er ikke nødvendigt at være medlem af foreningen for at deltage – det er faktisk slet ikke muligt.

Lokalnyt / 13/02/2019

Halvdelen af eleverne bliver kede af det

For over halvdelen af indskolingseleverne på Ikast – Brande Kommunes folkeskoler er en skoledag engang imellem lig med at blive drillet så meget, at de bliver kede af det. Hver tiende elev svarer, at det sker tit.

Af Morten Dickmann - 

Over halvdelen af eleverne fra 0. til 3. klassetrin i Ikast Brande kommunes folkeskoler bliver drillet så meget i skoletiden, at de bliver kede af det. For 8.2 procent af eleverne sker det tit, viser en trivselsmåling for Ikast-Brande Kommunes Folkeskoler for skoleåret 2017/2018.

Lokalnyt / 14/02/2019

Kreativ vinterferie mellem billedbøger og bogstaver

Der var masser af liv og farver på Brande Bibliotek torsdag, da biblioteket havde inviteret indenfor til Kreativ BibCafé i vinterferien. Dagens kreative udfoldelser hos de unge deltagere foregik på lærreder og papir, som biblioteket havde stillet til rådighed sammen med maling, pensler, glimmer og lim samt mange tuscher og blyanter.

Lokalnyt / 14/02/2019

Opera i RemisenBrande

 Operaen i Midten har jysk premiere på den nye opsætning af Puccinis klassiker La Bohème i RemisenBrande tirsdag 19. februar. Det er der så mange, der vil opleve, at der faktisk er udsolgt den første aften.

Dagen efter er der kun få ledige pladser tilbage, så man skal være hurtig, hvis man vil have oplevelsen i Brande.

- Det er en stor glæde for os, at så mange lokale publikummer bakker op om det, vi laver. Samtidigt nyder vi godt af de smukke rammer og det dejlige samarbejde, vi har med de ansatte i RemisenBrande, siger operachef Flemming Vistisen.

Kultur / 14/02/2019

Hvem er farligst?

Foredrag med kriminalreporter og tv-vært Stine Bolther på Brande Bibliotek.

I foredraget på Brande Bibliotek d. 19. februar fortæller Stine Bolther levende om kriminalitetens udvikling i Danmark. Hun lægger op til diskussion om, hvorvidt samfundet er blevet mere voldeligt og råt end for bare 20 år siden? Hvem skal vi være mest bange for – er det trafikanten, tossen eller terroristen, vi skal frygte mest? Eller er det i virkeligheden vores ægtefælle?

Lokalnyt / 15/02/2019

Frækt tyveri

El-huset i Nørregade har været udsat for et frækt tyveri.

Udbyttet blev otte drivere til LED-armaturer samt tre potteplanter.

Et yngre par af østeuropæisk udseende gik ind gennem porten til forretningen og stjal sagerne, hvorpå de forsvandt.

Der er tale om et  par på ca. 20-22 år.

Tyveriet fandt sted mandag.

Politi / 15/02/2019

Truede med pistol attrap

En 42-årig mand fra Tørring blev i aftes ved 21-tiden overmandet af butiksbestyreren samt andre hjælpende hænder ved Rema 1000  i Nørre Snede.

Umiddelbart forinden havde han med et pistolattrap truet sig til 5603 kroner ved kassen, hvor han viste pistolen frem og sagde.

- Det her er et røveri.

På vej ud af forretningen blev han overmandet, og kort efter kom politiet til stede og overtog den 42-årige, der i forvejen er godt kendt af politiet for berigelseskriminalitet.

Politi / 15/02/2019

Brud på intentionen i solcelleaftale

Af Jørn Dohrmann, MEP for Dansk Folkeparti.

Energiminister Lars Christian Lilleholt er i medierne nu ude med sin udlægning af denne måneds spørgsmål - om forringelsen af solcelleordningen er løftebrud i forhold til de tusindvis af danskere, der har investeret i solceller?

LÆSERBREV / 18/02/2019

Suk.....

