Gå til hovedindhold

En aktiv klub uden medlemmer

Af Ejgil Jessen Hansen

Guldalderklubben har arrangementer en gang om måneden, men det er ikke nødvendigt at være medlem af foreningen for at deltage – det er faktisk slet ikke muligt.

Danmark er bl.a. kendt for sine mange foreninger og klubber. Det kendetegner i høj også gl. Brande Kommune. Et kig i Brande Bogen afslører, at der under ”foreninger” er nævnt mere end 100. Nogle er ganske små med få medlemmer, andre har rigtig mange medlemmer, men langt de fleste er med til at skabe relationer mellem mennesker, og det er uden en af de væsentlige værdier i foreningsdannelserne.

Brande Bladet vil forsøge at gå lidt i dybden med flere af foreningerne/klubberne for at få et billede af hvilke personer, der står bag, hvilke aktiviteter der foregår, hvem er målgruppen, hvor hører klubben/foreningen hjemme, hvad er udgifterne for at deltage o.s.v.

Selvsupplerende bestyrelse

I Brande findes der en stor og aktiv klub uden medlemmer. Aktivitetsniveauet er højt i løbet af året. Guldalderklubben er startet af Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), sandsynligvis engang i 1960’erne. 

Bestyrelsen består af 5 frivillige: Bent Rasmussen, Eva Nielsen, Greta Rasmussen, Anna Andersen og formanden Sten Ingstrup. Der afholdes ikke valg til bestyrelsen, fortæller Sten Ingstrup, men hvis der er et bestyrelsesmedlem, som gerne vil stoppe, bliver det nævnt på et af arrangementerne, og så er der forhåbentlig en, der vil overtage den ledige bestyrelsespost. Bestyrelsesmedlemmernes opgaver er at stå for de ca. 9 arrangementer, der er hvert år.

Der skal skaffes foredragsholder/musikere eller lignende. Borde og stole skal stilles op, og der skal købes ind og stilles an med boller/kage og kaffe.

Primært 70+

Formanden fortæller, at det er seniorer, der deltager i arrangementerne. Langt de fleste, der møder op, er over 70. Flere har naturligt nok ikke den bedste hørelse, og en del af deltagerne møder op med rollatorer, og begge dele stiller selvfølgelig krav til de fysiske rammer. De skal være handicapvenlige.  

Der er 9 arrangementer pr. år. 1 arrangement hver måned, men i juni, juli og august holdes der fri.  Formanden fortæller, at det ofte er musik og sang, der er på programmet, for de fremmødte vil gerne lytte til musik og selv synge med. I måneden op til sommerferien bliver der arrangeret udflugt med besøg et eller andet spændende sted. I december er der julefrokost. Opbakningen er stor. Der er ofte omkring 120 deltagere. Prisen er kr. 50 pr. deltager pr. gang, men julefrokosten og udflugten koster naturligvis ekstra.

Klubben har i mange år holdt til i lokaler i Centerparken, men, som tidligere nævnt i Brande Bladet, leder klubben efter et andet sted, når nedrivningen af Centerparken påbegyndes. Tidligere har Guldalderklubben holdt til i Ungdommens Hus på Engtoften.       

 

 

 

 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.