For over halvdelen af indskolingseleverne på Ikast – Brande Kommunes folkeskoler er en skoledag engang imellem lig med at blive drillet så meget, at de bliver kede af det. Hver tiende elev svarer, at det sker tit.

Af Morten Dickmann - 

Over halvdelen af eleverne fra 0. til 3. klassetrin i Ikast Brande kommunes folkeskoler bliver drillet så meget i skoletiden, at de bliver kede af det. For 8.2 procent af eleverne sker det tit, viser en trivselsmåling for Ikast-Brande Kommunes Folkeskoler for skoleåret 2017/2018.

Tallet er dog ikke et tegn på, at kommunens yngste er mere drillelystne end resten af landets indskolingselever. Rundt om i landet, viser besvarelserne fra eleverne i Statusrapporten for skoleåret 2017/2018, at lands-gennemsnitter ligger på samme niveau som i Ikast Brande Kommune.

Samme Statusrapport viser dog også, at omkring 99 procent af eleverne i indskolingen i Ikast – Brande svarer, at de er glade for deres klasse, samt at de er lidt eller meget glade for deres lærere.

Løbende udvikling rykker mest

Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Ikast – Brande Kommune, Simon Vangaard (DF), siger:

- Trivslen for eleverne i skolerne har fået meget større fokus de senere år. Det er sværere for eleverne at lære noget i folkeskolen, hvis de ikke trives med at være der. Lærerne bruger meget tid på at skabe gode sociale relationer i klasserne. Både hos eleverne, men også hos forældrene og forældrene i mellem. Forskning viser, at forældrenes adfærd og trivsel blandt hinanden smitter af på børnenes adfærd og dermed børnenes trivsel. Derfor er det også et fokuspunkt på skolerne at skabe gode forældrefælleskaber på tværs i klasserne.

Nogle elever kan også have svære kår derhjemme, og den mistrivsel bringes ofte med hen i skolen. Udover forældrefællesskaber arbejdes der blandt andet også med anti-mobbestrategier og anerkendende pædagogik, der skal lære eleverne at få en positiv anerkendelse af, hvem de er som menneske.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Skolerne har gang i og gør brug af masser af indsatser for at forbedre den sociale trivsel på skolerne. Rapporter som denne hjælper skolerne med at se, hvor de bør gribe ind. Og skolerne har gang i en løbende udvikling. Og det er den løbende udvikling, der virkeligt rykker ved noget. Jeg kunne ikke finde på at pege fingre politisk eller behandle problemstillingen politisk, med mindre der viste sig nogen virkeligt grelle eksempler, siger Simon Vangaard.

Lærerige konflikter

En konflikt behøver nødvendigvis ikke at ende i et negativt resultat. Ifølge Skolechef hos Ikast-Brande Kommune, Thomas Garsdal, der også fortæller, at trivslen i folkeskolerne og anti-mobbestrategier har været i fokus i mange år.

- Hvis en lærer ser eller hører om, at der har været en konflikt nogle elever imellem, kan læreren bruge konflikten som eksempel i en snak om trivsel med sin klasse, og om hvad det vil sige at være en god kammerat, hvornår noget er drilleri, hvornår det er sjovt, samt hvordan man bedst omgås hinanden og løser konflikter, siger han.

- Jeg synes, at det er et problem, hvis 8.6 procent af eleverne i indskolingen tit drilles så meget, at de bliver kede af det. Jeg hilser trivselsmålingen velkommen, men vi skal huske at forholde os nysgerrige til, hvad begrundelsen for elevernes svar er. Hvordan definerer de unge mennesker for eksempel ordet ’tit’, siger Thomas Garsdal.

Hver femte elev

På Ikast Nordre skole svarede 18.8 procent af eleverne fra indskolingen, at de tit blev drillet så meget, at de blev kede af det. På halvdelen af kommunens skoler ligger denne andel på mellem fire procent og seks procent.

- Vores oplevelser i dagligdagen er ikke, at hver femte eller hver tiende elev sidder og græder i frikvarteret. Vi har naturligvis konflikter, sådan er det når mennesker omgås hinanden, men vores personale tager sig af og arbejder pædagogisk med konflikterne, der opstår i hverdagen, siger Bo Holm Nielsen, skoleleder for Ikast Nordre Skole.

Bo Holm Nielsen mener også, at den høje procentdel måske kan skyldes, at skolen ikke har været god nok til at italesætte og gennemgå de forskellige spørgsmål i trivselsmålingen med eleverne i indskolingen. For eksempel hvornår noget er drilleri, samt hvad ordet ’tit’ betyder. Noget som han tænker, at skolen vil have fokus på ved næste trivselsmåling.

Lær af de gode eksempler

Tallene fra trivselsmålingen får ligesom hos Simon Vangaard heller ikke alarmklokkerne til at ringe for Kasper Pauli Pedersen (A), medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Ikast – Brande Kommune. Han peger også på, at konflikter er en del af menneskets natur, og at de på skolerne er gode til at bruge konflikterne pædagogisk.

- Trivslen hos eleverne er noget af det vigtigste. Det er sværere at lære noget, hvis man ikke trives i skolen. Men det er et område, skolerne har haft meget fokus på de senere år. Folkeskolereformen har givet skolerne mulighed for at indrette sig meget forskelligt. Det giver en stor variation, og vi kan blandt andet bruge en trivselsmåling som denne til at se, hvilke skoler de andre kan lære noget af, og det skal man. Har man en meget høj procentdel af elever, der føler de bliver drillet, så de bliver kede af det, skal man selvfølgelig arbejde med det pædagogisk og tage tallene alvorligt, men det er nu også mit klare indtryk, at det er tilfældet, siger han.

- Vi skal huske at skelne mellem konflikter og mobning, ethvert barn der bliver udsat for mobning er et barn for meget og der skal i sådanne tilfælde gribes konsekvent ind. Konflikter derimod er en del af menneskers sociale omgang og de rummer altså et læringspotentiale, der når det gribes rigtigt an kan være med til at bidrage positivt til, hvordan vi omgås hinanden og dermed styrke fællesskabet, siger han.