Kender I det at man går fra et møde med en spirende overbevisning om at det her kan blive godt? Det var tilfældet efter mødet på Smagshuset, hvor man fik et indtryk af at byrådet faktisk alle ville det bedste for Ikast-Brandes nye skole i Brande. Det var ret positivt at være vidne til. Nuvel – der var snak om en skærpet tone i debatten – også byrødderne imellem, men det er der vel ikke nødvendigvis noget dårligt i? Det følger med når ejerskab og engagement er involveret – det kan godt være positivt.

LÆSERBREV / 18/02/2019

Mere sund fornuft i kontrol af virksomhederne – tak!

Af adm. direktør Mads Graves, Arbejdsgiverne

Tak til Datatilsynet for at udvise sund fornuft med kontrolplanen for første halvår 2019. Her skal virksomheder og organisationer undersøges for, om de lever op til EU’s krav om opbevaring og administration af personfølsomme oplysninger.

LÆSERBREV / 18/02/2019

Blomsterne vender tilbage

I juni måned 2018 flyttede Lisbeth Boelsgaard sin butik, Skattekisten, til adressen Storegade 34, hvor Blomsteratelie tidligere i mange år drev blomsterforretning.

Oprindeligt var det brugsgaver og brugskunst, der blev solgt i Skattekisten, men fra dag et på den nye adresse blev der også solgt potteplanter.

- Og nu tager vi skridtet videre og starter med at sælge afskårne blomster og bårebuketter, fortæller Lisbeth Boelsgaard, der samtidig starter op på en kursusrække i Beder ved Århus, hvor hun skal lære blomsterbinderfaget.

Erhverv / 18/02/2019

Stil forslag til EU's dagsorden

Færre tilsætningsstoffer i fødevarer eller afgifter på ikke-bæredygtige produkter. Det er nogle af de forslag, som danskere allerede har stillet til EU’s dagsorden via det nye initiativ WeEuropeans, som er sat i gang i alle 27 EU-lande. I de kommende uger har alle midt- og vestjyderne sammen med borgerne i resten af Danmark og EU, mulighed for at give deres besyv med til, hvad EU bør prioritere i fremtiden. De bedste forslag præsenteres til et arrangement i EU den 22. marts.



Politik / 19/02/2019

Fortsat vækst i befolkningstallet

Nyligt offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningstallet i Ikast-Brande Kommune fortsætter med at stige.

Ved udgangen af 2018 var der således 41.282 indbyggere i kommunen, 91 flere end året forinden. Det svarer til en stigning på 0,2 %.

1. juli blev befolkningstallet endda opgjort til 41.458, men tallet er altså siden faldet igen, hvilket er et helt normalt billede, eftersom en del sæsonarbejdere fra især Østeuropa rejser hjem igen, når høsten er i hus.

Lokalnyt / 19/02/2019

McDonalds kommer til Brande

- Vi åbner inden udgangen af 2019! Sådan lyder meldingen fra kommunikationschef Mads Jensen fra McDonalds Danmark. Dermed bekræfter han de forlydender, der efterhånden har cirkuleret i byen i flere måneder om, at burgerrestauranten har valgt at sætte Brande på kædens Danmarkskort.

Restauranten bliver placeret mellem Sjællandsvej og Thyregodvej med Jyfa, Uno-X og Midtjyske Motorvejs afkørsel Brande S som nærmeste naboer, og den bliver med Mads Jensens ord indrettet ”efter alle kunstens regler”.

Læs meget mere om burgerkædens planer i næste uges udgave af Brande Bladet.

Erhverv / 19/02/2019

Du kan nå det endnu

En fyldt RemisenBrande oplevede Operaen i Midten opføre La Bohème - sunget på dansk - tirsdag aften. Historien - der kort fortalt - foregår i Paris blandt unge kunstnere, hvor pengene er små og der juleaften må tændes op med manuskripter til digte, og læg så dertil en forelskelse, jalousi og død. Så er der lagt op til en spændende fortælling, tilsat musik af 7 dygtige kvindelige musikere.

