Af Arne Mariager - Falck-skandalen er til at tude over. Gennem generationer har Falcks Redningskorps været en helt integreret del af det danske samfund. En privat virksomhed, Ja vist. Men alligevel en institution som vi mere eller mindre betragtede som en del af det danske samfund. Falck var en helt naturlig ”del af holdet”.

Derfor er det chokerende at konstatere, at Falck har anvendt metoder, der er bedst kendt i mafiaen - i et forsøg på at holde konkurrenter fra fadet. Måden, Falck har opført sig på i forhold til Bios - og i forhold til danskerne - er kvalmende. Og bag den umiddelbare forargelse kommer det, der er lige så slemt: Nemlig at årsagen til Falcks optræden jo faktisk er, at virksomheden i årevis har lavet særdeles fordelagtige kontrakter med det offentlige Danmark. Altså: Falck har haft et så fedt marked, at virksomheden har følt det nødvendigt at anvende alle mulige og umulige  metoder for at fastholde positionen. Bios` indtræden på markedet for ambulancekørsel i Region Syddanmark viste, at Falck i årevis har taget en for høj pris. For ellers ville Bios´ ikke have fået en fod i døren. Og Region Syddanmark ville ikke i dag kunne fremlægge den fornuftige ønomi for ambulancedriften, som regionen kan gøre -efter selv at have overtaget den livsvigtige opgave - i kølvandet på Falck-Bios-katastrofen. Virkeligheden viser, at der var økonomisk plads indenfor de rammer, Falck i årevis havde nydt godt af.

Nu har den nye Falck-ledelse smidt sig fladt på maven, indrømmet alt - og undskyldt. Man kan altid fundere over, hvorvidt Falcks nye stil bare er en kynisk konsekvens af, at sagen er tabt på forhånd - så det gælder om at få lukket ned så hurtigt som muligt. Eller om der bag det  hele er en ekstrem dårlig samvittighed. Det bør der være. Hvis der skal være et eneste lyspunkt i denne smudssige affære, må det være, at en stor virksomhed, der i generationer nærmest har været en integreret del af samfundet - har lært en lektie som aldrig glemmes. Nemlig at det forpligter at blive vist stor tillid.

Nej, der er i øvrigt et lyspunkt mere: Nemlig at Region Syddanmark har vist, at det offentlige er i stand til at gå ind og løse en stor, vigtig opgave. At udliciterings-og privatiserings-bælgen kan brydes.

Midt i det hele er det svært ikke at få ondt af de mange, menige, dygtige medarbejdere hos Falck. Hvor mange gange har man ikke stået på en mørk landevej i regnvejr og følt varmen gennem kroppen, når den ventede Falck-vogn blinkede ind til siden - og en elskværdig, professionel Falck-mand hoppede ud - og hjalp? Hvor mange gange har vi ikke på tv set en munter Falck-mand række en lille kat til en ældre, jublende dame. Fordi ”mis” ikke kunne komme ned fra et træ? Og - vigtigst af alt: Hver eneste dag kommer Falck-reddere frem til trafikofre eller til mennesker, der er ramt af uheld eller sygdom. Redderne møder os i de situationer, hvor vi er aller mest sårbare, aller mest ængstelige - eller mest skrøbelige. Og har aller mest brug for hjælp. Deres professionelle ro giver tryghed i livets værste storme. Vi skal huske, at de medarbejdere er der også, når Falck rykker ud i morgen - og i overmorgen. Uanset hvor elendigt en tidligere ledelse og nogle skruppelløse pr-folk har opført sig. Så inden alle regioner dropper Falck, skal man lige overveje, om ikke vi skylder en helt masse professionelle reddere for én gang skyld at redde dem.