Forestillingen opføres igen i aften onsdag, hvor der endnu er ledige pladser.

Kultur / 20/02/2019

Fårejagt på motorvejen

Tirsdag kl. 09.12 blev politiet kaldt ud til en temmelig særpræget opgave på Midtjyske Motorvej ved afkørsel Arnborg. Her var et får sluppet ud af sin fold, hvorefter det havde forvildet sig ned på motorvejen, formentlig via af- eller tilkørselsrampen. Herefter begav fåret sig mod nord i det sydgående spor til fare for både sig selv og ikke mindst trafikken.

Politi / 20/02/2019

Kompressionsstrømper i merinould

Skoland i Brande fører fremover kompressionsstrømper i merinould og bambus.

Uld fra Rambouillet merinofår regnes for at være noget af det fineste og blødeste uld og Sockwell, der står bag strømperne, har deres egen opdræt af merinofår for at sire sig, at de altid får den bedste uldkvalitet at arbejde med.

- Vi får besøg af en ekspert fra Sockwell på torsdag som vil fortælle om firmaets suveræne støttestrømper, som giver et naturligt pres på venepumpen i benet og smertelindrer ved hælsporer, fortæller Ole Mølbjerg fra Skoland i Brande.

Lokalnyt / 20/02/2019

Forbudt for børn

Hvem er egentlig farligst? ”Tossen”, terroristen eller trafikanten? Det var spørgsmålet, da journalist og forfatter Stine Bolther tirsdag aften gæstede Brande Bibliotek for at tale om forskellige former for kriminalitet og typer af kriminelle.

Politi / 20/02/2019

Vi skal fremad – i fællesskab!

Vi har forståelse for, at mange borgere i Brande har været forundrede og måske endda vrede, og at nogle nok stadig er det.

Vrede og forundrede, forårsaget af en følelse af, at Brande bliver tilsidesat og nedprioriteret. At Brande bliver negligeret, og at der er en følelse af, at det politiske system ikke arbejder for hele kommunen, men måske til tider ligefrem arbejder imod Brande.

Flere går måske også med en fornemmelse af, at flere af de politikere, som Brande selv har valgt ind i byrådet, ikke arbejder for Brande, men derimod indirekte imod Brande i flere sager.

LÆSERBREV / 21/02/2019

Udvalg skal diskutere svømmeundervisning

På sit møde onsdag skal Ikast-Brande Kommunes Børne- og undervisningsudvalg blandt andet diskutere den fremtidige svømmeundervisning i kommunens folkeskoler.

Som en del af sidste års budgetforlig, der indeholdt massive besparelser, skal byrådet fastsætte nye minimumsrammer for skolesvømningen. Ifølge loven er der krav om, at alle elever skal undervises i vandaktiviteter, men der er ikke noget krav om omfanget af svømmeundervisningen, ligesom der heller ikke er krav om, at det skal foregå i vand eller i en svømmehal.

Politik / 21/02/2019

Helt vild med kontakten til kunderne

På fredag præsenterer Regitze Søs Jensen sin fagprøve for kunder og andre interesserede i butikslokalerne hos Blåhøj El.

Fagprøven er koncentreret om belysningsmærket Umage, som har fået sin egen væg i butikslokalet.

- Jeg har selv valgt hvordan min udstilling skal se ud, fra baggrundstapet til de enkelte lampers placering, og når jeg skal forsvare min fagprøve på skolen, skal jeg også lave et regnskab over fagprøven, med udgifter og indtægter og hvad det har givet butikken., fortæller Regitze Søs Jensen, der valgte belysning da det har hendes store interesse.

Lokalnyt / 21/02/2019

Mirakelmiddel redder nu vores gamle rådhus, hvis politikerne vil?

Præstelundskolen er nu reddet for nedrivning på grund af skimmelsvamp.

Hvorfor nedrive en bygning med skimmelsvamp, hvis der findes et middel, der kan fjerne den i et snuptag?

Her er noget, som er dokumenteret til fjernelse af skimmelsvamp, det må de på Rådhuset i Ikast da have vidst, ellers kan de her læse derom:

Hvis du nogensinde oplever skimmelsvamp i boligen, skal du være meget opmærksom på, at det ikke blot er boligen, som tage skade. Det kan dit helbred også!

LÆSERBREV / 22/02/2019

Går Gina videre til finalen?

I aften bliver det afgjort, om 43-årige Gina Michaells fra Brande slipper videre til de afsluttende liveshows i årets udgave af X-Factor.

Gina Michaells er med i kategorien for solister over 23 år, der har fået X-Factorlegenden Thomas Blachman som mentor, og det er ham, der suverænt tager beslutningen om, hvilke tre solister ud af de tilbageværende fem, der går videre.

Kultur / 22/02/2019

Kriminaliteten boomer i Ikast-Brande

Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven er steget med cirka 60 % i Ikast-Brande Kommune, men det er der en helt konkret forklaring på.

Ikast-Brande ligger helt i top i en af den slags statistikker, de færreste ønsker at toppe: I 2018 var det kun Læsø, der kunne fremvise en større stigning i antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser end Ikast-Brande. På Læsø er antallet af anmeldelser vokset fra 40 til 73 svarende til en stigning på 82,5 %, mens det er nogle helt andre tal, der opereres med i Ikast-Brande.

Politi / 22/02/2019

Bagom tallene for vækst i befolkningstallet

Af Henrik Kraglund, byrådsmedlem for Fælleslisten (og byrådets nestor!)

Danmarks Statistik har lige offentliggjort, at befolkningstallet i Ikast-Brande Kommune (IBK) i 2018 steg med 91 indbyggere – lige knap det antal, som befolkningstallet i 2017 steg med alene i Brande, hvor der kom 93 nye indbyggere.

LÆSERBREV / 24/02/2019

Afgørelsens time for Bestsellers byggeplaner

Tirsdag skal Ikast-Brande Kommunes Teknik- og Miljøudvalg tage endeligt stilling til den lokalplan og det kommuneplantillæg, der vil muliggøre opførelsen af Bestseller Tower & Village.

Høringsfasen, som resulterede i godt en snes høringssvar, har givet anledning til nogle enkelte ændringer i de oprindelige planer, dog ikke Herning Kommunes forslag om at ”dele” Bestseller-tårnet, der er et helt centralt element i byggeplaner, i mindre ”bidder”.

Politik / 23/02/2019

Ren skolefodbold

De årlige firmafodboldmesterskaber udviklede sig næsten til ren skolefodbold med sejre til Præstelundskolen og Dalgasskolen.

Der var på forhånd lagt op til et tronskifte i herre A-rækken, hvor de mangeårige vindere, Siemens Oldboys, havde valgt at abdicere fra firmafodboldtronen efter 10 sejre i træk.

Sport / 25/02/2019

Birkelund malede på feriemessen

I weekenden lagde over 60.000 besøgende vejen forbi Skandinaviens største feriemesse, ”Ferie for alle”, i MCH Messecenter Herning.

Blandt de mere end 1000 udstillerne var Visit Ikast-Brande, som havde entreret med billedkunstneren Finn Birkelund fra Brande, der i løbet af de tre dage, messen varede, malede et 4 x næsten 5 meter stort gavlmaleri.

Erhverv / 25/02/2019

Formodet medgerningskvinde anholdt

OPDATERET En 27-årig kvinde fra Horsens blev mandag kl. 16.26 anholdt på sin bopæl mistænkt for meddelagtighed i det røveri, der blev begået mod Rema 1000 i Nr. Snede ved 21-tiden torsdag d. 14. februar. Kvinden, der har været efterlyst siden røveriet, blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag formiddag. Her blev hun løsladt efter at have afgivet forklaring.

Politi / 26/02/2019

Årets Navn: Natalie R. Lauridsen, Brande Taekwondo Klub

- Det kan være svært at sammenligne sportslige præstationer på tværs af idrætsgrene. I komitéen har vi valgt at vurdere kandidaterne ud fra en resultatmæssig målestok, og på det parameter skiller en enkelt udøver sig ud.

Sport / 26/02/2019

Årets Forening i Brande: Urban Street Zone

- Det er en enig komité, der har peget på Årets Forening, og opgaven har været relativt let, ikke mindst hvis man ser på de nomineringer, der har været. Nu var der ganske vist ikke tale om en afstemning, men havde der været det, var resultatet blevet præcis det samme – enstemmigt!

Sport / 26/02/2019

Lad HK’ere aflaste læger og sygeplejersker

Af Lene Buhl, lægesekretær og formand for HK Kommunal MidtVest.

Manglen på læger, sygeplejersker og SOSU’er kan imødegås gennem en mere effektiv opgavefordeling, hvor HK’ere varetager flere administrative opgaver, så der bliver frigjort mere tid til at operere og pleje patienterne.

Med regeringens udspil til en sundhedsreform er der kommet fokus på det danske sygehussystem.

LÆSERBREV / 26/02/2019

Kan Venstre og Socialdemokraterne mødes på midten?

Af Holger Laursen, tidl. ungdomsskoleinspektør, Ikast

Tænk sig, i 70'erne lokkede vi i tusindvis af gæstearbejdere herop ved at love arbejde til dem, her i Ikast i tekstil- og træindustrien, de fik det dårligst betalte, mest beskidte og mest nedslidende arbejde, som danskerne ikke gad røre, de tog familien med og forsøgte at skabe sig en tilværelse, så deres børn kunne vokse op til et godt liv.

LÆSERBREV / 26/02/2019

Jeg kan være bekymret for min vægt

Men bortset fra det ser jeg det som noget utroligt positivt for Brande at McDonalds kommer til byen, og at der kommer yderligere en burger butik, en stor vaskehal og en benzinstation, det vil det give Brande et stort løft

Af Villy Guldbrand Jensen - 

 

Fortæller Jan Lorenzen, der har solgt jorden til projektudviklingsgruppen der står bag byggerierne på den 33.000 kvadratmeter store grund sydøst for Brande, tæt ved motorvejen der går mod Herning og Vejle.

Lokalnyt / 27/02/2019

Underskud i golfklubben

Af Villy Guldbrand Jensen

 

Brande Golfklub kom ud af 2018 med et underskud på 383.456 kroner efter afskrivninger.

Et resultat bestyrelsen ikke var tilfreds med, og formanden Jette Skott Kristensen kunne da også i sin beretning fortælle at der i jubilæumsåret (klubben fylder 25 år i 2019) vil være ekstra fokus på økonomien.

At det gik så galt i 2018 skyldtes mange faktorer.

Sport / 27/02/2019

Indbrud på Poppelvej

Tirsdag i tidsrummet mellem kl. 10 – 20.30 har der været indbrud i et hus på Poppelvej. Et vindue til husets udestue er blevet underboret med et 10 mm. bor, hvorefter vinduet har kunnet åbnes udefra og indstigning finde sted.

Fra stedet er der stjålet smykker i form af to guldarmbånd, en mindre, sort pung, 500 kr. i kontanter, et Skagen-ur samt diverse parfumer.

Politi / 27/02/2019

Bedre arbejdsforhold på sygehusene

Af Ole Revsgaard Andersen, folketingskandidat & regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti.

LÆSERBREV / 28/02/2019

Formandsskifte hos Røde Kors

Efter 25 år som medlem af bestyrelsen, heraf de seneste 12 som formand, overlod Inge Kristensen mandag aften stafetten til Rie Mortensen i forbindelse med generalforsamlingen i Røde Kors’ lokalafdeling i Brande.

Lokalnyt / 28/02/2019

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Menu
    Menu

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.